Taler om masseudslettelser
-
0:00 - 0:02Jeg begynder med
-
0:02 - 0:04dette dejlige billede fra min barndom.
-
0:04 - 0:06Jeg elsker science fiction film.
-
0:06 - 0:08Her er den: "Denne Ø kaldet Jorden."
-
0:08 - 0:10og overlad blot Hollywood om at gøre det rigtigt.
-
0:10 - 0:12Fremstillingen tog to et halvt år.
-
0:12 - 0:15(latter)
-
0:15 - 0:18Altså - selv creationisterne giver os 6.000 år,
-
0:18 - 0:20men Hollywood vil ikke stå tilbage.
-
0:20 - 0:24I den film ser vi, hvor vi tror er derude:
-
0:24 - 0:27Flyvende tallerkner og rumvæsner.
-
0:27 - 0:30Enhver planet har et rumvæsen, og alle
fjerne verdener har en flyvende tallerken -
0:30 - 0:34og de bevæger sig med stor hastighed.
-
0:35 - 0:38Don Brownlee - min ven - og jeg
-
0:38 - 0:41blev til sidst trætte af at tænde for fjernsynet
-
0:41 - 0:44og se rumskibe og rumvæsner hver aften,
-
0:44 - 0:47og prøvede at skrive et mod-argument mod det,
-
0:47 - 0:51og vise, hvad der virkelig skal til, for en Jord kan være beboelig.
-
0:51 - 0:53For at en planet kan være Jorden, kan være et sted
-
0:53 - 0:56hvor man sandsynligvis vil have ikke blot liv, men kompleksitet
-
0:56 - 0:58som kræver en enorm evolution,
-
0:58 - 1:01og derfor konstante livsbetingelser.
-
1:01 - 1:04I år 2000 skrev vi bogen "En Sjælden Jord".
Vi spurgte dengang: -
1:04 - 1:09Tænk ikke på hvor Jorden befinder sig i rummet,
men på hvor længe har Jorden været Jorden ? -
1:09 - 1:11Hvis man går 2 milliarder år tilbage
-
1:11 - 1:13så er man ikke på en Jord-lignende planet.
-
1:13 - 1:17Dét vi kalder en Jord-lignende planet, findes
faktisk kun i et meget kort tidsrum. -
1:17 - 1:19Bogen "En Sjælden Jord", lærte mig faktisk
-
1:19 - 1:22en masse om at møde offentligheden.
-
1:22 - 1:25Jeg fik straks en invitation fra en science fiction kongres.
-
1:25 - 1:28og med den største seriøsitet jeg gik jeg på scenen.
-
1:28 - 1:30David Brin skulle debattere med mig,
-
1:30 - 1:34og som jeg gik på scenen, begyndte en
flok på hundrede at buh'e lystigt. -
1:34 - 1:37Der var en pige, som kom op og sagde
"Min far siger at du er djævlen selv". -
1:37 - 1:41Man kan ikke tage folks rumvæsner fra dem
-
1:41 - 1:45og forvente at de forbliver ens venner.
-
1:45 - 1:47Vel, efter debatten
-
1:47 - 1:50hvor jeg talte med Paul Allen
-
1:50 - 1:52og gav ham min bog "En Sjælden Jord",
-
1:52 - 1:56og Jill Tarter var den, og hun vendte sig mod mig,
-
1:56 - 1:59og så på mig med et blik, akkurat som pigen i "Eksorcisten"
-
1:59 - 2:01"Det brænder ! Det brænder !"
-
2:01 - 2:03SETI vil ikke høre om det her.
-
2:03 - 2:06SETI vil have, at der er 'noget' derude.
-
2:06 - 2:09Jeg bifalder faktisk SETI, men vi har
ikke hørt noget endnu. -
2:09 - 2:11Jeg mener vi skal begynde at tænke på
-
2:11 - 2:14hvad der er en god planet og hvad der ikke er.
-
2:14 - 2:17Jeg viser dette billede, fordi det viser mig,
-
2:17 - 2:21at selvom SETI faktisk måtte høre noget,
kan vi så regne ud hvad de sagde ? -
2:21 - 2:23Fordi dette billede blev sendt
-
2:23 - 2:27mellem to store intelligenser på Jorden:
en Mac og en PC. -
2:27 - 2:30Og de kan ikke engang på bogstaverne på plads.
