Zeitgeist: Moving Forward - ENG MultiSub [FULL MOVIE]

"I en kultur i forfald, må kunsten" -

- "hvis den er ærlig, også reflektere forfald."

"Og hvis ikke den vil forråde sin sociale funktion" -

- "må kunsten vise Verden som foranderlig" -

- "og hjælpe med til at ændre den."

- Ernst Fischer

...voldsomme kampe grundet regeringens -

- plan for at undgå misligholdelse af sine lån...

...at arbejdsløsheden bliver ved med -

- at stige, og den er nødt til at blive ved at stige -

- fordi der produceres for mange varer...

... det er alt sammen lånte penge...

...og gælden ejes af banker i andre lande...

...P-E-N-G-E, i form af et bekvemmeligt, personligt lån...

...filtercigaret med den rette smag...

...maltspiritus... er du lækker?...

... planlægger USA at bombe Iran?...

...sponsorerer terrorangreb i Iran...

Min bedstemor var et vidunderligt menneske.

Hun lærte mig at spille Matador.

Hun forstod, at spillets formål er at tilegne sig ejendom.

Hun opkøbte alt hvad hun kunne -

- og blev til sidst brættets mester.

Bagefter sagde hun altid det samme til mig.

Hun så på mig og sagde:

"En dag vil du lære at spille spillet."

En sommer spillede jeg Matador næsten hver dag, hele dagen -

- og den sommer lærte jeg at spille spillet.

Jeg lærte, at den eneste måde at vinde på -

- er ved at dedikere sig totalt til tilegnelse af ejendom.

Jeg lærte, at penge og ejendom... -

- det er sådan man styrer spillet.

Og da sommeren var slut -

- var jeg mere ubarmhjertig end min bedstemor.

Jeg var klar til at bøje reglerne, for at vinde ethvert spil...

Jeg spillede med hende det efterår.

Jeg tog alt hvad hun ejede fra hende. Jeg så hende -

- afgive sin sidste dollar, og give op i det totale nederlag.

Og så havde hun en lektion mere til mig.

Så sagde hun:

"Nu ryger det hele tilbage i æsken."

"Alle husene og hotellerne."

"Alle jernbanerne og virksomhederne."

"Al den ejendom og alle de dejlige penge."

"Nu ryger det hele tilbage i æsken."

"Intet af det var rigtig dit."

"Du bliver helt opstemt af det i et stykke tid."

"Men det var her lang tid før du satte dig ved brættet."

"Og det vil være her længe efter du er væk. Spillere kommer og går."

"Huse og biler..."

"Titler og tøj..."

"Selv din krop."

For faktum er, at alt hvad jeg omklamrer, konsumerer og hamstrer -

- ryger tilbage i æsken, og jeg mister det hele.

Så du må spørge dig selv... -

- når du endelig får den ultimative forfremmelse -

- når du har foretaget det ultimative indkøb -

- når du har købt det ultimative hjem -

- når du har opsparet finansiel sikkerhed -

- og bestiget succesens stige til -

- det allerøverste trin... -

- og begejstringen er aftaget -

- og den vil aftage... -

- Hvad så?

Hvor langt skal du gå ad den sti -

- før du indser, hvor den leder hen?

Du forstår da vel -

- at det aldrig vil være nok?

Så du må stille dig selv spørgsmålet:

"Hvad er vigtigt?"

De er lækre!

De er rige!

Og de er forkælede!

Amerikas mest sete program er tilbage!

Gentle Machine Productions præsenterer

En film af Peter Joseph

Da jeg var en ung mand -

- og voksede op i New York City -

- nægtede jeg at sværge troskab til flaget.

Jeg blev naturligvis sendt ned til inspektørens kontor.

Han spurgte: "Hvorfor vil du ikke sværge troskab?"

"Alle andre gør det."

Jeg svarede, at engang troede alle at Jorden var flad -

- men det bliver den ikke flad af.

Jeg forklarede, at USA skylder alt hvad det ejer -

- til andre kulturer -

- og andre nationer -

- og at jeg hellere ville sværge troskab -

- til Jorden -

- og alle, der lever på den.

Det varede selvsagt ikke længe -

- før jeg helt forlod skolen, -

- og byggede et laboratorium på mit værelse.

Her begyndte jeg at lære om videnskab -

- og om naturen.

Jeg indså -

- at Universet er styret af love -

- og at mennesket -

- og dets samfund -

- ikke er undtaget disse love.

Så kom børskrakket i 1929 -

- som var starten på det, vi i dag kalder -

- 'Den Store Depression'.

Jeg fandt det svært at forstå, hvorfor millioner -

- stod uden arbejde, var hjemløse og sultede -

- mens alle fabrikkerne bare stod der.

Ressourcerne var der stadig.

Det var på det tidspunkt, at jeg indså -

- at det økonomiske systems regelsæt -

- var ugyldigt.

Kort efter kom Anden Verdenskrig -

- i hvilken forskellige nationer skiftedes til -

- systematisk at ødelægge hinanden.

Senere beregnede jeg, at alle de midler -

- og spildte ressourcer -

- som den krig krævede -

- nemt kunne have sørget for ethvert -

- menneskeligt behov på planeten.

Siden da har jeg set menneskeheden -

- lægge an til sin egen udslettelse.

Jeg har set til, mens de værdifulde, endelige ressourcer -

- konstant ødsles bort og destrueres -

- i profittens og de fri markeders navn.

Jeg har set samfundets sociale værdier reduceret -

- til kunstig materialisme -

- og hovedløst forbrug.

Og jeg har set til, mens de økonomiske magtstrukturer -

- kontrollerer de politiske -

- i såkaldt frie samfund.

Jeg er 94 år gammel nu.

Og jeg er bange for, at mit standpunkt -

- er det samme, som det var -

- for 75 år siden.

Det her møg må væk!

ZEITGEIST

ZEITGEIST: MOVING FORWARD

"Betvivl aldrig, at en lille gruppe tænksomme" -

- "og engagerede borgere kan ændre Verden."

"Det er faktisk det eneste, der nogensinde har"

- Margaret Mead

1. del: Menneskelig natur

Okay, så du er videnskabsmand -

- og på et eller andet tidspunkt er følgende blevet banket ind i dit hoved: -

- det uundgåelige 'arv eller miljø' -

- og det rangerer helt deroppe ved siden af Coke mod Pepsi -

- eller Grækerne mod Trojanerne.

Arv eller miljø, denne i dag -

- helt igennem oversimplificerede anskuelse af -

- hvor påvirkninger skal findes.

Påvirkninger af alt, fra hvordan en celle -

- håndterer en energikrise -

- til hvad der gør os til dem, vi er, på det helt -

- individuelle personlighedsplan.

Og her står vi så med en komplet forkert opdeling -

- på den ene side, naturen som værende deterministisk -

- i selve kausalitetens udgangspunkt;

Liv er DNA og kodernes kode -

- og den Hellige Gral, og alt er drevet af den...

Og på den anden side, en langt mere -

- socialt funderet indgangsvinkel, som hævder -

- at vi er 'sociale organismer' -

- og at biologi handler om slimsvampe.

At mennesker er hinsides biologi.

Begge anskuelser er naturligvis nonsens.

Virkeligheden er -

- at det nærmest er umuligt at forstå -

- hvordan biologi fungerer -

- udenfor dens miljømæssige kontekst.

[Det er genetisk]

En af de mest vanvittige -

- men udbredte og -

- potentielt farlige opfattelser er:

"Den adfærd er genetisk funderet".

Hvad betyder det?

Det betyder alt muligt subtilt -

- hvis man ved noget om moderne biologi -

- men for de fleste ender det med at betyde følgende:

Et deterministisk livssyn -

- som er rodfæstet i biologi og genetik.

Gener er lig noget uforanderligt.

Gener er lig noget uundgåeligt -

- og det kan ikke betale sig -

- at spilde ressourcer på at prøve at fikse...

Der er ingen grund til, at spilde samfundets energi på at prøve -

- at forbedre, for det er uundgåeligt og uforanderligt.

Og det er det rene nonsens.

[Sygdom]

Det antages bredt, at lidelser som -

- ADHD er genetisk programmeret... -

- at lidelser som skizofreni er genetisk programmeret.

Sandheden er det modsatte.

Intet er genetisk programmeret.

Der er nogle meget sjældne sygdomme -

- en lille håndfuld -

- som er meget beskedent repræsenteret i befolkningen -

- som virkelig er genetisk bestemt.

De fleste komplekse lidelser -

- har formodentlig en prædisposition med en genetisk komponent -

- men en prædisposition er ikke en predetermination.

Hele jagten på årsager til sygdomme i genomet -

- var på forhånd dømt til at fejle, før nogen havde tænkt tanken -

- fordi de fleste sygdomme ikke er genetisk forudbestemt.

Hjertelidelser, kræft, hjerneblødninger -

- gigt, autoimmune sygdomme generelt -

- mentale lidelser, afhængighedsproblemer... -

- ingen af dem er genetisk forudbestemt.

Ud af 100 kvinder med brystkræft -

- bærer kun de 7 gener for brystkræft.

93 gør ikke.

Og ikke alle ud af 100 kvinder, som har generne -

- udvikler kræft.

[Adfærd]

Gener er ikke bare tingester som får os til at opføre os -

- på en bestemt måde, uanset miljøet.

De giver os forskellige forudsætninger for at reagere på vores miljø.

Det ser faktisk ud til, at nogle af vore tidlige -

- barndomsoplevelser og måden vi opdrages på -

- kan påvirke hvor vidt generne aktiveres -

- og altså slå gener til og fra -

- hvilket udvikler én i en bestemt retning -

- som passer til den verden, man står overfor.

Et eksempel:

Et studie med selvmordsofre, foretaget i Montreal -

- undersøgte obduktioner af disse menneskers hjerner -

- og det viste sig, at hvis et selvmordsoffer -

- der som oftest er unge mennesker -

- var blevet misbrugt som barn, skabte misbruget -

- faktisk en genetisk forandring i hjernen -

- som ikke var til stede hos mennesker, som ikke var blevet misbrugt.

Det kaldes en 'epi-genetisk' effekt.

'Epi' betyder 'oven på', -

- så den epi-genetiske påvirkning skabes af miljøet -

- som enten aktiverer eller deaktiverer visse gener.

I New Zealand blev der foretaget et studie -

- i byen Dunedin -

- i hvilken et par tusind individer -

- blev fulgt fra fødslen til de var i 20'erne.

De fandt, at de kunne identificere -

- en genetisk mutation, et abnormt gen -

- som havde relation til -

- prædisponering for at udøve vold -

- men kun hvis personen også var blevet -

- udsat for alvorlig grad af misbrug.

Med andre ord ville et barn med dette abnorme gen -

- ikke være mere tilbøjelig til vold end nogen anden -

- og de udviste faktisk en lavere voldsrate -

- end mennesker med normale gener -

- så længe de ikke var blevet misbrugt som børn.

Et andet godt eksempel på hvordan -

- gener på ingen måde er altafgørende...

Vi har en avanceret teknik, der tillader os at fjerne -

- et bestemt gen fra en mus -

- så musen og dens efterkommere ikke har genet.

Vi har 'knock-outet' genet.

Der er det her gen, som koder -

- for et protein, der har med indlæring -

- og hukommelse at gøre, og med denne utrolige demonstration -

- kan vi 'knock-oute' dette gen, og nu -

- har vi en mus som ikke lærer så godt.

Åh! Et genetisk grundlag for intelligens!

Hvad der fik langt mindre opmærksomhed i dette banebrydende -

- forsøg, som ellers fik stor mediebevågenhed, var -

- at tager man disse genetisk hæmmede mus -

- og opfostrer dem i et langt mere beriget -

- og stimulerende miljø, end normale mus i et bur får -

- overkommer de fuldstændig deres svaghed.

Så når nogen i populær forstand siger: -

- "Den adfærd er genetisk betinget" -

- i det omfang det overhovedet er en valid udtalelse -

- så er det, de faktisk siger: "Der er en" -

- "genetisk faktor forbundet med hvorledes" -

- "denne organisme reagerer på sit miljø;" -

- "generne har indflydelse på" -

- "den parathed, med hvilken en organisme vil" -

- "forholde sig til en bestemt miljømæssig udfordring."

Det er ikke den version de fleste mennesker har i baghovedet -

- og, ikke for at hamre det ind -

- men hopper du på den gamle sang -

- om at "det er genetisk" -

- så er du ikke langt fra racehygiejne -

- og den slags lækkerier.

Det er en udbredt misforståelse -

- og den er potentielt temmelig farlig.

En af grundene til -

- at den biologiske forklaring på vold...

En af grundene til, at den hypotese -

- er potentielt farlig, at den ikke blot er vildledende -

- den kan virkelig gøre skade -

- er, at hvis du tror det er sådan -

- så er det nemt at sige:

"Jamen, der er intet vi kan gøre" -

- "for at ændre den tilbøjelighed" -

- "visse mennesker har til at blive voldelige."

"Vi kan kun straffe dem, spærre dem inde," -

- "eller henrette dem."

- "Og vi behøver ikke prøve at ændre" -

- "det sociale miljø eller de omstændigheder," -

- "som måske gør folk voldelige," -

- "fordi det er irrelevant."

Argumentet giver os den luksus at ignorere -

- tidligere og nyrere tiders historiske og sociale faktorer -

- og som Louis Menand -

- i tidsskriftet The New Yorker -

- meget snedigt formulerede det:

"Det ligger alt sammen i generne. En forklaring på tingenes tilstand," -

- "som ikke truer tingenes tilstand."

"Hvorfor skulle nogen være ulykkelig," -

- "eller gribe til antisocial adfærd," -

- "når vedkommende lever i" -

- "den mest fri og fremgangsrige nation på kloden?"

"Det kan ikke være systemet."

"Der må være en fejl i kablingen et sted."

Det er en god måde at udtrykke det på.

Så argumentet for genetisk bestemt adfærd er helt enkelt en udvej -

- der tillader os at ignorere -

- de sociale, økonomiske og politiske faktorer -

- som i virkeligheden er årsag til -

- mange problematiske adfærdsmønstre.

[Analyse: Afhængighed]

Afhængigheder regnes normalt -

- for at være et narkorelateret problem.

Men i et bredere perspektiv -

- definerer jeg afhængighed som enhver adfærd -

- der er forbundet med trang -

- med midlertidig lindring -

- og med negative konsekvenser på lang sigt -

- koblet med en manglende kontrol over det, så personen -

- ønsker at stoppe, eller lover at gøre det -

- men ikke magter det.

Når man forstår det, ser man -

- at der er langt flere afhængigheder -

end blot narkorelaterede.

Der er arbejdsnarkomani, afhængighed af at shoppe -

- af Internet, af computerspil...

Der er afhængigheden af magt. Folk, som har magt -

- men vil have mere og mere; de får aldrig nok.

Ejerskab - firmaer der må og skal eje mere og mere.

Afhængigheden af olie -

- eller i det mindste alle de produkter -

- som fremstilles af olie.

Se på de negative konsekvenser for miljøet.

Vi ødelægger den selvsamme Jord -

- vi lever på, for at tilfredsstille vores afhængighed.

Disse afhængigheder har langt mere -

- ødelæggende samfundsmæssige konsekvenser -

- end mine patienters kokain- og heroinafhængighed.

Alligevel bliver de belønnet og respekteret.

Chefen for et tobakfirma, som skaber større profit -

- får en større belønning.

Han risikerer ingen negative konsekvenser, juridisk eller på anden vis.

Nej, han er et respekteret medlem -

- af bestyrelsen hos flere andre firmaer.

Men tobaksrelaterede sygdomme -

- slår hvert år 5,5 millioner mennesker ihjel.

I USA dræber de 400.000 mennesker hvert år.

Og hvad er disse mennesker afhængige af? Profit.

De er afhængige i en sådan grad -

- at de faktisk benægter -

- virkningen af deres aktiviteter -

- hvilket er typisk for misbrugere.

Og det er en højt respekteret afhængighed. Det er respektabelt -

- at være afhængig af profit, uanset omkostningerne.

Så det, der er acceptabelt og respektabelt -

- er et stærkt vilkårligt fænomen i vores samfund -

- og det lader til, at jo større skade -

- desto mere respektabel er afhængigheden.

[Myten]

Det er en almindelig myte, at stoffer i sig selv er vanedannende.

Faktisk er krigen mod narko baseret på idéen om -

- at fjerner man leverandøren -

- fjerner man årsagen til afhængigheden.

Hvis man forstår afhængighed i en bredere forstand -

- så vil man se, at intet i sig selv er vanedannende.

Intet stof, intet narkotikum er i sig selv vanedannende -

- og ingen adfærd er det.

Mange mennesker kan shoppe, uden at blive afhængige.

Ikke alle bliver afhængige af mad.

Ikke alle, der drikker et glas vin, bliver alkoholikere.

Så den reelle problemstilling er, hvad der gør folk modtagelige -

- fordi det er en kombination af et modtageligt individ og -

- et potentielt vanedannende stof eller adfærdsmønster -

- som skaber en afhængighed.

Kort sagt er det ikke stoffet, som er vanedannende -

- men et spørgsmål om individets modtagelighed -

- for at blive afhængig af et specifikt stof eller adfærdsmønster.

[Miljø]

Hvis vi så ønsker at forstå -

- hvad der gør folk modtagelige -

- er vi nødt til at kigge på hele livsoplevelsen.

Den gamle, men stadig meget udbredte idé om -

- at afhængigheder skyldes gener -

- er videnskabeligt uholdbar.

Sagen er den, at det faktisk er visse oplevelser -

- som gør folk modtagelige.

Oplevelser, som ikke kun ændrer personligheden -

- og de psykologiske behov -

- men på visse måder også hjernen.

Og den proces begynder i livmoderen.

[Fosterstadiet]

Det er f.eks. blevet eftervist -

- at hvis man udsætter mødre for stress under graviditeten -

- så er deres børn mere tilbøjelige til at udvikle træk -

- som kan føre til afhængighed -

- og det er fordi fostrets udvikling formes -

- af det psykologiske og sociale miljø.

Så menneskets biologi påvirkes og programmeres -

- i høj grad af oplevelser, allerede i fosterstadiet.

Miljøet begynder ikke ved fødslen.

Miljøet begynder så snart der er et miljø -

- så snart man er et foster, udsættes man for -

- den information, som kommer fra moderens kredsløb.

Hormoner, næringsstoffer...

