< Return to Video

Zeitgeist Addendum [Full Movie]

  • 0:26 - 0:31
    Den gamle appel til racistisk, seksuel og religiøs chauvinisme, -
  • 0:31 - 0:35
    - til rabiat nationalistisk fanatisme er begyndt ikke at virke.
  • 0:35 - 0:39
    ... hvem jeg er, om jeg er god eller ond, præsterende eller ej, -
  • 0:39 - 0:41
    - alt det er lært på vejen.
  • 0:41 - 0:45
    ... bare en rutsjebane, som vi kan ændre når vi har lyst.
  • 0:45 - 0:49
    Det er kun et valg. Ingen indsats, ingen arbejde, ingen opsparede penge.
  • 0:49 - 1:59
    ... jeg havde spillet forkert. Spillet gik ud på at finde ud af hvem jeg allerede var.
  • 1:59 - 2:06
    Vi snakker om, hvor ganske vigtigt det er, -
  • 2:06 - 2:14
    - at fremkalde den radikale revolution i menneskets tankegang.
  • 2:14 - 2:23
    Krisen er i bevidstheden.
  • 2:23 - 2:36
    En krise, som ikke længere kan acceptere de gamle normer, de gamle mønstre.
  • 2:36 - 2:41
    De ældgamle traditioner.
  • 2:41 - 2:48
    Og taget i betragtning, hvordan verden er nu, -
  • 2:48 - 3:00
    - med al dens elendighed, strid, ødelæggende brutalitet, aggression osv. -
  • 3:00 - 3:06
    - mennesket er stadig som han var.
  • 3:06 - 3:14
    Han er stadig brutal, voldelig, aggressiv, begærlig, konkurrencepræget.
  • 3:14 - 3:42
    Og han har bygget et samfund efter disse linjer.
  • 3:42 - 4:04
    Oversat af www.usagt.dk
  • 4:04 - 4:09
    "Det kommer ikke an på helbred, at være velfungerende -
  • 4:09 - 4:26
    - i et fundamentalt sygt samfund." - Jiddu Krishnamurti -
  • 4:26 - 4:31
    Samfundet er i dag sammensat af en række institutioner.
  • 4:31 - 4:36
    Fra politiske, juridiske og religiøse institutioner -
  • 4:36 - 4:42
    - til institutioner for social klasse, familiære værdier og faglig specialisering.
  • 4:42 - 4:47
    Det er tydeligt den store indflydelse, disse traditionelle strukturer har, -
  • 4:47 - 4:52
    - på at forme vores forståelser og perspektiver.
  • 4:52 - 4:55
    Stadig, af alle de sociale institutioner vi er født ind i, -
  • 4:55 - 4:58
    - dirigeret og betinget af -
  • 4:58 - 5:04
    - er der intet system mere taget for givet og misforstået som pengesystemet.
  • 5:04 - 5:10
    Med nærmest religiøs status, er det etablerede pengesystem -
  • 5:10 - 5:14
    - en af de mest ubestridte former for tro, der findes.
  • 5:14 - 5:18
    Hvordan penge bliver lavet, reglerne som omfatter dem -
  • 5:18 - 5:20
    - og hvordan det egentlig påvirker samfundet -
  • 5:20 - 5:33
    - har flertallet af befolkningen ikke vist interesse for.
  • 5:33 - 5:39
    I en verden, hvor 1% af befolkningen ejer 40% af planetens rigdom.
  • 5:39 - 5:45
    I en verden, hvor 34.000 børn dør hver dag af fattigdom og sygdomme, der kan forhindres.
  • 5:45 - 5:51
    Og hvor 50% af verdens befolkning lever for under $2 dagligt.
  • 5:51 - 5:56
    Da står én ting klart. Noget er helt forkert.
  • 5:56 - 5:58
    Og hvad enten vi er klar over det, eller ej -
  • 5:58 - 6:05
    - opretholdes alle vore institutioner, og dermed selve samfundet, af penge.
  • 6:05 - 6:10
    Derfor er det kritisk at forstå pengesystemets politik, -
  • 6:10 - 6:13
    - for at kunne sætte sig ind i, hvorfor vores liv er, som de er.
  • 6:13 - 6:18
    Desværre bliver økonomi ofte mødt med forvirring og kedsomhed.
  • 6:18 - 6:22
    Uendelige strømme af finansielt fagsprog, forbundet med overvældende matematik -
  • 6:22 - 6:25
    - afskrækker hurtigt folk fra forsøg på at forstå det.
  • 6:25 - 6:31
    Men faktum er, at det indviklede finansielle system blot er et slør, -
  • 6:31 - 6:36
    - designet til at skjule en af de mest socialt lammende strukturer -
  • 6:36 - 6:44
    - menneskeheden nogensinde har levet med.
  • 6:44 - 6:46
    Del 1
  • 6:46 - 6:52
    Ingen er mere håbløst slavegjort, end de som fejlagtigt tror, at de er frie.
  • 6:52 - 6:58
    - Johann Wolfgang von Goethe - 1749-1832
  • 6:58 - 7:03
    For nogle år siden fremlagde USA's centralbank, The Federal Reserve, -
  • 7:03 - 7:07
    - et dokument med titlen "Modern Money Mechanics."
  • 7:07 - 7:10
    Denne udgivelse fortalte omfattende om den institutionaliserede praksis -
  • 7:10 - 7:13
    - for skabelsen af penge, som den bliver benyttet af 'The federal reserve' -
  • 7:13 - 7:16
    - og det net af globale handelsbanker, som den støtter.
  • 7:16 - 7:19
    På første side fastslår dokumentet sit formål.
  • 7:19 - 7:23
    "Hensigten med dette hæfte, er at beskrive pengefremstilling -
  • 7:23 - 7:26
    - i et 'fractional-reserve'-banksystem."
  • 7:26 - 7:32
    Denne "fractional-reserve" proces bliver forklaret gennem forskellig bankterminologi.
  • 7:32 - 7:36
    En oversættelse vil være lignende dette:
  • 7:36 - 7:39
    USA's regering beslutter, at den skal bruge nogle penge.
  • 7:39 - 7:44
    Så de kontakter centralbanken og anmoder om f. eks. $10 milliarder.
  • 7:44 - 7:49
    Centralbanken svarer: "okay, vi køber statsobligationer af jer for $10 milliarder."
  • 7:49 - 7:54
    Regeringen tager da nogle papirer, tegner nogle embedslignende designs på dem -
  • 7:54 - 7:56
    - og kalder dem værdi obligationer.
  • 7:56 - 8:00
    Disse obligationer bliver så tilskrevet en værdi af $10 milliarder -
  • 8:00 - 8:03
    - og sendt til centralbanken.
  • 8:03 - 8:07
    I gengæld tegner centralbanken også nogle imponerende stykker papir, -
  • 8:07 - 8:10
    - men kalder dem denne gang pengesedler -
  • 8:10 - 8:15
    - også angivet værdien $10 milliarder i alt.
  • 8:15 - 8:18
    Centralbanken tager så disse pengesedler, og udveksler dem med obligationerne.
  • 8:18 - 8:24
    Når denne transaktion er fuldført, tager regeringen de $10 mia. i pengesedler, -
  • 8:24 - 8:26
    - og indsætter dem på en bankkonto.
  • 8:26 - 8:31
    Ved denne indbetaling, bliver pengesedlerne lovligt betalingsmiddel -
  • 8:31 - 8:34
    - og tilføjer $10 milliarder til USA's pengeforsyning.
  • 8:34 - 8:39
    Dermed er $10 milliarder i nye penge blevet skabt.
  • 8:39 - 8:43
    Selvfølgeligt er dette eksempel en generalisering, for i realiteten, -
  • 8:43 - 8:47
    - ville transaktionen ske elektronisk, uden nogen brug af papir.
  • 8:47 - 8:53
    Faktisk eksisterer kun 3% af USA's pengeforsyning i fysisk valuta.
  • 8:53 - 8:58
    De resterende 97% findes udelukkende i computere.
  • 8:58 - 9:03
    Statsobligationer er et instrument designet til at skabe gæld.
  • 9:03 - 9:08
    Når centralbanken køber disse obligationer, med penge som er skabt ud af den blå luft, -
  • 9:08 - 9:13
    - lover regeringen faktisk at betale tilbage til centralbanken.
  • 9:13 - 9:17
    Med andre ord blev pengene skabt af gæld.
  • 9:17 - 9:21
    Det sindsbedøvende paradoks i hvordan penge eller værdi -
  • 9:21 - 9:24
    - kan skabes af gæld eller forpligtelse, -
  • 9:24 - 9:27
    - vil stå mere klart, som vi fortsætter denne øvelse.
  • 9:27 - 9:33
    Udvekslingen er sket, og nu står $10 milliarder på en kommerciel bankkonto.
  • 9:33 - 9:34
    Her bliver det interessant, -
  • 9:34 - 9:42
    - ifølge "fractional-reserve"-praksis, bliver de $10 mia. en del af bankens reserver, -
  • 9:42 - 9:45
    - ligesom alle indskud gør.
  • 9:45 - 9:50
    Og angående bankens betingelser, som skrevet i "Modern Money Mechanics"; -
  • 9:50 - 9:56
    - "skal en bank bevare lovbestemte reserver svarende til en procentdel af sine indskud."
  • 9:56 - 9:59
    Den sætter derefter tal på dette, ved at forklare: -
  • 9:59 - 10:02
    - "Under nuværende reguleringer er reservekravet -
  • 10:02 - 10:06
    - mod de fleste transaktionskonti på 10%"
  • 10:06 - 10:11
    Det betyder, at med $10 milliarder i indskud, bliver de 10%, eller $1 milliard, -
  • 10:11 - 10:17
    - holdt som den krævede reserve, mens de $9 mia. anses som en overskydende reserve, -
  • 10:17 - 10:22
    - og kan bruges som basis for nye udlån.
