< Return to Video

Taler om masseudslettelser

  • 0:00 - 0:02
    Jeg begynder med
  • 0:02 - 0:04
    dette dejlige billede fra min barndom.
  • 0:04 - 0:06
    Jeg elsker science fiction film.
  • 0:06 - 0:08
    Her er den: "Denne Ø kaldet Jorden."
  • 0:08 - 0:10
    og overlad blot Hollywood om at gøre det rigtigt.
  • 0:10 - 0:12
    Fremstillingen tog to et halvt år.
  • 0:12 - 0:15
    (latter)
  • 0:15 - 0:18
    Altså - selv creationisterne giver os 6.000 år,
  • 0:18 - 0:20
    men Hollywood vil ikke stå tilbage.
  • 0:20 - 0:24
    I den film ser vi, hvor vi tror er derude:
  • 0:24 - 0:27
    Flyvende tallerkner og rumvæsner.
  • 0:27 - 0:30
    Enhver planet har et rumvæsen, og alle
    fjerne verdener har en flyvende tallerken
  • 0:30 - 0:34
    og de bevæger sig med stor hastighed.
  • 0:35 - 0:38
    Don Brownlee - min ven - og jeg
  • 0:38 - 0:41
    blev til sidst trætte af at tænde for fjernsynet
  • 0:41 - 0:44
    og se rumskibe og rumvæsner hver aften,
  • 0:44 - 0:47
    og prøvede at skrive et mod-argument mod det,
  • 0:47 - 0:51
    og vise, hvad der virkelig skal til, for en Jord kan være beboelig.
  • 0:51 - 0:53
    For at en planet kan være Jorden, kan være et sted
  • 0:53 - 0:56
    hvor man sandsynligvis vil have ikke blot liv, men kompleksitet
  • 0:56 - 0:58
    som kræver en enorm evolution,
  • 0:58 - 1:01
    og derfor konstante livsbetingelser.
  • 1:01 - 1:04
    I år 2000 skrev vi bogen "En Sjælden Jord".
    Vi spurgte dengang:
  • 1:04 - 1:09
    Tænk ikke på hvor Jorden befinder sig i rummet,
    men på hvor længe har Jorden været Jorden ?
  • 1:09 - 1:11
    Hvis man går 2 milliarder år tilbage
  • 1:11 - 1:13
    så er man ikke på en Jord-lignende planet.
  • 1:13 - 1:17
    Dét vi kalder en Jord-lignende planet, findes
    faktisk kun i et meget kort tidsrum.
  • 1:17 - 1:19
    Bogen "En Sjælden Jord", lærte mig faktisk
  • 1:19 - 1:22
    en masse om at møde offentligheden.
  • 1:22 - 1:25
    Jeg fik straks en invitation fra en science fiction kongres.
  • 1:25 - 1:28
    og med den største seriøsitet jeg gik jeg på scenen.
  • 1:28 - 1:30
    David Brin skulle debattere med mig,
  • 1:30 - 1:34
    og som jeg gik på scenen, begyndte en
    flok på hundrede at buh'e lystigt.
  • 1:34 - 1:37
    Der var en pige, som kom op og sagde
    "Min far siger at du er djævlen selv".
  • 1:37 - 1:41
    Man kan ikke tage folks rumvæsner fra dem
  • 1:41 - 1:45
    og forvente at de forbliver ens venner.
  • 1:45 - 1:47
    Vel, efter debatten
  • 1:47 - 1:50
    hvor jeg talte med Paul Allen
  • 1:50 - 1:52
    og gav ham min bog "En Sjælden Jord",
  • 1:52 - 1:56
    og Jill Tarter var den, og hun vendte sig mod mig,
  • 1:56 - 1:59
    og så på mig med et blik, akkurat som pigen i "Eksorcisten"
  • 1:59 - 2:01
    "Det brænder ! Det brænder !"
  • 2:01 - 2:03
    SETI vil ikke høre om det her.
  • 2:03 - 2:06
    SETI vil have, at der er 'noget' derude.
  • 2:06 - 2:09
    Jeg bifalder faktisk SETI, men vi har
    ikke hørt noget endnu.
  • 2:09 - 2:11
    Jeg mener vi skal begynde at tænke på
  • 2:11 - 2:14
    hvad der er en god planet og hvad der ikke er.
  • 2:14 - 2:17
    Jeg viser dette billede, fordi det viser mig,
  • 2:17 - 2:21
    at selvom SETI faktisk måtte høre noget,
    kan vi så regne ud hvad de sagde ?
  • 2:21 - 2:23
    Fordi dette billede blev sendt
  • 2:23 - 2:27
    mellem to store intelligenser på Jorden:
    en Mac og en PC.
