Har du et møde? Gå en tur

Nilofer Merchant foreslår en lille ide, der kan måske have en stor påvirkning på ens liv og helbred: Næste gang man har et en-til-en møde, så gør det til et "gående møde" -- og lad ideerne flyde mens man går og taler.

Det I gør,

lige nu, i dette øjeblik,

dræber jer.

Mere end biler eller internettet

eller selv det lille mobile apparat vi bliver ved med at snakke om,

teknologien I bruger næsten hver eneste dag

er denne, jeres bagdel.

Nu til dags sidder mennesker 9,3 timer om dagen,

hvilket er mere end vi sover, 7,7 timer.

At sidde ned er så utrolig udbredt,

at vi ikke engang stiller spørgsmål ved hvor meget vi gør det,

og fordi alle andre gør det,

går det ikke engang op for os at det ikke er okay.

På den måde, er det at sidde ned

blevet rygning i vores generation.

Selvfølgelig er der, skræmmende helbredsfølger til dette,

ud over taljen.

Ting som brystkræft og tarmkræft

er direkte forbundet med vores mangel på fysisk [aktivitet],

ti procent faktisk, i begge tilfælde.

Seks procent for hjertelidelser,

syv procent for type 2 diabetes,

hvilket er det min far døde af.

Enhver af de statistikker bør overbevise hver af os om

at vi skulle lette røven mere,

men hvis I er tilnærmelsesvis ligesom mig, gør I ikke det.

Det der fik mig i gang var en social interaktion.

Nogen inviterede mig til et møde,

men kunne ikke få plads til mig i

et almindeligt konference mødelokale, og sagde,

"Jeg skal lufte mine hunde i morgen. Har du mulighed for at komme der?"

Det virkede mærkeligt at gøre det,

og faktisk, ved det første møde, kan jeg huske at jeg tænkte,

"Jeg skal være den der stiller det næste spørgsmål,"

fordi jeg vidste at jeg ville komme til at puste og gispe

i løbet af denne samtale.

Og alligevel har jeg taget den ide og gjort den til min egen.

I stedet for at tage til kaffemøder

eller møder i konference lokaler der er oplyst af lysstofrør,

beder jeg folk om at tage på et gående møde,

til noget der ligner 30 eller 50 kilometer om ugen.

Det har ændret mit liv.

Men inden det, det der faktisk skete var,

at jeg plejede at tænke på det som,

at man kunne tage sig af sit helbred,

eller man kunne tage sig af forpligtelserne,

og den ene lykkedes altid på bekostning af den anden.

Og adskillige hundrede af disse gående møder senere,

har jeg lært et par ting.

For det første, er der denne utrolige ting

om faktisk at komme ud af kassen

der leder til at tænke uden for kassen.

Hvad enten det er naturen eller selve motionen, så fungerer det bestemt.

Og for det andet, og formentlig den mere reflekterende,

handler om hvor meget vi hver især

kan holde problemerne i opposition

når de i virkeligheden ikke er på den måde.

Og hvis vi vil løse problemer

og se på verden på en helt anden måde,

hvad enten det er i ledelse eller forretning

eller miljø spørgsmål, jobskabelse,

kan vi måske tænke på hvordan vi kan omfortolke de problemer

så begge ting er sande.

Fordi det var da det skete

med denne gå-og-tale ide

at tingene blev overkommelige og holdbare og realistiske.

Så jeg begyndte på denne samtale om at tale om bagdelen,

og jeg vil ende på bundlinjen, som er,

gå og tal.

Gå snakken.

Man vil blive overrasket over hvordan frisk luft får en til at tænke bedre,

og måden man gør det på,

bringer man et helt nyt sæt ideer ind i ens liv.

Tak.

(Bifald)