Et banebrydende eksempel på dette -

- er den 'Hollandske Hungersvinter' (Hongerwinter).

I 1944 besatte nazisterne Holland -

- og af forskellige årsager besluttede de -

- at inddrage al mad og sende det til Tyskland.

I tre måneder sultede alle -

- titusindvis af mennesker døde af sult.

Effekten af den Hollandske Hungersvinter var -

- at hvis du var et fostrer i andet eller tredje trimester -

- 'lærte' din krop noget meget unikt i den periode.

Det viser sig, at kroppen begynder at lære om miljøet -

- i andet og tredje trimester.

"Hvor farligt er der derude?"

"Hvor meget mad er der?"

"Hvor mange næringsstoffer får jeg fra mor?"

Var du et sultende foster i den periode, ville din krop -

- for altid være programmeret til -

- at være virkelig nærig med sukker og fedt -

- og forsøge at lagre det hele.

Var du et foster under den Hollandske Vintersult, ville du et halvt århundrede senere -

- alt andet lige -

- statistisk set, have forhøjet blodtryk -

- eller fedme- eller stofskifteproblemer.

Det er miljømæssig påvirkning på et meget uventet sted.

Hvis man udsætter gravide dyr for stress i laboratoriet -

- vil deres afkom være mere disponerede -

- for kokain- og alkoholmisbrug som voksne.

En britisk undersøgelse viser -

- at kvinder, som er blevet mishandlet under graviditeten -

- vil have forhøjede niveauer af -

- stresshormonet kortisol i moderkagen ved fødselstidspunktet -

- og at deres børn er mere tilbøjelige til at udvikle -

- en prædisposition for afhængighed i 7-8-årsalderen.

Dette betyder, at der allerede i fosterstadiet lades op til -

- alle mulige former for mentale problemer.

En israelsk undersøgelse af børn -

- født af mødre, der var gravide -

- før krigen i 1967...

Disse kvinder var selvfølgelig meget stressede...

- viser, at deres afkom har en højere forekomst af skizofreni -

- end generationsgennemsnittet.

Så der er mange indikationer på, at påvirkninger før fødslen -

- har en enorm indflydelse på menneskets udvikling senere i livet.

[Spædbarnsstadiet]

Pointen omkring menneskelig udvikling -

- helt specifikt vores hjernes udvikling, er -

- at det meste af den sker under indflydelse af miljøet -

- og hovedparten efter fødslen.

Sammenligner vi os med et hesteføl -

- der kan løbe allerede umiddelbart efter fødslen -

- er vi meget uudviklede.

Vi kan ikke mønstre så meget neurologisk koordination -

- balance, muskelstyrke og skarpsyn -

- før vi når 1½ - 2-årsalderen.

Dette skyldes, at hestehjernens udvikling -

- foregår i sikkerhed i livmoderen.

Hos mennesket kan det først ske efter fødslen -

- som følge af en simpel, evolutionær logik -

- i takt med at hovedet bliver større, hvilket udvikler os til mennesker.

Det er forhjernens vækst -

- der faktisk skaber os som art.

Samtidig begynder vi at gå på to ben, og vores bækken bliver smallere -

- for at imødekomme det. Så da vi nu -

- har et smallere bækken og et større hoved...

Bingo... er vi nødt til at blive født før vi er fuldt udviklede.

Det betyder, at en del af hjernens udvikling -

- der sker i livmoderen hos andre dyr -

- først sker efter fødslen i vores -

- og meget af den under indflydelse fra miljøet.

'Neural Darwinisme' betyder simpelthen -

- at de kredsløb, som bliver påvirket hensigtsmæssigt af omgivelserne -

- vil udvikle sig optimalt, og de, som ikke gør -

- enten ikke vil udvikle sig optimalt, eller overhovedet ikke.

Hvis man tager et barn med normalt fungerende øjne ved fødslen -

- og placerer det i et mørkt rum i fem år -

- bliver det blindt resten af livet -

- fordi synskredsløbene har brug for lysbølger, for at kunne udvikle sig.

Hvis ikke de elementære kredsløb -

- er til stede og aktiveres fra fødslen -

- vil de svækkes og dø, og nye kan ikke opstå.

[Hukommelse]

Der er en helt særlig måde hvorpå -

- tidlige erfaringer former voksenadfærd -

- sågar, og især, tidlige erfaringer -

- som vi ikke har nogen genkaldelige minder om.

Det viser sig, at der er to forskellige slags hukommelse:

Der er 'eksplicit hukommelse', som kan genkaldels.

Den gør dig i stand til at genkalde dig fakta -

- detaljer, episoder, omstændigheder.

Men den del af hjernen som kaldes 'hippocampus' -

- som lagrer genkaldelige minder -

- begynder ikke at udvikle sig før efter 18. måned -

- og er først færdigudviklet langt senere.

Det er derfor, at næsten ingen -

- har nogen minder fra deres første 18 måneder.

Men der er en anden slags hukommelse -

- som kaldes 'implicit hukommelse'.

Dette er den følelsesmæssige hukommelse -

- hvori den følelsesmæssige indvirkning og barnets fortolkning -

- af følelsesmæssige oplevelser lagres -

- i form af nervekredsløb, som kan sende signaler -

- uden specifik genkaldelse.

For at give et klart eksempel:

Folk, som er adopteret, oplever ofte -

- en følelse af afvisning gennem hele livet.

De kan ikke genkalde sig adoptionen.

De kan ikke genkalde sig det, at blive adskilt fra deres biologiske mor -

- fordi der ikke er noget at genkalde med.

Men det følelsesmæssige minde om adskillelse og afvisning -

- er dybt forankret i deres hjerner.

Dermed er de mere disponerede for -

- at opleve en følelse af afvisning -

- og stor følelsesmæssig uro -

- når de oplever at blive afvist -

- end andre mennesker er.

Det gælder ikke udelukkende mennesker -

- som er adopteret, men det er særlig stærkt hos dem -

- i kraft af den implicitte hukommelse.

Folk med stærke afhængigheder -

- har - ifølge både videnskaben og min personlige erfaring -

- næsten alle været udsat for -

- alvorlige overgreb i barndommen -

- eller lidt omfattende følelsesmæssige tab.

Deres følelsesmæssige, eller implicitte minder -

- formidler en verden, som ikke er sikker -

- og som ikke er hjælpsom; omsorgspersoner de ikke kunne stole på -

- og forhold som ikke var trygge nok til -

- at de nu tør vise skrøbelighed.

Derfor er deres reaktionsmønstre -

- ofte præget af undvigelse -

- af virkelig intime forhold -

- af ikke at stole på omsorgspersoner -

- læger, og andre mennesker, som prøver at hjælpe dem.

De opfatter generelt verden som et utrygt sted -

- hvilket udelukkende er forårsaget af implicit hukommelse -

- som nogen gange har at gøre med hændelser, de slet ikke husker.

[Berøring]

Spædbørn, der bliver født for tidligt, ligger ofte i kuvøse -

- og kobles til andet udstyr og maskineri -

- i flere uger, nogen gange i måneder.

Vi ved nu, at hvis disse børn -

- bliver rørt og aet på ryggen -

- i bare 10 minutter om dagen, stimulerer det udviklingen af deres hjerner.

Menneskelig berøring er altså afgørende for hjernens udvikling.

Faktisk ender børn med at dø, hvis de aldrig bliver taget op.

Så grundlæggende vigtigt er det -

- for mennesker at blive holdt om.

I vores samfund er der en uheldig tendens til -

- at råde forældre til ikke at tage deres børn op, ikke at holde om dem -

- ikke at tage grædende babyer op, af frygt for at forkæle dem -

- eller for at få dem til at sove igennem.

De bliver ikke taget op...

Hvilket er præcis det modsatte af, hvad barnet har brug for.

Disse børn falder måske i søvn igen, fordi de giver op -

- og deres hjerner lukker ned -

- som et forsvar mod den skrøbelighed -

- denne følelse af at blive efterladt faktisk skaber.

Men deres implicitte minder kommer til at reflektere -

- en verden, som er ligeglad.

[Barndom]

Mange af disse forskelle bliver til meget tidligt i livet.

På flere måder videregives forældrenes opfattelse af modgang -

- hvor hårdt, eller hvor let, livet er -

- til børnene.

Hvad enten det er som følge af en fødselsdepression -

- eller ved at forældrene hidser sig op -

- over for ungerne, fordi de har haft en hård dag -

- eller fordi de bare er for trætte, når de kommer hjem.

Og disse har stor indflydelse på -

- barnets udvikling, hvilket vi ved meget om nu.

Men denne tidlige følsomhed er ikke bare en evolutionær fejltagelse.

Den findes hos mange forskellige arter.

Selv i kimplanter ser vi en tidlig tilpasningsproces -

- til det miljø, de vokser op i.

I mennesket kommer det til udtryk i kvaliteten af sociale relationer.

Så for det tidlige liv gælder det -

- at graden af omsorg, konflikt og opmærksomhed man oplever -

- er en forsmag på hvilken slags verden man nok vil vokse op i.

Vokser man op i en verden -

- hvor man må kæmpe for hvad man kan få -

- se sig over skulderen, forsvare sig, lære ikke at stole på andre?

Eller vokser man op i et samfund, hvor man kan regne med -

- gensidighed og samarbejde, hvor empati er vigtigt -

- hvor ens sikkerhed afhænger af gode relationer til andre mennesker?

Det sidste afhænger af en meget anderledes -

- følelsesmæssig og kognitiv udvikling.

Det er det, den tidlige følsomhed handler om -

- og det, at være forældre, er - helt ubevidst -

- et system til at videregive denne erfaring til børn...

Hvilken slags verden de lever i.

Den store britiske børnepsykiater, D.W. Winnicott, har sagt -

- at der er to ting, der kan gå galt i løbet af barndommmen.

Den ene er når der sker ting, som ikke burde ske -

- den anden, når ting burde ske, men ikke gør det.

Første kategori tæller dramatiske og voldelige hændelser -

- og følelsen af at blive forladt, som mine -

- patienter og mange narkomaner oplever.

Det er det, som ikke burde ske, men skete.

Og så er der den ustressende -

velafstemte, udelte opmærksomhed -

- fra forældrene, som ethvert barn har brug for -

- men meget ofte ikke får.

De er ikke blevet misbrugt. De er ikke blevet forsømt -

- og de er ikke blevet traumatiseret.

Men det, der burde ske -

- den følelsesmæssigt tilgængelige, elskende forælders nærvær -

- forekommer helt enkelt ikke, pga. stressfaktorerne -

- i vores samfund og i forældrenes omgivelser.

Psykologen Allan Schore kalder det 'proksimalt fravær' -

- når forældre er fysisk tilstede -

- men følelsesmæssigt fraværende.

Jeg har brugt -

- størstedelen af de sidste 40 år af mit liv -

- på at arbejde med de mest voldelige personer vores samfund producerer.

Mordere, voldtægtsforbrydere, osv.

I forsøget på at forstå, hvad der forårsager denne vold -

- har jeg opdaget, at de mest voldelige kriminelle i vore fængsler -

- selv har været ofre for -

- en grad af børnemishandling som var udenfor den skala -

- jeg troede kunne anvendes til begrebet børnemishandling.

Jeg havde ingen idé om dybden -

- af den fordærvelse, som børn i vores samfund -

- alt for ofte bliver udsat for.

De mest voldelige personer, jeg behandlede, havde selv -

- overlevet mordforsøg, ofte begået af deres egne forældre -

- eller andre personer i deres sociale miljø -

- eller var efterladte til nære familiemedlemmer -

- som var blevet myrdet af andre.

Buddha hævdede, at alt afhænger af alt andet.

Han sagde: "Den ene indeholder de mange og de mange indeholder den ene".

At man ikke kan forstå noget isoleret fra dets miljø.

Bladet indeholder solen, himlen og Jorden, naturligvis.

Dette har nu vist sig at være sandt -

- hele vejen rundt, specielt når det drejer sig om menneskets udvikling.

Den moderne videnskablige betegnelse for dette -

- er den 'bio-psyko-sociale' model for menneskets udvikling -

- som fortæller, at den menneskelige biologi -

- i høj grad formes af vores interaktion med -

- det sociale og det psykologiske miljø.

Psykiateren og forskeren -

- Daniel Siegel fra Californiens universitet i Los Angeles, UCLA -

- har introduceret vendingen 'interpersonel neurobiologi' -

- som dækker over, at den måde -

- vores nervesystem fungerer på -

- afhænger en hel del af vores interpersonelle forhold.

For det første af det forhold, vi har til vore forældre, for det andet -

- af det, vi har til andre vigtige personer vi har knyttet os til -

- og for det tredje af det, vi har til hele vores kultur.

Så man kan ikke adskille -

- et menneskes neurologiske funktioner -

- fra det miljø det vokser op i -

- og som det efterfølgende lever i -

- hvilket gælder hele livet igennem.

Dette er især tilfældet når man er afhængig -

- af andre og hjælpeløs, i løbet af hjernens udviklingsforløb -

- men det gælder også for voksne, og sågar ved livets ende.

[Kultur]

Mennesket har levet i stort set alle slags samfund.

Fra de mest egalitære... Jæger/samlersamfund -

- var tilsyneladende meget egalitære -

- og baseret på fødevaredeling og gaveudveksling.

Små grupper af mennesker, som mestendels levede af -

- at lede efter mad og en smule jagt -

- overvejende sammen med mennesker -

- de havde kendt hele livet -

- hvis ikke det var nær familie, fætre og kusiner.

En verden, der var præget af stor -

- fluiditet forskellige grupper imellem -

- en verden, der ikke var præget -

- af en materiel kultur...

Sådan har mennesket levet i det meste af sin historie.

Ikke overraskende er resultatet en helt anden verden.

En af konsekvenserne er langt mindre vold.

Organiseret gruppevold var ikke noget -

- der forekom i den del af menneskehedens historie.

- Det står tilsyneladende ret klart.

Så hvornår begyndte det at gå galt?

Vold er ikke universel.

Det er ikke symmetrisk repræsenteret i menneskeracen.

Der er stor variation i mængden af vold i forskellige samfund.

I nogle samfund forekommer vold stort set ikke -

- mens andre ødelægger sig selv.

Nogle af de anabaptist-religiøse grupper -

- der er fundametalistiske pacifister -

- som feks. Amish-folket, Mennonitterne og Hutteritterne...

I nogle af disse grupper, f.eks. blandt Hutteritterne -

- er der ingen registrerede tilfælde af drab.

Under de store krige, som Anden Verdenskrig -

- hvor folk blev indkaldt til hæren -

- nægtede nogle af dem militærtjeneste.

De ville hellere gå i fængsel end aftjene værnepligt.

I Kibbutzerne i Israel -

- er der så lidt vold, at kriminalretten -

- ofte dømmer voldelige lovovertrædere -

- der har begået kriminalitet -

- til at afsone i Kibbutzerne -

- for at lære dem hvordan man lever et ikke-voldeligt liv...

For sådan lever folk der.

Så vi bliver i høj grad formet af vore samfund.

Vore samfund forstået i bredere forstand som vore teologiske -

- vore metafysiske og sproglige påvirkninger, osv.

Vore samfund bidrager til at forme hvorvidt vi tror -

- livet dybest set handler om synd, eller om skønhed -

- om livet efter døden vil koste os en pris for -

- hvordan vi lever vores liv, eller om det er irrelevant.

I det store hele kan forskellige større samfund -

- betegnes som enten individualistiske -

- eller kollektivistiske, hvilket giver meget forskellige mennesker -

- med forskellige tankegange og - formoder jeg -

- forskellige hjerner, som følge heraf.

I USA lever vi i et af de mest individualistiske samfund -

- og kapitalismen er et system, der tillader én at kravle -

- højere og højere op ad en potentiel pyramide.

Prisen er pr. definition færre og færre sikkerhedsnet -

- jo mere lagdelt et samfund er -

- jo færre ligesindede man har, og jo færre ligeværdige -

- og gensidige relationer man har.

I stedet får vi differentierede positioner og endeløse hierarkier.

Og en verden, hvori man har få gensidige partnere -

- er meget lidt altruistisk.

[Menneskelig natur]

Dette fører os til en totalt umulig sammenfletning:

At forsøge at finde mening i en videnskabelig anskuelse…

Hvad er den menneskelige naturs væsen?

På et vist niveau -

- er vores naturs væsen, at vi ikke -

- er særlig begrænset af vores natur.

Vi udviser mere social variation -

- end nogen anden art.

Flere trossystemer, flere typer familiestrukturer -

- og måder at opdrage børn på. Vi udviser en -

- ekstraordinær evne til at skabe variation.

I et samfund baseret på konkurrence -

- og ganske ofte hensynsløs udnyttelse -

- mennesker imellem -

- vil profiteren på andre menneskers problemer -

- og meget ofte konstruktion af problemer -

- med henblik på profiteren -

- retfærdiggøres af den fremherskende ideologi -

- ved at referere til en grundlæggende og uforanderlig menneskelig natur.

Derfor er myten i vores samfund -

- at konkurrence ligger i vores natur -

- og at vi er individualistiske og egoistiske.

Virkeligheden er den stik modsatte.

Vi har visse menneskelige behov.

Den eneste måde, man konkret kan tale om menneskelig natur på -

- er ved at anerkende, at vi har visse menneskelige behov.

Vi har som mennesker behov for kammeratskab og tæt kontakt -

- at blive elsket, at føle tilknytning, at føle os accepteret -

- at blive set, at blive modtaget som dem, vi er.

Hvis disse behov opfyldes, udvikler vi os -

- til mennesker, som er medfølende -

- og samarbejdsvillige, og som har empati for andre mennesker.

Så...

Det modsatte, som vi ofte ser i vores samfund -

- er i virkeligheden en fordrejning af den menneskelige natur -

- netop fordi så få mennesker får opfyldt deres behov.

Så, ja, man kan godt tale om menneskelig natur -

- men kun i form af grundlæggende menneskelige behov -

- som instinktivt fremelskes -

- eller rettere, visse menneskelige behov -

- der fører til visse træk, hvis de opfyldes -

- og til andre, hvis de bliver afvist.

Så...

Når vi indser, at den menneskelige organisme -

- som indeholder stor adaptiv fleksibilitet -

- hvilket gør os i stand til at overleve under mange forskellige betingelser -

- samtidig er stift programmeret til visse miljømæssige krav -

- eller menneskelige behov -

- kommer en 'social nødvendighed' til syne.