  • 2:27 - 2:30
    Og de kan ikke engang på bogstaverne på plads.
  • 2:30 - 2:32
    (latter)
  • 2:32 - 2:34
    Så hvordan skal vi kunne tale med rumvæsner ?
  • 2:34 - 2:37
    Og hvis de er 50 lysår borte og vi kontakter dem
  • 2:37 - 2:39
    og man blah blah blah blah
  • 2:39 - 2:42
    og så kommer det tilbage 50 lysår
    senere med "Kan I gentage det ?"
  • 2:42 - 2:44
    Så har vi håret i postkassen.
  • 2:44 - 2:47
    Vores planet er en god planet, fordi den kan opbevare vand.
  • 2:47 - 2:51
    Mars er en dårlig planet, men den er stadig
    god nok til at man kan rejse derhen
  • 2:51 - 2:53
    og til at leve på dens overflade, hvis man er beskyttet.
  • 2:53 - 2:56
    Men Venus er meget dårlig - den værste - planet.
  • 2:56 - 2:59
    Selvom den er Jord-lignende, og
    selvom der i sin tidlige historie
  • 2:59 - 3:02
    meget vel kan have Jord-lignende liv,
  • 3:02 - 3:05
    så bukkede den under for en løbsk drivhus-virkning
  • 3:05 - 3:07
    der er ca 400 °C på overfladen,
  • 3:07 - 3:10
    p.gr.a. en voldsom kuldioxid.
  • 3:10 - 3:13
    Vi ved fra astrobiologien, at vi nu forudsige,
  • 3:13 - 3:16
    hvad der vil ske med vores planet.
  • 3:16 - 3:19
    Vi er lige nu i de dejlige periode for livs-muligheder
  • 3:19 - 3:22
    - i det mindste for planeten Jorden -
  • 3:22 - 3:25
    som fulgte efter den første horrible
    mikrobiologiske tidsalder.
  • 3:25 - 3:28
    I den Cambriske eksplosion, opstod livet fra sumpene
  • 3:28 - 3:30
    kompleksitet opstod
  • 3:30 - 3:33
    og så vidt vi ved, så er vi halvvejs igennem.
  • 3:33 - 3:36
    Der kan eksistere dyr på denne planet
  • 3:36 - 3:38
    i lige så lang tid, som de allerede har eksisteret,
  • 3:38 - 3:40
    før vi kommer ind i den
    anden mikrobilogiske tidsalder.
  • 3:40 - 3:42
    Og de vil ske, paradoksalt nok
    -- i betragtning af alt,
  • 3:42 - 3:44
    hvad du hører om den globale opvarmning--
  • 3:44 - 3:47
    når vi når CO2 på 10 dele pr. million.
  • 3:47 - 3:49
    Vi vil ikke længere have planter
  • 3:49 - 3:53
    som kan have nogen fotosyntese, og så ryger dyrene ud.
  • 3:53 - 3:55
    Efter det har vi sandsynligvis syv milliarder år.
  • 3:55 - 3:58
    Solens intensitet stiger,
  • 3:58 - 4:03
    og endelig, efter omkring 12 milliarder år siden sin begyndelse
  • 4:03 - 4:06
    opsluges Jorden af en stor Sol,
  • 4:06 - 4:09
    og dette er, hvad der er tilbage.
  • 4:09 - 4:13
    Så en planet, som os, vil have en alder og en høj alder,
  • 4:13 - 4:17
    og vi befinder os i sin gyldne sommer-alder lige nu.
  • 4:17 - 4:19
    Men der er to skæbner til alt, er der ikke?
  • 4:19 - 4:22
    En masse af jer vil dø af alderdom,
  • 4:22 - 4:25
    men nogle af jer, kedeligt nok, vil dø i en ulykke.
  • 4:25 - 4:27
    Og det er også en planets skæbne.
  • 4:27 - 4:31
    Jorden, hvis vi er heldige nok
    --hvis den ikke bliver ramt af en Hale-Bopp,
  • 4:31 - 4:35
    eller bliver sprængt af en supernova i nærheden
  • 4:35 - 4:38
    i de næste syv milliarder år--.
    er under vore fødder.
  • 4:38 - 4:40
    Men hvad med død ved et uheld ?
  • 4:40 - 4:42
    Palæontologer har i de sidste 200 år
  • 4:42 - 4:44
    kortlagt død. Mærkeligt nok
  • 4:44 - 4:47
    så var udslettelse som begreb, slet ikke tænkt på
  • 4:47 - 4:50
    indtil Baron Cuvier i Frankrig
    fandt denne første mastodon.
  • 4:50 - 4:52
    Han kunne ikke matche det
    med nogen knogle på planeten,
  • 4:52 - 4:54
    og han sagde: Aha! Den er uddød.