  • 10:22 - 10:29
    Det vil være logisk at antage, at disse $9 mia. kommer fra de eksisterende $10 mia.
  • 10:29 - 10:33
    Dog forholder det sig faktisk ikke sådan. Hvad der virkeligt sker, er at de $9 mia. -
  • 10:33 - 10:39
    - simpelthen bliver skabt ud af den blå luft, udover det foreliggende indskud på $10 mia.
  • 10:39 - 10:42
    Således udvides pengeforsyningen.
  • 10:42 - 10:44
    Som angivet i "Modern Money Mechanics": -
  • 10:44 - 10:50
    "Bankerne udbetaler selvfølgelig ikke lån fra de penge, de modtager som indskud.
  • 10:50 - 10:55
    Gør de det, vil ingen ekstra penge skabes. Det de derimod gør, når de foretager udlån -
  • 10:55 - 11:03
    - er at godtage egenveksler (pantebrev) i bytte for kredit (penge) til lånerens konti."
  • 11:03 - 11:06
    Med andre ord, kan de $9 milliarder skabes ud af ingenting -
  • 11:06 - 11:09
    - kun fordi der er forespørgsel på lånet, -
  • 11:09 - 11:15
    - og et indskud på $10 milliarder, der dækker reservekravene.
  • 11:15 - 11:21
    Lad os antage, at nogen går ind i denne bank og låner de nyligt tilgængelige $9 mia.
  • 11:21 - 11:28
    Personen vil da højst sandsynligt indsætte dem på sin egen bankkonto.
  • 11:28 - 11:32
    Processen gentager sig. For det indskud bliver en del af bankens reserver.
  • 11:32 - 11:38
    10% isoleres og dermed er 90% af de $9 mia., det vil sige 8,1 mia., -
  • 11:38 - 11:42
    - tilgængelig som nyligt skabte penge til flere udlån.
  • 11:42 - 11:48
    Selvfølgelig kan de $8,1 mia. blive lånt ud og genindsat, som skaber $7,2 mia. ekstra.
  • 11:48 - 11:54
    Næste gang skabes 6,5 mia. og så 5,9 mia. osv.
  • 11:54 - 11:59
    Denne "indskud og pengeskabelse/udlånscyklus" kan teknisk set fortsætte i uendelighed.
  • 11:59 - 12:07
    I gennemsnit kan ca. $90 mia. skabes oven på de oprindelige $10 mia.
  • 12:07 - 12:16
    Altså kan ethvert indskud i banksystemet videreudvikle 9 gange det beløb, ud af intet.
  • 12:16 - 12:17
    Pengeproblemer? -
  • 12:17 - 12:22
    - spørg den tjenstvillige amerikanske bank om et glas lindrende 'instant' penge -
  • 12:22 - 12:29
    - P E N G E i form af et belejligt, personligt lån.
  • 12:29 - 12:34
    Da vi nu forstår hvordan penge skabes af dette "fractional-reserve"-banksystem, -
  • 12:34 - 12:38
    - vil et logisk, men flygtigt spørgsmål muligvis falde os ind: -
  • 12:38 - 12:42
    - hvad giver egentlig disse nyligt skabte penge værdi?.
  • 12:42 - 12:46
    Svaret er: de penge som allerede eksisterer.
  • 12:46 - 12:51
    De nye penge stjæler i bund og grund værdi fra den eksisterende pengeforsyning.
  • 12:51 - 12:54
    For den totale pulje af penge bliver forøget, -
  • 12:54 - 12:57
    - uden hensyn til efterspørgsel på varer og tjenesteydelser.
  • 12:57 - 13:00
    Og eftersom udbud og efterspørgsel rammer ligevægt -
  • 13:00 - 13:05
    - stiger priserne, hvormed købekraften af hver enkelt dollar formindskes.
  • 13:05 - 13:08
    Dette bliver hyppigt omtalt som 'inflation'.
  • 13:08 - 13:13
    Og inflation er i bund og grund en skjult afgift for befolkningen.
  • 13:13 - 13:17
    Hvad er det råd du sædvanligvis får? - Det er: "inflatér valutaen."
  • 13:17 - 13:20
    De siger ikke: "forring valutaen", de siger ikke: "devaluer valutaen", -
  • 13:20 - 13:24
    - de siger ikke: "snyd dem som har sparet." De siger: "sænk rentesatserne."
  • 13:24 - 13:29
    Det sande bedrag er når vi forvrænger værdien af penge. Vi skaber penge ud af den blå luft.
  • 13:29 - 13:33
    Vi har ingen opsparinger, dog er der såkaldt "kapital."
  • 13:33 - 13:38
    Mit spørgsmål udmunder i dette: Hvordan i alverden kan vi forvente -
  • 13:38 - 13:43
    - at løse problemerne ved inflation, det vil sige forøgelsen i pengeforsyningen,
  • 13:43 - 13:45
    - med mere inflation?
  • 13:45 - 13:47
    Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre.
  • 13:47 - 13:52
    "Fractional-reserve"-systemet for pengeudvidelse indebærer inflation.
  • 13:52 - 13:54
    For når man udvider pengeforsyningen, -
  • 13:54 - 13:59
    - uden der samtidig er en lige stor udvidelse af varer og serviceydelser i økonomien, -
  • 13:59 - 14:01
    - vil valutaen altid forringes.
  • 14:01 - 14:05
    Faktisk, vil et hurtigt øjekast, på den amerikanske dollars tidligere værdier -
  • 14:05 - 14:09
    - sammenlignet med pengeforsyningen, bevise denne pointe fuldstændigt.
  • 14:09 - 14:13
    Det inverse forhold er indlysende.
  • 14:13 - 14:22
    $1 i år 1913 krævede $21,60 i år 2007 for samme værdi.
  • 14:22 - 14:30
    Det svarer til en devaluering på 96% siden centralbanken blev oprettet.
  • 14:30 - 14:38
    Hvis denne vedhængende og evige inflation virker absurd og økonomisk selvdestruerende -
  • 14:38 - 14:42
    - så hold den tanke, for absurditet er en underdrivelse -
  • 14:42 - 14:47
    - hvad angår, hvordan vores finansielle system virkelig fungerer.
  • 14:47 - 14:54
    For i vores finansielle system, er penge lig med gæld. Og gæld er penge.
  • 14:54 - 14:59
    Her er en kurve over USA's pengeforsyning fra år 1950 til 2006.
  • 14:59 - 15:03
    Her er en kurve over USA's statsgæld over samme periode.
  • 15:03 - 15:07
    Det er ret interessant, at udviklingerne praktisk talt er den samme.
  • 15:07 - 15:10
    Jo flere penge der er, desto mere gæld er der.
  • 15:10 - 15:13
    Jo mere gæld der er, desto flere penge er der.
  • 15:13 - 15:20
    Sagt på anden vis, skyldes hver enkelt dollar i din pung til nogen af nogen.
  • 15:20 - 15:25
    Husk, at den eneste måde penge kan skabes på, er gennem lån.
  • 15:25 - 15:35
    Ikke én dollar vil være i omløb, hvis alle i landet, inkl. regeringen, betaler deres gæld.
  • 15:35 - 15:39
    "Hvis der ingen gæld var i vores pengesystem, ville der ingen penge være."
  • 15:39 - 15:44
    - Marriner Eccles - Leder af centralbanken
  • 15:44 - 15:48
    Sidste gang i USA's historie, hvor statsgælden var fuldstændig afbetalt, -
  • 15:48 - 15:54
    - var i år 1835 efter præsident Andrew Jackson nedlagde den centralbank, -
  • 15:54 - 15:56
    - som gik forud for den nuværende.
  • 15:56 - 16:02
    Hele Jacksons politiske valgprogram drejede sig grundlæggende om hans engagement -
  • 16:02 - 16:04
    - i at nedlægge centralbanken. Dengang udtalte han følgende: -
  • 16:04 - 16:08
    - "De kraftige anstrengelser som denne bank har gjort sig for at kontrollere regeringen -
  • 16:08 - 16:12
    - er blot forvarsler om den skæbne der venter den amerikanske befolkning, -
  • 16:12 - 16:17
    - hvis de bliver vildledt til at gøre fast brug af denne institution eller lignende."
  • 16:17 - 16:18
    - Præsident Andrew Jackson - 1767-1845
  • 16:18 - 16:21
    Desværre blev hans budskab kortvarigt.
  • 16:21 - 16:26
    Og de internationale bankmænd fik succes i at installere endnu en centralbank i 1913 -
  • 16:26 - 16:28
    - "The Federal Reserve."
  • 16:28 - 16:35
    Så længe denne institution eksisterer, er vedvarende gæld garanteret.
  • 16:35 - 16:41
    Indtil videre har vi drøftet den realitet, at penge bliver skabt ud fra gæld, gennem lån.
  • 16:41 - 16:46
    Disse lån er baseret på en banks reserver, og reserver bliver udledt af indskud.
  • 16:46 - 16:52
    Og gennem dette "fractional-reserve"-system, kan ethvert indskud skabe 9 gange sin værdi.
  • 16:52 - 16:57
    Dermed forringes værdien af den eksisterende pengeforsyning og priserne i samfundet hæves.
  • 16:57 - 17:00
    Og eftersom alle disse penge er skabt ud fra gæld, -
  • 17:00 - 17:06
    - og cirkuleret tilfældigt gennem handel, bliver folk adskilt fra den originale gæld -
  • 17:06 - 17:11
    - og en uligevægt eksisterer, hvor folk er tvunget til at konkurrere om arbejdskraft, -
  • 17:11 - 17:17
    - for at kunne samle nok fra pengeforsyningen til at dække deres leveomkostninger.
  • 17:17 - 17:25
    Selvom det virker dysfunktionelt og bagvendt, er der endnu en faktor i ligningen.
  • 17:25 - 17:34
    Og det er dette element af strukturen, som for alvor afslører svindleriet i systemet: -
  • 17:34 - 17:38
    - pålægningen af renter.
