At overkomme håbløshed - Nick Vujicic hos TEDxNoviSad

Nick snakker om vigtigheden af forældres opdragelse i den tidlige barndom og betydningen af dette i forhold til at overkomme håbløshed. Viljestyrke er vigtig for at gøre vores drømme til virkelighed, men hvis vi ikke får et mirakel i livet, kan vi altid være et mirakel for andre.

(Serbisk) Mange tak.

Mit navn er Nick Vujičić,

jeg blev født i Australien i 1982

og flyttede fra Australien til
Californien i 2006.

Min livshistorie -
jeg er bare taknemlig for,

at folk har set mit liv

på en eller anden måde -
om det er YouTube videoer

eller billeder af en smilende fyr
uden nogen lemmer.

Folk spørger mig altid om,

hvad der er sket med mig

og hvordan jeg har overvundet det,
jeg har oplevet?

Titlen på den besked,
jeg har fået givet,

er "At forvandle mure til døre".

Når jeg snakker for virksomheder,

bruger jeg sætningen

"at omdanne forhindringer til muligheder".

Jeg er klar over,
at jeg skal dele dette med jer.

Jeg ved, at der er en milliard mennesker,
der sulter hver dag.

Jeg ved, at dette år
vil en million mennesker begå selvmord.

Det er én hvert 40. sekund.

Jeg ved, at der er
120 millioner slaver,

og jeg har mødt seks slaver,

og jeg har set toppen af pyramiden
hvad angår virksomheder

og mødt milliardærerne.

Jeg har mødt bankfolk,
og jeg har mødt forældreløse.

Vi leder alle sammen efter noget.

Vi leder alle sammen efter håb.

Du kan ikke have håb,
bare fordi du var født med håb.

Nej, vi er født med smerte.

Vi er født med og lever
gennem vanskeligheder.

I vores liv lærte mine forældre mig altid,

at selvom vi ikke ved,

hvorfor jeg er født sådan,
så har vi et valg.

Enten at være vred over det,
som vi ikke har,

eller at være taknemlig for det,
som vi har.

Magten over det valg,
var det første,

som jeg skulle overkomme
og selv bestemme,

især i de tidlige skoleår.

Mange af børnene drillede mig.

Jeg har snakket ved fem kongresser,

jeg har mødt syv præsidenter
rundt omkring i verden.

Mit største publikum var 110,000.

Jeg har 30,000 invitationer
til at snakke.

Så uanset hvor jeg tager hen,
snakker jeg om livets værdi,

jeg snakker om anti-mobbende budskaber

i skolesystemerne

i forskellige nationer.

Det største er kærlighed.

Når vi føler,
at vi ikke har nok kærlighed,

og vi ikke har nok håb,

begynder vi at miste
styrke til at leve.

I min barndom
havde jeg en høj mur.

Jeg var omringet af fire vægge
og et lavt loft af muligheder.

Jeg blev sat fri
på så mange forskellige måder

og især ved at overleve
fra dag til dag

med mine forældre, som elskede mig,
som støttede mig,

som fortalte mig, at jeg var smuk,
præcis som jeg var,

og at jeg ikke skulle bekymre mig om,
hvad andre sagde om mig.

Jeg var faktisk det første
barn med specielle behov,

der blev integreret i det normale
uddannelsessystem i Australien

og jeg fik prisen
Årets Unge Medborger i 1990.

Verden er et sårende sted,
og verden har brug for håb,

og verden har brug for kærlighed.

Uden håb, tænker vi,
"Hvorfor er vi her?"

Altså, nedbrudthed.

Her er min.

I dag har jeg stadig ikke nogen
arme eller ben, men alt er ændret.

Alt.

Jeg søgte efter håb og glæde,

og i mange år kunne jeg
ikke finde det.

Hvis denne side af bordet
repræsenterer mit håb,

opfordrer sandheden mig til at blive,
det bedste jeg kan.