  • 4:54 - 4:57
    Og meget snart derefter, begyndte fossilerne at give
  • 4:57 - 5:00
    en meget klar idé om, hvor mange
    planter og dyr, der har været
  • 5:00 - 5:02
    siden kompleks liv virkelig begyndte at efterlade
  • 5:02 - 5:05
    et meget interessante fossile spor.
  • 5:05 - 5:08
    I det komplekse spor af fossiler,
  • 5:08 - 5:10
    der var tidspunkter, hvor masser af ting
  • 5:10 - 5:12
    syntes at dø ud meget hurtigt,
  • 5:12 - 5:14
    og far/mor geologerne
  • 5:14 - 5:16
    kaldt disse "masseudslettelser."
  • 5:16 - 5:18
    Alt sammen mentes at være enten en handling af Gud
  • 5:18 - 5:20
    eller måske lange, langsomme klimaændringer,
  • 5:20 - 5:22
    og det ændredes for alvor i 1980,
  • 5:22 - 5:25
    i dette klippefremspring i nærheden af Gubbio,
  • 5:25 - 5:28
    hvor Walter Alvarez, forsøgte at finde ud af
  • 5:28 - 5:31
    hvad tidsforskellen var mellem disse hvide klipper,
  • 5:31 - 5:33
    som indeholdt skabninger fra kridttiden,
  • 5:33 - 5:35
    og de lyserøde klipper ovenfor, som indeholdt tertiære fossiler.
  • 5:35 - 5:39
    Hvor lang tid tog det for at gå fra det ene system til næste?
  • 5:39 - 5:41
    Og hvad de fandt, var noget uventet.
  • 5:41 - 5:44
    De fandt, i dette mellemrum, et meget tyndt lerlag,
  • 5:44 - 5:47
    og dette lerlag--dette meget tyndt rødt lag her--
  • 5:47 - 5:49
    er fyldt med iridium.
  • 5:49 - 5:52
    Og ikke bare iridium; Det er fyldt med glasagtig spherules,
  • 5:52 - 5:54
    og det er fyldt med kvarts korn
  • 5:54 - 5:58
    der har været udsat for et enormt pres: "chok kvarts".
  • 5:58 - 6:00
    I denne dias er det hvide kridt,
  • 6:00 - 6:03
    og denne kridt var deponeret i et varmt hav.
  • 6:03 - 6:05
    Kalken selv er sammensat af plankton
  • 6:05 - 6:09
    der er sunket ned fra havoverfladen til havbunden,
  • 6:09 - 6:12
    således at 90 procent af sedimentet her
    er skelettet af levende ting,
  • 6:12 - 6:14
    og så har man det millimeter-tykke røde lag,
  • 6:14 - 6:16
    og så har du sort klippesten.
  • 6:16 - 6:19
    Og den sorte klippesten er sedimentet på havbunden
  • 6:19 - 6:21
    i fravær af plankton.
  • 6:21 - 6:25
    Og det er, hvad der sker i en asteroid-katastrofe,
  • 6:25 - 6:28
    fordi det er selvfølgelig, hvad det var.
    Dette er den berømte K-T.
  • 6:28 - 6:30
    En 10-kilometer stort legeme ramte planeten.
  • 6:30 - 6:34
    Virkningerne af det spredte dette meget tynde lag fra kollisionen, over hele planeten,
  • 6:34 - 6:37
    og så fulgte meget hurtigt dinosaurernes uddøen,
  • 6:37 - 6:39
    døden af disse smukke Ammoniter,
  • 6:39 - 6:41
    Leconteiceras her og Celaeceras her,
  • 6:41 - 6:43
    og så meget andet.
  • 6:43 - 6:45
    Jeg mener, det må være sandt,
  • 6:45 - 6:48
    fordi vi har haft to Hollywood blockbustere siden dengang,
  • 6:48 - 6:51
    og dette paradigme, fra 1980 til omkring 2000,
  • 6:51 - 6:56
    ændrede totalt, hvordan vi geologer tænkte i katastrofer.
  • 6:56 - 6:59
    Forud for det, var enheds-princippet det dominerende paradigme:
  • 6:59 - 7:02
    det faktum, at hvis der skete noget på planeten i fortiden,
  • 7:02 - 7:06
    så er der processer i nutiden, der vil forklare det.
  • 7:06 - 7:09
    Men vi har ikke oplevet en stor asteroide-kollision,
  • 7:09 - 7:11
    så dette er en slags "neo-katastrophism",
  • 7:11 - 7:14
    og det tog omkring 20 år for den
    videnskabelige establishment
  • 7:14 - 7:16
    at fatte: Ja, vi blev ramt;
  • 7:16 - 7:20
    og ja, virkningerne af dette hit
    forårsagede en større masseudslettelse.