  • 17:38 - 17:43
    Når regeringen låner penge af centralbanken, eller når en person låner penge af en bank, -
  • 17:43 - 17:48
    - skal beløbet praktisk talt altid betales tilbage med renter.
  • 17:48 - 17:53
    Med andre ord skal enhver dollar, der findes, i sidste ende betales tilbage til en bank, -
  • 17:53 - 17:55
    - plus renter.
  • 17:55 - 18:02
    Men hvis alle penge er lånt af centralbanken, og udvides af handelsbanker gennem udlån -
  • 18:02 - 18:09
    - skabes reelt set kun det, vi kalder "hovedkapital" i pengeforsyningen.
  • 18:09 - 18:15
    Så hvor er pengene til at dække alle de renter som bliver pålagt?
  • 18:15 - 18:18
    Ingen steder. De eksisterer ikke.
  • 18:18 - 18:21
    Udfaldene af dette er chokerende, -
  • 18:21 - 18:28
    - for beløbet af penge skyldt til bankerne, vil altid overgå beløbet af penge i omløb.
  • 18:28 - 18:31
    Derfor er inflation konstant i økonomien, -
  • 18:31 - 18:36
    - da nye penge altid vil være nødvendige, for at dække det evige underskud -
  • 18:36 - 18:40
    - som er bygget ind i systemet, forårsaget af behovet for at betale renter.
  • 18:40 - 18:47
    Det betyder, matematisk set, at fallitter og betalingsstandsning er indbygget i systemet.
  • 18:47 - 18:52
    Og der vil altid være fattige folk i samfundet, som trækker det korteste strå.
  • 18:52 - 18:59
    Det kan sammenlignes med stoledans. Når musikken stopper, bliver nogen efterladt.
  • 18:59 - 19:01
    Og det er meningen.
  • 19:01 - 19:05
    Systemet vil altid overføre rigdom fra individet til bankerne.
  • 19:05 - 19:10
    Hvis du er ude af stand til at betale dit månedlige afdrag, vil de tage din ejendom.
  • 19:10 - 19:15
    Dette er især ophidsende, når man indser, at det ikke blot er uundgåeligt, -
  • 19:15 - 19:19
    - på grund af "fractional-reserve"-praksis, men også på grund af det faktum, -
  • 19:19 - 19:25
    - at pengene, som banken lånte dig, ikke engang eksisterede på lovlig vis.
  • 19:25 - 19:31
    I år 1969 blev en retssag hørt i Minnesota, hvor en mand ved navn Jerome Daly -
  • 19:31 - 19:36
    - gjorde indsigelse mod en banks overtagelse af hans pantsatte hjem.
  • 19:36 - 19:41
    Hans argument var, at pantebrevet krævede, at begge parter, dvs. ham selv og banken -
  • 19:41 - 19:46
    - hver skulle fremlægge en lovlig form for ejendom til udvekslingen.
  • 19:46 - 19:49
    På juridisk sprog, kaldes dette "hensynsfuldhed."
  • 19:49 - 19:54
    "En kontrakt bygger på udvekslingen af en betydningsfuld ejendel for en anden."
  • 19:54 - 19:59
    Hr. Daly forklarede, at pengene faktisk ikke var bankens ejendom, -
  • 19:59 - 20:03
    - for de var blevet opfundet ud af ingenting, så snart lånaftalen var underskrevet.
  • 20:03 - 20:07
    Husk hvad "Modern Money Mechanics" forklarede omkring lån.
  • 20:07 - 20:12
    "Det de gør, når de foretager udlån, er at godtage pantebrev i bytte for penge.
  • 20:12 - 20:15
    Reserver forbliver uændret ved udlån.
  • 20:15 - 20:20
    Men indskud udgør nye tillæg til de totale indskud i banksystemet."
  • 20:20 - 20:24
    Med andre ord, bliver pengene ikke taget fra deres eksisterende værdier.
  • 20:24 - 20:28
    Banken opfinder dem simpelthen, uden selv at sætte noget på spil -
  • 20:28 - 20:31
    - udover en teoretisk forpligtelse på papir.
  • 20:31 - 20:36
    Eftersom retssagen skred frem, indtog bankens direktør vidnestolen, -
  • 20:36 - 20:39
    - og dommeren skrev i sin personlige notits følgende: -
  • 20:39 - 20:44
    - "anklagede, bankdirektør Morgan, indrømmede i forening med The Federal Reserve Bank, -
  • 20:44 - 20:49
    - at have skabt pengene ved en notits i sin bogføring.
  • 20:49 - 20:53
    Pengene fandtes ikke før de skabte dem, og hr. Morgan indrømmede også, -
  • 20:53 - 20:58
    - at ingen lov eksisterede i USA, som gav ham retten til at gøre dette.
  • 20:58 - 21:03
    En lovgyldig hensynsfuldhed skal findes og fremføres for at understøtte gældsbeviset.
  • 21:03 - 21:06
    Juryen kom frem til, at der ikke var nogen lovgyldig hensynsfuldhed, og jeg er enig."
  • 21:06 - 21:12
    Han tilføjede også ret poetisk: "Kun Gud kan skabe noget værdifuldt ud af ingenting."
  • 21:12 - 21:20
    Med disse afsløringer, måtte retten afslå bankens overtagelse af Daly's hjem.
  • 21:20 - 21:23
    Betydningen af domstolens afgørelse er enorm.
  • 21:23 - 21:25
    For hver gang du låner penge af en bank, -
  • 21:25 - 21:29
    - ligegyldigt om du tager lån i ejendom eller bruger dit kreditkort, -
  • 21:29 - 21:35
    - er de penge du får ikke blot forfalskede, det er en ulovlig form for "hensynsfuldhed".
  • 21:35 - 21:38
    Derfor kan aftalen om at betale pengene tilbage annulleres -
  • 21:38 - 21:42
    - for banken ejede ikke pengene til at starte med.
  • 21:42 - 21:46
    Uheldigvis bliver sådanne juridiske opfattelser undertrykt og ignoreret, -
  • 21:46 - 21:51
    - og spillet, hvor rigdom og gæld konstant skifter ejermand, fortsætter.
  • 21:51 - 21:57
    Dette leder os til det ultimative spørgsmål: Hvorfor?
  • 21:57 - 22:01
    Under den amerikanske borgerkrig omgik Præsident Lincoln de højt forrentede lån -
  • 22:01 - 22:07
    - som blev tilbudt af de europæiske banker og valgte at gøre hvad grundlæggerne talte for -
  • 22:07 - 22:12
    - hvilket var at oprette en selvstændig valuta med gældfri struktur.
  • 22:12 - 22:16
    Den kaldtes "The Greenback".
  • 22:16 - 22:20
    Kort tid efter denne foranstaltning, cirkulerede et internt dokument -
  • 22:20 - 22:24
    - blandt private britiske og amerikanske bankgrupper, som fastslog: -
  • 22:24 - 22:29
    "... slaveri er det, at eje arbejdskraft, og medfører plejen af arbejderne, -
  • 22:29 - 22:35
    - mens den europæiske idé er, at kapital skal kontrollere arbejdskraften gennem lønninger.
  • 22:35 - 22:38
    Dette kan gøres, ved at kontrollere pengene.
  • 22:38 - 22:43
    Vi kan ikke tillade "The Greenback" ... eftersom vi ikke kan kontrollere den."
  • 22:43 - 22:44
    - "The Hazard Circular" - Juli 1882
  • 22:44 - 22:48
    "Fractional-reserve"-metoden udført af centralbanken, -
  • 22:48 - 22:52
    - som har spredt sin praksis til størstedelen af banker i verden, -
  • 22:52 - 22:59
    - er faktisk et system for moderne slaveri.
  • 22:59 - 23:03
    Tænk over det. Penge er skabt ud af gæld.
  • 23:03 - 23:06
    Og hvad gør folk, når de er i gæld?
  • 23:06 - 23:09
    De underkastes til ansættelse, for at betale gælden af.
  • 23:09 - 23:16
    Men hvis penge kun kan skabes ud fra lån, hvordan kan samfundet så være gældfrit?
  • 23:16 - 23:19
    Det kan det ikke, og det er pointen.
  • 23:19 - 23:23
    Og det er frygten for at miste værdier, forbundet med kampen for at følge med, -
  • 23:23 - 23:27
    - i den evige gæld og inflation, som er indbygget i systemet, -
  • 23:27 - 23:32
    - sammensat med den uundgåelige mangel i selve pengeforsyningen, -
  • 23:32 - 23:36
    - skabt af de renter, som aldrig kan tilbagebetales -
  • 23:36 - 23:39
    - som sørger for at lønslaven står i kø... -
  • 23:39 - 23:43
    - ... løbende i trædemøllen, med millioner af andre.
  • 23:43 - 23:51
    Og driver i virkeligheden et imperium, som kun gavner eliten i toppen af pyramiden.
  • 23:51 - 23:56
    For når dagen er omme, hvem arbejder du så egentlig for?
  • 23:56 - 24:01
    Bankerne. Penge bliver skabt i banken, og vil altid ende i banken.
  • 24:01 - 24:08
    De er de sande herskere, sammen med de selskaber og regeringer, de støtter.
  • 24:08 - 24:12
    Fysisk slaveri kræver, at folket får mad og husly.
  • 24:12 - 24:18
    Økonomisk slaveri kræver, at folket sørger for deres egen mad og husly.
  • 24:18 - 24:23
    Det er et af de mest geniale svindelnumre nogensinde opfundet til social manipulation -
  • 24:23 - 24:28
    - og kernen af det, er en usynlig krig mod befolkningen.
  • 24:28 - 24:32
    Gæld er våbnet, som bliver brugt til at erobre samfund og gøre dem til slaver.
  • 24:32 - 24:37
    Og renter er den primære ammunition.
  • 24:37 - 24:41
    Og mens flertallet går omkring uden at ænse denne realitet, -
  • 24:41 - 24:45
    - fortsætter bankerne det aftalte spil med selskaber og regeringer, -
  • 24:45 - 24:49
    - som gælder om at udvikle og udbrede deres taktikker for økonomisk krigsførelse.