Men så har vi også løgnene,

som hver dag kommer til os,
mennsker som afskrækker os.

I kender de mennesker i livet,

som, uanset hvor god
din dag er,

trækker dig ned?

Eller uanset hvor dårlig
en dag du har,

trækker dig endnu længere ned?

I ved, hvad jeg snakker om?

Tænk på de tre største
afskrækkelser i jeres liv.

De er ikke dine
største afskrækkelser.

Du er.

Det tager mig kun tre sekunder
at fortælle dig noget afskrækkende,

og du glemmer måske aldrig
mine ord.

Jeg har mødt så mange 50-årige
og 40-årige kvinder,

som stadig kan huske,
hvad deres fædre fortalte dem,

som de ville ønske,
de aldrig havde hørt.

Ord er magtfulde.

Og når du hører de ord,

begynder dit sind at vokse
med de løgne.

"Nick, du er ikke god nok,
giv op, du får aldrig et job",

"Du bliver aldrig gift,
du kan ikke engang holde din kones hånd".

"Hvilken slags far vil du blive,

hvis du ikke engang kan tage dine børn op,
når de græder?"

Du er alene.

Okay, dine forældre vil give dig et kram.

Men deres kram kan ikke hele dig.

Bare giv op. Bare giv op. Bare giv op.
Bare giv op. Bare giv op.

Da jeg var otte år, tænkte jeg på
at begå selvmord. Hvorfor?

Fordi jeg ikke havde håb,

jeg troede, jeg ikke havde håb.

I dag kan i se, at jeg havde håb.

Hvad er ordet for at tro på noget,
du ikke kan se?

Tro.

Ord kan kun gøre en del.
Kram kan gøre mere end ord,

men når kram ikke kan gøre det,
så kommer troen til udtryk.

For mig var ord og kram ikke nok,
men jeg havde ikke tro.

Så jeg prøvede at give op.

Da jeg var ti, prøvede jeg at drukne
mig selv i femten cm vand.

I mit hjem.

Jeg fortalte min far, at jeg ville slappe af,
men i virkeligheden ville jeg ende mit liv.

Jeg havde fået nok.
(Serbisk) Jeg havde fået nok.

De to første gange rullede jeg rundt.

Jeg prøvede at finde ud af,
hvor meget luft jeg havde i mine lunger,

før jeg lukkede det ud.

Den tredje gang vidste jeg,
at jeg ønskede at forsvinde,

på grund af mobningen i mit liv,

fordi jeg var en byrde for mine forældre,

og jeg havde ikke noget at se frem til.

I det øjeblik gik det op for mig,

at hvis jeg faktisk gennemførte
mit selvmord,

ville jeg efterlade en større byrde
hos mine forældre,

end de havde i forvejen.

Der var en ting, der var mere håbløs
belastende,

end at have et barn uden lemmer.

Hvad er det?
Et barn uden lemmer, som giver op.

Da jeg så for mig,
hvordan min mor og min far

og min bror ville græde ved min grav,
hvis jeg gennemførte det,

blev jeg reddet.

Hvis mine forældre aldrig havde fortalt mig,
at jeg var smuk, som jeg var.

Hvis mine forældre aldrig havde fortalt mig,
at jeg var unik, og at jeg var elsket,

ville jeg ikke være her i dag.

Så jeg opfordrer hver eneste forælder,

som prøver at gøre deres bedste,
til at opmuntre deres teenagere,

især i vesten, hvor mange teenagere
sætter et "Vil ikke forstyrres"-skilt på deres dør.

Jeg er sikker på, at samtalerne mellem
en forælder og en teenager går således:

Hvordan gik skole? - Fint.
- Hvad lærte du? - Intet.

- Har du lavet dine lektier?
- Nej.

Og så er det den samtale.

Og når man prøver at fortælle sine børn,
at de er smukke,

siger de: "Selvfølgelig er jeg smuk,
Jeg er din søn, din datter.

