Jane Elliott - Brun-øjede vs. Blå-øjede

Introducerer til fordomme gennem Elliots brun-øjede vs. blå-øjede optagelse. I denne opdeles børn ud fra øjenfarve og fotælles at den ene farve er et udtryk for at være en overlegen person. Dette giver børnene mulighed for at opleve diskrimination på egen person. Videoen viser også børnene som voksne.

Forestil dig du er en 3. klasse lærer i en lille by, Iowa.

Og du prøver at undervise børnene i diskrimination og racisme kort efter mordet på Martin Luther King.

Problemet er, at alle dine børn er hvide, protestanter, farmerbørn fra lavere middelklasse.

Og de er vokset op sammen - de kender hinanden. Hvordan får du dem til at opleve diskrimination personligt?

Jane Elliot var den lærer tilbage i 1970'erne og hun lavede en af tidens mest kraftfulde demonstrationer.

Ikke lavet af en psykolog, men af en 3. klasse lærer

Lad os se på kraften i negative forventninger.

Det er besynderligt hvor lille en forskel der kan skabe fordomme. Og hvor svært det er at stoppe.

På ingen tid kan vi skabe definitioner af, hvad vi kan lide og hvad vi frygter fordi det er anderledes.

En provokerende demonstration af dette kunne ses på en skole i Riceville Iowa.

Mrs Elliot: Vil I gerne prøve det?

Elever: Jaah!

Elliot: Det lyder sjovt, gør det ikke?

Efter mordet på Martin Luther King i 1968, besluttede Jane Elliot sig for..

at undervise sin klasse i, hvad det betyder at opleve diskrimination

Hun delte sin klasse i to grupper: De underlegne brun-øjede og de overlegne blå-øjede.

Mrs. Elliot: De blå-øjede er de bedre mennesker i dette rum.

Elever: Nej!

Elliot: Jo de er! De er smartere end brun-øjede

Nej de er ej. Min far er ikke dum!

Elliot: Er din far brun-øjet? Elev: Ja.

Elliot: Du fortalte os at han sparkede dig

Elev: Det gjorde han!

Elliot: Tror du en blå-øjet far ville sparke sin søn?

Elev: Det ville min far.

Elliot: Min far er blå-øjet han har aldrig sparket mig.

Gregs far er blåøjet og han har aldrig sparket. ham. Det samme med Grahams far.

Hvilken øjenfarve havde George Washington?

Elever: Blå!

Elliot: Blå, det er et faktum. Blå-øjede er bedre end brun-øjede.

I brun-øjede må ikke lege med de blå-øjede på legepladsen, for I er ikke lige så gode som de blå-øjede.

De brun-øjede skal have kraver på, så vi kan se jeres øjenfarve på afstand.

Så alle blå-øjede kan komme op og hente en krave. I kan vælge en at give den på.

Pige: Det virkede som om vi var i bunden og alt dårligt skete for os.

Dreng: Måden de behandlede dig på gjorde, at du ikke havde lyst til at prøve noget.

Pige: Jeg havde det som om Mrs. Elliot tog vores bedste venner fra os.

(fløjtelyd)

Elliot: Hvad skete der i frikvarteret? Var I to oppe at slås?

Elever: Ja, ja, Russel og John!

Elliot: Hvad skete der John?

John: Russel kaldte mig navne og jeg slog ham. Slog ham lige i maven.

Elliot: Hvad kaldte han dig?

John: Brun-øjet

Elliot: Kaldte du ham brun-øjet?

Elever: De kalder de os alle sammen. Ja, de siger "brun-øjet", "kom her brun-øjet"

"de kalder os brunøjet" .. "jeg gjorde ikke" .. "det gjorde Cynthia og Donna" .."ja"

Elliot: Hvad er der galt med at blive kaldt brun-øjet?

Elev: Det betyder vi er dumme. Eller.. ikke det, men..

Elev: Åh, det er præcis det samme som når nogle kalder sorte mennesker for niggers

Elliot: Var det derfor du slog ham, John? Hjalp det?

Stoppede det ham?

Fik du det bedre af det?

"Jeg så, hvad havde været fantastiske, dejlige børn blive ganske ondskabsfulde på bare 15 minutter"

"Jeg tror jeg lærte mere fra de såkaldt overlegne børn, end fra de, der blev kaldt underlegne...

.. fordi deres personlighed ændredes så meget mere end de andres."

15 år senere sås Mrs. Elliots klasse hinanden igen.

Hej, hvordan går det?

Elliot: Ok.. Raymond, jeg vil gerne vide, hvorfor du var så ivrig efter at diskriminere de andre børn?

Jeg tænkte "den ondskabsfulde lille nazi"

Seriøst, jeg kunne virkelig ikke holde dig ud der.

Raymond: Det føltes meget ondt! Alle hæmninger var væk. Og uanset om det var mine venner eller nogle uvenner..

så var det en chance for at få al aggression ud.

Elev: Jeg følte jeg var kongen. Som om jeg herskede over de brun-øjede. Som om jeg var bedre end dem. Glad.

Kvinde: Den dag.. da jeg gik hjem.. der kan man tale om had.

Elliot: Hadede du mig?

Kvinde: Ja, det som du tog os igennem. Ingen kan lide at blive set ned på, hadet, drillet eller diskrimineret.

Og det bygger sig bare op inden i en. Man bliver så gal.

Zimbardo: Der er 4 ting jeg gerne vil tilføje. Den første er, at det er de mindste ting, som kan skabe forskelle..

.. som øjenfarve, læbestørrelse - alt kan blive basis for diskrimination når en autoritet giver værdi til det.

brunøjet er godt, blåøjet er skidt, tykke læber er skidt, tynde læber er godt. Det er ligemeget.

Så længe der er en synlig forskel mellem mennesker, som andre kan give værdi til.

Den anden ting er, hvad skete der da situationen blev vendt om og de brunøjede blev de overlegne?

De skulle have vist omsorg og forståelse, fordi de vidste hvordan det var.

I stedet var det sørgelige ved studiet, at børnene lærte om magt. Når de havde magt, brugte de det mod de andre.

Så det store spørgsmål er: Hvordan lærer vi børn medfølelse i stedet for hævntørst?

Hvordan underviser vi i forsoning frem for gengældelse?

Den tredje ting er, at Mrs Elliot gav børnene en stave- og regnetest hver dag.

Kan du forestille dig, hvad der skete da børnene var hhv. overlegne og underlegne?

Det interessante er, at når de var underlegne faldt deres karakterer med det samme i begge tests.

Og når de var overlegne, blev de meget bedre til matematik og stavning.

Så her er det interessant at se, at ens intellektuelle evne er påvirket af ens måde at se sig selv på.

Når man tror man er overlegen, klarer man sig bedre.

Når man tror man er underlegen, klarer man sig dårligere.

Den sidste ting er, at Elliot ikke længere er lærer. Hun tager rundt i verden og lader folk opleve dette magt-spil.

Og hun bruger de mest minimale forskelle mellem folk.

Hun siger: Tag din tunge ud. Nogle folk kan rulle tungen, andre kan ikke.

Hvis du ikke kan rulle din tunge, så er du underlegen. Hvis du kan er du overlegen.

Og sådan viser hun hvordan den mest minimale forskel kan være basis for diskrimination..

.. og basis for at bruger magt til at få andre til at føle sig værdiløse så du selv føler dig værdifuld.