  • 24:49 - 24:55
    De udklækker nye baser, såsom Verdensbanken, og den internationale valutafond (IMF).
  • 24:55 - 25:07
    Alt imens de opfinder en ny slags soldat. Fødslen af 'den økonomiske lejemorder'.
  • 25:07 - 25:09
    Del 2
  • 25:09 - 25:12
    "Der er to måder at erobre og slavegøre en nation på. Det ene er ved sværdet.
  • 25:12 - 25:14
    - Den anden er med gæld." - John Adams - 1735-1826.
  • 25:14 - 25:17
    Vi økonomiske lejemordere har været ansvarlige for at skabe -
  • 25:17 - 25:20
    - dette første, virkeligt globale imperium.
  • 25:20 - 25:27
    Og vi arbejdede på mange forskellige måder.
  • 25:27 - 25:32
    Den mest almindelige fremgangsmåde er, at identificere et land der har resurser, -
  • 25:32 - 25:34
    - som vores selskaber begærer. For eksempel olie.
  • 25:34 - 25:40
    Så arrangeres et stort lån til det land fra Verdensbanken eller en søsterorganisation.
  • 25:40 - 25:42
    Men pengene går faktisk aldrig til landet.
  • 25:42 - 25:46
    I stedet går de til vores store selskaber, som skal bygge infrastrukturen i det land.
  • 25:46 - 25:49
    Elværker, industrielle anlæg og havne.
  • 25:49 - 25:53
    Ting som gavner få rige folk i det land, udover vores selskaber.
  • 25:53 - 25:56
    Men de ting hjælper slet ikke størstedelen af befolkningen.
  • 25:56 - 26:00
    Dog står hele landets folk tilbage med en kæmpe gæld.
  • 26:00 - 26:05
    Så stor en gæld, at de ikke kan betale den, og det er en del af planen.
  • 26:05 - 26:09
    På et tidspunkt går vi så tilbage til dem og siger: "Hør her, I skylder en masse penge, -
  • 26:09 - 26:14
    - og kan ikke betale jeres gæld, så I må sælge jeres olie rigtig billigt."
  • 26:14 - 26:17
    "Lad os bygge en militærbase i jeres land."
  • 26:17 - 26:21
    Eller: "Send tropper ned for at støtte vores", til et sted i verden som Irak.
  • 26:21 - 26:23
    Eller: "Stem til vores fordel ved det næste FN-møde."
  • 26:23 - 26:31
    For at få deres elværker og kloakanlæg privatiseret og solgt til USA's selskaber -
  • 26:31 - 26:33
    - eller andre multinationale selskaber.
  • 26:33 - 26:35
    Det breder sig hastigt.
  • 26:35 - 26:39
    Det er typisk for hvordan IMF og Verdensbanken virker.
  • 26:39 - 26:42
    De sætter et land i en så stor gæld, at de ikke kan betale tilbage.
  • 26:42 - 26:47
    Og tilbyder så at genfinansiere den gæld, hvor landet betaler endnu større renter.
  • 26:47 - 26:54
    Og forlanger så at få "noget for noget", som kaldes en betinget godtgørelse.
  • 26:54 - 26:58
    Hvilket dybest set betyder, at de skal sælge deres resurser, -
  • 26:58 - 27:02
    - inklusiv mange af deres samfundsbetalte institutioner og offentlige foretagender, -
  • 27:02 - 27:05
    - nogle gange deres skolesystemer, deres kriminalsystemer, -
  • 27:05 - 27:09
    - og deres forsikringsselskaber til udenlandske selskaber.
  • 27:09 - 27:16
    Det er en skrue uden ende.
  • 27:16 - 27:20
    Det som startede de økonomiske lejemordere, begyndte i de tidlige 50'ere, -
  • 27:20 - 27:24
    - da Mossadegh blev demokratisk valgt i Iran.
  • 27:24 - 27:29
    Han blev anset for at være demokratiets håb i mellemøsten og var årets mand i "Time."
  • 27:29 - 27:33
    Men en af de ting han kørte sin kampagne på, -
  • 27:33 - 27:40
    - var at udenlandske olieselskaber skulle betale højere priser for at eksportere olie.
  • 27:40 - 27:44
    At det iranske folk skulle få nytte af deres egen olie. Mærkværdig politik.
  • 27:44 - 27:46
    Det kunne vi selvfølgelig ikke lide.
  • 27:46 - 27:51
    Men vi var bange for at gøre, som vi normalt gjorde, hvilket var at sætte militæret ind.
  • 27:51 - 27:58
    I stedet sendte vi én CIA agent ind, Kermit Roosevelt, Teddy Roosevelts slægtning.
  • 27:58 - 28:02
    Kermit gik ind med et par millioner dollars og var meget dygtig og effektiv.
  • 28:02 - 28:07
    Og efter kort tid fik han Mossadegh væltet.
  • 28:07 - 28:12
    Og fik den iranske shah til at erstatte ham, som var bedst for interesserne i olie.
  • 28:12 - 28:15
    Det var ekstremt effektivt.
  • 28:15 - 28:18
    Oprør i Iran.
  • 28:18 - 28:20
    Pøbelen marcherer gennem Teheran.
  • 28:20 - 28:26
    Officer råber, at Mossadegh har overgivet sig og hans diktatorstyre i Iran er endt.
  • 28:26 - 28:32
    Billeder af shahen bliver vist i gaderne mens den generelle indstilling drejer 180 grader.
  • 28:32 - 28:34
    Shahen velkommes hjem.
  • 28:34 - 28:41
    Hjemme i USA, Washington, var folk begejstrede over hvor let og billigt det var.
  • 28:41 - 28:47
    Og det åbnede en helt ny måde at manipulere lande og skabe imperier på.
  • 28:47 - 28:52
    Det eneste problem med Roosevelt var, at han var en CIA-agent med Id-kort.
  • 28:52 - 28:56
    Hvis han var blevet fanget, kunne udfaldene have været ret alvorlige.
  • 28:56 - 29:00
    Så det blev hurtigt besluttet, at bruge private konsulenter, -
  • 29:00 - 29:05
    - at dirigere pengene igennem Verdensbanken eller IMF og lignende.
  • 29:05 - 29:09
    For at få folk som mig, der arbejdede for private virksomheder.
  • 29:09 - 29:22
    Således at hvis vi blev fanget, ville det ikke få nogen betydning for regeringen.
  • 29:22 - 29:28
    Da Àrbentz blev præsident af Guatemala, var landet underlagt "United Fruit Company", -
  • 29:28 - 29:30
    - de store internationale selskaber.
  • 29:30 - 29:35
    Og Àrbentz kørte sin kampagne på at give landområderne tilbage til befolkningen.
  • 29:35 - 29:42
    Han overtog magten og indførte regulativer, som gav landrettighederne tilbage til folket.
  • 29:42 - 29:44
    Det brød "United Fruit Company" sig ikke om.
  • 29:44 - 29:49
    De hyrede et propaganda-firma til at føre en kæmpe kampagne i USA -
  • 29:49 - 29:55
    - for at overbevise folket, pressen og kongressen om,
  • 29:55 - 29:57
    - at Àrbentz arbejdede for Sovjetunionen.
  • 29:57 - 30:03
    Og at hvis vi lod ham blive ved magten, ville sovjetterne have fodfæste på vores halvkugle.
  • 30:03 - 30:09
    Det var noget alle frygtede på daværende tidspunkt. Kommunismens skræk.
  • 30:09 - 30:14
    For at gøre en lang historie kort, var resultatet af denne kampagne, -
  • 30:14 - 30:18
    - at CIA og militæret engagerede sig for at fjerne denne mand.
  • 30:18 - 30:23
    Og det gjorde vi faktisk. Vi sendte fly, soldater og håndlangere af sted.
  • 30:23 - 30:26
    Vi satte alt ind for at fjerne ham, og fik det gjort.
  • 30:26 - 30:28
    Og så snart han blev fjernet fra embedet, -
  • 30:28 - 30:34
    - fik hans efterfølger igen overdraget alt til de store internationale selskaber.
  • 30:34 - 30:40
    Inklusiv "United Fruit Company."
  • 30:40 - 30:45
    Ecuador havde i mange år været styret af diktatorer som støttede USA -
  • 30:45 - 30:47
    - og mange af dem havde været brutale.
  • 30:47 - 30:50
    Det blev besluttet at lave et demokratisk valg.
  • 30:50 - 30:52
    Jaime Roldós stillede op til pladsen i embedet.
  • 30:52 - 31:00
    Hans primære mål som præsident var, at sikre Ecuadors resurser som hjælp til landets folk.
  • 31:00 - 31:06
    Og han vandt stort. Med flere stemmer end nogensinde før i Ecuadors historie.
  • 31:06 - 31:08
    Han begyndte så at indføre disse regulativer -
  • 31:08 - 31:12
    - for at sikre sig, at profitter fra olie gik til at hjælpe folket.
  • 31:12 - 31:15
    Det kunne vi ikke lide i USA.
  • 31:15 - 31:20
    Jeg blev sendt ned som en af flere økonomiske lejemordere for at omvende Roldós -
  • 31:20 - 31:27
    - for at bestikke ham. Fortalte ham, at han kunne blive rig hvis han spillede med -
  • 31:27 - 31:33
    - men hvis han fortsatte med den politik han havde lovet, ville han ryge ud.
  • 31:33 - 31:40
    Det ville han ikke høre på. Han blev myrdet.
  • 31:40 - 31:43
    Så snart flyet styrtede ned, blev hele området spærret af.
  • 31:43 - 31:49
    De eneste med adgang var USA's militær fra en nær base. Og lidt af Ecuadors militær.
  • 31:49 - 31:54
    Da en efterforskning blev sat i gang, døde to af nøglevidnerne i biluheld, -
  • 31:54 - 31:57
    - inden de kunne afgive vidneudsagn.