Det skal du jo sige".

Men de har ret.

Hvert eneste menneske har værdi,

og min værdi er ikke afhængig af,
hvordan jeg ser ud,

hvilket job jeg har, hvor jeg er fra,
hvor jeg er født,

eller hvor mange penge,
alt det betyder ikke noget.

Mange teenagere driller hinanden

på grund af udseende,
og jeg siger til dem,

"Synes i, at jeg er sej nok
til at være jeres ven?"

Og de siger, "Ja, selvfølgelig".

"Men jeg har ingen arme eller ben"
de siger, "Det er ligemeget."

Og jeg siger, "Virkelig? Det er ligemeget,
at jeg ikke har nogen arme eller ben?"

De siger, at det er ligemeget.

Så siger jeg, "Hvis det virkelig
er ligemeget,

hvorfor slår vi så hinanden ihjel
med vores ord,

altså hvis det virkelig er ligemeget?"

Hvorfor kigger vi på
os selv i spejlet

og ser noget grimt
i stedet for noget værdifuldt?

Jeg vil spørge jer her i dag,
hvad søger i efter?

Hvis jeg gav dig en milliard dollars,
ville du så blive lykkelig?

Hvis du gav mig en milliard dollars,
ville jeg blive meget lykkelig.

Men hvis min mor dør i aften,
er jeg så lykkelig?

Nej.

Med hele verdens penge,
ville jeg aldrig blive lykkelig.

For penge er noget,
som ikke kan hele sjælen.

Så mange teenagere søger efter kærlighed,
som heler sjælen,

kærlighed fuldender sjælen.

Men endda sex før ægteskab,
jeg var jomfru, før jeg blev gift.

Jeg har en smuk kone,
vi er gravid med vores første søn.

Og jeg har ikke brug for hænder
for at holde hende i hånden.

Jeg vil bare holde hendes hjerte.

Og hvordan vil jeg kramme mit barn?

Mange børn, som kommer op til mig -
det er fantastisk -,

de lægger deres hænder rundt om ryggen
og krammer mig med deres nakke.

Og jeg har indset,
at selv det værste i mit liv,

kan blive forvandlet til noget godt.

Og endnu mere unikt.

Mange teenagere søger efter kærlighed,
så de gør dit, og de gør dat

og har sex før ægteskab.

For mig er sex uden for ægteskabet
som et Gucci ur til 5 dollars.

Sex inden for ægteskabet
og det at have sex med nogen,

som elsker dig,
som har bundet sig til dig resten af livet,

og som er den kommende mor eller far
til dine børn, det er kærlighed.

Du kan gå i seng med
så mange mennesker, du har lyst til,

men du kan aldrig rigtigt vide,
"Elsker de mig?"

Kærlighed er en livslang forpligtelse.
Der er nemlig valg i livet.

Og vi leder.
Jeg vil spørge jer, hvad leder i efter?

Hvis man bare kan være fuld,
hvorfor ikke? Jeg lever kun en gang.

Hvis det er det,
du tror på, okay så.

Men jeg er en grådig mand,
jeg vil ikke leve i halvfems år.

Jeg vil leve i milliarder af år.

Og jeg ved, at mine valg
hver evig eneste dag påvirker det liv,

andre menneskers liv og mit evige liv.

Du må finde frem til hvem du er,
og hvorfor du er her.

William Barkley sagde,
at de to største dage i ens liv,

er den dag, man er født,
og den dag, man ved hvorfor.

Så, "Øh, du er grim".

Nej, jeg er smuk, som jeg er,

og hvis du ikke selv tror på det,

bliver mange, især piger, sammen med
deres følelsesmæssige krænkende kærester,

for, "hvis jeg slår op med ham,
hvem vil så være sammen med mig?"

Vi ønsker alle kærlighed.

Det er derfor, vi nogengange
gør de ting, vi gør.