-
2:30 - 2:32(latter)
-
2:32 - 2:34Så hvordan skal vi kunne tale med rumvæsner ?
-
2:34 - 2:37Og hvis de er 50 lysår borte og vi kontakter dem
-
2:37 - 2:39og man blah blah blah blah
-
2:39 - 2:42og så kommer det tilbage 50 lysår
senere med "Kan I gentage det ?" -
2:42 - 2:44Så har vi håret i postkassen.
-
2:44 - 2:47Vores planet er en god planet, fordi den kan opbevare vand.
-
2:47 - 2:51Mars er en dårlig planet, men den er stadig
god nok til at man kan rejse derhen -
2:51 - 2:53og til at leve på dens overflade, hvis man er beskyttet.
-
2:53 - 2:56Men Venus er meget dårlig - den værste - planet.
-
2:56 - 2:59Selvom den er Jord-lignende, og
selvom der i sin tidlige historie -
2:59 - 3:02meget vel kan have Jord-lignende liv,
-
3:02 - 3:05så bukkede den under for en løbsk drivhus-virkning
-
3:05 - 3:07der er ca 400 °C på overfladen,
-
3:07 - 3:10p.gr.a. en voldsom kuldioxid.
-
3:10 - 3:13Vi ved fra astrobiologien, at vi nu forudsige,
-
3:13 - 3:16hvad der vil ske med vores planet.
-
3:16 - 3:19Vi er lige nu i de dejlige periode for livs-muligheder
-
3:19 - 3:22- i det mindste for planeten Jorden -
-
3:22 - 3:25som fulgte efter den første horrible
mikrobiologiske tidsalder. -
3:25 - 3:28I den Cambriske eksplosion, opstod livet fra sumpene
-
3:28 - 3:30kompleksitet opstod
-
3:30 - 3:33og så vidt vi ved, så er vi halvvejs igennem.
-
3:33 - 3:36Der kan eksistere dyr på denne planet
-
3:36 - 3:38i lige så lang tid, som de allerede har eksisteret,
-
3:38 - 3:40før vi kommer ind i den
anden mikrobilogiske tidsalder. -
3:40 - 3:42Og de vil ske, paradoksalt nok
-- i betragtning af alt, -
3:42 - 3:44hvad du hører om den globale opvarmning--
-
3:44 - 3:47når vi når CO2 på 10 dele pr. million.
-
3:47 - 3:49Vi vil ikke længere have planter
-
3:49 - 3:53som kan have nogen fotosyntese, og så ryger dyrene ud.
-
3:53 - 3:55Efter det har vi sandsynligvis syv milliarder år.
-
3:55 - 3:58Solens intensitet stiger,
-
3:58 - 4:03og endelig, efter omkring 12 milliarder år siden sin begyndelse
-
4:03 - 4:06opsluges Jorden af en stor Sol,
-
4:06 - 4:09og dette er, hvad der er tilbage.
-
4:09 - 4:13Så en planet, som os, vil have en alder og en høj alder,
-
4:13 - 4:17og vi befinder os i sin gyldne sommer-alder lige nu.
-
4:17 - 4:19Men der er to skæbner til alt, er der ikke?
-
4:19 - 4:22En masse af jer vil dø af alderdom,
-
4:22 - 4:25men nogle af jer, kedeligt nok, vil dø i en ulykke.
-
4:25 - 4:27Og det er også en planets skæbne.
-
4:27 - 4:31Jorden, hvis vi er heldige nok
--hvis den ikke bliver ramt af en Hale-Bopp, -
4:31 - 4:35eller bliver sprængt af en supernova i nærheden
-
4:35 - 4:38i de næste syv milliarder år--.
er under vore fødder. -
4:38 - 4:40Men hvad med død ved et uheld ?
-
4:40 - 4:42Palæontologer har i de sidste 200 år
-
4:42 - 4:44kortlagt død. Mærkeligt nok
-
4:44 - 4:47så var udslettelse som begreb, slet ikke tænkt på
-
4:47 - 4:50indtil Baron Cuvier i Frankrig
fandt denne første mastodon. -
4:50 - 4:52Han kunne ikke matche det
med nogen knogle på planeten, -
4:52 - 4:54og han sagde: Aha! Den er uddød.