  • 31:57 - 32:02
    Der foregik en masse sære ting omkring attentatet på Jaime Roldós.
  • 32:02 - 32:09
    Jeg har ingen tvivl, som de fleste der har kigget på sagen, om at det var et attentat.
  • 32:09 - 32:12
    Og med min stilling som økonomisk lejemorder, forventede jeg hele tiden -
  • 32:12 - 32:15
    - at der skulle ske noget med Jaime. Om det blev et statskup eller et attentat -
  • 32:15 - 32:27
    - vidste jeg ikke, men han skulle fjernes for han ville ikke lade sig korrumpere.
  • 32:27 - 32:33
    Omar Torrijos, præsidenten af Panama, var en af de personer jeg syntes bedst om.
  • 32:33 - 32:37
    Han var en meget karismatisk mand, som virkelig ville hjælpe sit land.
  • 32:37 - 32:40
    Og da jeg prøvede at bestikke ham, sagde han: -
  • 32:40 - 32:51
    "John, jeg har ikke brug for pengene. Det jeg behøver er at mit land bliver behandlet fair.
  • 32:51 - 32:56
    Jeg har brug for, at USA betaler sin gæld til mit folk, for alt hvad I har ødelagt her -
  • 32:56 - 32:58
    Jeg har behov for at være i en position, -
  • 32:58 - 33:01
    - hvor jeg kan hjælpe andre latin-amerikanske lande med at vinde deres uafhængighed.
  • 33:01 - 33:08
    Og blive fri for nordens forfærdelige nærvær, som bliver brugt til at udnytte os groft.
  • 33:08 - 33:13
    Jeg bliver nødt til at få Panama-kanalen tilbage i hænderne på Panamas folk.
  • 33:13 - 33:18
    Dét er, hvad jeg vil have. Så lad være med at prøve at bestikke mig."
  • 33:18 - 33:24
    Det var '81. Og i maj blev Jaime Roldós myrdet.
  • 33:24 - 33:29
    Omar var meget opmærksom på dette. Han samlede sin familie, og sagde: -
  • 33:29 - 33:36
    - "Jeg bliver formentlig den næste. Men det er okay, for jeg har gjort det jeg kom for.
  • 33:36 - 33:40
    - Jeg har genvundet kanalen. Den tilhører atter os."
  • 33:40 - 33:46
    Han havde lige afsluttet forhandlingerne med Jimmy Carter.
  • 33:46 - 33:52
    I juni samme år, kun få måneder senere, røg han også ned i et flystyrt.
  • 33:52 - 33:57
    Hvilket der ikke er noget spørgsmål om blev udført af CIA-sponsorerede håndlangere.
  • 33:57 - 34:01
    For at nævne nogle af beviserne, havde en af Torrijos' livvagter -
  • 34:01 - 34:15
    - givet ham en båndoptager, lige inden han gik ombord på flyet, som indeholdt en bombe.
  • 34:15 - 34:21
    Jeg synes det er interessant hvordan systemet har fortsat på samme måde år efter år -
  • 34:21 - 34:24
    - bortset fra at de økonomiske lejemordere bliver bedre og bedre.
  • 34:24 - 34:29
    Nu sker ting som det, der for nyligt foregik i Venezuela.
  • 34:29 - 34:32
    I 1998 bliver Hugo Chavez valgt som præsident.
  • 34:32 - 34:36
    Bag ham var en lang række præsidenter som havde været bundkorrupte, -
  • 34:36 - 34:42
    - og som faktisk har ødelagt landets økonomi. Chavez blev valgt ind midt i alt det.
  • 34:42 - 34:44
    Chavez sagde USA imod.
  • 34:44 - 34:52
    Og han gjorde det ved at forlange, at Venezuelas olie kom venezuelanerne til gode.
  • 34:52 - 34:55
    Det var vi ikke glade for i USA.
  • 34:55 - 34:59
    Så i 2002 blev statskuppet iværksat -
  • 34:59 - 35:09
    - hvorved hverken jeg eller befolkningen er i tvivl om, at CIA stod bag.
  • 35:09 - 35:14
    Det statskuppet blev fremkaldt af, var meget lignende det Roosevelt havde gjort i Iran -
  • 35:14 - 35:18
    - ved at betale folk for at marchere i gaderne for at protestere og gøre oprør -
  • 35:18 - 35:21
    - og sige at denne Chavez er meget upopulær.
  • 35:21 - 35:29
    Hvis du får et par tusinde mennesker til det, kan tv få det til at ligne hele landet.
  • 35:29 - 35:32
    Og tingene begynder at brede sig hastigt.
  • 35:32 - 35:34
    Undtaget i Chaves' tilfælde.
  • 35:34 - 35:40
    Han var så smart og folket stod så stærkt bag ham, at de overvandt det.
  • 35:40 - 35:49
    Det var et fænomenalt tidspunkt i Latinamerikas historie.
  • 35:49 - 35:55
    Irak er faktisk et perfekt eksempel på, hvordan hele systemet fungerer.
  • 35:55 - 35:57
    Vi økonomiske lejemordere er dem, som bliver sat ind først -
  • 35:57 - 36:00
    - for at prøve at fordærve regeringerne.
  • 36:00 - 36:02
    Og får dem til at acceptere disse kæmpe lån -
  • 36:02 - 36:05
    - hvilke vi så bruger som magtfaktor for egentlig at eje dem.
  • 36:05 - 36:09
    Hvis vi fejler, som jeg gjorde i Panama med Omar Torrijos -
  • 36:09 - 36:14
    - og i Ecuador med Jaime Roldós, mænd som nægter at lade sig bestikke, -
  • 36:14 - 36:16
    - så er anden instans håndlangerne.
  • 36:16 - 36:20
    Håndlangerne vælter enten regeringen eller myrder lederen.
  • 36:20 - 36:24
    Når det sker træder den nye regering ind og gør som der bliver sagt -
  • 36:24 - 36:27
    - for den nye præsident ved, hvad der vil ske, hvis han ikke gør.
  • 36:27 - 36:31
    I Iraks tilfælde fejlede begge forsøg.
  • 36:31 - 36:34
    Økonomiske lejemordere kunne ikke nå ind til Saddam Hussein.
  • 36:34 - 36:38
    Vi prøvede meget ihærdigt, og forsøgte at få ham til at lave samme handel som -
  • 36:38 - 36:41
    - "House of Saud" var gået med til i Saudi Arabien.
  • 36:41 - 36:44
    Men det ville han ikke acceptere. Så håndlangerne gik ind for at fjerne ham -
  • 36:44 - 36:47
    - men det lykkedes dem ikke. Hans sikkerhed var meget god.
  • 36:47 - 36:54
    Han havde nemlig før arbejdet for CIA, hyret til at myrde en tidligere præsident i Irak.
  • 36:54 - 36:56
    Og fejlede. Men han kendte systemet.
  • 36:56 - 37:02
    I '91 sendte vi så tropperne ind, for at fjerne det irakiske militær.
  • 37:02 - 37:06
    Vi gik ud fra, at Saddam ville blive overtalt på det tidspunkt.
  • 37:06 - 37:10
    Vi kunne selvfølgelig have fjernet ham i samme omgang, men det ville vi ikke.
  • 37:10 - 37:14
    Han er den type magtfuld mand, vi synes om. Han kontrollerer sit folk.
  • 37:14 - 37:17
    Vi tænkte at han kunne kontrollere kurderne og holde iranerne ved deres grænse, -
  • 37:17 - 37:22
    - og fortsætte med at pumpe olie for os. Vi troede han ville give efter uden militær.
  • 37:22 - 37:26
    De økonomiske lejemordere gik så tilbage ind i 90'erne uden succes.
  • 37:26 - 37:29
    Havde de haft succes, ville han stadig styre landet.
  • 37:29 - 37:33
    Vi ville sælge ham alle de jetjagere og alt andet han ønsker.
  • 37:33 - 37:37
    Men det lykkedes dem altså ikke. Håndlangerne kunne heller ikke fjerne ham.
  • 37:37 - 37:42
    Så endnu en gang blev militæret sendt ind, denne gang for at fuldføre jobbet -
  • 37:42 - 37:48
    - og fik i processen skabt os nogle vældigt indbringende bygningsaftaler.
  • 37:48 - 37:55
    At genopbygge et land vi faktisk ødelagde er en ret god aftale hvis man ejer byggefirmaer.
  • 37:55 - 37:58
    Irak viser altså de tre stadier.
  • 37:58 - 38:02
    De økonomiske lejemordere fejlede dernede. Håndlangerne fejlede dernede.
  • 38:02 - 38:09
    Og som en sidste foranstaltning, går militæret ind.
  • 38:09 - 38:13
    På den måde har vi skabt et imperium. Men vi har gjort det meget diskret.
  • 38:13 - 38:15
    Det er holdt hemmeligt.
  • 38:15 - 38:17
    Alle tidligere imperier blev bygget ved hjælp af militæret.
  • 38:17 - 38:19
    Alle vidste de blev bygget.
  • 38:19 - 38:25
    Briterne, franskmændene, tyskerne, romerne og grækerne vidste det alle og var stolte.
  • 38:25 - 38:31
    De havde altid en undskyldning, som at sprede civilisationen eller sprede en religion.
  • 38:31 - 38:38
    Men alle var klar over det. Det er vi ikke. Størstedelen af folket i USA ved ikke -
  • 38:38 - 38:42
    - at vi lever af fordelene fra et smug-imperium.
  • 38:42 - 38:48
    At der i dag er mere slaveri end nogensinde før.
  • 38:48 - 38:52
    Man må så spørge sig selv, hvis verden er et imperium, hvem er så kejseren?
  • 38:52 - 38:58
    Tydeligvis er USA's præsidenter ikke kejsere. En kejser er en som ikke vælges til posten, -
  • 38:58 - 39:02
    - ikke tjener en begrænset periode og ikke rapporterer til nogen.
