< Return to Video

Hvorfor er dette maleri så betagende? - James Earle og Christina Bozsik

  • 0:08 - 0:12
    Ved første øjekast, ser dette maleri ikke
    ud til at være noget særligt,
  • 0:12 - 0:16
    men det er faktisk et af de mest
    analyserede malerier i kunsthistorien.
  • 0:16 - 0:20
    Der hedder "Las Meninas,
    eller "Hofdamerne,"
  • 0:20 - 0:24
    malet af Diego Velázquez i 1656,
  • 0:24 - 0:28
    og det viser en scene
    hos det spanske kongelige hof.
  • 0:28 - 0:32
    En velklædt barneprinsesse nægter
    et glas vand fra en tjenerinde,
  • 0:32 - 0:34
    mens en dværg driller en hund.
  • 0:34 - 0:36
    En anden dværg står ved siden af dem,
  • 0:36 - 0:39
    mens kunsteren selv står ved sit lærred.
  • 0:39 - 0:41
    To andre visker i baggrunden,
  • 0:41 - 0:45
    mens en tredje ser ud til
    at forlade rummet,
  • 0:45 - 0:48
    og hvorfor skulle han ikke det
    eftersom der foregår så lidt?
  • 0:48 - 0:51
    Selv hunden ser ud til at kede sig.
  • 0:51 - 0:53
    Men kig nærmere.
  • 0:53 - 0:56
    De to personer, der er reflekteret
    i det slørede spejl bagerst,
  • 0:56 - 0:58
    som er let at misse ved første øjekast,
  • 0:58 - 1:02
    er ingen andre end Kong Filip 4.
    og Dronning Mariane,
  • 1:02 - 1:05
    som ændrer scenen fra
    at være en simpel skildring af hoflivet
  • 1:05 - 1:08
    til et kongeligt portræt.
  • 1:08 - 1:10
    Og med det i mente
  • 1:10 - 1:12
    kan vi begynde
    at forstå meget mere om maleriet,
  • 1:12 - 1:16
    og hvorfor det har
    betaget betragtere for århundreder.
  • 1:16 - 1:19
    Først er der den historiske kontekst.
  • 1:19 - 1:22
    Da "Las Meninas" blev malet i slutningen
    af Filips regeringstid
  • 1:22 - 1:25
    var det spanske imperium i tilbagegang
  • 1:25 - 1:28
    efter at være blevet besejret
    i Trediveårskrigen,
  • 1:28 - 1:31
    og lidt økonomiske
    og politiske problemer.
  • 1:31 - 1:34
    Kongen selv havde også lidt overlast
  • 1:34 - 1:40
    efter at havde mistet både sin hustru
    og arving før han giftede sig igen.
  • 1:40 - 1:45
    Men maleriet skjuler deres kvaler
    for at give mad til deres husstand.
  • 1:45 - 1:48
    Selv monarkens sene alder er skjult
  • 1:48 - 1:50
    igennem spejlets tilsløring.
  • 1:50 - 1:53
    Hvad vi kan se
    i lærredets geometriske centrum,
  • 1:53 - 1:56
    oplyst af lyset fra vinduet,
  • 1:56 - 1:59
    er prinsessen Margarita Teresa,
  • 1:59 - 2:02
    kongens eneste levende legitime barn
    på det tidspunkt.
  • 2:02 - 2:03
    Hendes glødende og sunde udseende
  • 2:03 - 2:07
    er en idealiseret fremstilling
    af imperiets skrantende fremtid.
  • 2:07 - 2:11
    Prinsessen er dog ikke maleriets
    eneste centrum.
  • 2:11 - 2:13
    Gennem en kløgtig brug af perspektiv,
  • 2:13 - 2:18
    såvel som at male værket i menneskestørrelse
    på et 320 x 274 stort lærred,
  • 2:18 - 2:22
    tilslørrer Velázquez grænsen
    mellem kunst og virkelighed,
  • 2:22 - 2:26
    og skaber et 3-dimensionelt maleri,
    som vi kan bevæge os ind i.
  • 2:26 - 2:30
    Linjen mellem loftet og væggen
    konvergerer til den åbne dør,
  • 2:30 - 2:34
    som igen skaber opfattelsen
    af maleriet som et fysisk rum
  • 2:34 - 2:37
    set fra betragterens perspektiv.
  • 2:37 - 2:40
    I den forstand er publikum
    og den virkelige verden fokusset,
  • 2:40 - 2:45
    fremhævet af de tre skikkelser,
    der ser direkte på betragteren.
  • 2:45 - 2:47
    Men der er stadigt et andet fokuspunkt.
  • 2:47 - 2:51
    Linjen skabt af lyset leder hen
    til centret af bagvæggen
  • 2:51 - 2:55
    til spejlet,
    der reflekterer kongeparret.
  • 2:55 - 2:57
    Og dets position relativt til betragteren
  • 2:57 - 3:02
    har ledt til radikalt forskellige
    fortolkninger af værket.
  • 3:02 - 3:06
    Reflekterer spejlet kongen og dronningen,
    der poserer for portrættet,
  • 3:06 - 3:08
    eller reflekterer det lærredet?
  • 3:08 - 3:09
    Og hvordan skal vi tolke det,
  • 3:09 - 3:13
    at Velázquez aldrig malede kongeparret,
    som det er antydet her?
  • 3:13 - 3:18
    Kunne maleriet istedet skildre
    dets egen kreation?
  • 3:18 - 3:20
    Med inddragelsen af spejlet i værket
  • 3:20 - 3:22
    ophøjede Velázquez kunsten at male
  • 3:22 - 3:25
    fra at være et simpelt håndværk
  • 3:25 - 3:27
    til en intellektuel bestræbelse.
  • 3:27 - 3:29
    Med dets 3 konkurrerende midtpunkter
  • 3:29 - 3:32
    fanger "Las Meninas" kontrasten
    mellem det idealle,
  • 3:32 - 3:34
    det reelle
  • 3:34 - 3:35
    og de reflekterede verdener,
  • 3:35 - 3:40
    og fastholder en uløst spænding mellem dem
    for at fortælle en mere kompleks historie
  • 3:40 - 3:42
    end hvad et spejl kan give.
Title:
Hvorfor er dette maleri så betagende? - James Earle og Christina Bozsik
Description:

Se den fulde lektion: https://ed.ted.com/lessons/why-is-this-painting-so-captivating-james-earle-and-christina-bozsik

Ved første øjekast ser maleriet “Las Meninas” (“Hofdamerne”) ikke ud til at være noget særligt, men det er faktisk et af de mest analyserede værker i kunsthistorien. Hvorfor er dette maleri af Diego Velazquez så betagende? James Earle og Christina Bozsik fortæller om konteksten og kompleksiteten bag dette kunstværk.

Lektion af James Earle and Christina Bozsik, animation af Zedem Media.

more » « less
Video Language:
English
Team:
closed TED
Project:
TED-Ed
Duration:
03:53

Danish subtitles

Revisions