  • 7:21 - 7:23
    Der findes fem større masseudslettelser
  • 7:23 - 7:26
    i de sidste 500 millioner år, kaldet De Store Fem.
  • 7:26 - 7:29
    De spænder fra 450 millioner år siden
  • 7:29 - 7:31
    til den sidste, K-T, nummer fire,
  • 7:31 - 7:35
    men den største af alle var P eller Perm-udslettelsen,
  • 7:35 - 7:37
    undertiden kaldet moderen til alle masseudslettelser.
  • 7:37 - 7:40
    Og hver eneste af disse er efterfølgende begrundet
  • 7:40 - 7:42
    med en kollision med et stort himmellegeme.
  • 7:42 - 7:44
    Men er det sandt?
  • 7:45 - 7:48
    Den seneste, Perm, blev anset for at have været en kollision
  • 7:48 - 7:50
    på grund af denne smukke struktur til højre.
  • 7:50 - 7:53
    Dette er en Buckminster-fulleren, en carbon-60.
  • 7:53 - 7:56
    Fordi det ligner disse frygtelige geodætiske kupler
  • 7:56 - 7:58
    fra mit elskede 60'erne,
  • 7:58 - 8:00
    kaldes de "buckyballs." (fodbolds-molekyle)
  • 8:00 - 8:02
    Dette bevis blev brugt til at foreslå
  • 8:02 - 8:06
    at en komet ramt os i slutningen af Perm
    for 250 millioner år siden,
  • 8:06 - 8:09
    Og når kometen rammer, frembringer trykket buckyballs,
  • 8:09 - 8:11
    og det indfanger dele af kometen.
  • 8:11 - 8:15
    Helium-3: meget sjælden på overfladen af jorden,
    meget almindelig i rummet.
  • 8:16 - 8:18
    Men er sandt?
  • 8:18 - 8:22
    I 1990, mens jeg arbejdede på K-T udslettelsen i 10 år,
  • 8:22 - 8:25
    rejste jeg til Sydafrika for at arbejde to gange om året
  • 8:25 - 8:27
    i den store Karoo ørken.
  • 8:27 - 8:30
    Jeg var så heldig at se ændringen af det Sydafrika
  • 8:30 - 8:33
    til det nye Sydafrika, som årene gik.
  • 8:33 - 8:35
    Jeg arbejdede på Perm udslettelsen,
  • 8:35 - 8:38
    og camperede ved denne Boer kirkegård
    i flere måneder ad gangen.
  • 8:38 - 8:41
    Fossiler er noget ekstraordinært.
  • 8:41 - 8:43
    Man stirrer på sine meget fjerne forfædre.
  • 8:43 - 8:45
    Disse er pattedyrs-lignende krybdyr.
  • 8:45 - 8:48
    De er kulturelt usynlige. Vi laver ikke film om disse.
  • 8:48 - 8:50
    Dette er en Gorgonopsian eller en Gorgon.
  • 8:50 - 8:54
    Det er en 46-cm langt kranium af et dyr
  • 8:54 - 8:58
    der sandsynligvis var syv eller otte meter lang,
    udstrakt som en øgle,
  • 8:58 - 9:00
    og sandsynligvis havde den et hoved som en løve.
  • 9:00 - 9:02
    Dette er den øverste kødæder, T-Rex af sin tid.
  • 9:02 - 9:04
    Men her er der masser af ting.
  • 9:04 - 9:06
    Dette er min stakkels søn, Patrick.
  • 9:06 - 9:07
    (Latter)
  • 9:07 - 9:10
    Dette kaldes paleontological børnemishandling.
  • 9:10 - 9:12
    Stå stille, du er skalaen.
  • 9:12 - 9:17
    (Latter)
  • 9:18 - 9:21
    Der var store ting dengang.
  • 9:21 - 9:24
    55 arter af pattedyrs-lignende krybdyr.
  • 9:24 - 9:27
    Pattedyrenes tidsalder var godt og grundigt begyndt
  • 9:27 - 9:29
    250 millioner år siden...
  • 9:29 - 9:32
    ... og så skete der en katastrofe.
  • 9:32 - 9:34
    Dernæst kom dinosaurernes tidsalder.
  • 9:34 - 9:38
    Det var en fejltagelse. Det burde aldrig være sket.
    Men det gjorde det.
  • 9:38 - 9:40
    Nu, heldigvis,
  • 9:40 - 9:43
    denne Thrinaxodon, med størrelse af en rødkælk, her:
  • 9:43 - 9:46
    Dette er et kranium, som jeg havde opdaget,
    lige før jeg tog dette billede--
  • 9:46 - 9:48
    der er en kuglepen som skala; Det er virkeligt lille--
  • 9:48 - 9:52
    Dette er i nedre Trias, efter at masseudslettelsen var slut.