For at være en del af gruppen -
jeg vil bande, jeg vil være cool -

det er sådan verden er -

"Jeg vil ligne hende, hvis bare jeg var
højere, lavere, klogere, mere populær" -

uanset hvad du vil, er det ikke nok.

Indtil du finder sandheden.

Jeg er vidunderlig og trofast.

Der er et større formål med mit liv.

Jeg er her af en grund.

Okay, jeg fik ikke noget mirakel.

Ja, jeg tror på en Gud,
der kan udføre mirakler,

og jeg har et par sko i mit skab.

Hvorfor?

Jeg har set blinde folk se igen,
og døve folk høre igen.

Det er okay, hvis du ikke tror på mig,
jeg har det på film.

Men jeg har indset noget.

Hvis Gud ikke ændrer mine omstændigheder,

så vil han bruge mit liv
som et mirakel for andre.

Når du ikke får et mirakel,

kan du stadig være et mirakel
for andre.

Jeg vil slutte af
med en smuk historie.

Jeg var i Sydcalifornien -

jeg har to organisationer,

en non-profit organisation
og en der ikke er non-profit.

Mellem 2007 og 2010 har jeg sikkert
snakket tusind gange og taget 600 fly.

Jeg har snakket med
4.5 millioner mennesker

og i de sidste 48 timer her i Serbien,
er vi nået ud til 5 millioner gennem medierne.

Vi har folks kærlighed,
så vi kan elske andre.

Vi ønsker at folk elsker hinanden
og sig selv,

at de drømmer stort
og aldrig giver op.

Vi søger alle efter håb, ikke også?

Hvad søger i efter?

Penge, stoffer, sex, alkohol,
porno, berømmelse, rigdom.

Det er aldrig tilfredsstillende.

Det er aldrig nok.

Men jeg har opnået fred,
så overvej dette.

Da jeg var 24, for en fem-seks år siden,
var jeg i Californien.

Jeg havde aldrig mødt nogen ligesom mig.

Da jeg var ti, ville jeg ønske,
at jeg kunne møde nogen ligesom mig.

Det gjorde jeg aldrig,
jeg fik ikke det mirakel.

Men da jeg var 24, i Californien,
så jeg en lille dreng,

som hverken havde arme eller ben,
nitten måneder gammel.

Jeg vidste, at han ville blive mobbet,

jeg vidste, at han skulle igennem depression,
jeg vidste, at han ville føle sig alene,

jeg vidste, at han ville være nervøs for,
om han nogensinde ville få en kæreste

og så videre,
og så videre.

Jeg fik faren til at tage ham med
op på scenen foran 2000 mennesker.

Og alle græd.

Og det var en materialisering af,
at når man ikke kan få et mirakel,

så kan man være et mirakel for andre.

Jeg er ikke en superhelt,
jeg har op- og nedture, ligesom jer.

Men tag en dag ad gangen,

find din fred og find ud af,
hvem du er, og hvorfor du er her,

og hvor du skal hen,
når du ikke er her længere.

I skal vide, at det er sådan,
jeg er kommet igennem det.

Jeg har ikke vægge.

Min bog hedder "Et liv uden grænser"
og det som er, vil være.

Jeg har optrådt i en kortfilm,
tredive priser.

Jeg fik en for bedste skuespiller
i en kortfilm.

Jeg har lavet min egen
musikvideo.

Jeg har skrevet to bøger,
den første bog -

oversat til tredive sprog
og udgivet 800,000 eksemplarer

Jeg er 29, og der er en milliard
mennesker, som ved hvem jeg er.

Ikke for at påpege min stolthed,
eller mit navn eller min status,

stol på mig, jeg er præcis ligesom jer.

Men jeg håber, at i er blevet
inspireret til at vide,

at hvis jeg kan drømme stort,
så kan i også.

Der er ikke nogen vægge.

Find din egen ro
og dine vægge vil blive til døre.

Mange tak.

(Bifald)