-
4:54 - 4:57Og meget snart derefter, begyndte fossilerne at give
-
4:57 - 5:00en meget klar idé om, hvor mange
planter og dyr, der har været -
5:00 - 5:02siden kompleks liv virkelig begyndte at efterlade
-
5:02 - 5:05et meget interessante fossile spor.
-
5:05 - 5:08I det komplekse spor af fossiler,
-
5:08 - 5:10der var tidspunkter, hvor masser af ting
-
5:10 - 5:12syntes at dø ud meget hurtigt,
-
5:12 - 5:14og far/mor geologerne
-
5:14 - 5:16kaldt disse "masseudslettelser."
-
5:16 - 5:18Alt sammen mentes at være enten en handling af Gud
-
5:18 - 5:20eller måske lange, langsomme klimaændringer,
-
5:20 - 5:22og det ændredes for alvor i 1980,
-
5:22 - 5:25i dette klippefremspring i nærheden af Gubbio,
-
5:25 - 5:28hvor Walter Alvarez, forsøgte at finde ud af
-
5:28 - 5:31hvad tidsforskellen var mellem disse hvide klipper,
-
5:31 - 5:33som indeholdt skabninger fra kridttiden,
-
5:33 - 5:35og de lyserøde klipper ovenfor, som indeholdt tertiære fossiler.
-
5:35 - 5:39Hvor lang tid tog det for at gå fra det ene system til næste?
-
5:39 - 5:41Og hvad de fandt, var noget uventet.
-
5:41 - 5:44De fandt, i dette mellemrum, et meget tyndt lerlag,
-
5:44 - 5:47og dette lerlag--dette meget tyndt rødt lag her--
-
5:47 - 5:49er fyldt med iridium.
-
5:49 - 5:52Og ikke bare iridium; Det er fyldt med glasagtig spherules,
-
5:52 - 5:54og det er fyldt med kvarts korn
-
5:54 - 5:58der har været udsat for et enormt pres: "chok kvarts".
-
5:58 - 6:00I denne dias er det hvide kridt,
-
6:00 - 6:03og denne kridt var deponeret i et varmt hav.
-
6:03 - 6:05Kalken selv er sammensat af plankton
-
6:05 - 6:09der er sunket ned fra havoverfladen til havbunden,
-
6:09 - 6:12således at 90 procent af sedimentet her
er skelettet af levende ting, -
6:12 - 6:14og så har man det millimeter-tykke røde lag,
-
6:14 - 6:16og så har du sort klippesten.
-
6:16 - 6:19Og den sorte klippesten er sedimentet på havbunden
-
6:19 - 6:21i fravær af plankton.
-
6:21 - 6:25Og det er, hvad der sker i en asteroid-katastrofe,
-
6:25 - 6:28fordi det er selvfølgelig, hvad det var.
Dette er den berømte K-T. -
6:28 - 6:30En 10-kilometer stort legeme ramte planeten.
-
6:30 - 6:34Virkningerne af det spredte dette meget tynde lag fra kollisionen, over hele planeten,
-
6:34 - 6:37og så fulgte meget hurtigt dinosaurernes uddøen,
-
6:37 - 6:39døden af disse smukke Ammoniter,
-
6:39 - 6:41Leconteiceras her og Celaeceras her,
-
6:41 - 6:43og så meget andet.
-
6:43 - 6:45Jeg mener, det må være sandt,
-
6:45 - 6:48fordi vi har haft to Hollywood blockbustere siden dengang,
-
6:48 - 6:51og dette paradigme, fra 1980 til omkring 2000,
-
6:51 - 6:56ændrede totalt, hvordan vi geologer tænkte i katastrofer.
-
6:56 - 6:59Forud for det, var enheds-princippet det dominerende paradigme:
-
6:59 - 7:02det faktum, at hvis der skete noget på planeten i fortiden,
-
7:02 - 7:06så er der processer i nutiden, der vil forklare det.
-
7:06 - 7:09Men vi har ikke oplevet en stor asteroide-kollision,
-
7:09 - 7:11så dette er en slags "neo-katastrophism",
-
7:11 - 7:14og det tog omkring 20 år for den
videnskabelige establishment -
7:14 - 7:16at fatte: Ja, vi blev ramt;
-
7:16 - 7:20og ja, virkningerne af dette hit
forårsagede en større masseudslettelse. -
7:21 - 7:23Der findes fem større masseudslettelser
-
7:23 - 7:26i de sidste 500 millioner år, kaldet De Store Fem.