Ligesom vores krop har brug for fysiske næringsstoffer -

- har den menneskelige hjerne brug for positive miljømæssige stimuli -

- i alle dens udviklingsfaser -

- samtidig med, at den har behov for beskyttelse -

- mod negative stimuli.

Hvis ting, der burde ske, ikke sker... -

- eller hvis ting, som ikke burde ske, sker... -

- er det nu åbenlyst, at døren kan åbnes -

- ikke kun for en kaskade af psykiske og fysiske lidelser -

- men også for mange skadelige adfærdsmønstre.

Så når vi nu vender vores fokus udad -

- og tager højde for tingenes tilstand i dag -

- må vi stille spørgsmålet:

Understøtter de betingelser, vi har skabt i den moderne verden -

- egentlig vores helbred?

Fungerer fundamentet for vores socio-økonomiske system -

- som en positiv kraft -

- for menneskelig og social udvikling og fremskridt?

Eller går den grundlæggende kraft i vores samfund -

- egentlig imod de mest evolutionært nødvendige krav -

- som er nødvendige, for at skabe og vedligeholde -

- vores personlige og sociale trivsel?

[2. del: Social patologi (sygdomslære)]

Så man kan spørge: Hvornår begyndte dette?

Altså, det, vi ser i dag; en verden i en tilstand af -

- akkumuleret kollaps.

[Markedet]

Det begynder med John Locke.

John Locke introducerer ejendom.

Han opstiller tre betingelser for private rettigheder og ejendom.

De tre betingelser er:

Der skal være nok til overs til andre.

Den må ikke gå til grunde.

Og, vigtigst af alt, skal den indeholde din arbejdskraft.

Det virker fornuftigt; hvis din arbejdskraft er inkluderet -

- så har du ret til produktet -

- og så længe, der er nok til overs til andre -

- og så længe det ikke går til grunde -

- og du ikke tillader noget spild, så er det ok.

Og han bruger lang tid på sin berømte afhandling om styring -

- og den har siden været den anerkendte manual -

- for økonomisk, politisk og retslig forståelse.

Det er fortsat den klassiske tekst på handelsuddannelserne.

Efter at han har opstillet betingelserne -

- og når man læser dem, tænker man næsten -

- uanset om man er for privat ejendom eller ej -

- at han har fremsat et stærkt og plausibelt forsvar -

- for privat ejendom her...

Men så nedlægger han våben!

Bare sådan. I én, enkelt sætning.

Han siger: "Da først pengene blev" -

- "introduceret, med folkets stiltiende accept" -

- "så blev det..."

Han siger ikke direkte, at alle betingelserne er ugyldige -

- men det er det, der sker.

For nu har vi ikke et produkt -

- og optjent ejendom ved hjælp af egen arbejdskraft -

- Nej, penge kan købe arbejdskraft nu.

Der tages ikke længere hensyn til -

- om der er nok til overs til andre.

Der tages ikke længere hensyn til, om noget går til grunde -

- for han siger, at penge er som sølv -

- og guld, og guld kan ikke gå til grunde.

Og derfor kan penge ikke holdes ansvarlige for spild -

- hvilket er latterligt, for vi taler ikke om penge -

- og sølv, vi taler om de effekter, de skaber.

Det er den ene 'non sequitur' efter den anden.

Det er det mest forbløffende -

- logiske taskenspilleri han slipper af sted med her -

- men det støtter kapitalejernes interesser.

Så dukker Adam Smith op, og han bidrager -

- med 'religion'.

Locke begyndte med "Gud skabte det sådan" -

- "dette er Guds ret".

Og nu kommer Smith og siger -

- at det ikke kun er Guds...

Ja, ok, han siger det ikke præcis sådan, -

- men det er det, der sker rent filosofisk. I princippet -

- siger han, at det ikke kun er et spørgsmål om privat ejendom -

- dette er nu 'forudantaget'. Det er givet.

Og at der er pengeinvestorer, som køber arbejdskraft, er givet.

Der er ingen grænser for, hvor meget de må købe -

- hvor meget de må akkumulere, hvor megen ulighed, der må være.

Det er alt sammen givet nu.

Så der kommer han, og hans store idé er... -

- igen, det bliver kun sagt henslængt, i parantes... -

- at når folk sætter ting til salg, vil andre mennesker -

- købe dem - udbud og efterspørgsel, osv.

Men hvordan får vi udbud til at svare til efterspørgsel -

- eller omvendt?

Hvordan skal de finde ligevægt?

Det er en af de centrale antagelser i økonomi -

- hvorledes de finder ligevægt.

Og her siger han, at det er 'Markedets Usynlige Hånd' -

- der bringer dem i balance.

Så nu har vi Gud lige om hjørnet.

Det var bare ikke Ham, der gav rettigheder til ejendom -

- alle dens pengemidler og dens 'naturlige rettigheder' -

- som Locke fremlagde det...

Nu er det selve systemet, der er Gud.

Faktisk siger Smith -

- og man må læse hele -

- 'Wealth of Nations' for at finde dette citat:

"De trange kår, de er underlagt" -

- "begrænser de fattiges ret til reproduktion" -

- "og naturen kan ikke håndtere dette på anden måde" -

- "end ved at udrydde deres børn."

Så han forudså evolutionær teori i den værste forstand.

Dette er længe før Darwin.

Han kaldte dem 'Arbejderracen'.

Som man kan se, var der en iboende racisme.

Der var en indbygget accept af mord -

- på talløse børn.

Smith tænkte: "Det er 'Den Usynlige Hånd', som får" -

- "udbud og efterspørgsel til at mødes på midten."

Se hvor vis 'Gud' er!

Man kan nu forstå, at meget af den smitsomme -

- livsdestruerende, og øko-udslettende adfærd -

- som foregår nu om dage, på en måde -

- har rødder i Smiths filosofi.

Når vi overvejer det oprindelige koncept -

- for det såkaldt 'fri, markedskapitalistiske system' -

- som blev søsat af de tidlige økonomiske filosoffer -

- såsom Adam Smith -

- kan vi se, at den oprindelige hensigt med et 'marked' -

- var baseret på håndgribelige, livsnødvendige handelsvarer.

Adam Smith forestillede sig aldrig, at den mest -

- profitable økonomiske sektor på planeten -

- i sidste ende ville blive finanssektoren -

- eller såkaldt 'investering' -

- i hvilken penge tjenes -

- ved at flytte andre penge -

- i et vilkårligt spil, som ingen -

- produktiv værdi har for samfundet.

Men uanset Smiths intentioner -

- var døren for en sådan anormal udvikling -

- efterladt på vid gab af en fundamental præmis i teorien:

Penge i sig selv behandles som en handelsvare.

I enhver økonomi i dag -

- uanset samfundsmodel -

- eftertragtes penge for pengenes skyld, og intet andet.

Den underliggende ide, som på mystisk vis blev kvalificeret -

- af Adam Smith, med hans religiøse bekendtgørelse -

- af 'Den Usynlige Hånd' er -

- at den snæversynede, egoistiske jagt -

- på denne fiktive handlesvare -

- på magisk vis vil tilvejebringe -

- menneskelig og social velvære og fremgang.

Virkeligheden er, at pengeincitamentet -

- eller det, nogen kalder 'værdien i pengeudvekslingen' -

- nu helt har mistet forbindelsen til den grundlæggende -

- 'livstarv', som kunne kaldes -

- 'værdien i livsudvekslingen'.

Der er opstået en total sammenblanding -

- i læren om økonomi -

- af disse to udvekslinger.

Man tror, at værdien i pengeudvekslingen -

- leverer værdien i livsudvekslingen.

Det er derfor de mener, at jo flere varer der sælges... -

- jo mere bruttonationalproduktet (BNP) vokser, osv. -

- desto mere velvære vil der være -

- og at vi kan benytte BNP som grundlæggende indikator -

- for den sociale helbredstilstand.

Her opstår sammenblandingen.

BNP fortæller om værdien i pengeudvekslingen -

- dvs. alle kvitteringerne og alt overskuddet -

- fra salget af varer.

Og det blander de sammen med reproduktion.

Systemet smelter allerede fra begyndelsen -

- værdien af penge -

- og værdien af liv sammen.

Det er en slags 'struktureret vrangforestilling' -

- som bliver mere og mere dødbringende -

- i takt med, at pengeudvekslingen afkobles -

- fra produktion af noget som helst.

Så det er en sygdom i systemet -

- og den synes at være dødelig.

[Velkommen til maskinen]

I samfundet af i dag, hører man sjældent nogen tale -

- om fremgangen i deres land eller samfund -

- som en funktion af fysisk velvære, lykke -

- tiltro, eller social stabilitet.

I stedet præsenteres måleenhederne for os -

- gennem økonomiske abstrakter.

Vi har 'Bruttonationalproduktet', 'Forbrugerprisindekset' -

- 'Aktiemarkedsværdien', 'Inflationsraterne' -

- osv.

Men fortæller det os noget om ægte værdi -

- i forhold til menneskers livskvalitet?

Nej. Alle disse måleenheder har at gøre -

- med selve pengeudvekslingen, og intet andet.

Et lands bruttonationalprodukt er f.eks. -

- et mål for solgte varer og ydelser.

Dette mål hævdes at beskrive levestandarden -

- i et lands befolkning.

I USA udgjorde sygeplejens andel -

- 17% af BNP i 2009 -

- hvilket beløb sig til over $2,5 bio. -

- som i denne måleenhed viser en positiv effekt.

Og ifølge denne logik -

- ville det være endnu bedre for den amerikanske økonomi -

- hvis sygeplejens udgifter steg yderligere -

- måske til $3 bio., eller til $5 bio. -

- eftersom det ville skabe mere vækst -

- og flere arbejdspladser, og økonomer ville dermed -

- kunne prale af landets forhøjede levestandard.

Men hov...

Hvad er det egentlig sygeplejen repræsenterer?

Tja... Syge og døende mennesker!

Rigtigt gættet! Jo sygere folk i USA er -

- desto bedre er økonomien.

Dette er ikke en overdrivelse eller en kynisk holdning.

Træder man langt nok tilbage -

- vil man indse, at BNP slet ikke -

- repræsenterer det reelle folkelige, eller sociale helbred -

- på nogen håndgribelig måde.

Det er i virkeligheden et mål -

- for industriel ineffektivitet -

- og social tilbagegang.

Jo mere det stiger, desto værre bliver tingenes tilstand -

- når det handler om personlig, social -

- og miljømæssig integritet.

Vi er nødt til at skabe problemer, for at skabe profit.

Der er, under det nuværende paradigme, ingen profit i -

- at redde liv og skabe balance på planeten -

- at skabe retfærdighed eller fred, eller noget andet.

Der er helt enkelt ingen profit at hente.

En gammel talemåde siger:

"Vedtag en lov og skab en forretning".

Om det så er for en advokat eller lign.

Kriminalitet skaber så sandelig -

- forretning, lige som ødelæggelser -

- skaber forretning i Haiti.

Der er nu godt 2 mio. indsatte -

- i de amerikanske fængsler -

- og mange af dem afsoner i fængsler -

- som drives af private virksomheder:

'Corrections Corporation of America' og 'Wackenhut' -

- som er børsnoteret og handler aktien -

- baseret på antallet af indsatte.

Det er sygt.

Men det er en reflektion af -

- hvad dette økonomiske paradigme kræver.

Så hvad er det, det kræver?

Hvad er det, der holder vores økonomiske system igang?

Forbrug.

Eller mere præcist... Cyklisk forbrug.

Når vi piller grundlaget for -

- den klassiske markedsøkonomi fra hinanden -

- står vi med et pengeudvekslingsmønster -

- som helt enkelt ikke må stoppe -

- eller blot kraftigt sænke farten -

- hvis samfundet som vi kender det -

- skal kunne fungere.

Der er 3 hovedaktører på den økonomiske scene:

Arbejdstageren, arbejdsgiveren -

- og forbrugeren.

Arbejdstageren sælger sin arbejdskraft til arbejdsgiveren for indkomst.

Arbejdsgiveren sælger sine produkter og ydelser -

- til forbrugeren for indkomst -

- og forbrugeren er naturligvis blot en anden rolle -

- som både arbejdsgiver og -tager spiller -

- ved at sende penge tilbage ind i systemet -

- så det cykliske forbrug kan fortsætte.

Med andre ord er det globale markedssystem baseret på -

- den antagelse, at der altid vil være nok -

- produktefterspørgsel samfundet -

- til at nok penge kan skifte hænder, med en hastighed -

- som kan holde forbrugsprocessen kørende.

Og jo hurtigere forbrugsprocessen kører -

- desto mere såkaldt økonomisk vækst opnås der -

- og så kører maskinen.

Men vent nu lige lidt...

Jeg troede, at økonomi handlede om...

- at økonomisere?

Har selve begrebet ikke at gøre med bevarelse -

- effektivitet og affaldsreduktion?

Så hvordan håndterer vores system, som kræver forbrug -

- og jo mere, desto bedre - effektivitet, bevarelse -

- eller økonomiseren?

Tja... det gør det ikke.

Markedssystemets hensigt er faktisk det modsatte -

- af hvad ægte økonomi handler om -

- som er effektivt og konservativt at forvalte -

- materialer til produktion og distribution -

- af livsnødvendige varer.

Vi bor på en planet med endelige ressourcer -

- hvor det tog f.eks. den olie vi anvender -

- millioner af år at udvikles -

- og hvor mineralerne vi anvender var milliarder af år om det.

Så når vi har et system, som bevidst fremmer -

- accelleration i forbruget -

- i den 'økonomiske væksts' navn -

- er det ren miljømæssig sindssyge.

Effektivitet er fravær af spild.

Fravær af spild?

Systemet er mere ødselt end alle de andre -

- tidligere systemer i planetens historie.

Hvert eneste element i økosystemet -

- er i en tilstand af enten krise, udfordring -

- forfald eller kollaps.

Ingen anerkendt videnskabelig rapport i de sidste 30 år -

- viser noget andet -

- end at alle livssystemer er i tilbagegang -

- såvel som sociale tiltag -

- og vores drikkevand er det.

Prøv at nævne en livsvigtig ressource -

- som ikke er truet...

Det kan du ikke.

Der er faktisk ikke nogen, og det er meget, meget fortvivlende.

Men vi har ikke engang gennemskuet årsagen.

Vi har ikke lyst til, at konfronteres med årsagsmekanismen.

Vi vil bare fortsætte. Det er der, sindssygen lurer -

- når du bliver ved at gøre det samme igen og igen -

- selv om det tydeligvis ikke virker.

Så vi har i virkeligheden -

- ikke at gøre med et økonomisk system -

- men med et anti-økonomisk system.

[Anti-økonomien]

En gammel læresætning siger, at den konkurrencebaserede -

- markedsmodel søger at -

- "producere den bedst mulige vare til den lavest mulige pris".

Denne fremstilling er i bund og grund det incitament-koncept -

- der retfærdiggør markedskonkurrence -

- baseret på den antagelse, at resultatet -

- bliver produkter af højere kvalitet.

Hvis jeg skulle bygge et bord til mig selv fra grunden -

- ville jeg naturligvis bygge det af de bedste -

- og mest holdbare materialer, jeg kunne -

- så det kunne holde så længe som muligt.

Hvorfor skulle jeg bygge noget dårligt -

- vel vidende, at jeg på et tidspunkt måtte gøre det igen -

- og forbruge flere materialer og mere energi?

Lige så rationelt det kan synes i den fysiske verden -

- er det, når det handler om markedspladsen -

- ikke blot helt irrationelt -

- det er slet ikke en mulighed.

Det er teknisk umuligt at producere -

- det bedste af noget som helst -

- hvis en virksomhed ønsker at bevare konkurrenceevnen -

- og tilbyde varer, som forbrugeren har råd til.

Bogstavelig talt alt, hvad der produceres og sælges -

- i den globale økonomi, er underlegent -

- det øjeblik det bliver produceret -

- for det er en matematisk umulighed -

- at producere det videnskabeligt set mest avancerede, effektive -

- og strategisk bæredygtige produkt.

Umuligt, fordi markedssystemet kræver -

- at 'omkostningseffektivitet' -

- eller behovet for at reducere udgifter -

- er til stede i hvert produktionsled.

Fra lønudgifter til materialeomkostninger -

- udgifter til emballage, osv.

Denne konkurrencestrategi er naturligvis -

- til stede for at sikre, at befolkningen køber dit produkt -

- i stedet for konkurrenternes.

Konkurrenterne benytter præcis samme strategi -

- for at gøre deres produkter både konkurrencedygtige og prisbillige.

Denne indbyggede, ødsle konsekvens af systemet -

- kunne kaldes 'indbygget forældelse'.

Men dette er kun en del af et større problem.

Et fundamentalt regulerende markedsøkonomisk princip -

- et, man i øvrigt ikke finder i nogen lærebog -

- er følgende:

"Intet, der produceres kan tillades at opretholde en livscyklus" -

- "som er længere, end hvad der kan tåles" -

- "for at opretholde 'cyklisk forbrug'".

Det er med andre ord vigtigt, at ting går i stykker -

- bryder ned, eller udløber i løbet af et stykke tid.

Dette kaldes 'planlagt forældelse'.

Planlagt forældelse er markedsstrategiens rygrad -

- hos enhver eksisterende produktionsvirksomhed.

Meget få af dem ville naturligvis -

- åbent indrømme det.

Det maskeres i stedet i form af den -

- tidligere nævnte indbyggede forældelse -

- mens man ofte ignorerer, eller sågar undertrykker -

- nye teknologier -

- som ville kunne skabe et mere bæredygtigt, holdbart produkt.

Så som om det ikke var ødselt nok -

- at systemet generelt ikke kan tillade produktion -

- af de mest holdbare og effektive produkter -

- så dikterer planlagt forældelse samtidig helt bevidst -

- at jo længere noget er funktionsdygtigt -

- desto værre er det for det cykliske forbrug -

- og dermed for selve markedssystemet.

Med andre ord står produktbæredygtighed -

- i kontrast til økonomisk vækst -

- og derfor er der et direkte og forstærket incitament til -

- at sikre kort levetid -

- for ethvert produkt.

Faktisk kan systemet slet ikke operere på nogen anden måde.

Et enkelt blik på de mange lossepladser, som spreder sig -

- over hele kloden, viser virkeligheden.