  • 9:52 - 9:55
    Man kan se øjenhulen og man kan se de små tænder foran.
  • 9:55 - 10:00
    Hvis den ikke overlever, så er jeg ikke den ting,
    som giver dette foredrag.
  • 10:00 - 10:04
    Noget andet må være det, fordi hvis den ikke
    overlever, så er vi ikke her;
  • 10:04 - 10:08
    der vil ingen pattedyr være.
    Det er meget tæt på; én art lirkes gennem.
  • 10:08 - 10:11
    Kan vi sige noget om mønstret af hvem
    der overlever, og hvem der ikke gør?
  • 10:11 - 10:13
    Her er en slags slutning af de 10 års arbejde.
  • 10:13 - 10:16
    Områderne for tingene
    -- den røde linje er masseudslettelsen.
  • 10:16 - 10:18
    Men vi fik overlevere, og ting der kommer igennem,
  • 10:18 - 10:22
    og det viser sig at de ting, der kom igennem,
    var fortrinsvis koldblodede.
  • 10:22 - 10:26
    Varmblodede dyr bliver et kæmpe hit på dette tidspunkt.
  • 10:27 - 10:29
    De overlevende, der kom igennem,
  • 10:29 - 10:32
    frembragte denne verden af krokodille-lignende skabninger.
  • 10:32 - 10:36
    Der er ingen dinosaurere endnu; blot denne langsomme, krybdyrsagtige,
  • 10:36 - 10:41
    skællet, grimme, sumpede sted,
    med et par små pattedyrsom i udkanten.
  • 10:41 - 10:44
    Og der de ville skjule sig i 160 millioner år,
  • 10:44 - 10:47
    indtil de befries af at K-T asteroide.
  • 10:47 - 10:49
    Så hvis der ikke var nogen kollision, hvad var det så ?
  • 10:49 - 10:53
    Jeg tror, at vi vendte tilbage,
    gang på gang,
  • 10:53 - 10:56
    til den Pre-Cambrianske verden,
    den første mikrobielle tidsalder,
  • 10:56 - 10:58
    og mikroberne er stadig derude.
  • 10:58 - 11:00
    De hader os dyr.
  • 11:00 - 11:02
    De ønsker virkelig deres verden tilbage.
  • 11:02 - 11:06
    Og de har forsøgt igen og igen og igen.
  • 11:06 - 11:09
    Det får mig til at tro, at livet forårsager
    disse masseudslettelser
  • 11:09 - 11:12
    fordi det er i sagens natur anti-Gaia.
  • 11:12 - 11:17
    Hele denne Gaia idé, at liv gør
    verden bedre for sig selv --
  • 11:17 - 11:21
    har nogen på en motorvej på en
    fredag eftermiddag i Los Angeles
  • 11:21 - 11:23
    troet på Gaia teorien? Nej.
  • 11:23 - 11:26
    Så, jeg tror virkelig, at der er et alternativ,
  • 11:26 - 11:28
    og at livet faktisk forsøgte, at gøre det af med sig selv --
  • 11:28 - 11:30
    ikke bevidst, men bare fordi det gør det.
  • 11:30 - 11:34
    Og her er våbnet, som det lader til,
    at det brugte det i de sidste 500 millioner år.
  • 11:34 - 11:37
    Der er mikrober, som gennem deres stofskifte,
  • 11:37 - 11:39
    producerer svovlbrinte,
  • 11:39 - 11:42
    og de gør det i store mængder.
  • 11:42 - 11:45
    Svovlbrinte er meget giftigt for os mennesker.
  • 11:45 - 11:49
    Så lidt som 200 dele pr. million vil dræbe én.
  • 11:51 - 11:55
    Man behøver kun at gå til det sorte hav
    eller et par andre steder--nogle søer--
  • 11:55 - 11:59
    og dykke ned, og man vil opdage,
    at vandet, i sig selv, bliver lilla.
  • 11:59 - 12:02
    Det bliver lilla fra tilstedeværelsen af talrige mikrober
  • 12:02 - 12:05
    som skal have sollys og skal have hydrogensulfid,
  • 12:05 - 12:09
    og vi kan spore deres tilstedeværelse i dag
    - vi kan se dem--
  • 12:09 - 12:11
    men vi kan også spore deres tilstedeværelse i fortiden.
  • 12:11 - 12:13
    Og de sidste tre år har det været
  • 12:13 - 12:16
    et enormt gennembrud i et helt nyt felt.
  • 12:16 - 12:18
    Jeg er næsten uddød--
  • 12:18 - 12:20
    Jeg er en palæontolog, der indsamler fossiler.