-
7:26 - 7:29De spænder fra 450 millioner år siden
-
7:29 - 7:31til den sidste, K-T, nummer fire,
-
7:31 - 7:35men den største af alle var P eller Perm-udslettelsen,
-
7:35 - 7:37undertiden kaldet moderen til alle masseudslettelser.
-
7:37 - 7:40Og hver eneste af disse er efterfølgende begrundet
-
7:40 - 7:42med en kollision med et stort himmellegeme.
-
7:42 - 7:44Men er det sandt?
-
7:45 - 7:48Den seneste, Perm, blev anset for at have været en kollision
-
7:48 - 7:50på grund af denne smukke struktur til højre.
-
7:50 - 7:53Dette er en Buckminster-fulleren, en carbon-60.
-
7:53 - 7:56Fordi det ligner disse frygtelige geodætiske kupler
-
7:56 - 7:58fra mit elskede 60'erne,
-
7:58 - 8:00kaldes de "buckyballs." (fodbolds-molekyle)
-
8:00 - 8:02Dette bevis blev brugt til at foreslå
-
8:02 - 8:06at en komet ramt os i slutningen af Perm
for 250 millioner år siden, -
8:06 - 8:09Og når kometen rammer, frembringer trykket buckyballs,
-
8:09 - 8:11og det indfanger dele af kometen.
-
8:11 - 8:15Helium-3: meget sjælden på overfladen af jorden,
meget almindelig i rummet. -
8:16 - 8:18Men er sandt?
-
8:18 - 8:22I 1990, mens jeg arbejdede på K-T udslettelsen i 10 år,
-
8:22 - 8:25rejste jeg til Sydafrika for at arbejde to gange om året
-
8:25 - 8:27i den store Karoo ørken.
-
8:27 - 8:30Jeg var så heldig at se ændringen af det Sydafrika
-
8:30 - 8:33til det nye Sydafrika, som årene gik.
-
8:33 - 8:35Jeg arbejdede på Perm udslettelsen,
-
8:35 - 8:38og camperede ved denne Boer kirkegård
i flere måneder ad gangen. -
8:38 - 8:41Fossiler er noget ekstraordinært.
-
8:41 - 8:43Man stirrer på sine meget fjerne forfædre.
-
8:43 - 8:45Disse er pattedyrs-lignende krybdyr.
-
8:45 - 8:48De er kulturelt usynlige. Vi laver ikke film om disse.
-
8:48 - 8:50Dette er en Gorgonopsian eller en Gorgon.
-
8:50 - 8:54Det er en 46-cm langt kranium af et dyr
-
8:54 - 8:58der sandsynligvis var syv eller otte meter lang,
udstrakt som en øgle, -
8:58 - 9:00og sandsynligvis havde den et hoved som en løve.
-
9:00 - 9:02Dette er den øverste kødæder, T-Rex af sin tid.
-
9:02 - 9:04Men her er der masser af ting.
-
9:04 - 9:06Dette er min stakkels søn, Patrick.
-
9:06 - 9:07(Latter)
-
9:07 - 9:10Dette kaldes paleontological børnemishandling.
-
9:10 - 9:12Stå stille, du er skalaen.
-
9:12 - 9:17(Latter)
-
9:18 - 9:21Der var store ting dengang.
-
9:21 - 9:2455 arter af pattedyrs-lignende krybdyr.
-
9:24 - 9:27Pattedyrenes tidsalder var godt og grundigt begyndt
-
9:27 - 9:29250 millioner år siden...
-
9:29 - 9:32... og så skete der en katastrofe.
-
9:32 - 9:34Dernæst kom dinosaurernes tidsalder.
-
9:34 - 9:38Det var en fejltagelse. Det burde aldrig være sket.
Men det gjorde det. -
9:38 - 9:40Nu, heldigvis,
-
9:40 - 9:43denne Thrinaxodon, med størrelse af en rødkælk, her:
-
9:43 - 9:46Dette er et kranium, som jeg havde opdaget,
lige før jeg tog dette billede-- -
9:46 - 9:48der er en kuglepen som skala; Det er virkeligt lille--
-
9:48 - 9:52Dette er i nedre Trias, efter at masseudslettelsen var slut.
-
9:52 - 9:55Man kan se øjenhulen og man kan se de små tænder foran.