Der er nu milliarder af billigt producerede mobiltelefoner -

- computere og anden teknologi -

- alle fulde af værdifulde råstoffer, der er svære at udvinde -

- såsom guld, coltan og kobber -

- som nu rådner op i enorme bunker -

- som regel pga. fejl i, eller forældelse af -

- smådele, som - i et vedligeholdende samfund -

- sikkert kunne repareres eller opdateres -

- så produktets levetid kunne forlænges.

Men på trods af hvor effektivt dette kan synes -

- i vores fysiske verden, eftersom vi bor på en planet -

- med endelige ressourcer -

- er det udtalt ineffektivt i forhold til markedet.

For at sammenfatte det i én sætning:

"Effektivitet, bæredygtighed og bevarelse" -

- "er vort økonomiske systems fjender".

På samme måde som fysiske varer hele tiden -

- må produceres og reproduceres -

- uanset de miljømæssige konsekvenser -

- opererer serviceindustrien med et tilsvarende rationale.

Faktum er, at der ingen monetær gevinst er -

- i at løse nogen problemer -

- som for tiden kan serviceres.

Når det kommer til stykket -

- er det sidste medicinalindustrien ønsker sig -

- en kur for sygdomme som f.eks. kræft -

- som ville udradere talløse jobs og billioner i fortjeneste.

Og nu vi er ved emnet...

Kriminalitet og terrorisme er godt for systemet!

I hvert fald økonomisk set.

For det giver arbejde til politiet -

- og til sikkerhedsbranchen -

- for ikke at nævne de fængsler -

- som er privatejede og profitdrevne.

Og hvad med krig?

Krigsindustrien i USA udgør en stor del af BNP -

- og er en af de mest profitable industrier -

- med sin produktion af våben, død og ødelæggelse.

Yndlingsspillet, i denne industri, er at sprænge ting i luften -

- for derefter at genopbygge dem med fortjeneste.

Det så vi i de milliardkontrakter -

- som gav ekstrafortjeneste på Irak-krigen.

Det korte af det lange er, at socialt negative -

- forhold i samfundet -

- er blevet positivt belønnede foretagender for industrien -

- og at enhver interesse i problemløsning -

- eller miljømæssig bæredygtighed og bevarelse -

- i sig selv står i modsætning til økonomisk bæredygtighed.

Og det er derfor -

- at hver gang vi ser et lands BNP gå op -

- er vi vidne til en øget nødvendighed -

- hvad enten den er ægte eller konstrueret -

- som pr. definition er rodfæstet i ineffektivitet.

Således er øget nødvendighed lig med øget ineffektivitet.

[Det syge værdisystem]

Den Amerikanske Drøm er baseret på -

- overdrevet forbrugerisme.

Den er baseret på det faktum -

- at medierne generelt -

- og reklameindustrien i særdeleshed -

- alle virksomheder, som er afhængige af denne uendelige vækst -

- har hjernevasket, eller overbevist -

- flertallet af Verdens befolkning -

- om, at vi må og skal have x antal materielle besiddelser -

- samt muligheden for at opnå uendeligt mange flere -

- materielle besiddelser, for at være lykkelige.

Og det er helt enkelt ikke sandt.

Så hvorfor bliver folk ved med at købe på denne måde -

- som i sidste ende er økologisk selvmord -

- når de systemiske effekter lægges sammen?

Det er helt enkelt klassisk, operant konditionering.

Man fodrer organismen med konditionerende inputs -

- og opnår de ønskede adfærdsmønstre og resultater -

- mål og formål.

Den har alle de teknologiske ressourcer til rådighed -

- og praler af hvordan den -

- manipulerer spædbørns hjerner.

Det, de hører, gør dem tidligt -

- modtagelige for varemærket.

Så det er ikke svært at se -

- hvordan folk er blevet holdt for nar.

De er blevet oplært til det.

Det er en sygdom i værdisystemet.

Hvis der er et bevis for -

- menneskehjernens plasticitet -

- hvis der er et bevis for hvor letpåvirkelig -

- menneskelige tankemønstre er, og hvor let -

- det er at konditionere og (vild)lede mennesker -

- i kraft af miljømæssige stimulanser -

- og det, de underbygger -

- så er det den kommercielle reklameindustri.

Man må bøje sig i støvet -

- for den grad af hjernevask -

- som får disse programmerede robotter vi kalder 'forbrugere' -

- til at vandre omkring -

- gå ind i en butik og bruge, skal vi sige -

- $4000 på en håndtaske -

- som formodentlig koster $10 at fremstille -

- i en udenlandsk sweat shop.

Kun for at opnå den mærkevarestatus den tilsyneladende -

- repræsenterer i kulturen.

Eller overveje hvordan de gamle fælles traditioner -

- som styrker tiltro og sammenhængskraften i samfundet -

- er blevet kidnappet af begærlige -

- materialistiske værdier, så vi nu årligt -

- udveksler skidt og møg et par gange.

Det burde ikke undre os, at så mange i dag -

- har tvangshandlende tendenser til shopping og berigelse -

- når det er tydeligt, at de fra barnsben er blevet konditioneret -

- til at forvente materielle goder -

- som et tegn på status blandt venner og familie.

Faktum er, at ethvert samfunds fundament -

- er de værdier, som understøtter dets virke.

Og vores samfund af i dag -

- kan kun fungere, hvis vore værdier understøtter -

- det påfaldende høje forbrug, som er påkrævet -

- for at opretholde markedssystemet.

For 75 år siden var det personlige forbrug i USA -

- og i det meste af den industrialiserede verden -

- halvdelen af, hvad det er i dag.

Nutidens nye forbrugerkultur -

- er blevet skabt og påført os -

- pga. det meget reelle behov for -

- en højere og højere grad af forbrug.

Og det er derfor, at de fleste virksomheder -

- nu bruger flere penge på reklamer -

- end på selve produktionsprocessen.

De arbejder hårdt på at skabe et falsk behov.

Og det virker faktisk.

['Økonomerne']

Økonomer er faktisk slet ikke økonomer.

De er propagandister for monetær værdi.

Alle deres modeller -

- handler basalt set om udveksling -

- af symbolsk profitværdi -

- på den ene, den anden, eller begge sider af bordet.

Men disse modeller er helt og aldeles afkoblet fra den -

- faktisk eksisterende, forplantende verden.

En gammel mand, i staten Ohio, kunne ikke betale sin elregning.

Du har måske hørt om sagen?

Elselskabet slukkede for strømmen, og manden døde.

Grunden til, at de slukkede, var -

- at det ikke ville have været profitabelt -

- for dem at lade være, fordi han ikke betalte.

Synes du det var i orden?

Ansvaret ligger ikke hos elselskabet -

- fordi det slukkede for strømmen -

- men hos mandens naboer og venner -

- og forbindelser -

- som ikke var gavmilde nok -

- til at give ham, som individ, mulighed for -

- at betale sin regning.

Hmm...

Hørte jeg rigtigt?

Sagde han lige, at ansvaret for en mands død -

- som følge af, at han ingen penge havde -

- lå hos... -

- andre mennesker... -

- eller, helt konkret, velgørenhed?

Jamen, så har vi vel brug for -

- en masse infomercials og elendige små -

- donationsbøsser på bodegadiskene -

- og en bunke syltetøjsglas -

- til de milliarder af mennesker, der nu sulter ihjel -

- på denne planet... -

- i lyset af det system, Milton Friedman promoverer.

Uanset om den økonomiske filosofi er -

- Milton Friedmans, F. A. Hyacks -

- John Maynard Keynes', Ludwig von Mises' -

- eller nogen anden fremtrædende markedsøkonoms -

- beskæftiger rationalet sig sjældent -

- med andet end pengestrømmen.

Det er som en religion.

Forbrugsanalyse, stabilitetspolitikker -

- underskudsforbrug, masseefterspørgsel...

- alle fungerer de som en selvrefererende -

- selvrationaliserende diskurscirkel -

- i hvilken de universelle, menneskelige behov og råstoffer -

- og enhver form for liv, der understøtter effektivitet -

- pr. automatik er udelukket -

- og erstattet med den enlige antagelse, at mennesker -

- ved at opnå fordele andre ikke har, alene for penge -

- motiveret af snæversynet egeninteresse -

- på magisk vis vil skabe et bæredygtigt, sundt samfund.

Der er ingen 'livskoordinater' i hele denne teori -

- i hele denne doktrin.

Hvad i alverden laver de?

De overvåger pengestrømmen.

Det er det hele. At holde øje med pengestrømmen -

- som om den indeholder alt, der er vigtigt.

For det første er der ingen livskoordinater...

Hvad? Ingen hvilke koordinater?

For det andet er alle spillerne -

- 'selvmaksimerende præferencejægere'.

Forstået sådan, at de ikke tænker på andre end dem selv -

- og hvordan de kan få mest muligt til dem selv.

Det er den fremherskende rationalitetsantagelse.

Selvmaksimerende valg.

Og det eneste de er interesseret i at maksimere for sig selv -

- er penge eller handelsvarer.

Men hvor kommer de sociale relationer ind i billedet?

Ingen steder, udover der, hvor de understøtter selvmaksimering.

Hvor kommer råstofferne ind i billedet?

Ingen steder, udover der, hvor de kan udnyttes.

Hvor kommer familiens overlevelse ind i billedet?

Ingen steder. Den er nødt til at have penge -

- for at kunne købe varer.

Men burde en økonomi -

- ikke beskæftige sig med menneskelige behov?

Er det ikke det, der er fundamentet?

Åh, men ordet 'behov' står ikke engang i leksikonet.

Det omformuleres til 'efterspørgsel'...

Og hvad er efterspørgsel?

- Det er monetær efterspørgsel på køb.

Men hvis det er efterspørgsel på køb -

- har det intet med behov at gøre -

- for måske har personen ikke et ønske om at bruge penge -

- men mangler desperat vand, f.eks.

Hvis der er mere efterspørgsel på et guldtoiletsæde -

- hvor kanaliseres midlerne så hen?

Til guldtoiletsædet.

Og det kalder vi for 'økonomi'?

Når man tænker over det -

- må det være et af de mest bizarre -

- selvbedrag i det tænkende menneskes historie.

[Pengesystemet]

Indtil nu har vi fokuseret på markedssystemet.

Men dette system er faktisk kun halvdelen -

- af det globale, økonomiske paradigme.

Den anden halvdel er pengesystemet.

Medens markedssystemet handler om interaktion -

- mellem mennesker, der spiller om profit gennem arbejde -

- produktion og distribution -

- er pengesystemet et underliggende regelsæt -

- tegnet af finansielle institutioner -

- som skaber de forhold under hvilke -

- markedssystemet fungerer.

Det indeholder termer vi ofte hører -

- såsom rentesatser, lån, gæld, pengebeholdning, -

- inflation, osv.

Og selv om man får lyst til at rive håret ud af hovedet -

- når man lytter til det sludder økonomerne ytrer:

"Moderate forholdsmæssige tiltag kan forebygge behovet" -

- "for mere drastiske tiltag på et senere tidspunkt" -

- er systemets væsen og effekt -

- faktisk ret enkelt.

Vores økonomi...

Eller den globale økonomi styres af -

- tre overordnede faktorer.

Den ene er 'fractional reserve'-bankpraksis -

- i hvilken banker trykker penge ud af det rene ingenting.

Den anden er renter.

Når du låner penge, skal du betale mere tilbage -

- end du lånte, hvilket faktisk betyder -

- at du skaber penge ud af den blå luft -

- hvilket må imødekommes ved at trykke endnu flere penge.

Vi lever i et 'uendelig vækst'-paradigme.

Det økonomiske paradigme er et pyramidespil.

Intet vokser uendeligt.

Det er umuligt.

Den store psykolog, James Hillman, skrev:

"Det eneste i menneskekroppen, der vokser" -

- "efter en vis alder, er kræft."

Det er ikke kun mængden af penge, som hele tiden må vokse -

- det er også antallet af forbrugere.

Forbrugere låner penge med renter -

- for at generere flere penge, og det er tydeligvis ikke muligt -

- på en endelig planet.

Folk er blevet reduceret til pengeskabende redskaber -

- som skal skabe flere penge -

- for at forhindre korthuset i at styrte sammen -

- hvilket er ved at ske lige nu.

Der er egentlig kun to ting man har brug for at vide -

- om pengesystemet.

Et: Alle penge skabes som gæld.

Penge er gæld i seddelform.

Uanset om de startede som statsobligationer -

- huslån, eller kreditkort.

Med andre ord, hvis al udestående gæld -

- skulle indfries lige nu -

- ville der ikke være en eneste krone tilbage i cirkulation.

Og to: Stort set alle lån er pålagt renter -

- og de penge, der kræves, for at betale disse renter -

- eksisterer ikke i pengestrømmen overhovedet.

Kun hovedstolen skabes af lånene -

- og hovedstolen ER pengestrømmen.

Så hvis al denne gæld skulle tilbagebetales lige nu -

- Ville der ikke kun være nul kroner tilbage i cirkulation -

- man ville også stadig skylde en uhyre sum penge -

- som det er umuligt at tilbagebetale, for den findes ikke.

Konsekvensen af dette er, at to ting er uundgåelige:

Inflation -

- og insolvens.

Inflation kan ses som en historisk udvikling -

- i stort set alle lande i dag.

Og den kan nemt kædes sammen med årsagen -

- som er den konstante forøgelse af pengestrømmen -

- der er påkrævet -

- for at dække renteafdragene, og holde systemet kørende.

Insolvens -

- udmønter sig i et 'gældskollaps'.

Et sådant kollaps vil uundgåeligt overgå personer -

- virksomheder eller lande -

- og sker typisk, når det ikke længere er muligt -

- at afdrage på renterne.

Men der er lyspunkter i alt dette.

I hvert fald set gennem markedssystemets briller.

Fordi gæld skaber pres.

Gæld skaber lønslaver.

En forgældet person er langt mere tilbøjelig til -

- at acceptere en lav løn, end én, der ikke er -

- og bliver dermed en billig handelsvare.

Så det er et plus for virksomheder -

- at folk ikke har finansiel mobilitet.

Det samme kan siges om hele lande.

Verdensbanken og den Internationale Valutafond -

- som mest af alt fungerer som fuldmægtige -

- for transnationale selskaber -

- udsteder enorme lån til lande i knibe -

- til meget høje rentesatser.

Når så landene sidder dybt -

- i gæld til halsen, og ikke kan betale -

- strammes kravene -

- virksomhederne rykker ind -

- opbygger sweat shops, og tager råstofferne.

Se, det er markedseffektivitet.

Men vent, der er mere!

Der er en unik hybrid -

- mellem penge- og markedssystemet -

- kaldet aktiemarkedet -

- som ikke producerer noget håndgribeligt -

- men blot køber og sælger penge.

Og mht. gæld, ved du så, hvad de gør?

Nemlig! De handler med den!

De køber og sælger faktisk gæld, mod fortjeneste.

Fra kreditopkøb -

- og gældskrav til forbrugslån -

- til komplekse derivat-ordninger, som anvendes -

- til at maskere hele landes gæld -

- som vi har set investeringsbanken -

- Goldman Sachs gøre det med Grækenland -

- hvilket næsten har ødelagt hele den europæiske økonomi.

Så når vi taler om aktiemarkedet og Wall Street -

- har vi at gøre med en helt ny form for sindssyge -

- affødt af det pengebaserede værdisystem.

Alt hvad du har brug for at vide om markeder -

- blev skrevet i en artikel i The Wall Street Journal -

- for et par år siden.

Den hed 'Den hjerneskadede investors lærestreg'.

Og i denne leder forklarede de hvorfor -

- mennesker med lettere hjerneskade -

- klarer sig bedre som investorer -

- end folk med fuldt funktionelle hjerner.

Hvorfor? Fordi den lettere -

- hjerneskadede person ikke kan føle empati.

Det er nøglen. Hvis du ikke kan føle empati -

- så vil du klare dig godt som investor -

- og derfor fremavler Wall Street folk uden empati.

At kunne gå ind og træffe valg -

- og lave handler uden samvittighedsnag -

- og uden tanke for hvordan det, de gør -

- kan påvirke deres medmennesker.

Så de fremavler disse robotter.

Disse sjælløse mennesker.

Og eftersom de ikke engang vil betale disse mennesker længere -

- er de nu begyndt at bygge rigtige robotter!

Sande algoritmiske købmænd.

Goldman Sachs' fremgangsmåde i handelsskandalen:

De opsatte en computer ved siden af Børsen i New York.

Denne 'computer-medarbejder', som de kalder det -

- frontløber alle handler på børsen -

- og oversvømmer så børsen med store mængder ordrer -

- som hver især nærmest suger -

- småpengene ud af børsen.

De tapper småpenge dagen lang.

I ét kvartal sidste år -

- kørte de i 30 eller 60 dage, uden en eneste dag med tab -

- og tjente millioner af dollars hver eneste dag.

Det er statistisk umuligt!

Da jeg arbejdede på Wall Street, fungerede det sådan -

- at alle sender bestikkelse opad i systemet.

Mæglerne bestikker kontorbestyreren -

- kontorbestyreren bestikker den regionale salgschef -

- og den regionale salgschef -

- bestikker den nationale salgschef.

Det er almindelig procedure.

Hvem får den største bonus ved juletid -

- i et gennemsnitligt børsjob? Det gør den overvågningsansvarlige.

Den overvågningsansvarlige sidder der, hele dagen -

- og det er meningen, at han skal sørge for -

- at du ikke overtræder nogen regler -

- og at du overholder loven.

Selvfølgelig kan du altid bestikke ham lidt -

- så du får ham på din side -

- og dermed 'overholder loven'.

Hvordan er svindel blevet systemet?

For det er ikke længere et biprodukt.

Det er selve systemet.

Det er som i den gamle Woody Allen-vittighed:

"Doktor, min bror tror han er en kylling."

"Tag en pille", svarer lægen -

- "Det burde kurere problemet."

"Du forstår ikke, doktor..." -

- "Vi har brug for æggene!"

Okay?

Handelen med falske værdipapirer, frem og tilbage -

- bankerne imellem -

- som genererer afgifter -

- og bonuser -

- er blevet den BNP-forøgende vækstmotor -

- i den amerikanske økonomi.

Selvom de faktisk handler med falske værdier -

- der absolut ingen mulighed er, for at betale tilbage.

De behandler, genererer og genforsikrer ingenting.

Hvis jeg skriver '$20 mia.' på en serviet -

- og sælger den til J.P. Morgan -

- som så skriver '$20 mia.' på endnu en serviet -

- og vi bytter servietter på en bar -

- og siden betaler os selv 0,25% i transaktionsgebyr -

- så har vi tjent kassen til vores julebonus.