  • 39:02 - 39:06
    Så vore præsidenter kan ikke betegnes sådan.
  • 39:06 - 39:09
    Men vi har noget, som jeg anser for, at være en kejsers tilsvarende.
  • 39:09 - 39:12
    Det er hvad jeg kalder "Corporatocracy"
  • 39:12 - 39:17
    "Corporatocracy" er en gruppe individer, som leder vores største selskaber.
  • 39:17 - 39:21
    Og de optræder faktisk som kejser af dette imperium.
  • 39:21 - 39:26
    De kontrollerer vores medier, enten gennem direkte ejerskab eller reklame.
  • 39:26 - 39:31
    De kontrollerer de fleste af vore politikere fordi de finansierer deres kampagner -
  • 39:31 - 39:36
    - enten gennem deres selskaber eller personlige bidrag som kommer fra selskaberne.
  • 39:36 - 39:41
    De er ej valgt ind, tjener ikke en begrænset periode og står ej til ansvar overfor nogen.
  • 39:41 - 39:44
    Og i selve toppen af "Corporatocracy", kan man ikke skelne mellem -
  • 39:44 - 39:50
    - om en person arbejder for private selskaber eller regeringen, for de skifter hele tiden.
  • 39:50 - 39:53
    Så du har en mand, som på det ene tidspunkt er formand for -
  • 39:53 - 39:58
    - et stort bygningsfirma som "Halliburton", og det næste er han USA's vicepræsident, -
  • 39:58 - 40:00
    - eller præsidenten i oliebranchen.
  • 40:00 - 40:04
    Det er sådan, uanset om der er demokrater eller republikanere i embedet.
  • 40:04 - 40:07
    De bevæger sig frem og tilbage gennem svingdøren.
  • 40:07 - 40:13
    På en måde er vores regering ofte usynlig, -
  • 40:13 - 40:17
    - og dens politikker udføres af vores selskaber på et eller andet niveau.
  • 40:17 - 40:24
    Men så igen, regeringens politikker er udarbejdet af "Corporatocracy" -
  • 40:24 - 40:26
    - og fremført for regeringen, hvor de så bliver regeringens politik -
  • 40:26 - 40:30
    - så det er et meget bekvemt forhold.
  • 40:30 - 40:32
    Det er ikke konspirationsteorier.
  • 40:32 - 40:36
    Disse mennesker behøver ikke mødes for at lægge planer.
  • 40:36 - 40:40
    De arbejder alle under én primær forudsætning.
  • 40:40 - 40:51
    De skal maksimere profit uden hensyn til sociale og miljømæssige bekostninger.
  • 40:51 - 40:54
    Manipuleringen som "Corporatocracy" står bag, -
  • 40:54 - 41:01
    - ved at styrte regeringer og gøre brug af gæld og bestikkelse, kaldes "globalisering".
  • 41:01 - 41:06
    Præcis som centralbanken fastholder det amerikanske folk i truet tjenestearbejde, -
  • 41:06 - 41:09
    - gennem evig gæld, inflation og rente, -
  • 41:09 - 41:14
    - udfylder IMF og Verdensbanken den rolle på verdensplan.
  • 41:14 - 41:16
    Det grundlæggende svindelnummer er simpelt.
  • 41:16 - 41:19
    Man sætter et land i gæld, enten ved egen ubetænksomhed -
  • 41:19 - 41:22
    - eller ved at bestikke lederen af det land.
  • 41:22 - 41:26
    Derefter indføres betingelser eller reguleringer, -
  • 41:26 - 41:30
    - som ofte indeholder følgende:
  • 41:30 - 41:31
    Devaluering af valutaen.
  • 41:31 - 41:35
    Når en valuta falder i værdi, sker det samme med alt der er afhængig af den.
  • 41:35 - 41:43
    Det gør nationale resurser tilgængelige for røveriske lande, til en brøkdel af værdien.
  • 41:43 - 41:45
    Store beskæringer i bidragene til social velfærd.
  • 41:45 - 41:48
    Disse inkluderer som regel undervisning og sundhedsvæsenet, -
  • 41:48 - 41:51
    - hvilket bringer samfundets velvære og pålidelighed i fare -
  • 41:51 - 41:55
    - og gør befolkningen udsat for udnyttelse.
  • 41:55 - 41:57
    Privatisering af statsejede virksomheder.
  • 41:57 - 42:00
    Dette betyder, at systemer som er socialt vigtige, -
  • 42:00 - 42:04
    - kan opkøbes af udenlandske selskaber, og reguleres for profit.
  • 42:04 - 42:09
    For eksempel insisterede Verdensbanken, i år 1999, på at den bolivianske regering -
  • 42:09 - 42:13
    - skulle sælge den offentlige vandforsyning for sin tredje største by, -
  • 42:13 - 42:17
    - til en underafdeling af det amerikanske selskab "Bechtel".
  • 42:17 - 42:23
    Da det skete blev vandregningerne, til det allerede fattige folk, skudt i vejret.
  • 42:23 - 42:32
    Det var først da folket gjorde regulært oprør at "Bechtel"-kontrakten blev annulleret.
  • 42:32 - 42:34
    Så er der frihandel over landegrænser.
  • 42:34 - 42:40
    Eller åbningen af økonomien, ved at fjerne restriktioner på udenlandsk handel.
  • 42:40 - 42:43
    Dette tillader en række af grove økonomiske udnyttelser, -
  • 42:43 - 42:48
    - som for eksempel tværnationale firmaer, der indfører egne masseproducerede produkter -
  • 42:48 - 42:53
    - og undergraver den oprindelige produktion og ødelægger den lokale økonomi.
  • 42:53 - 42:58
    For eksempel Jamaica, der efter at have taget imod lån og betinget godtgørelse -
  • 42:58 - 43:02
    - fra Verdensbanken, mistede sine største markeder for afgrøder, -
  • 43:02 - 43:05
    - grundet konkurrence med vestlig import.
  • 43:05 - 43:07
    I dag er utallige bønder arbejdsløse -
  • 43:07 - 43:12
    - da de ikke er i stand til at konkurrere med de store selskaber.
  • 43:12 - 43:14
    En anden variation er, oprettelsen af -
  • 43:14 - 43:20
    - flere uregulerede inhumane fabrikker, der tilsyneladende går ubemærket hen.
  • 43:20 - 43:24
    Der udnytter den påtvungne økonomiske nød.
  • 43:24 - 43:29
    Grundet ophævelsen af produktionskontrollen er miljøødelæggelse uundgåeligt, -
  • 43:29 - 43:34
    - da et lands resurser ofte bliver misbrugt af de tarvelige selskaber -
  • 43:34 - 43:38
    - mens de bevidst producerer store mængder forurening.
  • 43:38 - 43:43
    Det største miljømæssige sagsanlæg i verdenshistorien, bliver i dag ført -
  • 43:43 - 43:49
    - på vegne af 35.000 ecuadorianere imod "Texaco", -
  • 43:49 - 43:54
    - som nu er ejet af "Chevron", men sagen drejer sig om handlinger foretaget af Texaco.
  • 43:54 - 44:01
    Det er anslået at være mere end 18 gange den forurening "Exxon" dumpede ved Alaskas kyst.
  • 44:01 - 44:06
    I Ecuadors tilfælde var det ikke en ulykke. Olieselskaberne gjorde det med hensigt på -
  • 44:06 - 44:12
    - at spare penge, hellere end at arrangere en ordentlig bortskaffelse.
  • 44:12 - 44:17
    Et hurtigt øjekast på protokollen over Verdensbankens handlinger afslører -
  • 44:17 - 44:20
    - at den institution, som for offentligheden hævder at hjælpe fattige lande -
  • 44:20 - 44:24
    - med at udvikle sig og lette fattigdommen, tværtimod har forøget -
  • 44:24 - 44:27
    - fattigdom og klasseskel, alt imens virksomhedsindtægter rammer skyerne.
  • 44:27 - 44:32
    I år 1960 var indkomstforskellen mellem femtedelen af verdensbefolkningen i -
  • 44:32 - 44:38
    - de rigeste lande mod femtedelen i de fattigste lande 30:1.
  • 44:38 - 44:42
    I år 1998 var det 74:1.
  • 44:42 - 44:47
    Mens det globale bruttonationalprodukt steg 40% mellem 1970 og 1985, -
  • 44:47 - 44:51
    - blev fattigdommen faktisk forhøjet med 17% -
  • 44:51 - 45:00
    - og fra 1985 til 2000 levede 18% flere for under $1 om dagen.
  • 45:00 - 45:05
    Selv "Joint Economic Committee" i USA's kongres indrømmede, -
  • 45:05 - 45:10
    - at der er mindst 40% chance for succes i alle af Verdensbankens projekter.
  • 45:10 - 45:15
    I de sene 60'ere gav Verdensbanken store lån til Ecuador.
  • 45:15 - 45:20
    Gennem de følgende 30 år, steg fattigdommen fra 50% til 70%.
  • 45:20 - 45:24
    Underbeskæftigelse eller arbejdsløshed steg fra 15% til 70%.
  • 45:24 - 45:29
    Befolkningens gæld voksede fra $240 millioner til $60 milliarder.
  • 45:29 - 45:36
    Samtidig faldt antallet af resurser, der tildeltes de fattige, fra 20% til 6%.
  • 45:36 - 45:47
    I år 2000 blev Ecuador nødt til at bruge 50% af sit nationale budget, på at betale gæld.
  • 45:47 - 45:52
    Det er vigtigt at forstå, at Verdensbanken rent faktisk er en amerikansk bank -
  • 45:52 - 45:54
    - som støtter amerikanske interesser.
  • 45:54 - 46:00
    USA har nemlig vetoret over beslutninger, fordi de bidrager med mest kapital.
  • 46:00 - 46:02
    Og hvor fik de disse penge fra?
  • 46:02 - 46:09
    De blev skabt ud af den blå luft, gennem "fractional-reserve"-banksystemet.