-
9:55 - 10:00Hvis den ikke overlever, så er jeg ikke den ting,
som giver dette foredrag. -
10:00 - 10:04Noget andet må være det, fordi hvis den ikke
overlever, så er vi ikke her; -
10:04 - 10:08der vil ingen pattedyr være.
Det er meget tæt på; én art lirkes gennem. -
10:08 - 10:11Kan vi sige noget om mønstret af hvem
der overlever, og hvem der ikke gør? -
10:11 - 10:13Her er en slags slutning af de 10 års arbejde.
-
10:13 - 10:16Områderne for tingene
-- den røde linje er masseudslettelsen. -
10:16 - 10:18Men vi fik overlevere, og ting der kommer igennem,
-
10:18 - 10:22og det viser sig at de ting, der kom igennem,
var fortrinsvis koldblodede. -
10:22 - 10:26Varmblodede dyr bliver et kæmpe hit på dette tidspunkt.
-
10:27 - 10:29De overlevende, der kom igennem,
-
10:29 - 10:32frembragte denne verden af krokodille-lignende skabninger.
-
10:32 - 10:36Der er ingen dinosaurere endnu; blot denne langsomme, krybdyrsagtige,
-
10:36 - 10:41skællet, grimme, sumpede sted,
med et par små pattedyrsom i udkanten. -
10:41 - 10:44Og der de ville skjule sig i 160 millioner år,
-
10:44 - 10:47indtil de befries af at K-T asteroide.
-
10:47 - 10:49Så hvis der ikke var nogen kollision, hvad var det så ?
-
10:49 - 10:53Jeg tror, at vi vendte tilbage,
gang på gang, -
10:53 - 10:56til den Pre-Cambrianske verden,
den første mikrobielle tidsalder, -
10:56 - 10:58og mikroberne er stadig derude.
-
10:58 - 11:00De hader os dyr.
-
11:00 - 11:02De ønsker virkelig deres verden tilbage.
-
11:02 - 11:06Og de har forsøgt igen og igen og igen.
-
11:06 - 11:09Det får mig til at tro, at livet forårsager
disse masseudslettelser -
11:09 - 11:12fordi det er i sagens natur anti-Gaia.
-
11:12 - 11:17Hele denne Gaia idé, at liv gør
verden bedre for sig selv -- -
11:17 - 11:21har nogen på en motorvej på en
fredag eftermiddag i Los Angeles -
11:21 - 11:23troet på Gaia teorien? Nej.
-
11:23 - 11:26Så, jeg tror virkelig, at der er et alternativ,
-
11:26 - 11:28og at livet faktisk forsøgte, at gøre det af med sig selv --
-
11:28 - 11:30ikke bevidst, men bare fordi det gør det.
-
11:30 - 11:34Og her er våbnet, som det lader til,
at det brugte det i de sidste 500 millioner år. -
11:34 - 11:37Der er mikrober, som gennem deres stofskifte,
-
11:37 - 11:39producerer svovlbrinte,
-
11:39 - 11:42og de gør det i store mængder.
-
11:42 - 11:45Svovlbrinte er meget giftigt for os mennesker.
-
11:45 - 11:49Så lidt som 200 dele pr. million vil dræbe én.
-
11:51 - 11:55Man behøver kun at gå til det sorte hav
eller et par andre steder--nogle søer-- -
11:55 - 11:59og dykke ned, og man vil opdage,
at vandet, i sig selv, bliver lilla. -
11:59 - 12:02Det bliver lilla fra tilstedeværelsen af talrige mikrober
-
12:02 - 12:05som skal have sollys og skal have hydrogensulfid,
-
12:05 - 12:09og vi kan spore deres tilstedeværelse i dag
- vi kan se dem-- -
12:09 - 12:11men vi kan også spore deres tilstedeværelse i fortiden.
-
12:11 - 12:13Og de sidste tre år har det været
-
12:13 - 12:16et enormt gennembrud i et helt nyt felt.
-
12:16 - 12:18Jeg er næsten uddød--
-
12:18 - 12:20Jeg er en palæontolog, der indsamler fossiler.
-
12:20 - 12:23Men den nye bølge af palæontologer
-min graduate studerende- -
12:23 - 12:25indsamler biomarkører.