Vi har begge bogført en $20 mia.-serviet -

- som ingen reel værdi har, før systemet -

- ikke kan tåle flere falske servietter -

- og så går vi til regeringen -

- og henter en redningspakke.

Takket være Wall Street og det globale aktiemarked -

- er der nu, lavt estimeret, omkring $700 bio.

- i bedrageriske udeståender -

- kendt som 'derivater' -

- som bare venter på at kollapse.

En værdi svarende til mere end -

- 10 gange hele klodens -

- BNP.

Tidligere har vi set hvordan regeringer -

- laver 'redningspakker' til virksomheder og banker -

- og sjovt nok låner pengene -

- af bankerne til at begynde med.

Nu ser vi forsøg på at redde hele lande -

- ved hjælp af konglomerater af andre lande -

- gennem de internationale banker.

Men hvordan redder man en hel planet fra bankerot?

Der er ikke noget land i verden, som ikke er dybt forgældet.

Matematisk set, kan den strøm af national gældsmisligholdelse -

- vi har set indtil nu, kun være begyndelsen.

Det anslås, at alene i USA -

- skal den personlige indkomstskat hæves til 65% -

- bare for at kunne dække renterne i nærmeste fremtid.

Flere økonomer varsler, at i løbet af få årtier -

- vil 60% af klodens lande gå konkurs.

Vent lige lidt... Har jeg forstået det rigtigt?

Verden går bankerot -

- hvad helvede det så betyder -

- på grund af begrebet 'gæld' -

- som ikke engang findes i den fysiske virkelighed.

Det er bare en del af et spil, vi har opfundet...

Og alligevel er milliarder af menneskers velfærd -

- nu i fare.

Massefyringer, flygtningelejre, stigende fattigdom -

- økonomiske stramninger, skolenedlæggelser -

- sultende børn og andre familiære afsavn -

- alt sammen på grund af denne komplicerede fiktion?

Hvor dumme er det lige, vi er?!

"Hey! Hey! Mars, min ven."

"Gi'r du en skilling?"

"Se at blive voksen, knægt!"

"Saturn! Hva' så, dér?"

"Husker du den lækre stjernetåge, jeg fixede dig op med" -

- "for et stykke tid siden?"

"Hør lige engang, Jord."

"Vi er ved at være ret trætte af dig."

"Du har fået alt og alligevel spilder du det hele."

"Du har masser af ressourcer, og du ved det."

"Tag nu og bliv voksen, og lær -

- at tage ansvar, for Guds skyld!"

"Du gør din mor ulykkelig."

"Du må klare dig selv, kammerat."

"Rend mig!"

[Folkesundhed]

Alt det her taget i betragtning...

Fra den 'affaldsmaskine' vi kalder markedsystemet -

- til den 'gældsmaskine' vi kalder pengesystemet -

- som tilsammen udgør det monetære markedsparadigme -

- og i dag definerer den globale økonomi... -

- er der især én, altoverskyggende konsekvens -

- som gennemsyrer hele maskineriet:

Ulighed.

Om det er markedssystemet som skaber en naturlig -

- hældning imod monopoler og magtkonsolidering -

- og genererer lommer af velhavende industrier -

- højt hævet over andre -

- uanset nytteværdi -

- såsom det faktum, at de ledende -

- hedgefondforvaltere på Wall Street -

- tjener over $300 mio. om året -

- ved at bidrage med bogstaveligt talt ingenting -

- mens en forsker, som leder efter en kur -

- for at hjælpe menneskeheden -

- tjener $60.000 om året, hvis han er heldig.

Eller om det er pengesystemet -

- som har klassedeling indbygget i sin struktur.

Et eksempel:

Hvis jeg sætter $1 mio. ind på en indlånskonto -

- og får 4% i rente -

- så vil jeg tjene $40.000 om året.

Intet socialt bidrag, ingenting.

Men hvis jeg tilhører en lavere klasse, og er nødt til at optage lån -

- for at købe en bil eller et hus -

- så betaler jeg renter -

- som i princippet går til -

- at betale millionæren med indlånskontoen på 4%.

At stjæle fra de fattige for at give til de rige -

- er et indbygget træk i det monetære system.

Det kunne også kaldes 'strukturel klassisme'.

Social lagdeling har - historisk set -

- altid været anset som værende urimeligt -

- men er alligevel i dag åbenlyst accepteret -

- eftersom 1% af befolkningen nu ejer 40% af klodens rigdomme.

Uagtet materiel retfærdighed -

- så sker der noget andet -

- foruden den åbenlyse ulighed -

- som forårsager en massiv forringelse af den generelle folkesundhed.

Folk udtrykker ofte undring over kontrasten -

- mellem vore samfunds materielle velstand -

- et hidtil uset niveau af rigdom -

- og de mange sociale problemer.

Hvis man ser på statistikkerne over stofmisbrug -

- vold, eller selvpåført skade blandt børn -

- eller over mentale lidelser -

- så er der helt klart noget grueligt galt -

- med vore samfund.

De data, jeg har beskrevet -

- styrker blot den fornemmelse folk har haft i århundrededer:

Ulighed fører til splittelse -

- og er socialt nedbrydende.

Den fornemmelse er mere korrekt, end vi har forestillet os.

Ulighed har meget store psykologiske og sociale konsekvenser -

- som nok mest kommer til udtryk i følelser som -

- overlegenhed og underlegenhed.

Den slags opdeling -

- og respekt, eller mangel på samme -

- får folk til at føle sig set ned på.

Det er i øvrigt også grunden til, at vold -

- er mere udbredt i mere ulige samfund.

Voldelig adfærd udløses ofte af følelsen af -

- manglende respekt.

Hvis der er ét princip, som kan fremhæves -

- som det vigtigste grundlæggende princip -

- i forebyggelsen af vold -

- så er det lighed.

Den allermest afgørende faktor -

- for mængden af vold -

- er graden af ligestilling ift. graden af ulighed -

- i det pågældende samfund.

Så det, vi har at gøre med, er en slags -

- generel social dysfunktion.

Det er ikke bare en eller to ting som går galt -

- når uligheden vokser.

Det ser ud til at være alting, uanset om vi taler om -

- kriminalitet, sundhed, psykiske lidelser, eller andet.

Et af de mest foruroligende forskningsresultater viser -

- at man aldrig skal begå den fejl, at være fattig.

Eller blive født fattig.

Man betaler med sit helbred på mange måder.

Det kaldes den 'socioøkonomiske helbredsgradient'.

For hvert trin man bevæger sig nedad -

- på den socioøkonomiske rangstige -

- bliver helbredstilstanden værre -

- indenfor et bredt spektrum af sygdomme.

Den forventede levealder bliver lavere -

- børnedødeligheden stiger -

- alt, hvad man undersøger.

Så det store spørgsmål har været -

- hvorfor denne gradient eksisterer.

Et tilsyneladende indlysende svar er:

"Hvis man er kronisk syg, så er man nok ikke" -

- "særlig produktiv" -

- "så helbredstilstanden forårsager socioøkonomiske forskelle."

Men det er helt forkert -

- på samme måde -

- som hvis man ser på -

- en en 10-årigs socioøkonomiske status -

- og tror den forudsiger noget om hans helbred -

- årtier senere.

Årsagssammenhængen har forkert retning.

Så er der den virkelig indlysende: -

"Fattige mennesker har ikke råd til at gå til lægen" -

- "så det må være adgang til sundhedsydelser."

Det har intet med det at gøre -

- for gradienten er den samme -

- i lande med fri sygesikring -

- og socialiseret behandling.

Ok, næste 'simple forklaring':

"Jo fattigere man er, gennemsnitligt set" -

- "desto større sandsynlighed er der for, at man ryger" -

- "drikker, og får livsstilsrelaterede problemer."

Disse bidrager, ja, men grundige studier har vist -

- at de kun udgør omkring en trejdedel af det.

Hvad så med resten?

Resten har alt at gøre med -

- den stress, fattigdom skaber.

Jo fattigere man er, begyndende med ham -

- som tjener 1 dollar mindre end Bill Gates...

Jo fattigere man er i dette land -

- jo dårligere er ens helbred, gennemsnitligt.

Det fortæller os noget meget vigtigt.

Forbindelsen mellem helbred og fattigdom -

- handler ikke om at være fattig, men om at føle sig fattig.

Vi er begyndt at forstå, at kronisk stress -

- har stor indflydelse på helbredet -

- men den vigtigste kilde til stress -

- er kvaliteten af vore sociale relationer.

Og hvis der er noget -

- der nedsætter kvaliteten af sociale relationer -

- så er det den socioøkonomiske lagdeling af samfundet.

Videnskaben har nu vist os -

- at uanset materiel velstand -

- fører det, at leve i et lagdelt samfund, i sig selv -

- til et stort spektrum af helbredsmæssige problemer.

Og jo mere ulighed, desto værre bliver de.

Gennemsnitslevealderen er længere i mere lige lande.

Der er mindre stofmisbrug i mere lige lande.

Der er færre psykiske lidelser i mere lige lande.

Den 'sociale kapital', som dækker over -

- folks vilje til at stole på hinanden -

- er der naturligvis mere af i mere lige lande.

Gennemsnitskaraktererne er højere i mere lige lande.

Der begås færre drab i mere lige lande.

Der er mindre kriminalitet og færre indsatte -

- i mere lige lande.

Det bliver ved og ved.

Børnedødelighed, fedme, teenagegraviditeter -

- mindre i mere lige lande.

Og det måske mest interessante:

Der er mere innovation i mere lige lande.

Hvilket udfordrer den ældgamle antagelse -

- at konkurrencebaserede samfund er mere opfindsomme.

Ydermere bekræfter en engelsk undersøgelse -

- 'The White Hall Study' -

- at der er en ulige social fordeling af sygdomstyper -

- fra toppen den socioøkonomiske stige -

- til foden.

F.eks. viser det sig, at dem -

- der er lavest i hierarkiet, har en 4 gange højere -

- risiko for at dø af hjertesygdomme -

- end dem, der er øverst.

Dette mønster ses uanset adgangen til behandling.

Så jo lavere relativ finansiel status en person har -

- desto dårligere er dennes helbred, gennemsnitligt.

Dette fænomen har rod i noget -

- der kaldes 'psykosocialt stress' -

- som er fundamentet for den store sociale forvrængning -

- vore samfund er plaget af i dag.

Årsagen?

Det monetære markedssystem.

Tag ikke fejl.

Det, der ødelægger økosystemet -

- den største kilde til affald, rovdrift og forurening -

- det, der skaber mest vold, krig, kriminalitet -

- fattigdom, dyremishandling og umenneskelighed -

- det, der skaber flest sociale og personlige neuroser -

- sindslidelser, depression og angst -

- den største kilde til social lammelse -

- det, som afholder os fra at tage nye metoder i brug -

- til forbedring af personligt helbred, global bæredygtighed -

- og fremskridt på denne planet -

- er ikke korrupte regeringer eller lovgivning -

- det er ikke lovløse virksomheder eller bankkarteller -

- det er ikke en defekt i den menneskelige natur -

- og det er ikke en 'hemmelig orden', som styrer Verden.

Det er rent faktisk -

- selve det socioøkonomiske system -

- og dets grundlæggende struktur.

[3. del: Projekt Jorden]

Lad os et øjeblik forestille os, at vi havde muligheden for -

- at genskabe den menneskelige kultur fra bunden.

Hvad nu, hvis vi - rent hypotetisk -

- opdagede en præcis kopi af planeten Jorden -

- og den eneste forskel -

- mellem denne nye planet og vores nuværende var -

- at den menneskelige evolution ikke havde fundet sted.

Det var et tomt lærred.

Ingen lande, ingen byer, ingen forurening, ingen republikanere -

- bare et uberørt, åbent miljø.

Hvad ville vi gøre?

Vi ville først have brug for en målsætning, ikke?

Og vi kan med sikkerhed fastslå, at den ville være -

- ikke bare at overleve, men også at leve på en optimeret, sund -

- og fremgangsrig måde.

De fleste mennesker ønsker at leve -

- og foretrækker at gøre det uden lidelse.

Derfor bør civilisationens grundlag være -

- så understøttende, og dermed bæredygtigt -

- for menneskelivet som muligt.

Det bør medregne hele menneskehedens materielle behov -

- og stræbe efter at undgå -

- alt det, som kan skade os -

- i det lange løb.

Nu, da vi forstår dette mål om maksimal bæredygtighed -

- er det næste spørgsmål metoden.

Hvordan angriber vi det?

Lad os se...

Sidst jeg tjekkede, var politik metoden for social administration.

Så hvad siger republikanerne, de liberale -

- de konservative, eller socialisterne om samfundsdesign?

Ikke et kvæk!

Hvad så med religion?

Den Store Skaber må da have efterladt nogle byggeplaner et sted?

Nej, jeg kan ikke finde noget.

Okay, hvad er der så tilbage?

Åbenbart noget, der hedder 'videnskab'.

Videnskaben er enestående, idet dens metoder ikke alene kræver -

- at ideer bliver afprøvet, og at forsøg bliver gentaget -

- men også at de er falsificérbare.

Med andre ord har videnskaben, modsat religion og politik -

- ikke noget ego -

- og alt, hvad den kommer frem til, accepterer muligheden for -

- blive tilbagevist på et tidspunkt.

Den holder ikke fast i noget, og udvikler sig konstant.

Det lyder naturligt nok for mig.

Så hvis vi anvender videnskabens nuværende forståelser -

- her i starten af det 21. århundrede -

- sammenholdt med vores mål om maksimal bæredygtighed -

- for den menneskelige befolkning -

- hvordan påbegynder vi så konstruktionsprocesen?

Det første spørgsmål, vi må stille, er:

"Hvad har vi brug for, for at overleve?"

Svaret er selvfølgelig planetens ressourcer.

Uanset om det er vandet, vi drikker, energien, vi forbruger -

- eller de råmaterialer, vi benytter til at lave redskaber og bygge huse -

- har planeten et lager af ressourcer -

- hvoraf mange er livsnødvendige.

Med den virkelighed in mente -

- bliver det afgørende at finde ud af, hvad vi har, og hvor det er.

Det betyder, at vi må foretage en undersøgelse.

Vi må lokalisere og identificere hver eneste fysiske ressource -

- på planeten, og samtidig anslå de tilgængelige mængder.

Fra kobberlejerne til hvor det er smartest -

- at opføre vindmølleparker -

Fra lokalisering af ferskvandskilder -

- til vurdering af fiskebestanden -

- og den mest frugtbare landbrugsjord, osv.

Men siden vi mennesker kommer til -

- at forbruge disse ressourcer -

- må vi forholde os til, at vi derudover også er nødt til -

- at overvåge dem løbende.

Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke løber tør for noget.

Det ville være noget skidt.

Og det betyder, at vi ikke kun må overvåge forbrugsmønstre -

- men også hvor hurtigt råstofferne fornyes.

F.eks. hvor længe det tager et træ at gro -

- eller en kilde at blive fyldt op igen.

Dette kaldes 'dynamisk ligevægt'.

Med andre ord, hvis vi forbruger træer hurtigere end de gror -

- har vi et alvorligt problem, for det er ubæredygtigt.

Så hvordan holder vi styr på dette lager -

- idet vi erkender, at alle disse ting -

- er spredt overalt?

Der er store mineralminer i Afrika -

- energireserver i Mellemøsten -

- et enormt potentiale i bølgekraft på Atlanterhavskysten i Nordamerika -

- og de største ferskvandsforsyninger i Brasilien, osv.

Endnu engang har videnskaben et bud.

Det kaldes 'systemteori'.

Systemteori anerkender, at den naturlige verdens opbygning -

- fra menneskelig biologi til Jordens biosfære -

- til solsystemets tyngdekraft -

- er ét, kæmpemæssigt, synergistisk forbundet system.

Akkurat som menneskelige celler danner vores organer -

- og organerne udgør vores krop.

Og da vores krop ikke kan leve uden jordiske ressourcer -

- som mad, luft og vand - er vi uløseligt forbundet med Jorden.

Osv.

Naturen lægger op til, at vi tager hele dette lager -

- og bruger de kortlagte data til at skabe et forvaltningssystem.

Et 'globalt ressourceforvaltningssystem' -

- som holder styr på hver eneste vigtige ressource på planeten.

Der er simpelthen intet logisk alternativ, hvis vores mål som art -

- er overlevelse på længere sigt. Vi er nødt til at holde øje med det hele.

Med det på plads, kan vi begynde at kigge på produktion.

Hvordan bruger vi alt det her?

Hvad skal vores produktionsproces være, og hvad skal vi overveje -

- for at sikre optimering af alle processer -

- og dermed bæredygtighed?

Det første, der springer i øjenene, er -

- at vi konstant må forsøge at bevare.

Planetens ressourcer er i bund og grund endelige -

- så det er vigtigt, at vi er strategiske.

'Strategisk bevarelse' er afgørende.

Vi må også forholde os til, at nogle ressourcer -

- ikke er lige så anvendelige som andre.

Noget af det, vi forbruger nu -

- har skadelige miljømæssige konsekvenser -

- hvilket modarbejder vores eget velbefindende.

F.eks. frigiver fossile brændstoffer, uanset hvordan de bruges -

- nogle meget ødelæggende partikler i miljøet.

Derfor er det altafgørende, at vi forsøger kun at bruge disse -

- når vi er nødt til det, hvis overhovedet.

Heldigvis har vi masser af sol-, vind-, tidevands- og bølgeenergi -

- og mulighed for energiproduktion med varmepumper og geotermi -

- så vi kan være strategiske med hvad vi bruger, og hvor -

- så vi kan undgå 'negative tilbagevirkninger' -

- eller andre konsekvenser af produktion eller forbrug -

- som skader miljøet, og dermed os selv.

Vi kalder dette 'strategisk sikkerhed' -

- og det går hånd i hånd med vores 'strategiske bevaring'.

Men produktionsstrategierne er ikke gjort med det.

Vi får brug for en 'effektivitetsstrategi' -

- for de konkrete mekanikker i produktionen.

Der er - groft sagt -

- 3 specifikke retningslinjer, som vi må overholde:

1: Hvert eneste produkt vi fremstiller -

- skal være designet til at holde så længe som muligt.

Jo mere ting går i stykker -

- desto flere ressourcer vil der gå til at erstatte dem -

- og desto mere affald vil der blive produceret.

