Saul Griffith om drager som fremtidens vedvarende energi

I denne korte tale afslører Saul Griffith opfindelsen som hans nye firma Makani Power har arbejdet på: kæmpe drageturbiner der skaber overraskende mængder af ren, vedvarende energi.

Hvis du på nogen måde ligner mig,

er det her, hvad du laver i de solrige sommerweekender i San Francisco:

du bygger eksperimentelle dragedrevne flyvebåde

som kan sejle mere end 30 knob.

Og du indser at der er en utrolig kraft i vinden,

og den kan gøre forbløffende ting.

Og en dag, vil et fartøj der ligner dette

sandsynligvis slå verdens hastighedsrekord.

Men drager er ikke kun legetøj som dette.

Drager. Jeg vil give jer en kort historie,

og fortælle jer om den storslåede fremtid

for ethvert barns favoritlegetøj.

Drager er mere end tusind år gamle,

og kineserne brugte dem til militære formål,

endda til at løfte mennesker,

Så de vidste på det tidspunkt at den kunne bære en stor vægt.

Jeg er ikke sikker på hvorfor der er et hul i denne mand.

(Latter)

I 1827, var der en gut kaldet George Pocock

der faktisk pionerede brugen af drager til at trække vogne

i løb imod vogne trukket af heste over hele England.

Så selvfølgelig, ved luftfartens begyndelse,

pionerede alle de store opfindere på den tid --

som Hargreaves, som Langley,

endda Alexander Graham Bell, opfinderen af telefonen, som fløj denne drage --

i jagten på luftfart.

Så kom de her to gutter,

og de fløj drager for at udvikle kontrolsystemerne

som i sidste ende ville muliggøre motordreven luftfart for mennesker.

Det er selvfølgelig Orville og Wilbur Wright,

og Wright Flyer(Wright flyvemaskinen).

Og deres eksperimenter med drager ledte til denne

betydningsfulde begivenhed, hvor vi ladede op og lettede for den

første 12 sekunders flyvetur med mennesker nogensinde.

Og det var fantastisk for fremtidens kommercielle luftfart.

Men uheldigvis, nedsatte det drager til igen at blive anset for at være børnelegetøj.

Det var indtil 1970'erne, hvor vi havde vores sidste energikrise.

Og en fabelagtig mand kaldet Miles Loyd

som lever i udkanten af San Francisco,

der skrev dette skelsættende indlæg der var totalt ignoreret,

i Journal of Energy(Energi Journalen),

om hvordan man, dybest set, får en flyvemaskine i en snor

til at generere enorme mængder af elektricitet.

Den virkelige nøgleobservation han gjorde, var at

en fritflyvende vinge kan fare gennem mere himmel og generere mere energi

på en tidsenhed end en fikseret vingeturbine.

Så turbinerne voksede. Og de kan nu spænde op til trehundrede fod fra centrum,

men de kan ikke rigtig gå ret meget højere op,

og mere højde er hvor der er mere vind, og mere energi --

op til dobbelt så meget.

Så gå frem til nu. Vi har stadig en energikrise,

og nu har vi også en klimakrise.

Mennesker generer omkring 12 trillioner watt,

eller 12 terawatt, fra fossile brændstoffer.

Og Al Gore har talt om hvorfor vi er nødt til at ramme et af disse mål,

og i virkeligheden betyder det i løbet af de næste 30 til 40 år,

at vi er nødt til at lave 10 trillioner watt eller mere af ny ren energi, på en måde.

Vind er den næststørste vedvarende ressource efter solen:

3600 terawatt, mere end nok til at forsyne menneskeheden over 200 gange.

Majoriteten af det er i de højere luftlag, over 300 fod,

hvor vi ikke har teknologien endnu til at komme op.

Så det er begyndelsen på den nye alder for drager.

Dette er vores test sted på Maui, flyvende igennem skyerne.

Jeg vil nu vise jer

den første autonome generering af energi

af alle børns favoritlegetøj.

Som I kan se, er man nødt til at være en robot for at flyve den i tusindvis af timer.

Den giver lidt kvalme.

Og her generer vi faktisk omkring 10 kilowatt --

altså nok el til omkring fem amerikanske husholdninger --

med en drage der ikke er meget større end dette klaver.

Og den virkelig signifikante ting her

er at vi har udviklet kontrolsystemerne,

præcis som Wright brødrene, der ville muliggøre en vedholdende flyvetur over lang tid.

Og det skader ikke at gøre det et sted som dette.

Så dette er for en drage tilsvarende det at tisse i sneen.

Det er at tegne dit navn i skyerne.

Og det er faktisk hvor vi er på vej hen.

Så vi er længere end 12 sekunders-skridtene.

Og vi arbejder os hen imod megawatt-maskiner

der flyver ved 200 fod og generer tonsvis af ren elektricitet.

Du spørger måske, hvor store er de maskiner?

Den her papirsflyver ville måske være en -- oop!

Den ville være nok til at forsyne din mobiltelefon.

Dit Cessna ville være en 230 kilowatt.

Hvis du lånte mig din Gulfstream, så ville jeg rive dens vinger af og genere dig en megawatt.

Hvis du gav mig en 747, ville jeg lave seks megawatt,

hvilket er mere end den største vindturbine i dag.

Og en Spruce Goose ville være en 15 megawatt vinge.

Så det er dristigt siger du. Jeg er enig.

Men dristig er hvad der er sket mange gange før i historien.

Det her er en køleskabsfabrik,

der lavede flyvemaskiner under 2. Verdenskrig.

Før 2. Verdenskrig, lavede de 1000 flyvemaskiner om året.

I 1945, lavede de 100.000.

Med denne fabrik og 100.000 flyvemaskiner om året,

kunne vi lave al Amerikas elektricitet på omkring 10 år.

Så det er virkelig en historie om de dristige planer af unge mennesker

med de her drømme. Der er mange af os.

Jeg er heldig nok til at arbejde med 30 af dem.

Og jeg tror vi er nød til at støtte alle de drømme

af de unge mennesker derude der laver de her skøre ting.

Tak.

(Klapsalver)