-
12:25 - 12:29De tager selve sedimentetet, de udvinder olien fra det,
-
12:29 - 12:31og ud fra det, kan de frembringe forbindelser
-
12:31 - 12:35der viser sig for at være meget specifikke
for bestemte mikrobielle grupper. -
12:35 - 12:39Fordi lipider er så hårdt, kan de
forblive konserveret i sedimenterne -
12:39 - 12:42og holde i hundreder af millioner af år,
-
12:42 - 12:44og udvindes og fortælle os, hvem der var der.
-
12:44 - 12:47Og vi ved, hvem der var der. I slutningen af Perm,
-
12:47 - 12:49på mange af disse masseudslettelses-grænser,
-
12:49 - 12:53Dette er, hvad vi ser: isorenieratene.
Det er meget specifikt. -
12:53 - 12:57Det kan kun ske, hvis havets overflade ingen ilt har,
-
12:57 - 13:00og er helt mættet med svovlbrinte--
-
13:00 - 13:03nok, for eksempel, til at komme ud af opløsningen.
-
13:03 - 13:07Dette førte Lee Kump, og andre fra Penn State og min gruppe,
-
13:07 - 13:10til at foreslå, hvad jeg kalder Kump hypotese:
-
13:10 - 13:13mange af de massive udslettelser, blev forårsaget af
et sænket ilt-niveau, af et høj CO2-niveau. -
13:13 - 13:17Og den værste virkning af global
opvarmning, viste sig at være -
13:17 - 13:20den hydrogensulfid, som produceres i havene.
-
13:20 - 13:22Hvad er kilden hertil?
-
13:22 - 13:26I dette tilfælde, har kilden igen og igen
været en oversvømmelse af lava. -
13:26 - 13:29Dette er en visning af jorden nu, hvis vi fjerner en masse.
-
13:29 - 13:31Og hver af disse ligner en brintbombe;
-
13:31 - 13:33faktisk er virkningerne er endnu værre.
-
13:33 - 13:36Det er når dybtliggende materiale,
kommer op til overfladen, -
13:36 - 13:38breder sig over overfladen af planeten.
-
13:38 - 13:41Det er ikke den lava, som dræber noget,
-
13:41 - 13:43Det er den kuldioxid, der kommer med den.
-
13:43 - 13:46Dette er ikke Volvo'er; Dette er vulkaner.
-
13:46 - 13:48Men kuldioxid er kuldioxid.
-
13:49 - 13:52Dette er nye data som Rob Berner og jeg
-- fra Yale -- har sat sammen, -
13:52 - 13:54og hvad vi forsøger at gøre nu er
-
13:54 - 13:57at spore mængden af kuldioxid i klippelagene.
-
13:57 - 14:00og vi kan gøre dette med en bred vifte af metoder,
-
14:00 - 14:02og sætte alle de røde linjer her, da disse
-
14:02 - 14:05--hvad jeg kalder drivhus-masseudslettelse--fandt sted.
-
14:05 - 14:07Og to ting, som virkelig er klart for mig, er,
-
14:07 - 14:10at disse udslettelser finder sted, når CO2 går op.
-
14:10 - 14:13Men den anden ting, der ikke er vist her:
-
14:13 - 14:16Jorden har aldrig haft nogen is på det
-
14:16 - 14:20når vi har haft 1.000 parts per million CO2.
-
14:20 - 14:22Vi er på 380 og stigende.
-
14:22 - 14:25Vi burde nå de tusinde i løbet af tre århundreder,
-
14:25 - 14:29men min ven David Battisti i Seattle mener 100 år.
-
14:29 - 14:31Så der forsvinder iskapperne,
-
14:31 - 14:35og her kommer 80 meters havstigning.
-
14:35 - 14:37Jeg bor i et hus med udsigt;
-
14:37 - 14:39Jeg vil få mig en strandgrund.
-
14:39 - 14:43Okay, hvad er konsekvensen?
Havene bliver sandsynligvis lilla. -
14:43 - 14:46Og vi mener, dette er grunden til,
at komplekst liv tog så lang tid, -
14:46 - 14:48for at finde sted på planeten jorden.
-
14:48 - 14:51Vi havde disse hydrogensulfid-oceaner
over en meget lang periode. -
14:51 - 14:55De hindrer komplekst liv i at eksistere.