2: Når ting går i stykker -

- eller bliver ubrugelige af en anden grund -

- er det afgørende, at vi genbruger så meget som muligt.

Produktionsdesignet må derfor tage hensyn til dette -

- i sine tidligste stadier.

3: Hurtigtudviklende teknologier som f.eks. elektronik -

- der hurtigt forældes -

- vil skulle designes til -

- at forudse og imødekomme fysiske opdateringer.

Det sidste vi har lyst til er, at smide en hel computer ud -

- bare fordi en enkelt del er ødelagt eller forældet.

Vi må helt enkelt designe komponenterne, så de let kan opdateres -

- så hver del er standardiseret og universelt udskiftelig på en måde -

- som imødekommer aktuelle tendenser i den teknologiske udvikling.

Når vi indser, at mekanismerne i 'strategisk bevaring' -

- 'strategisk sikkerhed' og 'strategisk effektivitet' -

- kun er tekniske overvejelser -

- uden menneskelige holdninger eller fordomme -

- kan vi benytte disse strategier til at programmere en computer -

- som kan veje og beregne alle de relevante variable -

- og dermed gøre os i stand til at nå frem til -

- den bedst mulige metode for bæredygtig produktion -

- i henhold til vore aktuelle forståelser.

Selvom det måske lyder komplekst -

- er det egentlig bare en stor lommeregner.

I øvrigt benyttes sådanne multivariable -

- beslutnings- og overvågningssystemer -

- allerede over hele Verden i dag, i mindre målestok.

Det handler i bund og grund om at skalere det op.

Så...

Nu har vi både et 'ressourceforvaltningssystem' -

- og et 'produktionsforvaltningssystem' -

- som begge let kan automatiseres af en computer -

- for at maksimere effektivitet, bevaring og sikkerhed.

Den menneskelige hjerne, eller selv en gruppe af mennesker -

- er ikke i stand til, at overvåge det, som bør overvåges.

Det kan og skal gøres af computere.

Og det bringer os til det næste niveau: Distribution.

Hvilke strategier for bæredygtighed giver mening her?

Idet vi ved, at den korteste afstand -

- mellem to punkter er en lige linje -

- og idet energi er nødvendigt for at drive transportmaskinel -

- må den korteste transportafstand være den mest effektive.

Det, at producere varer på et kontinent, og fragte dem til et andet -

- giver kun mening hvis varerne ikke kan produceres -

- der hvor de skal bruges.

Alt andet er rent spild.

Vi må gøre produktion lokal, så distribution bliver enkel og hurtig -

- og kræver mindst mulig energi.

Lad os kalde dette 'omegnsstrategien'.

Den dikterer helt enkelt, at vi reducerer -

- transport af varer så meget som muligt -

- uanset om det er råmaterialer eller færdige konsumvarer.

Selvfølgelig bliver det også vigtigt -

- at vide hvilke varer vi transporterer, og hvorfor.

Dette falder under kategorien 'efterspørgsel'.

Efterspørgsel er ganske enkelt det, folk har brug for -

- for at være sunde og raske, og have en høj levestandard.

Spektret af menneskets materielle behov -

- indeholder alt fra livsnødvendigheder -

- såsom mad, rent vand og husly -

- til sociale og rekreative varer, som gør det muligt at slappe af -

- og opnå både personlig og social velvære.

Begge dele er vigtige forudsætninger for et godt helbred.

Meget forenklet foretager vi derfor endnu en undersøgelse.

Folk beskriver deres behov, efterspørgslen vurderes -

- og baseret på den efterspørgsel sættes produktionen igang.

I og med at efterspørgslen på forskellige varer -

- naturligvis vil svinge og ændre sig i forskellige regioner -

- får vi brug for et system til overvågning af efterspørgsel -

- for at kunne planlægge distribution og undgå spild eller mangel.

Dette er ikke nogen ny idé -

- og den benyttes af alle store forretningskæder i dag -

- for at sikre, at deres lagre er opdaterede.

Men nu gør vi det i global skala.

Men øjeblik... Vi kan ikke forstå efterspørgsel fuldt ud -

- uden at medregne det faktiske forbrug af en vare.

Er det logisk og bæredygtigt hvis alle i Verden -

- får et eksemplar af alt, der findes, uanset brugsmønster?

Nej. Det ville være ødselt og ineffektivt.

Hvis en person har brug for en vare -

- i 45 minutter om dagen i gennemsnit -

- ville det være mere effektivt -

- at varen blev gjort tilgængelig for vedkommende -

- og for nogen andre, når de havde brug for den.

Mange glemmer, at det faktisk ikke er varen, de vil have.

Det er varens formål.

Når vi indser at varen i sig selv -

- kun er så vigtig som sin faktiske anvendelse -

- ser vi, at 'ekstern begrænsning' -

- eller det, vi i dag kalder 'ejerskab' -

- er enormt ødselt og miljømæssigt ulogisk -

- på et fundamentalt, økonomisk plan.

Så vi må opfinde en strategi kaldet 'strategisk adgang'.

Dette ville være fundamentalt i vores -

- system til overvågning af efterspørgsel -

- og det ville sikre, at vi kunne imødekomme -

- befolkningens efterspørgsel på adgang til alt -

- hvad den har brug for, når den har brug for det.

Hvad angår den fysiske indhentning af varerne -

- ville centraliserede og regionale 'adgangscentre'

- placeret i befolkningens umiddelbare nærhed -

- være en løsning for de fleste varer og ydelser.

Folk ville bare gå ind, tage produktet, bruge det -

- og aflevere det igen, når de ikke længere havde brug for det.

Nogenlunde som et bibliotek fungerer i dag.

Man kunne bygge disse centre i lokalområdet -

- som vi ser lokale forretninger i dag -

- hvor bestemte varer ofte benyttes -

- og have specialiserede centre i særlige områder -

- og på den måde spare transport, og dermed energi.

Når dette system til overvågning af efterspørgslen er på plads -

- forbindes det med vores produktionsforvaltningssystem -

- og selvfølgelig med vores ressourceforvaltningssystem -

- og dermed har vi skabt en forenet, dynamisk opdaterende -

- global, økonomisk forvaltningsmaskine -

- som sikrer at, vi forbliver bæredygtige.

Først ved at sikre hensynet til vores endelige ressourcer -

- dernæst ved at sikre, at vi kun skaber de bedste -

- varer, så strategisk som muligt -

- samtidig med, at alt bliver distribueret -

- på den mest intelligente og effektive måde.

Resultatet af denne bevaringsbaserede fremgangsmåde -

- som intuitivt går mange imod -

- er, at denne logiske, grundlæggende empiriske -

- bevarings- og effektivitetsproces, der som det eneste -

- kan definere ægte menneskelig bæredygtighed på planeten -

- sandsynligvis ville muliggøre noget, vi aldrig før har set i historien:

En overflod af adgang.

Ikke bare for en brøkdel af Jordens befolkning -

- men for hele civilisationen.

Denne økonomiske model, som den her er præsenteret...

Denne ansvarlige, systematiske tilgang -

- til komplet forvaltning af Jordens ressourcer og processer -

- som er designet med det erklærede mål -

- at tage hånd om hele menneskeheden -

- på den mest effektive og bæredygtige måde -

- kunne kaldes:

En 'ressourcebaseret økonomi'.

Idéen blev defineret i 1970'erne -

- af ingeniøren, Jacque Fresco.

Han indså allerede dengang, at samfundet var på kollisionskurs -

- med naturen og sig selv - ubæredygtigt på alle niveauer -

- og at hvis tingene ikke ændrede sig -

- så ville vi destruere os selv, på den ene eller anden måde.

Alle de ting, du nævner, Jacque...

Kunne de bygges med den viden vi har i dag?

Eller gætter du, baseret på hvad vi ved i dag?

Nej, alle disse ting kan bygges med den viden vi har i dag.

Det ville tage 10 år at ændre klodens overflade -

- at genopbygge Jorden som en ny Edens Have.

Valget er dit.

Atomkapløbets tåbelighed...

Udvikling af våben...

Forsøg på at løse problemerne politisk -

- ved at vælge det ene eller det andet politiske parti...

Al politik sejler i korruption.

Lad mig sige det igen:

Kommunisme, socialisme, fascisme... demokrater -

- de liberale... Vi ønsker at bringe alle mennesker sammen.

Til alle organisationer, som tror på et bedre liv for mennesket:

Der findes ingen 'neger'-problemer, 'polske' problemer -

- eller 'jødiske' problemer eller 'græske' problemer -

- eller 'kvinde'-problemer - kun menneskelige problemer!

Jeg er ikke bange for nogen; jeg arbejder ikke for nogen -

- ingen kan fyre mig.

Jeg har ingen chef.

Men jeg er bange for at leve i vores nuværende samfund.

Vores samfund kan ikke opretholdes af den slags inkompetence.

Det var super - det frie markedssystem -

- for 35 år siden. Det var sidste gang det kunne bruges.

Nu må vi ændre vores måde at tænke på, eller gå til grunde.

Fremtidens skrækfilm vil vise vores samfund...

Hvordan det ikke virkede...

Og politik...

- villle være en scene i en skrækfilm.

Mange bruger i dag begrebet 'hård videnskab' -

- fordi den er analytisk -

- og de ved ikke engang hvad 'analytisk' betyder.

Videnskab betyder 'mere præcise antagelser' -

- 'om den måde verden fungerer på'.

Så den fortæller sandheden.

Videnskabsmænd forsøger ikke at lefle for folk.

De fortæller blot, hvilke observationer, de gør.

De er nødt til at betvivle alt -

- og hvis en forsker opstiller et forsøg, der viser -

- at visse materialer har visse styrker -

- skal andre forskere være i stand til -

- at gentage forsøget, og nå de samme resultater.

Selv hvis en videnskabsmand mener, at en en flyvinge -

- ifølge matematiske beregninger -

- kan løfte en vis vægt -

- stabler han stadig sandsække oven på den -

- for at se hvornår den knækker, og siger så:

"Mine beregninger var korrekte" eller: "De passede ikke".

Jeg elsker det system, fordi det er blottet for forudindtagethed -

- og for tro på, at matematik kan løse alle problemer.

Man er også nødt til at teste matematikken.

Jeg tror, at ethvert system, som kan afprøves -

- bør blive afprøvet.

Og at alle beslutninger bør være baseret på forskning.

En 'ressourcebaseret økonomi' er ganske enkelt -

- den videnskabelige metode anvendt socialt.

Denne tilgang er slet ikke tilstede i Verden i dag.

Samfundet er en teknisk opfindelse.

De mest effektive metoder til optimering af menneskets velvære -

- fysisk produktion, distribution, infrastruktur og lignende -

- er videnskabelige og teknologiske -

- ikke politiske eller monetærøkonomiske.

Samfundet fungerer lige så systematisk som et fly -

- og der er ingen republikansk eller liberal måde at bygge et fly på.

Ligeledes er naturen den fysiske reference -

- vi bruger til at eftervise vores videnskab.

Den er et givet system -

- som kun viser sig gennem vores øgede forståelse af den.

Faktum er, at den ikke tager ikke hensyn til -

- hvad du subjektivt mener eller tror er sandt.

Den giver dig i stedet en valgmulighed:

Du kan lære om den, følge dens -

- love og tilpasse dig i henhold dertil -

- og dermed skabe godt helbred og bæredygtighed...

Eller du kan gå imod strømmen - til ingen nytte.

Ligegyldigt hvor meget du tror, at du bare -

- kan rejse dig op lige nu, og gå på væggen ved siden af dig -

- så tillader tyngdeloven det ikke.

Hvis du ikke spiser, dør du.

Hvis du ikke får fysisk berøring som spæd, dør du.

Hvor barskt det end kan lyde, så er naturen et diktatur -

- og vi kan enten lytte til den og være i harmoni med den -

- eller lide de uundgåelige alvorlige konsekvenser.

Så en ressourcebaseret økonomi er ikke andet -

- end et sæt dokumenterede, livsunderstøttende forståelser -

- i hvilket alle beslutninger er baseret på -

- optimeret menneskelig og miljømæssig bæredygtighed.

Den tager hensyn til de empiriske 'livsgrundregler' -

- som alle mennesker er underlagt -

- uanset deres politiske eller religiøse overbevisning.

Der er ingen kulturel relativisme i denne fremgangsmåde.

Det er ikke et spørgsmål om meninger.

Menneskelige behov er menneskelige behov -

- og at have adgang til livets nødvendigheder, såsom ren luft -

- nærende mad og rent vand -

- og et positivt forstærkende, stabilt -

- nærende, ikke-voldeligt miljø, er påkrævet -

- for vores mentale og fysiske velvære -

- vores evolutionære styrke -

- og dermed selve artens overlevelse.

En ressourcebaseret økonomi -

- ville være baseret på de tilgængelige ressourcer.

Du kan ikke bare flytte en masse mennesker ud på en ø -

- eller bygge en by til 50.000 indbyggere uden at de har adgang -

- til livets nødvendigheder.

Så når jeg bruger begrebet 'en omfattende systematisk tilgang' -

- taler jeg om først at lave en 'lageroptælling' af området -

- for at fastslå, hvad det område kan forsyne os med -

- ikke kun med en arkitektonisk tilgang -

- ikke kun med en designmæssig tilgang -

- for designet skal være baseret på alle behov -

- hvis det skal forbedre menneskets liv -

- og det er det, jeg mener med 'integreret tankegang'.

Mad, tøj, husly, varme, kærlighed...

Alle disse ting er nødvendige -

- og hvis man fratager folk nogle af dem -

- får man ringere mennesker, som fungerer dårligere.

Som tidligere skitseret, er en ressourcebaseret økonomis -

- globale systemtilgang til udvinding, produktion og distribution -

- baseret på et sæt 'ægte' økonomiske mekanismer, eller strategier -

- som garanterer effektivitet -

- og bæredygtighed i alle facetter af systemet.

Så hvis vi fortsætter dette tankemønster vedr. logisk design -

- hvad er så næste trin i ligningen?

Hvor gennemfører vi alt dette?

I byer.

Byen er en af den moderne civilisations definerende attributter.

Dens rolle er, at tilvejebringe effektiv adgang til livsfornødenheder -

- forbedrede sociale netværk, og samspil med lokalsamfundet.

Hvordan ville vi angribe det, at designe den ideelle by?

Hvilken form skulle den have?

Firkantet? Trapezoid?

Eftersom vi ville komme til at bevæge os rundt i den en hel del -

- kunne vi lige så godt gøre den så ækvidistant som muligt -

- og dermed cirkulær.

Hvad skulle byen indeholde?

Vi har naturligvis brug for beboelsesområder, produktionsområder -

- og områder med kraftværker og landbrug.

Men vi har også behov for åndelig næring, altså kultur -

- natur, rekreation og uddannelse.

Så lad os inkludere en smuk, åben park -

- et underholdningsområde til kulturelle formål og socialt samvær -

- samt uddannelses- og forskningsfaciliteter.

Og nu vi arbejder med en cirkel -

- virker det rationelt, at placere disse funktioner i ringe -

- med udgangspunkt i påkrævet areal for hvert område -

- og nemme adgangsforhold.

Udmærket.

Lad os nu blive mere specifikke.

Først må vi overveje kerneinfrastrukturen -

- eller 'tarmsystemet' i byorganismen.

Altså kanaler til transport af vand, varer -

- affald og energi.

Præcis som vi har vand- og kloaksystemer under vore byer i dag -

- men vi ville udvide dette koncept til også -

- at omfatte affaldsgenbrug og varelevering.

Ingen postbude eller skraldemænd.

Det er indbygget i systemet. Vi kunne sågar -

- anvende automatiserede lufttryksrør og lignende teknologier.

Det samme gælder transport.

Den skal være integreret og strategisk designet til at reducere -

- eller endda helt fjerne behovet for uøkonomiske biler.

Elektriske sporvogne, rullende forttorv -

- og Mag-Lev-tog, som bringer dig stort set -

- hvor som helst hen i byen, selv op eller ned -

- eller til en helt anden by.

Og skulle en bil være nødvendig -

- er den styret via satellit, af sikkerheds- og integritetshensyn.

Denne automatiseringsteknologi findes allerede.

Bilulykker kræver ca. 1,2 mio. menneskeliv hvert år -

- mens 50 mio. kommer til skade.

Det er absurd, og behøver slet ikke forekomme.

Kombinerer man effektivt bydesign med førerløse biler -

- kan dette dødstal stort set elimineres.

Landbrug.

Takket være vore omkostningsreducerende industrielle metoder -

- brug af pesticider, for meget gødning og andre midler -

- har vi i dag, med stor succes, ødelagt meget -

- af den dyrkbare landbrugsjord på planeten -

- for ikke at nævne forgiftningen af vore kroppe.

Faktisk finder vi kemiske giftstoffer fra industri og landbrug -

- i stort set enhver der testes for dem, spædbørn inklusive.

Heldigvis har vi et klart alternativ -

- nemlig hydroponi og aeroponi (vand- og luftbrug) -

- som tilmed kræver op til 75% mindre vand -

- og næringsstoffer, end vi for tiden bruger.

Fødevarer kan nu dyrkes økologisk i industriel skala -

- i forseglede, vertikale drivhuse -

- som kan være 50 etager høje på et 4 kvm. grundareal -

- og stort set eliminere behovet -

- for pesticider og kulilte-baserede produkter.

Dette er fremtiden for industriel kultivering af mad.

Effektiv, ren og rigelig.

Sådanne avancerede systemer ville være en del af -

- det, der udgør 'landbrugs-ringen' -

- som producerer al den nødvendige mad til byens indbyggere -

- så der ikke skal importeres noget udefra -

- hvilket sparer tid, og reducerer spild og energiforbrug.

Apropos energi...

'Energi-ringen' ville anvende en systemtilgang til det -

- at høste elektricitet fra vore rigelige, vedvarende medier -

- helt specifikt vind, sol, geotermi og varmepumper -

- og tidevand og bølgekraft, hvor det er muligt.

For at undgå uregelmæssigheder og sikre -

- en positiv nettoenergiproduktion -

- ville disse medier være integreret i et samlet system -

- så de dels kunne drive hinanden, hvis det blev nødvendigt -

- og dels kunne akkumulere overskydende energi -

- i superkondensatorer under jorden -

- så intet gik til spilde.

Byen forsyner ikke kun sig selv med strøm -

- visse bygninger vil også generere deres egen strøm -

- via fotovoltaisk maling -

- strukturelle tryktransducere, termoelementeffekten -

- og andre eksisterende, men lidet anvendte teknologier.