  • 46:09 - 46:14
    På listen over verdens 100 største økonomier, baseret på årligt bruttonationalprodukt, -
  • 46:14 - 46:19
    - er 51 af dem selskaber. 47 af de 51 oprinder i Amerika.
  • 46:19 - 46:26
    Walmart, General Motors og Exxon er stærkere økonomisk end Saudi Arabien, -
  • 46:26 - 46:32
    - Polen, Norge, Sydafrika, Finland, Indonesien og mange andre.
  • 46:32 - 46:36
    Og i takt med at beskyttende handelsgrænser bliver nedbrudt, -
  • 46:36 - 46:40
    - bliver valutaer sammenlagt og manipuleret på flydende markeder, -
  • 46:40 - 46:45
    - og statsøkonomier bliver væltet til fordel for åben konkurrence og global kapitalisme, -
  • 46:45 - 46:50
    - udvides imperiet.
  • 46:50 - 47:00
    Du træder frem på dit lille tv og skråler op omkring Amerika og demokrati.
  • 47:00 - 47:05
    Der er ikke noget Amerika. Der er intet demokrati.
  • 47:05 - 47:16
    Der er ikke andet end 'IBM', 'ITT', 'ATnT', 'Dupont', 'Dow', 'Union Carbide' og 'Exxon'.
  • 47:16 - 47:20
    De er jordens nationer i dag.
  • 47:20 - 47:25
    Hvad tror du russerne taler om i statsrådet? Karl Marx?
  • 47:25 - 47:27
    De gør brug af deres lineære programmerings-diagrammer, -
  • 47:27 - 47:30
    - statistiske beslutningsteorier, minimax-løsninger, -
  • 47:30 - 47:32
    - og beregner sandsynlighederne for indtægt og udgift -
  • 47:32 - 47:35
    - ved deres transaktioner og investeringer, ligesom vi gør.
  • 47:35 - 47:40
    Vi lever ikke længere i en verden af nationer og ideologier.
  • 47:40 - 47:44
    Verden er en samling af selskaber, -
  • 47:44 - 47:54
    - som skånselsløst bliver dikteret af handelens uforanderlige love og vedtægter.
  • 47:54 - 47:59
    Verden er en forretning.
  • 47:59 - 48:02
    Integrationen af verden som en helhed, især med hensyn til økonomisk globalisering -
  • 48:02 - 48:05
    - og mytiske kvaliteter af "fritmarkeds"-kapitalisme, -
  • 48:05 - 48:08
    - repræsenterer kommulativt set et "imperium" i sin egen ret...
  • 48:08 - 48:11
    Få har været i stand til at undgå de "strukturelle justeringer" -
  • 48:11 - 48:13
    - og betingelser af Verdensbanken eller IMF og WTO's indvendinger.
  • 48:13 - 48:16
    Disse internationale finansielle institutioner bestemmer stadig, -
  • 48:16 - 48:19
    - dog utilstrækkeligt, hvad økonomisk globalisering betyder...
  • 48:19 - 48:23
    Globaliseringen er så magtfuld, at vi muligvis i vores livstid ser integrationen -
  • 48:23 - 48:26
    - af alle de nationale økonomier i verden til et globalt fritmarkeds-system.
  • 48:26 - 48:27
    Jim Garrison
  • 48:27 - 48:32
    Verden er ved at blive overtaget af få erhvervsmæssige magtfaktorer -
  • 48:32 - 48:35
    - som dominerer de naturlige resurser der sikrer vores overlevelse, -
  • 48:35 - 48:39
    - mens de kontrollerer pengene, som vi skal bruge for at få disse resurser.
  • 48:39 - 48:42
    Slutresultatet vil være verdensomspændt monopol -
  • 48:42 - 48:47
    - ikke baseret på menneskeliv men på økonomisk magt.
  • 48:47 - 48:53
    Og mens uligheden vokser, bliver flere og flere mennesker naturligvis desperate.
  • 48:53 - 48:57
    Det etablerede styre er således blevet tvunget til at finde på en ny måde -
  • 48:57 - 49:00
    - at tage sig af enhver, der modsætter sig systemet.
  • 49:00 - 49:03
    De lod derfor "terroristen" se dagens lys.
  • 49:03 - 49:06
    Ordet "terrorist" er udefinerbart -
  • 49:06 - 49:12
    - designet til enhver person eller gruppe, der modsætter sig systemet.
  • 49:12 - 49:15
    Dette må ikke forveksles med det fiktive "Al-Qaeda", -
  • 49:15 - 49:22
    - der faktisk var navnet på databasen for det amerikansk støttede "Mujahideen" i år 1980.
  • 49:22 - 49:24
    Sandheden er, der er ingen islamisk hær eller terrorgruppe kaldet "Al-Qaeda."
  • 49:24 - 49:26
    Og enhver godt informeret CIA agent ved det.
  • 49:26 - 49:29
    Men der findes en propaganda kampagne for at få folket til at tro -
  • 49:29 - 49:32
    - på tilstedeværelsen af en sådan eksistens.. Landet bag propagandaen er USA.
  • 49:32 - 49:33
    Pierre-Henry Bunel Tidligere fransk efterretnings agent.
  • 49:33 - 49:40
    I år 2007 blev forsvarsministeriet tildelt $161,8 milliarder -
  • 49:40 - 49:43
    - for den såkaldte globale "krig mod terror".
  • 49:43 - 49:46
    Ifølge det nationale anti-terrorismecenter, blev -
  • 49:46 - 49:53
    - i år 2004, næsten 2000 mennesker dræbt internationalt af formodede terrorhandlinger.
  • 49:53 - 49:56
    Ud af dem var 70 amerikanere.
  • 49:56 - 50:01
    Hvis vi bruger dette tal som gennemsnittet, hvilket er meget generøst, -
  • 50:01 - 50:09
    - er det interessant at bemærke, at dobbelt så mange dør af peanutallergi hvert år.
  • 50:09 - 50:15
    Den hyppigste dødsårsag i Amerika, er hjerte-kar-sygdom.
  • 50:15 - 50:19
    Hvert år tager det livet af 450.000 mennesker.
  • 50:19 - 50:26
    I 2007 tildelte regeringen næsten $3 milliarder til forskningen på dette område.
  • 50:26 - 50:32
    Det betyder at den amerikanske regering i 2007 brugte 54 gange så meget -
  • 50:32 - 50:36
    - på at forhindre terrorisme, som blev brugt på at forebygge sygdommen -
  • 50:36 - 50:46
    - som årligt dræber 6.600 gange flere mennesker end terrorisme.
  • 50:46 - 50:50
    Men eftersom "terrorisme" og "Al-Qaeda" vilkårligt præger -
  • 50:50 - 50:55
    - enhver nyhedsrapportering som relaterer det mindste til aktivisme mod USA's interesser -
  • 50:55 - 50:57
    - vokser myten.
  • 50:57 - 51:01
    Medio 2008 foreslog USA's justitsminister sågar, -
  • 51:01 - 51:06
    - at kongressen officielt skulle erklære krig mod fantasien.
  • 51:06 - 51:12
    For ikke at nævne, at USA's liste over terrorister at holde udkig med, -
  • 51:12 - 51:17
    - er oversteget 1 million mennesker i juli 2008.
  • 51:17 - 51:22
    Denne såkaldte form for anti-terror har intet med social beskyttelse at gøre, -
  • 51:22 - 51:29
    - men bevaring af det etablerede styre i den stigende anti-amerikanske indstilling, -
  • 51:29 - 51:32
    - både indenrigs og internationalt, -
  • 51:32 - 51:41
    - som berettiget bygger på den grådige virksomhedsudvidelse, der udnytter verdenen.
  • 51:41 - 51:45
    De sande terrorister i vores verden, mødes ikke ved kajen når det bliver midnat, -
  • 51:45 - 51:50
    - eller råber "Allah Akbar" før en voldelig gerning.
  • 51:50 - 51:54
    De sande terrorister i vores verden bærer jakkesæt til $5.000 -
  • 51:54 - 52:03
    - og arbejder i de højeste stillinger indenfor finans, regering og forretning.
  • 52:03 - 52:05
    Hvad gør vi?
  • 52:05 - 52:10
    Hvordan stopper vi et grådigt og korrupt system, som har en enorm magt og drivkraft?
  • 52:10 - 52:14
    Hvordan stopper vi denne afskyelige gruppementalitet, som ikke har medfølelse -
  • 52:14 - 52:18
    - for eksempelvis de millioner mennesker som er blevet slagtet i Irak og Afghanistan?
  • 52:18 - 52:27
    Bare for at "Corporatocracy" kan kontrollere energiresurser og produktion af opium.
  • 52:27 - 52:30
    Før år 1980 producerede Afghanistan 0% af verdens opium.
  • 52:30 - 52:35
    Efter at USA (CIA) støttede "Mujahideen" og vandt den soviet/afghanske krig, -
  • 52:35 - 52:39
    - producerede Afghanistan i 1986 40% af verdens heroin forsyning.
  • 52:39 - 52:44
    I år 1999 producerede de 80% af det totale marked.
  • 52:44 - 52:48
    Men så skete noget uventet...
  • 52:48 - 52:52
    Taliban overtog magten og i år 2000 havde de ødelagt de fleste af opiummarkerne.
  • 52:52 - 52:57
    Produktionen faldt fra 3000+ ton til kun 185 ton, dvs. en reduktion på 94%.
  • 52:57 - 53:04
    Den 9. september 2001, lå den fulde afghanske invasionsplan på præsident Bushs bord.
  • 53:04 - 53:09
    To dage efter fik de deres undskyldning.
  • 53:09 - 53:13
    I dag sørger den amerikansk kontrollerede opiumproduktion i Afghanistan, -
  • 53:13 - 53:17
    - for mere end 90% af verdens heroin og slår nye produktionsrekorder næsten hvert år.