-
14:55 - 15:00Vi ved, at hydrogensulfid lige nu bryder
ud et par steder på planeten. -
15:00 - 15:04Jeg viser dette dias
-- det er faktisk mig for to måneder siden-- -
15:04 - 15:08Jeg viser dette dias i fordi her er mit favorit-dyr,
chambered nautilus. -
15:08 - 15:12Den var på denne planet,
da dyrene først begyndte--500 millioner år. -
15:12 - 15:15Dette er et sporings-eksperiment.
Hvis nogen af jer dykkere, -
15:15 - 15:18ønsker at blive involveret i et af
de fedeste projekter nogensinde, -
15:18 - 15:20Det ligger ved Great Barrier Reef.
-
15:20 - 15:21Og mens vi taler nu,
-
15:21 - 15:24sporer vi disse nautilus'ers adfærd.
-
15:24 - 15:28Men det hænder
-
15:28 - 15:30at vi dykkere løber ind i problemer,
-
15:30 - 15:32så jeg har tænkt mig at lave et lille
tankeeksperiment her. -
15:32 - 15:35Dette er en stor hvid haj, der åd nogle af mine fælder.
-
15:35 - 15:38Vi trak den op. Her er den. Så det er mig derude om natten.
-
15:38 - 15:41Så - jeg svømmer, og det tager mit ben.
-
15:41 - 15:44Jeg er 80 km fra kysten. Hvad vil der ske med mig?
-
15:44 - 15:46I dag ville jeg dø.
-
15:46 - 15:48Fem år frem i tid, og dette er,
hvad jeg håber vil ske for mig: -
15:48 - 15:51Jeg bliver taget tilbage til båden, jeg får en gas-maske:
-
15:51 - 15:5480 dele pr. million hydrogensulfid.
-
15:54 - 15:58Jeg bliver så lagt i et is-bad.
Jeg bliver kølet 15 grader ned -
15:58 - 16:02og kunne blive taget til intensiv behandling.
-
16:02 - 16:04Og grunden til at jeg kan gøre det er,
fordi vi pattedyr -
16:04 - 16:07har været igennem en række af
disse hydrogensulfid-begivenheder -
16:07 - 16:09og vores krop har tilpasset sig.
-
16:09 - 16:13Vi kan nu bruge dette til,
hvad jeg tror vil blive et større medicinsk gennembrud. -
16:13 - 16:15Dette er Mark Roth. Han blev finansieret af DARPA.
-
16:15 - 16:19Han forsøger at finde ud af hvordan man kan
redde amerikanere efter skader på slagmarken. -
16:19 - 16:21Han tapper svin for blod.
-
16:21 - 16:24Han tilfører 80 vægtdele pr. million hydrogensulfid--
-
16:24 - 16:27det samme, som overlevede
de seneste masseudslettelser-- -
16:27 - 16:29og han forvandler et pattedyr til et krybdyr.
-
16:29 - 16:33"Jeg tror, vi i denne reaktion,
ser resultatet af pattedyr og reptiler -
16:33 - 16:36efter at have gennemgået en række
eksponeringer af H2S." -
16:36 - 16:38Jeg fik denne mail fra ham for to år siden:
-
16:38 - 16:41Han sagde, "Jeg tror, jeg har fundet et svar på nogle af dine spørgsmål."
-
16:41 - 16:43Han har nu han kølet en mus
-
16:43 - 16:47i så meget som fire timer, sommetider seks timer,
-
16:47 - 16:49og disse er splitter-nye data som han sendte mig på vej herover.
-
16:49 - 16:54På toppen, er der en temperatur-optegnelse
for en mus, der har været igennem-- -
16:54 - 16:56den stiplede linje, temperaturerne.
-
16:56 - 16:58Temperaturen starter ved 25 Celsius,
-
16:58 - 16:59og det går ned , det går ned.
-
16:59 - 17:01Seks timer senere, går det op i temperatur.
-
17:01 - 17:06OK - den samme mus gives 80 dele pr. million svovlbrinte
-
17:06 - 17:08i denne solide kurve,
-
17:08 - 17:10og se hvad der sker med temperaturen.
-
17:10 - 17:12Dens temperatur falder.
-
17:12 - 17:16Den går ned til 15 grader Celsius fra 35,
-
17:16 - 17:19og kommer helt fint ud af det.
-
17:19 - 17:22Her er en måde vi kan få folk til intensivbehandling.