Alt dette lægger selvfølgelig op til spørgsmålet:

"Hvordan bygges denne teknologi og disse produkter" -

- "til at begynde med?"

Hvilket bringer os til produktion.

'Industri-ringen' ville, udover hospitaler og lign. -

- også huse fabriksproduktion.

Så vidt muligt med lokale råmaterialer -

- men den ville selvfølgelig indhente hvad den måtte mangle -

- via det globale ressourceforvaltningssystem -

- i henhold til byens befolknings behovsefterspørgsel.

Når det kommer til produktionsmekanismerne -

- må vi kigge nærmere på et kraftfuldt fænomen -

- som er meget nyt i menneskets historie -

- og er på vej til at forandre alting.

Det kaldes mekanisering -

- eller automatisering af arbejdskraft.

Hvis du kigger dig omkring, så vil du opdage -

- at stort set alt hvad vi bruger idag -

- bliver bygget automatisk.

Dine sko, dit tøj, dine forskellige apparater, din bil, osv.

De fremstilles alle sammen af maskiner, ved hjælp af automatisering.

Kan vi sige, at samfundet ikke er blevet påvirket -

- af disse store teknologiske fremskridt?

Selvfølgelig ikke.

Disse systemer dikterer nye strukturer -

- og nye behov, og de har gjort mange andre ting forældede.

Vi har bevæget os eksponentielt fremad -

- i såvel udvikling som brug af teknologi.

Så det er helt afgjort, at automatiseringen fortsætter.

Man kan ikke bremse teknologier, som bare giver mening.

Teknologiens løbende mekanisering af arbejdskraft -

- er årsag til hver eneste, store sociale forandring i historien.

Fra landbrugsrevolutionen og opfindelsen af ploven -

- til den industrielle revolution og opfindelsen af den drevne maskine -

- til informationstidsalderen vi lever i i dag -

- takket være opfindelsen af avanceret elektronik og computere.

Og med hensyn til advancerede produktionsmetoder i dag -

- udvikler mekaniseringen sig nu på egen hånd.

Vi bevæger os væk fra den traditionelle -

- måde at samle komponenter og dele til produkter -

- og hen imod en avanceret måde -

- at samle produkter i én, samlet proces.

Som de fleste ingeniører, er jeg fascineret af biologi -

- fordi den er fuld af eksempler på ekstraordinært ingeniørarbejde.

Biologi er studiet af selvkopierende processer.

Det er den bedste definition på liv, vi har.

Som ingeniør har jeg altid været -

- fascineret af ideén om selvkopierende maskiner.

'Rep-Rap' er en tredimensionel printer...

Det er en printer, som man slutter til sin computer -

- og i stedet for todimensionelle ark papir med mønstre på -

- så printer den virkelige, fysiske, tredimensionelle objekter.

Det er der for så vidt ikke noget nyt i -

- 3D-printeren har været her i 30 år.

Det særlige ved 'Rep Rap' er, at den kan printe de fleste af sine egne dele.

Så hvis man har en, kan man -

- i princippet lave en til, og give den til en ven -

- og printe mange andre brugbare ting.

Fra print af basale produkter til hjemmet -

- til print af hele bil-karosserier i én arbejdsgang.

Avanceret, automatiseret 3D-print har potentiale -

- til at redefinere stort set al produktion -

- inklusive boligbyggeri.

'Contour Crafting' -

- er en fabrikationsteknologi.

Det såkaldte 3D-print, som er direkte konstruktion -

- af 3D-objekter ud fra en computermodel.

Med 'Contour Crafting' vil det blive muligt -

- at bygge et hus på ca. 200 kvm. -

- på én dag, udelukkende maskinelt.

Man er interesseret i at automatisere konstruktion af byggerier -

- fordi det bringer virkelig mange fordele med sig.

F.eks. er byggeri temmelig arbejdskrævende -

- og selv om det skaber arbejdspladser -

- så er der også problemer og komplikationer.

Byggebranchen er f.eks. den farligste overhovedet.

Den er farligere end minedrift og landbrug.

Den har det højeste antal dødsulykker i næsten alle lande.

Et andet problem er affaldsmængden.

Opførelsen af et typisk hjem i USA genererer 3-7 tons affald.

Så byggeriets indvirkning på miljøet er enorm -

- da ca. 40% af Verdens materialeproduktion -

- anvendes i byggeriet.

Der er et enormt spild af energi og ressourcer -

- til stor skade for miljøet.

At bygge huse med hammer, søm og træ -

- på trods af den teknologi vi har idag, er absurd -

- og det vil gå samme vej mht. reduktion i arbejdsstyrken -

- som fremstillingsindustrien i USA generelt oplever.

En undersøgelse, foretaget af økonomen David Autor fra MIT -

- viser, at vores middelklasse er forældet -

- og bliver erstattet af automatisering.

Mekanisering er helt enkelt mere produktivt -

- effektivt og bæredygtigt, end menneskelig arbejdskraft -

- i praktisk talt alle økonomiske sektorer i dag.

Maskiner har ikke behov for ferie, pauser, forsikring og pensioner -

- og de kan arbejde 24 timer i døgnet, hver dag.

Produktionsoutput og præcision sammenlignet med -

- menneskelig arbejdskraft er uovertruffen.

Repetitiv, menneskelig arbejdskraft er ved at blive forældet -

- og mere og mere upraktisk Verden over -

- og den arbejdsløshed vi ser i dag -

- er fundamentalt set resultatet af denne -

- evolution i teknologisk effektivitet.

I årevis har markedsøkonomer afvist dette voksende mønster -

- som kan kaldes 'teknologisk arbejdsløshed' -

- fordi nye sektorer hele tiden syntes at dukke op -

- og absorbere de fortrængte arbejdere.

I dag er servicesektoren den eneste reelle absorbent -

- og beskæftiger pt. over 80% af den amerikanske arbejdsstyrke -

- og de fleste industrialiserede lande er lige i hælene.

Men denne sektor udfordres nu -

- i stigende grad af automatiserede kiosker -

- automatiserede restauranter, og sågar butikker.

Økonomerne er endelig begyndt -

- at anerkende det, de i årevis har benægtet:

Teknologisk arbejdsløshed fremskynder ikke kun den nuværende -

- arbejdsmarkedskrise vi oplever -

- Verden over, pga. finanskrisen -

- men jo mere recessionen tiltager -

- desto hurtigere mekaniserer industrien.

Hagen, som ikke synes at trænge ind, er -

- at jo hurtigere der mekaniseres for at spare penge -

- jo flere, der mister deres job -

- desto hurtigere reduceres befolkningens købekraft.

Det betyder, at mens virksomhederne -

- kan producere billigere varer -

- har færre og færre råd til at købe dem -

- uanset hvor billige de bliver.

Pointen er, at 'arbejde-for-indkomst'-spillet -

- langsomt er ved at stoppe op.

Hvis du et øjeblik overvejer -

- hvilke jobs, der findes i dag -

- som kunne overtages af automatisering -

- så vil du se, at 75% af den globale arbejdsstyrke -

- kunne erstattes af mekanisering i morgen.

Og det er derfor, at der i en ressourcebaseret økonomi -

- ikke er noget monetært markedssystem.

Ingen penge overhovedet.

For der er ikke behov for dem.

En ressourcebaseret økonomi anerkender -

- mekaniseringens effektivitet -

- og byder den velkommen.

Den kæmper ikke imod, som vi gør i dag.

Hvorfor? Fordi det er uforsvarligt -

- ikke at interessere sig for effektivitet og bæredygtighed.

Hvilket bringer os tilbage til vores bysystem.

I centrum finder vi den centrale kuppel -

- som ikke kun huser uddannelsesfaciliteter -

- og fungerer som transportcentrum -

- men også indeholder den hovedcomputer -

- som styrer byens tekniske systemer.

Byen er i virkeligheden én, stor automatiseret maskine.

Den har sensorer i alle de tekniske ringe -

- som holder øje med landbrug -

- energihøst, produktion, distribution, osv.

Ville det være nødvendigt med menneskeligt tilsyn -

- i tilfælde af fejl eller lignende?

Formentlig, ja.

Men behovet ville svinde ind med tiden -

- efterhånden som systemerne forbedredes.

Skete det i morgen, ville måske 3% -

- af byens befolkning være påkrævet -

- til dette arbejde, hvis man går i detaljer.

Og jeg kan forsikre dig om -

- at i et økonomisk system, som rent faktisk -

- er designet til at tage sig af dig -

- og sikre dit velvære -

- uden at du er nødt til at underkaste dig -

- et dagligt, privat diktatur -

- som oftest i form af et job, som enten -

- er teknisk unødvendigt, eller socialt ligegyldigt -

- mens du kæmper med en gæld, som ikke eksisterer -

- bare for at klare dagen og vejen...

Jeg garanterer dig, at folk frivilligt ville tilbyde deres tid -

- for at vedligeholde og forbedre et system -

- som rent faktisk tager sig af dem.

Udover dette 'incitamentsproblem' -

- er det bredt antaget -

- at hvis der ikke er et eksternt pres -

- på folk for at 'arbejde for føden' -

- så vil de bare sidde på deres flade -

- og ende med at blive fede, dovne drys.

Det er noget vrøvl.

Det arbejdsmarkedssystem vi har i dag -

- genererer faktisk dovenskab.

Det forebygger den ikke.

Tænk tilbage, til da du var barn -

- fuld af liv, og interesseret i at lære nyt.

Du kreerede og undersøgte...

Men som tiden skred frem, skubbede systemet dig -

- henimod at finde ud af, hvordan du skulle tjene penge.

Og fra den første undervisningstime -

- til studierne på universitetet, blev du indsnævret.

Kun for at komme ud på den anden side -

- som et tandhjul i en model -

- som sender al profitten til den ene procent i toppen.

Videnskabelige studier har nu vist, at folk rent faktisk -

- ikke motiveres af pengebelønninger -

- når det handler om opfindsomhed og skabelse.

Skabelsen i sig selv er belønningen.

Penge fungerer kun som incitament -

- for repetitive, kedelige handlinger -

- en rolle vi netop har vist kan overtages af maskiner.

Når vi taler om innovation -

- eller aktivering af den menneskelige hjerne -

- er pengeincitament faktisk beviseligt en hindring -

- som forhindrer, og flytter fokus fra, kreativ tænkning.

Og det kan måske forklare, hvorfor Nicola Tesla, Brdr. Wright -

- og andre opfindere, som har bidraget massivt -

- til vores nuværende verden -

- aldrig udviste et monetært incitament for at gøre det.

Penge er faktisk et falsk incitament -

- og skaber 100 gange mere forvrængning -

- end bidrag.

God morgen, børn. Sæt Jer ned, tak.

Det første, jeg kunne tænke mig, er at tage en spørgerunde -

- og høre, hvad I kunne tænke Jer at blive, når I bliver voksne.

Er der en, der vil begynde?

Ok, hvad med dig, Sarah?

Jeg vil arbejde på McDonald's, ligesom min mor!

Nåh, det er måske en familietradition?

Hvad med dig, Linda?

Når jeg bliver stor, vil jeg være -

- luder på New Yorks gader!

Nåh! Ren glamour-pige, hva?

Meget ambitiøst.

Hvad siger du, Tommy?

Når jeg bliver stor, vil jeg være en rig -

- elitær forretningsmand, som arbejder -

- på Wall Street og tjener penge -

- på udenlandske økonomiers kollaps.

En iværksætter!

Og rart med lidt multikulturel interesse!

[Kulturofre]

Som tidligere nævnt anvender en ressourcebaseret økonomi -

- den videnskabelige metode på sociale anliggender -

- og dette er ikke begrænset til teknisk effektivitet.

Den tager også direkte hensyn til menneskelig -

- og social velfærd, og til de faktorer, der skaber dem.

Hvad nytter et socialt system, hvis det ikke i sidste ende -

- producerer glæde og fredelig sameksistens?

Det er vigtigt at pointere -

- at hvis vi fjerner pengesystemet -

- og giver folk de basale livsnødvendigheder -

- vil vi se en global reduktion -

- i kriminalitet på omkring 95% nærmest med det samme -

- for der er intet at stjæle, fuske, eller narre sig til.

95% af alle indsatte i fængsler i dag, sidder der -

- for en pengerelateret forbrydelse, eller stofmisbrug -

- og stofmisbrug er en lidelse, ikke en forbrydelse.

Men hvad så med de resterende 5%?

De virkelig voldelige.

Dem, der ofte synes at være voldelige -

- bare for at være voldelige.

Er de bare 'onde' mennesker?

Grunden til, at jeg helt enkelt synes det er spild af tid -

- at diskutere moralske værdier -

- i forhold til vold, er -

- at det ikke på nogen måde forbedrer -

- vores forståelse af hverken årsagerne til den -

- eller hvordan man forebygger voldelig adfærd.

Folk spørger somme tider, om jeg tror på tilgivelse af kriminelle.

Mit svar på det er -

- "Nej, jeg tror ikke på tilgivelse" -

- "ligesom jeg ikke tror på fordømmelse."

Det er først når vi, som samfund -

- antager samme holdning til behandling af vold -

- som vi antager til folkehelbred og forebyggende medicin -

- og ikke som et 'moralsk onde'...

Det er først, når vi foretager den ændring -

- i vore egne attituder, antagelser og værdier -

- at vi faktisk vil opnå en reduktion i mængden -

- af vold, i stedet for at stimulere den -

- som er det, vi gør nu.

Jo mere retfærdighed du søger, desto mere såret bliver du -

- for retfærdighed eksisterer ikke.

Der er, hvad der er derude. Det er det.

Med andre ord, er folk præget til at blive racistiske.

Hvis de er vokset op i et miljø, som taler for det -

- hvordan kan du så klandre dem for det?

De er ofre for en subkultur.

Og derfor skal de hjælpes.

Pointen er, at vi må redesigne de omgivelser -

- der skaber afvigende adfærd.

Det er dem, der er problemet.

Ikke smide folk i fængsel.

Det er derfor, at dommere og advokater... -

- 'det frie valg' og lignende koncepter -

- er farlige, fordi de misinformerer os.

"Den person er 'ond'", eller "Den person er 'seriemorder'".

Seriemordere skabes.

Ligesom soldater bliver seriemordere med maskingeværer.

De gøres til dræbermaskiner, men ingen ser på dem -

- som mordere eller attentatmænd -

- fordi det er 'naturligt'.

Så vi klandrer folk.

Vi siger: "Den fyr er nazist, han torturerede jøder."

Nej, han blev opdraget til at torturere jøder.

Hvis du først accepterer, at folk -

- har et individuelt valg, og at de er fri -

- til at foretage disse valg... underforstået -

- uden udefrakommende indflydelse -

- så er jeg stået af.

Vi er alle, i alle vore valg, påvirket af -

- den kultur vi lever i, af vore forældre -

- og af de fremherskende værdier.

Vi er under indflydelse, så der kan ikke være 'frie' valg.

"Hvad er det bedste land i Verden?" Det sande svar er:

"Jeg har ikke været Verden rundt, og jeg ved ikke nok" -

- "om forskellige kulturer, til at svare på det spørgsmål."

Jeg kender ingen, som taler på den måde.

De svarer: "Det er gode, gamle USA!"

"Det bedste land i Verden!"

Der er ingen analyse... "Har du været i Indien?" - "Nej."

"Har du været i England?" - "Nej."

"Har du været i Frankrig?" - "Nej."

"Jamen, hvad bygger du så dine antagelser på?"

De kan ikke svare. De bliver sure på dig.

De siger "Hvem fanden tror du, du er?"

"Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal tro!"

Men glem ikke, at du har med forskruede mennesker at gøre.

De er ikke ansvarlige for deres svar.

De er ofre for deres kultur, hvilket betyder -

- at de er influeret af deres kultur.

[4. del: Opstigning]

Når vi overvejer en ressourcebaseret økonomi -

- er der ofte en række modargumenter, som...

Hey! Hey! (afbryder)

Øhm! Hey!

Stop lige en halv!

Jeg ved, hvad det her er. Det her kaldes Marxisme, makker!

Stalin myrdede 800 mia. mennesker, takket være idéer som denne!

Min far døde i Gulag!

Kommunist! Fascist!

Du kan ikke lide USA. Du burde rejse væk!

Ok, ro på, alle sammen...

Død over Den Nye Verdensorden!

Død over Den Nye Verdensorden!

"Og da publikums irrationalitet voksede" -

- "fik den chokerede og forvirrede fortæller" -

- "pludselig et dødeligt hjerteanfald."

"Og den tilsyneladende kommunistiske propagandafilm døde med ham."

SYSTEMFEJL

[Sikkerhedskopi aktiveret... Gendannet]

Jeg har sagt den slags ting til folk -

- i forskellige tænketanke -

- du ved, 'Club of Rome' og lignende -

- og de siger: "Marxist!"

Hvad? Marxist? Hvor kom det fra?

De holder fast i et ikon -

- det er som en Hellig Gral for dem.

Og den er så nem.

Folk spørger, om jeg er socialist, kommunist eller kapitalist.

Jeg siger: "Jeg er ingen af delene. Hvorfor tror du" -

- "at det er de eneste valgmuligheder?"

Alle disse politiske konstruktioner -

- blev skabt af forfattere, som antog -

- at vi bor på en planet med uendelige ressourcer.

Ikke én af disse politiske filosofier så meget som overvejer -

- at vi kan løbe tør for noget.

Jeg tror, at kommunisme, socialisme, det fri marked, fascisme -

- er en del af den sociale evolution.

Man kan ikke tage et gigantisk skridt -

- fra én kultur til en anden.

Der er mellemliggende systemer.

Før vi når til nogen 'isme', har vi et livsgrundlag -

- og dette livsgrundlag er, som jeg enklest muligt -

- har beskrevet det, alle de forhold, som er påkrævet for -

- at vi kan foretage vores næste vejrtrækning.

Og det involverer den luft vi indånder -

- det vand og den sikkerhed vi har -

- og den uddannelse vi har adgang til.

Alle de ting, som vi deler og bruger, og som intet liv -

- i nogen kultur, kan undvære.

Vi bliver nødt til at 'genstarte' fra livsgrundlaget -

- og livsgrundlaget er ikke længere nogen 'isme'.

Det er 'analyse af livsværdi'.