  • 12:20 - 12:23
    Men den nye bølge af palæontologer
    -min graduate studerende-
  • 12:23 - 12:25
    indsamler biomarkører.
  • 12:25 - 12:29
    De tager selve sedimentetet, de udvinder olien fra det,
  • 12:29 - 12:31
    og ud fra det, kan de frembringe forbindelser
  • 12:31 - 12:35
    der viser sig for at være meget specifikke
    for bestemte mikrobielle grupper.
  • 12:35 - 12:39
    Fordi lipider er så hårdt, kan de
    forblive konserveret i sedimenterne
  • 12:39 - 12:42
    og holde i hundreder af millioner af år,
  • 12:42 - 12:44
    og udvindes og fortælle os, hvem der var der.
  • 12:44 - 12:47
    Og vi ved, hvem der var der. I slutningen af Perm,
  • 12:47 - 12:49
    på mange af disse masseudslettelses-grænser,
  • 12:49 - 12:53
    Dette er, hvad vi ser: isorenieratene.
    Det er meget specifikt.
  • 12:53 - 12:57
    Det kan kun ske, hvis havets overflade ingen ilt har,
  • 12:57 - 13:00
    og er helt mættet med svovlbrinte--
  • 13:00 - 13:03
    nok, for eksempel, til at komme ud af opløsningen.
  • 13:03 - 13:07
    Dette førte Lee Kump, og andre fra Penn State og min gruppe,
  • 13:07 - 13:10
    til at foreslå, hvad jeg kalder Kump hypotese:
  • 13:10 - 13:13
    mange af de massive udslettelser, blev forårsaget af
    et sænket ilt-niveau, af et høj CO2-niveau.
  • 13:13 - 13:17
    Og den værste virkning af global
    opvarmning, viste sig at være
  • 13:17 - 13:20
    den hydrogensulfid, som produceres i havene.
  • 13:20 - 13:22
    Hvad er kilden hertil?
  • 13:22 - 13:26
    I dette tilfælde, har kilden igen og igen
    været en oversvømmelse af lava.
  • 13:26 - 13:29
    Dette er en visning af jorden nu, hvis vi fjerner en masse.
  • 13:29 - 13:31
    Og hver af disse ligner en brintbombe;
  • 13:31 - 13:33
    faktisk er virkningerne er endnu værre.
  • 13:33 - 13:36
    Det er når dybtliggende materiale,
    kommer op til overfladen,
  • 13:36 - 13:38
    breder sig over overfladen af planeten.
  • 13:38 - 13:41
    Det er ikke den lava, som dræber noget,
  • 13:41 - 13:43
    Det er den kuldioxid, der kommer med den.
  • 13:43 - 13:46
    Dette er ikke Volvo'er; Dette er vulkaner.
  • 13:46 - 13:48
    Men kuldioxid er kuldioxid.
  • 13:49 - 13:52
    Dette er nye data som Rob Berner og jeg
    -- fra Yale -- har sat sammen,
  • 13:52 - 13:54
    og hvad vi forsøger at gøre nu er
  • 13:54 - 13:57
    at spore mængden af kuldioxid i klippelagene.
  • 13:57 - 14:00
    og vi kan gøre dette med en bred vifte af metoder,
  • 14:00 - 14:02
    og sætte alle de røde linjer her, da disse
  • 14:02 - 14:05
    --hvad jeg kalder drivhus-masseudslettelse--fandt sted.
  • 14:05 - 14:07
    Og to ting, som virkelig er klart for mig, er,
  • 14:07 - 14:10
    at disse udslettelser finder sted, når CO2 går op.
  • 14:10 - 14:13
    Men den anden ting, der ikke er vist her:
  • 14:13 - 14:16
    Jorden har aldrig haft nogen is på det
  • 14:16 - 14:20
    når vi har haft 1.000 parts per million CO2.
  • 14:20 - 14:22
    Vi er på 380 og stigende.
  • 14:22 - 14:25
    Vi burde nå de tusinde i løbet af tre århundreder,
  • 14:25 - 14:29
    men min ven David Battisti i Seattle mener 100 år.
  • 14:29 - 14:31
    Så der forsvinder iskapperne,
  • 14:31 - 14:35
    og her kommer 80 meters havstigning.
  • 14:35 - 14:37
    Jeg bor i et hus med udsigt;
  • 14:37 - 14:39
    Jeg vil få mig en strandgrund.
  • 14:39 - 14:43
    Okay, hvad er konsekvensen?
    Havene bliver sandsynligvis lilla.
  • 14:43 - 14:46
    Og vi mener, dette er grunden til,
    at komplekst liv tog så lang tid,
  • 14:46 - 14:48
    for at finde sted på planeten jorden.
  • 14:48 - 14:51
    Vi havde disse hydrogensulfid-oceaner
    over en meget lang periode.