-
17:22 - 17:27Sådan kan man gøre mennesker kolde længe nok
indtil de kan få intensivbehandling. -
17:28 - 17:32Nu, tænker i alle: Ja, men hvad med hjernevævet?
-
17:32 - 17:35Det er en af de store udfordringer,
der kommer til at ske. -
17:35 - 17:37Du er i en ulykke. Har du to valgmuligheder:
-
17:37 - 17:40Du vil dø, eller du vil tage svovlbrinte
-
17:40 - 17:43og, lad os sige, at 75 procent af
dit mentale jeg vil bevares. -
17:43 - 17:45Hvad vil du gøre?
-
17:45 - 17:48Har vi alle har en lille knap der siger, lad mig dø?
-
17:48 - 17:50Det er på vej,
-
17:50 - 17:52og jeg tror, at det vil blive en revolution.
-
17:52 - 17:55Vi kommer til at redde liv,
men der vil være en omkostning ved det. -
17:55 - 17:57Det nye syn på masseudslettelser er:
Ja, vi blev ramt, -
17:57 - 17:59og ja, vi skal tænke langsigtet,
-
17:59 - 18:01fordi vi vil blive ramt igen.
-
18:01 - 18:03Men der er en langt større fare,
som konfronterer os. -
18:03 - 18:06Vi kan nemt komme tilbage til
hydrogensulfid-verdenen. -
18:06 - 18:08Om et par årtusinder--
-
18:08 - 18:10og menneskeheden burde vare de par årtusinder--
-
18:10 - 18:14Vil det ske igen? Hvis vi fortsætter, vil det ske igen.
-
18:14 - 18:16Hvor mange af os fløj hertil?
-
18:16 - 18:18Hvor mange af os har opbrugt
-
18:18 - 18:21hele vores Kyoto kvote
-
18:21 - 18:23bare ved at flyve i år?
-
18:23 - 18:26Hvor mange af jer har overskredet det?
Ja, jeg har helt sikkert overskredet det. -
18:26 - 18:29Vi har et kæmpe problem,
som vi står over for som en art. -
18:29 - 18:31Vi er nødt til at vinde over dette.
-
18:31 - 18:35Jeg vil gerne tilbage til dette rev. Tak.
-
18:35 - 18:41(Bifald)
-
18:41 - 18:43Chris Anderson: Jeg har lige fået et spørgsmål til dig, Peter.
-
18:43 - 18:45Jeg forstår dig ret, at hvad du siger her
-
18:45 - 18:47Vi har i vores egne kroppe
-
18:47 - 18:51en biokemisk reaktion på svovlbrinte
-
18:51 - 18:54der efter din mening beviser,
at der har været masseudslettelser i fortiden, -
18:54 - 18:56på grund af klimaændringer?
-
18:56 - 18:58Peter Ward: Ja, hver enkelt celle i os
-
18:58 - 19:01kan producere små mængder
hydrogensulfid i store kriser. -
19:02 - 19:03Dette er, hvad Roth har fundet ud af.
-
19:03 - 19:05Så, hvad vi ser på nu: Efterlader det et signal?
-
19:05 - 19:07Efterlader det et signal i knogler eller planter?
-
19:07 - 19:10Og går vi tilbage til fossil-optegnelserne
og kan vi prøve at fastslå, -
19:10 - 19:12hvor mange af disse, der er sket i fortiden.
-
19:12 - 19:14CA: Er det samtidig
-
19:14 - 19:17en utrolig medicinsk teknik, men også en skræmmende...
-
19:17 - 19:20PW: Velsignelse og forbandelse.
- Title:
- Taler om masseudslettelser
- Speaker:
- Peter Ward
- Description:
-
more » « less
Asteroidenedslag får al opmærksomhed, men Peter Ward (forfatter til "Medea Hypothesis") argumenterer for, at de fleste masseudslettelser er forårsager af af små bakterier. Ondet - en gift kendt som svovlbrinte - kunne få interessante anvendelser i medicinen.
- Video Language:
- English
- Team:
closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 19:18
|
Dimitra Papageorgiou approved Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | |
|
Dimitra Papageorgiou edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | |
|
Dimitra Papageorgiou edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | |
|
Anders Finn Jørgensen accepted Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | |
|
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | |
| Niels Justus edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | ||
| Niels Justus edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions | ||
| Niels Justus edited Danish subtitles for A theory of Earth's mass extinctions |