[På den anden side af hegnet]

Det er et historisk faktum -

- at den dominerende, intellektuelle kultur -

- i ethvert samfund, reflekterer dets -

- dominerende gruppes interesser.

I et samfund, hvor man ejer slaver -

- vil opfattelsen af mennesket og menneskerettigheder -

- reflekteres i slaveejernes behov.

Og i et samfund, som er baseret på -

- visse menneskers magt til at kontrollere og profittere på -

- millioner af menneskers liv og arbejde -

- vil den dominerende, intellektuelle kultur -

- reflektere denne gruppes behov.

Så kigger man over hele linjen -

- vil de idéer som præger psykologien -

- sociologien, historien -

- politisk økonomi og politisk videnskab -

- i bund og grund reflektere visse elitære interesser.

De akademikere, der sætter for store spørgsmålstegn -

- bliver ofte skubbet til side -

- eller stemplet som 'radikale'.

De dominerende værdier i en kultur -

- har en tendens til at understøtte -

- og fastholde det, kulturen belønner.

Og i et samfund, hvor succes og status -

- måles i materiel rigdom -

- modsat socialt bidrag -

- er det nemt at forstå hvorfor Verden ser ud, som den gør.

Vi har at gøre med en sygdom i værdisystemet -

- komplet denatureret -

- i hvilket personlig og social velfærd -

- er blevet sekundær i forhold til de skadelige -

- forestillinger om kunstig rigdom og uendelig vækst.

Og som en virus har denne sygdom -

- nu spredt sig til regeringer, nyhedsmedier -

- underholdning og sågar den akademiske verden.

Denne struktur har nogle -

- indbyggede beskyttelsesmekanismer -

- imod alt, som kunne true den.

Den markedsøkonomiske religions disciple -

- de 'selvudnævnte vogtere af status quo' -

- finder konstant måder at undvige enhver tankegang -

- som kan true deres tro.

Den mest almindelige er 'projicerede dualismer'.

Hvis du ikke er republikaner, så må du være demokrat.

Hvis du ikke er kristen, så er du sikkert satanist.

Og mener du, at samfundet kan gøres meget bedre -

- ved at overveje... hmm... -

- at tage sig af alle?

Så er du bare en utopist.

Og den snedigste af dem alle:

Hvis du ikke er for det fri marked -

- så må du være imod frihed, punktum.

Jeg tror på frihed!

Hver gang du hører ordet 'frihed' -

- eller ordene 'statslig indblanding' blive ytret -

- betyder det, afkodet:

'Blokering af private pengebesidderes mulighed for' -

- 'at skabe flere penge ud af penge'.

Det er det hele. Alt det andet, de siger:

"Vi har brug for flere varer til folk" -

- eller: "Det fri marked er frihed mod tyranni", osv.

Det kan alt sammen afkodes til at betyde det samme -

- og du vil kunne finde en direkte sammenhæng -

- hver gang de ytrer sig.

På en måde kan vi kalde det en 'syntaks'.

En styrende syntaks for forståelse og for værdi.

Den er styrende, selv udenfor deres egen erkendelse af det.

Så de kan finde på at sige: "Sådan mente jeg det slet ikke!"

Men det gjorde de faktisk.

Ligesom du taler grammatisk -

- og følger grammatiske regler -

- uden bevidst at tænke over, hvad disse er.

Jeg kalder det den 'herskende værdi-syntaks'.

Hver gang de anvender disse fraser:

'statslig indblanding', 'mangel på frihed' eller blot 'frihed' -

- 'fremgang' eller 'udvikling' -

- kan det afkodes til at betyde det samme.

Når du hører ordet 'frihed' -

- plejer det at være i samme sætning -

- som noget de kalder 'demokrati'.

Det er fascinerende, at folk i dag tror -

- at de har nogen som helst reel indflydelse -

- på den politik regeringen fører -

- og helt glemmer, at systemets natur -

- sætter alting til salg.

Den eneste stemme, der tæller, er den økonomiske -

- og det er ligegyldigt hvor meget nogen -

- aktivist råber op om etik og ansvarlighed.

I et markedssystem er hver eneste politiker -

- hvert eneste lovforslag, og enhver regering til salg.

På trods af de $20 bio. store bankpakker -

- som blev givet fra 2007 og frem -

- en sum penge som kunne have ændret -

- f.eks. den globale energiinfrastruktur -

- til 100% vedvarende energikilder -

- men i stedet gik til en række institutioner -

- som på ingen måde hjælper samfundet -

- institutioner, der nemt kunne fjernes -

- i morgen, uden konsekvenser -

- så fortsætter den blinde tiltro til, at politik -

- og politikere er til for offentlighedens skyld.

Politik er en forretning -

- ikke anderledes end nogen anden i et markedssystem -

- og den betænker sine egne interesser før alle andres.

Jeg tror helt ærligt ikke på politisk handling.

Jeg tror, systemet udvider sig og trækker sig sammen, som det vil.

Det imødekommer forandringer.

Jeg tror, at borgerrettighedsbevægelsen -

- er bekvemmelig for landets ejere.

Jeg tror, de ser på, hvordan de kan udnytte den.

En vis mængde frihed lyder godt -

- og illusionen om den; giv folk en valgdag en gang om året -

- så illusionen om ligegyldige valgmuligheder består.

Et meningsløst valg, så vi som slaver kan gå rundt og sige -

- "Jeg har stemt". Reglerne for enhver politisk debat er fastsat -

- før debatten overhovedet begynder, og enhver anden -

- marginaliseres og fremstilles som enten -

- kommunist eller illoyal.

En 'skør kule'.

Det nye er 'konspiration'. De har selv fremelsket det.

Noget, som aldrig så meget som må overvejes:

At magtfulde mennesker måske udtænker skumle planer!

"Aldrig i livet! Du er skør! Du er en konspirationsklovn!"

Der er to af systemets forsvarsmekanismer -

- som hele tiden gentages.

Den første er idéen om, at systemet er årsagen -

- til vores materielle fremgang.

Det er ikke rigtigt.

Der er to fundamentale årsager til -

- at vi har skabt denne såkaldte 'rigdom' -

- og befolkningstilvækst.

1: Den eksponentielle fremgang i produktionsteknologi.

Altså videnskabelig opfindsomhed.

2: Opdagelsen af rigelige mængder kulbrinte-energi -

- som er fundamentet for hele det socio-økonomiske system.

Det frie, kapitalistiske, monetære -

- markedssystem - hvad du end kalder det -

- har blot flydt med strømmen af disse opdagelser -

- med et forvrænget incitamentsystem og en vilkårlig -

- og stærkt ulige metode til anvendelse og distribution af dem.

Det andet forsvar er en aggressiv social fordom -

- skabt af årtiers propaganda -

- som ser alle andre sociale systemer -

- som en glidebane hen imod såkaldt 'tyranni' -

- med henvisning til Stalin, Mao, Hitler -

- og antallet af mennesker, de slog ihjel.

Uanset hvor despotiske disse mænd -

- og den tilgang til samfundet de stod for, var...

Når vi taler om dødstal -

- når vi taler om det systematiske -

- daglige massemord på mennesker -

- så er der intet, der kan måle sig med det, vi har i dag.

Hungersnød, i hvert fald i hele det forrige århundrede -

- er ikke opstået som følge af mangel på mad -

- men som følge af relativ fattigdom.

De økonomiske ressourcer er så uretfærdigt distribueret -

- at de fattige helt enkelt ikke har råd til -

- at købe den mad, som ville have været tilgængelig -

- hvis de havde haft råd til at betale for den.

Det er et eksempel på 'strukturel vold'.

Et andet eksempel: I Afrika og andre steder -

- men særligt i Afrika -

- dør millioner af mennesker af AIDS.

Hvorfor dør de?

Det er ikke fordi vi ikke kan behandle AIDS.

Der er millioner af mennesker i de rige lande -

- som lever fint med sygdommen -

- fordi de har adgang til medicin.

De mennesker i Afrika, som dør af AIDS -

- dør ikke som følge af HIV -

- de dør, fordi de ikke har penge til -

- at betale for den medicin, der kan holde dem i live.

Ghandi indså dette. Han sagde:

"Den mest dødbringende form for vold er fattigdom."

Og det er helt rigtigt.

Fattigdom dræber langt flere mennesker end samtlige krige -

- og samtlige mordere i historien -

- flere end samtlige selvmord i historien.

Strukturel vold dræber ikke bare flere mennesker -

- end al adfærdsrelateret vold sammenlagt.

Strukturel vold er også hovedårsagen -

- til adfærdsrelateret vold.

[På den anden side af tinden]

Olie er i dag fundamentet for, og til stede overalt i -

- den menneskelige civilisations konstruktion.

Der er energi svarende til 10 kalorier i olie og naturgas -

- for hver kalorie i den mad vi indtager i den Vestlige verden.

Gødning fremstilles af naturgas.

Pesticider fremstilles af olie.

Vi anvender oliedrevne maskiner til beplantning, overrisling -

- såning, transport og emballage. Vi pakker mad ind -

- i plastic. Det er olie. Al plastic er olie.

Der er 25 liter olie i hvert bildæk.

Olie er overalt. Allestedsnærværende. Og det er kun -

- takket være olie, at der er tæt ved 7 mia. -

- mennesker på planeten lige nu.

Fremkomsten af denne billige og nemme energi -

- som i øvrigt er ækvivalent med milliarder -

- af slaver, der arbejder i døgndrift -

- ændrede Verden radikalt i løbet af det sidste århundrede -

- og befolkningstallet er steget tifold.

Men i 2050 kan olien kun opretholde -

- halvdelen af den nuværende befolkning -

- med den nuværende livsstil.

Så den livsstilsomstilling, der skal til, er helt enorm.

Vi forbruger pt. 6 tønder olie, for hver ny tønde vi finder.

For 5 år siden brugte vi 4 tønder olie -

- for hver ny tønde vi fandt.

Om et år vil vi forbruge -

- 8 tønder, for hver ny vi finder.

For mig er det foruroligende -

- at der ikke er nogen nævneværdig, global indsats -

- fra regeringer og virksomheder, for at gøre noget andet.

Vi gør nogle halvhjertede forsøg på at bygge flere vindmøller -

- og prøve noget med tidevandsenergi.

Vi forsøger at gøre vore biler en smule mere effektive -

- men der er ingen tegn på noget, der kunne ligne -

- en revolution på vej. Det er sporadisk -

- og det synes jeg er temmelig skræmmende.

Regeringerne, som lytter til økonomerne -

- der ikke anerkender det, vi taler om -

- prøver at stimulere forbruget, for at få tidligere tiders -

- fremgang tilbage.

De trykker endnu flere penge, som ingen sikkerhed har.

Så hvis økonomien bliver forbedret og kommer sig -

- og den berømte vækst kommer igen -

- vil det være en stakket frist, fordi -

- vi i løbet af måneder, ikke år -

- igen vil ramme en forsyningsbarriere.

Der vil komme endnu et prischok -

- og en endnu dybere recession.

Så jeg tror vi er på vej mod en række onde cirkler.

Økonomisk vækst - prischok -

- alt lukker ned. Det er der, vi er nu.

Så vil det gå opad igen, men vi står i en situation -

- hvor vi har mistet muligheden for at producere billig energi.

Vi står overfor en nedgang i olieproduktionen.

Det er umuligt at hente mere op hurtigere -

- hvilket betyder, at tingene lukker ned, og prisen på olie falder -

- som den gjorde i starten af 2009. Men når 'opsvinget' kommer -

- så stiger olieprisen igen.

For tiden ligger den på ca. $80 pr. tønde -

- og på trods af denne relativt lave pris -

- har folk som følge af finanskrisen -

- svært ved at betale.

Vi producerer for tiden godt 86 mio. tønder olie om dagen.

I løbet af de næste 10 år -

- skal vi erstatte ca. 40 mio. af disse med noget andet.

Der er intet, som kan komme i nærheden af -

- at erstatte bare 1% af den efterspørgsel.

Hvis vi ikke gør noget meget snart -

- vil der opstå et enormt energiunderskud.

Jeg tror den store fejltagelse ligger i -

- at vi ikke for et årti siden indså, at en samlet indsats-

- er påkrævet for sætte gang i udviklingen -

- af de vedvarende energikilder.

Jeg tror vore børnebørn vil se tilbage på denne tid -

- i total vantro; "I vidste, I havde at gøre" -

- "med en endelig ressource."

"Hvordan i alverden kunne I basere Jeres økonomi" -

- "på noget, som I vidste ville slippe op?"

For første gang i menneskets historie -

- står vores art overfor udtømning af en kerneressource -

- som er central for vores overlevelse.

Og pointen i joken er -

- at selv om olie bliver mere sjælden -

- vil det økonomiske system blive ved at prædike -

- sin kræftlignende vækstmodel -

- så folk kan gå ud og købe flere oliedrevne biler -

- for at skabe vækst og arbejdspladser, hvilket fremskynder nedturen.

Er der løsninger, som kan erstatte -

- fundamentet for olieøkonomien?

Selvfølgelig.

Men den nødvendige retning, der skal til for at opnå disse ændringer -

- kan ikke manifestere sig i markedssystemet -

- for nye løsninger kan kun implementeres -

- hvis de er profitable.

Der investeres ikke i vedvarende energikilder -

- fordi der ikke er penge i dem, hverken på kort eller lang sigt.

Og den forpligtelse, der skal til, for at det sker -

- kan kun indebære et alvorligt finansielt tab.

Derfor er der ikke noget pengeincitament -

- og uden et sådant, sker der ikke noget i dette system.

Desuden er 'Peak Oil'-problematikken -

- kun en af mange konsekvenser -

- af den miljømæssige og sociale togulykke, der venter forude.

Andre ressourcer, der er for nedadgående, er rent drikkevand -

- selve livets stof -

- som 2,8 mia. mennesker -

- nu har begrænset adgang til.

Og denne knaphed ser ud til at gælde 4 mia. i år 2030.

Fødevareproduktion.

Ødelæggelsen af dyrkbar jord, fra hvilken 99,7% -

- af alle menneskelige fødevareressourcer i dag kommer -

- foregår op til 40 gange hurtigere, end den kan retableres -

- og i løbet af de sidste 40 år, er 30% -

- af den dyrkbare landjord blevet gold.

For ikke at nævne, at kulbrinte-energi er rygraden -

- i dagens landbrug, og i takt med at den svinder ind -

- vil også fødevareproduktionen svinde ind.

For så vidt ressourcer generelt -

- vil vi, med vores nuværende forbrugsmønstre -

- i år 2030 have behov for 2 planeter.

For slet ikke at tale om den fortsatte destruktion -

- af livsnødvendig biodiversitet -

- som forårsager udryddelse af arter -

- og miljømæssig destabilisering overalt på kloden.

Samtidig med al denne nedgang -

- ser vi en tæt ved eksponentiel befolkningstilvækst -

- så vi i år 2030 måske er mere end -

- 8 mia. mennesker på planeten.

Alene energiproduktionen ville skulle stige -

- med 44% i år 2030, for at indfri behovet.

Siden penge er den eneste drivkraft -

- hvordan kan vi så forvente, at noget land -

- på planeten skulle kunne få råd til -

- de massive ændringer, som er påkrævet i landbruget -

- i vandforsyningen, i energiproduktionen, osv.?

Når det globale gældspyramidespil langsomt -

- lukker hele Verden ned...

For ikke at dvæle ved det faktum -

- at den arbejdsløshed, vi nu oplever -

- vil blive normalen i lyset af -

- den stigende teknologiske arbejdsløshed.

Arbejdspladserne kommer ikke igen.

Til slut, et bredt, socialt perspektiv:

Fra 1970 til 2010 steg fattigdommen -

- til det dobbelte, pga. dette system.

Og givet vor nuværende situation -

- tror du så - hånden på hjertet - at vi vil se -

- andet end yderligere fordobling -

- mere lidelse, og mere massehungersnød?

[Begyndelsen]

Der vil ikke komme nogen bedring.

Det her er ikke en eller anden lang depression -

- som vi på et tidspunkt vrister os fri af.

Jeg tror, at den næste fase vi vil opleve efter den næste -

- omgang økonomiske kollaps, vil være massive civile optøjer.

Når arbejdsløshedsunderstøttelsen ikke længere -

- bliver udbetalt, fordi staterne ikke har nogen penge.

Og når tingene bliver så grelle, at folk mister tilliden -

- til de folkevalgte ledere, vil de kræve forandring -

- hvis vi da ikke har slået hinanden ihjel -

- eller ødelagt miljøet først.

Jeg er bare bange for, at vi ikke kan nå at vende udviklingen -

- og det generer mig gevaldigt.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå den situation.

Mennesket står tydeligvis på tærskelen til en overgangsperiode.

Vi står overfor en fundamental ændring -

- af det liv vi har kendt til i det sidste århundrede.

Der må nødvendigvis være en forbindelse mellem økonomien -

- og planetens ressourcer...

Forstået som alt plante- og dyreliv -

- oceanernes balance og alt andet.

Dette er et monetært paradigme, som ikke giver slip -

- før det har myrdet det sidste menneske.

Eliten vil gøre alt, hvad den kan for at fastholde magten.

Det må du aldrig glemme.

De vil anvende militæret, flåden og løgne -

- eller hvad som helst, for at forblive ved magten.

De har ikke tænkt sig, at give slip på den -

- for de kender ikke til noget andet, som kan forevige deres slags.

Live fra New York

GLOBALE PROTESTER LAMMER VERDENSØKONOMIEN...

London, Live

Kina, Live

Sydafrika, Live

Spanien, Live

Rusland, Live

Canada, Live

Saudi-Arabien, Live

VESTLIGE KRIMINALITETSRATER STIGER

FN ERKLÆRER HELE KLODEN I UNDTAGELSESTILSTAND

GLOBAL ARBJEDSLØSHED OVERSITIGER 65%

FRYGT FOR NY VERDENSKRIG FORTSÆTTER

GÆLDSKRISEN FORÅRSAGER NU FØDEVAREMANGEL

TAG DEM TILBAGE

Der rapporteres ikke om voldelige episoder... -

- ...mens de hidtil uhørte protester fortsætter... -

- ... men tilsyneladende hæves der systematisk... -

- ...billioner af dollars fra bankkonti... -

- ...Verden over, som sidenhen... -

- ...øjensynligt smides foran... -

- ...Verdens centralbanker.

DET HER ER DIN VERDEN

DET HER ER VORES VERDEN

REVOLUTIONEN ER I GANG

WWW.THEZEITGEISTMOVEMENT.COM