  • 14:51 - 14:55
    De hindrer komplekst liv i at eksistere.
  • 14:55 - 15:00
    Vi ved, at hydrogensulfid lige nu bryder
    ud et par steder på planeten.
  • 15:00 - 15:04
    Jeg viser dette dias
    -- det er faktisk mig for to måneder siden--
  • 15:04 - 15:08
    Jeg viser dette dias i fordi her er mit favorit-dyr,
    chambered nautilus.
  • 15:08 - 15:12
    Den var på denne planet,
    da dyrene først begyndte--500 millioner år.
  • 15:12 - 15:15
    Dette er et sporings-eksperiment.
    Hvis nogen af jer dykkere,
  • 15:15 - 15:18
    ønsker at blive involveret i et af
    de fedeste projekter nogensinde,
  • 15:18 - 15:20
    Det ligger ved Great Barrier Reef.
  • 15:20 - 15:21
    Og mens vi taler nu,
  • 15:21 - 15:24
    sporer vi disse nautilus'ers adfærd.
  • 15:24 - 15:28
    Men det hænder
  • 15:28 - 15:30
    at vi dykkere løber ind i problemer,
  • 15:30 - 15:32
    så jeg har tænkt mig at lave et lille
    tankeeksperiment her.
  • 15:32 - 15:35
    Dette er en stor hvid haj, der åd nogle af mine fælder.
  • 15:35 - 15:38
    Vi trak den op. Her er den. Så det er mig derude om natten.
  • 15:38 - 15:41
    Så - jeg svømmer, og det tager mit ben.
  • 15:41 - 15:44
    Jeg er 80 km fra kysten. Hvad vil der ske med mig?
  • 15:44 - 15:46
    I dag ville jeg dø.
  • 15:46 - 15:48
    Fem år frem i tid, og dette er,
    hvad jeg håber vil ske for mig:
  • 15:48 - 15:51
    Jeg bliver taget tilbage til båden, jeg får en gas-maske:
  • 15:51 - 15:54
    80 dele pr. million hydrogensulfid.
  • 15:54 - 15:58
    Jeg bliver så lagt i et is-bad.
    Jeg bliver kølet 15 grader ned
  • 15:58 - 16:02
    og kunne blive taget til intensiv behandling.
  • 16:02 - 16:04
    Og grunden til at jeg kan gøre det er,
    fordi vi pattedyr
  • 16:04 - 16:07
    har været igennem en række af
    disse hydrogensulfid-begivenheder
  • 16:07 - 16:09
    og vores krop har tilpasset sig.
  • 16:09 - 16:13
    Vi kan nu bruge dette til,
    hvad jeg tror vil blive et større medicinsk gennembrud.
  • 16:13 - 16:15
    Dette er Mark Roth. Han blev finansieret af DARPA.
  • 16:15 - 16:19
    Han forsøger at finde ud af hvordan man kan
    redde amerikanere efter skader på slagmarken.
  • 16:19 - 16:21
    Han tapper svin for blod.
  • 16:21 - 16:24
    Han tilfører 80 vægtdele pr. million hydrogensulfid--
  • 16:24 - 16:27
    det samme, som overlevede
    de seneste masseudslettelser--
  • 16:27 - 16:29
    og han forvandler et pattedyr til et krybdyr.
  • 16:29 - 16:33
    "Jeg tror, vi i denne reaktion,
    ser resultatet af pattedyr og reptiler
  • 16:33 - 16:36
    efter at have gennemgået en række
    eksponeringer af H2S."
  • 16:36 - 16:38
    Jeg fik denne mail fra ham for to år siden:
  • 16:38 - 16:41
    Han sagde, "Jeg tror, jeg har fundet et svar på nogle af dine spørgsmål."
  • 16:41 - 16:43
    Han har nu han kølet en mus
  • 16:43 - 16:47
    i så meget som fire timer, sommetider seks timer,
  • 16:47 - 16:49
    og disse er splitter-nye data som han sendte mig på vej herover.
  • 16:49 - 16:54
    På toppen, er der en temperatur-optegnelse
    for en mus, der har været igennem--
  • 16:54 - 16:56
    den stiplede linje, temperaturerne.
  • 16:56 - 16:58
    Temperaturen starter ved 25 Celsius,
  • 16:58 - 16:59
    og det går ned , det går ned.
  • 16:59 - 17:01
    Seks timer senere, går det op i temperatur.
  • 17:01 - 17:06
    OK - den samme mus gives 80 dele pr. million svovlbrinte
  • 17:06 - 17:08
    i denne solide kurve,
  • 17:08 - 17:10
    og se hvad der sker med temperaturen.
  • 17:10 - 17:12
    Dens temperatur falder.
