The Hunger Game: A Book and Movie Comparison

Warning: SPOILERS for the first Hunger Games novel and movie

The Hunger Game is one of the most popular young adult novel series rivaling Harry Potter and Twilight. As the first of its film adaptations was just released in March 2012, readers and audiences have been pleasantly surprised at this fresh, dynamic, young female protagonist. In the second of my two part series on The Hunger Games, I'll compare the book to the movie and talk about some of the shortcomings of the adaptation and a few things that the film actually did better then the book.

Also check out Part One, where I discuss the character of Katniss within the first book: http://www.youtube.com/watch?v=C8428XSejp0

To Donation to FemFreq please visit: http://www.feministfrequency.com/donate

For more information, links and a full transcript visit http://www.FeministFrequency.com

COMMENT POLICY: Moderated comments will remain open for 2-4 weeks, after that all comments will be closed on YouTube.

I min forrige video så jeg på Suzanne Collins unge heltinde Katniss Everdeen

og analyserede hendes karakter i forhold til
køn, vold og feminisme i den første bog i Hunger Games trilogien.

og analyserede hendes karakter i forhold til
køn, vold og feminisme i den første bog i Hunger Games trilogien.

Har du ikke set den forrige video, så tjek den ud.

Filmversionen af Hunger Games, instrueret af Gary Ross,

har Jennifer Lawrence som Katniss. Filmen udkom i Marts 2012.

Filmen slog alle seer-rekorder og viste, at kvinder kan have hovedrolle i store mainstreamfilm.

Notér det venligst, Hollywood.

Jeg havde to bekymringer før filmen.

Den første var, at vold ville blive forherliget.

Biograffilm gør ofte et stort nummer ud af at udpensle vold og blod.

Jeg var derfor glædeligt overrasket over nedtoningen af voldelige billeder

og at blodudgydelserne stort set ikke ledsaget af jubel.

Min anden bekymring var, at Katniss's karakter ville blive seksualiseret på lærredet.

Heldigvis valgte filmskaberne ikke at seksualisere hende.

Selv ikke i scenen, hvor hun bader.

Det er en bemærkelsesværdigt i et Hollywood,

der insisterer på at seksualisere næsten alle kvindelige hovedroller på og udenfor lærredet.

Selvfølgelig vil der - når man forvandler en bog til en film -

være forskelle pga. den begrænsede tid osv.

Lad os se på et par forskelle.

Har du ikke læst bogen eller set filmen, så er du advaret: (Dele af plot afsløres.)

Bogen er skrevet fra Katniss synsvinkel, som 1. persons fortæller.

Vi følger derfor hendes indre dialog, og kender hendes tanker, frygt, ønsker og behov -

på en mere intim måde, end filmen kan beskrive.

Det er ikke nødvendigvis en fejl. Men jeg følte, at rædslen fra Hunger Games-bogen

samt frygten, som deltagerne må have følt, ikke kom ud over lærredet lige så godt.

Vi får dog nogle hint og tegn på Katniss komplekse følelser

via Jennifer Lawrence's fantastiske skuespil -

og fordi kameraet dvæler ved hende, så tavs kommunikation formidles til seeren.

En dårligere skuespiller kunne ikke have klaret det.

Selvom jeg virkelig nød filmen, så er der svipsere store nok til, at jeg vil nævne dem.

Selvom jeg var imponeret af det overordnede udtryk af den rige by Capitol City

så var det forbløffende, at instruktørerne havde valgt at lade feminine og tilsyneladende queer mænd være der -

kun som en del af den dekadente, overfladiske og syge overklasse.

Beslutningen om at portrætere skæve køn som noget, der udspringer af elitær mode, er problematisk.

Beslutningen om at portrætere skæve køn som noget, der udspringer af elitær mode, er problematisk.

I den første bog lærer vi, at Katniss (og nok også de andre deltagere) er

overdrevet opmærksomme på, at enhver bevægelse overvåges og fortolkes af seerne

Præcis som i en reality show fra vores tid.

Så ud over kampen for overlevelse, kæmper deltagerne også via skuespil for at få sympati og gaver fra sponsorer.

Så ud over kampen for overlevelse, kæmper deltagerne også via skuespil for at få sympati og gaver fra sponsorer.

Mærkeligt nok, så prioriteres dette aspekt ikke højt i filmen

I hvert fald ikke mens de er i arenaen.

I bogen er der fx klart, at Katniss' lader som om hun har følelser for Peeta for at få medicin.

I bogen er der fx klart, at Katniss' lader som om hun har følelser for Peeta for at få medicin.

I filmen er det mere tvetydigt, og vi ledes til at tro, at hun har ægte følelser for ham.

Senere er det interessant i bogen, at Katniss har svært ved selv at skelne mellem

den rolle hun spiller i forhold til Peeta, og hvad hun i virkeligheden føler for ham.

den rolle hun spiller i forhold til Peeta, og hvad hun i virkeligheden føler for ham.

For det andet, da jeg så filmen i et fuld biograf på premiærenatten,

oplevede jeg et forfærdeligt øjeblik hvor fortåelsen glipper, i et scene hvor Thresh brutalt myrder Cloe,

den unge kvindelige deltager fra distrikt 2.

Her er et problem.

Vi som publikum i den virkelige verden, ser en handling hvor et fiktivt Capitol-publikum på skift ser på og nyder børn, der dør.

Vi som publikum i den virkelige verden, ser en handling hvor et fiktivt Capitol-publikum på skift ser på og nyder børn, der dør.

Det er meningen, at du og jeg skal afsky hele mediecirkusset i Hunger Games.

Men når Clove's hoved smadres og hendes livløse krop falder til jorden,

så jublede det virkelige publikum i den biograf, hvor jeg var, over hendes død.

Ironisk nok, så opfordrer producenterne os gennem denne scene til at opføre os på samme måde som publikum i Capitol.

Ironisk nok, så opfordrer producenterne os gennem denne scene til at opføre os på samme måde som publikum i Capitol.

Forfærdelig nok, så skal vi nyde Clove's død

og se den som retfærdig, fordi hendes karakter er umenneskelig og nådesløs.

Det er en fejl fra filmholdets side - drab på børn fremstilles ikke konsekvent som afskyeligt.

Hvis filmholdet vil formidle, hvor upassende hunger games er

så burde de være konsistente i fremstillingen af drab.

Når Clove's død ikke fremstilles som forfærdelig, så er den en fejl.

Interessant nok, så er det ikke meningen at vi skal fejre skurken Cato's død. Der ser vi på om et øjeblik.

Interessant nok, så er det ikke meningen at vi skal fejre skurken Cato's død. Der ser vi på om et øjeblik.

Selvom Jennifer Lawrence er fænomenal i rollen som Katniss, så bør vi se på race og skuespillere i filmen.

Selvom Jennifer Lawrence er fænomenal i rollen som Katniss, så bør vi se på race og skuespillere i filmen.

I bogen bliver Collin, ligesom Katniss, beskrevet med ord som "olivenhud og langt sort hår.

Man skulle derfor tro, at det

Hvis du kunne lide denne video og gerne vil se flere dybdegående analyser af kvindelige karakterer i pop kultur, så støt med ved at donere i dag.

Hvis du kunne lide denne video og gerne vil se flere dybdegående analyser af kvindelige karakterer i pop kultur, så støt med ved at donere i dag.

Besøg feministfrequency.com/donate