  • 17:12 - 17:16
    Den går ned til 15 grader Celsius fra 35,
  • 17:16 - 17:19
    og kommer helt fint ud af det.
  • 17:19 - 17:22
    Her er en måde vi kan få folk til intensivbehandling.
  • 17:22 - 17:27
    Sådan kan man gøre mennesker kolde længe nok
    indtil de kan få intensivbehandling.
  • 17:28 - 17:32
    Nu, tænker i alle: Ja, men hvad med hjernevævet?
  • 17:32 - 17:35
    Det er en af de store udfordringer,
    der kommer til at ske.
  • 17:35 - 17:37
    Du er i en ulykke. Har du to valgmuligheder:
  • 17:37 - 17:40
    Du vil dø, eller du vil tage svovlbrinte
  • 17:40 - 17:43
    og, lad os sige, at 75 procent af
    dit mentale jeg vil bevares.
  • 17:43 - 17:45
    Hvad vil du gøre?
  • 17:45 - 17:48
    Har vi alle har en lille knap der siger, lad mig dø?
  • 17:48 - 17:50
    Det er på vej,
  • 17:50 - 17:52
    og jeg tror, at det vil blive en revolution.
  • 17:52 - 17:55
    Vi kommer til at redde liv,
    men der vil være en omkostning ved det.
  • 17:55 - 17:57
    Det nye syn på masseudslettelser er:
    Ja, vi blev ramt,
  • 17:57 - 17:59
    og ja, vi skal tænke langsigtet,
  • 17:59 - 18:01
    fordi vi vil blive ramt igen.
  • 18:01 - 18:03
    Men der er en langt større fare,
    som konfronterer os.
  • 18:03 - 18:06
    Vi kan nemt komme tilbage til
    hydrogensulfid-verdenen.
  • 18:06 - 18:08
    Om et par årtusinder--
  • 18:08 - 18:10
    og menneskeheden burde vare de par årtusinder--
  • 18:10 - 18:14
    Vil det ske igen? Hvis vi fortsætter, vil det ske igen.
  • 18:14 - 18:16
    Hvor mange af os fløj hertil?
  • 18:16 - 18:18
    Hvor mange af os har opbrugt
  • 18:18 - 18:21
    hele vores Kyoto kvote
  • 18:21 - 18:23
    bare ved at flyve i år?
  • 18:23 - 18:26
    Hvor mange af jer har overskredet det?
    Ja, jeg har helt sikkert overskredet det.
  • 18:26 - 18:29
    Vi har et kæmpe problem,
    som vi står over for som en art.
  • 18:29 - 18:31
    Vi er nødt til at vinde over dette.
  • 18:31 - 18:35
    Jeg vil gerne tilbage til dette rev. Tak.
  • 18:35 - 18:41
    (Bifald)
  • 18:41 - 18:43
    Chris Anderson: Jeg har lige fået et spørgsmål til dig, Peter.
  • 18:43 - 18:45
    Jeg forstår dig ret, at hvad du siger her
  • 18:45 - 18:47
    Vi har i vores egne kroppe
  • 18:47 - 18:51
    en biokemisk reaktion på svovlbrinte
  • 18:51 - 18:54
    der efter din mening beviser,
    at der har været masseudslettelser i fortiden,
  • 18:54 - 18:56
    på grund af klimaændringer?
  • 18:56 - 18:58
    Peter Ward: Ja, hver enkelt celle i os
  • 18:58 - 19:01
    kan producere små mængder
    hydrogensulfid i store kriser.
  • 19:02 - 19:03
    Dette er, hvad Roth har fundet ud af.
  • 19:03 - 19:05
    Så, hvad vi ser på nu: Efterlader det et signal?
  • 19:05 - 19:07
    Efterlader det et signal i knogler eller planter?
  • 19:07 - 19:10
    Og går vi tilbage til fossil-optegnelserne
    og kan vi prøve at fastslå,
  • 19:10 - 19:12
    hvor mange af disse, der er sket i fortiden.
  • 19:12 - 19:14
    CA: Er det samtidig
  • 19:14 - 19:17
    en utrolig medicinsk teknik, men også en skræmmende...
  • 19:17 - 19:20
    PW: Velsignelse og forbandelse.
Title:
Taler om masseudslettelser
Speaker:
Peter Ward
Description:

Asteroidenedslag får al opmærksomhed, men Peter Ward (forfatter til "Medea Hypothesis") argumenterer for, at de fleste masseudslettelser er forårsager af af små bakterier. Ondet - en gift kendt som svovlbrinte - kunne få interessante anvendelser i medicinen.

more » « less
Video Language:
English
Team:
closed TED
Project:
TEDTalks
Duration:
19:18

Danish subtitles

Revisions