  • 53:17 - 53:20
    Hvordan stopper vi et system fuldt af grådighed og korruption -
  • 53:20 - 53:26
    - som fordømmer fattige befolkninger til slaveri til de riges fordel.
  • 53:26 - 53:32
    Eller får ingeniører til at designe "falsk flag"-angreb for at manipulere?
  • 53:32 - 53:38
    Eller at generere indbyggede sociale processer, som bliver udnyttet.
  • 53:38 - 53:42
    Eller systematisk skærer ned på borgernes rettigheder -
  • 53:42 - 53:47
    - og krænker menneskerettigheder for at beskytte sig selv mod egne fejl og mangler.
  • 53:47 - 53:51
    Hvordan tager vi os af de adskillige skjulte institutioner, -
  • 53:51 - 53:55
    - som "The Council on Foreign Relations", Trilateral-kommissionen, Bilderberg-gruppen -
  • 53:55 - 54:00
    - og andre udemokratisk valgte grupper, som bag lukkede døre, -
  • 54:00 - 54:07
    - kontrollerer de politiske, finansielle, sociale og miljømæssige elementer i livet.
  • 54:07 - 54:13
    For at finde frem til svaret, må vi først lokalisere den grundlæggende årsag.
  • 54:13 - 54:19
    I virkeligheden er de egoistiske, korrupte, magt- og profitbaserede grupper -
  • 54:19 - 54:25
    - ikke den egentlige kilde til problemet. De er blot symptomer.
  • 54:25 - 54:27
    Del 3
  • 54:27 - 54:30
    Grådighed og konkurrence er ikke et resultat af menneskets uforanderlige temperament...
  • 54:30 - 54:34
    Grådighed og frygt for knaphed bliver faktisk skabt og forstærket...
  • 54:34 - 54:37
    Den direkte konsekvens er, at vi skal bekæmpe hinanden for at overleve.
  • 54:37 - 54:41
    - Bernard Lietaer - Det europæiske valutasystems grundlægger.
  • 54:41 - 54:49
    Mit navn er Jacque Fresco. Jeg er industriel designer og samfunds-konstruktør.
  • 54:49 - 54:53
    Jeg er dybt interesseret i samfund, og arbejder på at udvikle et system, -
  • 54:53 - 54:58
    - som kan være bæredygtigt. For alle mennesker.
  • 54:58 - 55:02
    For det første er ordet "korruption" en pengebaseret opfindelse.
  • 55:02 - 55:08
    Den frygtelige adfærd, som er nedbrydende i forhold til menneskers velvære.
  • 55:08 - 55:11
    Det er menneskelig adfærd vi har med at gøre.
  • 55:11 - 55:17
    Og menneskelig adfærd ser ud til at formes af de miljømæssige omstændigheder.
  • 55:17 - 55:23
    Hvis du blev opfostret af Seminole-indianere fra barnsben og aldrig har set andet -
  • 55:23 - 55:29
    - vil du besidde deres værdisystem. Det gælder for nationer så vel som individer.
  • 55:29 - 55:36
    Familier prøver at indoktrinere deres børn til deres specifikke tro og deres land -
  • 55:36 - 55:39
    - og får dem til at føle, at de er en del af det.
  • 55:39 - 55:44
    Og de sætter rammerne for et samfund, som de kalder "etableret".
  • 55:44 - 55:49
    De etablerer et perspektiv, som kan arbejdes ud fra, og stræber efter at bevare det.
  • 55:49 - 55:54
    Men alle samfund er egentlig under konstant udvikling, ikke etablerede.
  • 55:54 - 56:02
    Derfor bekæmpes nye idéer, som vil komme i vejen for etablissementet.
  • 56:02 - 56:07
    Regeringer prøver at bevare det, som sikrer dem magten.
  • 56:07 - 56:12
    Folk bliver ikke valgt ind i embedet for at lave om på tingene.
  • 56:12 - 56:15
    De bliver anbragt der, for at bevare tingene som de er.
  • 56:15 - 56:20
    Grundlaget for korruption er altså i vores samfund.
  • 56:20 - 56:24
    Lad mig gøre det klart: alle nationer er i bund og grund korrupte -
  • 56:24 - 56:28
    - for de stræber efter at bevare eksisterende institutioner.
  • 56:28 - 56:32
    Jeg vil ikke opretholde eller degradere nationer.
  • 56:32 - 56:40
    Kommunisme, socialisme, fascisme, kapitalisme og alle andre subkulturer er ens.
  • 56:40 - 56:45
    Dybest set er de alle korrupte.
  • 56:45 - 56:48
    Det mest fundamentale kendetegn ved vores sociale institutioner -
  • 56:48 - 56:55
    - er nøden til selvbevarelse. Virksomheder, religioner og regeringer -
  • 56:55 - 56:59
    - har først og fremmest den interesse, at bevare institutionen selv.
  • 56:59 - 57:06
    Eksempelvis ønsker olieselskaber alt andet, end at folket benytter nye energikilder -
  • 57:06 - 57:10
    - for det gør virksomheden mindre relevant for samfundet.
  • 57:10 - 57:15
    På samme måde var den kolde krig og Sovjetunionens kollaps i virkeligheden -
  • 57:15 - 57:23
    - en metode for at bevare USA's økonomiske herredømme, og sikre det for al fremtid.
  • 57:23 - 57:28
    Religioner fik folk til at føle skyld for naturlige tilbøjeligheder -
  • 57:28 - 57:33
    - og hævdede hver især, at de tilbød den eneste vej til frelse.
  • 57:33 - 57:38
    I centrum af institutionernes selvbevarelse, ligger pengesystemet -
  • 57:38 - 57:43
    - for det er penge der skaffer midlerne for magt og overlevelse.
  • 57:43 - 57:47
    Ligesom en fattig mand må stjæle for at overleve, -
  • 57:47 - 57:51
    - er det en naturlig tilbøjelighed at gøre det nødvendige, -
  • 57:51 - 57:54
    - for at kunne forlænge en institutions profitevne.
  • 57:54 - 57:58
    Det gør det naturligvis svært, for profitbaserede institutioner at ændre sig.
  • 57:58 - 58:02
    Forandring medfører at store grupper mennesker risikerer deres levebrød, -
  • 58:02 - 58:09
    - men også de eftertragtede materialistiske livsstile, som forbindes med rigdom og magt.
  • 58:09 - 58:12
    Derfor er den lammende nødvendighed for at bevare en institution, -
  • 58:12 - 58:21
    - uden hensyn til social relevans, i høj grad rodfæstet i behovet for penge eller profit.
  • 58:21 - 58:23
    Industri.
  • 58:23 - 58:28
    Folk tænker: "Hvad får jeg ud af det?"
  • 58:28 - 58:35
    Hvis man tjener penge på et produkt, vil man naturligvis bekæmpe andre produkter, -
  • 58:35 - 58:40
    - der truer ens institution.
  • 58:40 - 58:45
    Derfor kan folk ikke være fair. Og folk stoler ikke på hinanden.
  • 58:45 - 58:50
    En sælger siger: "Jeg har lige det hus du leder efter."
  • 58:50 - 58:53
    Når en doktor siger: "Jeg tror din nyre skal fjernes", -
  • 58:53 - 58:58
    - ved jeg ikke om han prøver at betale af på en båd, eller om min nyre skal fjernes.
  • 58:58 - 59:03
    Det er svært at stole på folk i et pengesystem.
  • 59:03 - 59:08
    Hvis du kom ind i min butik og jeg sagde, at min lampe er god nok, -
  • 59:08 - 59:12
    - men lampen i nabobutikken er meget bedre, ville jeg ikke være konkurrencedygtig.
  • 59:12 - 59:16
    Det ville ikke fungere, hvis jeg var etisk.
  • 59:16 - 59:21
    Når vi siger "industrien plejer folket", taler vi ikke sandt.
  • 59:21 - 59:24
    De har ikke råd til at være etiske.
  • 59:24 - 59:28
    Systemet er altså ikke designet til at tage sig af menneskers velvære.
  • 59:28 - 59:33
    Hvis du stadig ikke forstår det, at der ikke ville være nogen arbejdsløshed, -
  • 59:33 - 59:35
    - hvis de bekymrede sig for folket.
  • 59:35 - 59:42
    Folk bliver kun hyret til at udføre opgaver, som ikke er blevet automatiseret endnu.
  • 59:42 - 59:45
    Så tal ikke om anstændighed og etik.
  • 59:45 - 59:50
    Det har vi ikke råd til og samtidig forblive i branchen.
  • 59:50 - 59:54
    Det er vigtigt at fremhæve, at uanset det sociale system, -
  • 59:54 - 59:58
    - hvad enten det er fascistisk, socialistisk, kapitalistisk eller kommunistisk -
  • 59:58 - 60:03
    - er den grundliggende mekanisme stadig penge, arbejdskraft og konkurrence.
  • 60:03 - 60:08
    Kommunistiske Kina er ikke mindre kapitalistisk end USA.
  • 60:08 - 60:13
    Forskellen er, af hvilken grad staten blander sig i erhvervslivet.
  • 60:13 - 60:18
    Egentligt er "monetarisme", så at sige, den egentlige mekanisme -
  • 60:18 - 60:22
    - som regulerer renten i alle lande på planeten.
  • 60:22 - 60:26
    Den mest aggressive, ergo mest dominante variation af denne monetarisme -
  • 60:26 - 60:28
    - er den frie markedsøkonomi.
  • 60:28 - 60:32
    Det fundamentale perspektiv, introduceret af tidlige markedsøkonomer, -
  • 60:32 - 60:38
    - som Adam Smith, er at egeninteresse og konkurrence fører til social velfærd, -
  • 60:38 - 60:45
    - altså at konkurrence skaber engagement, som motiverer folk til at fortsætte.
  • 60:45 - 60:49
    Men det der ikke omtales, er hvordan en konkurrencebaseret økonomi -
  • 60:49 - 60:54
    - uværgeligt fører til strategisk korruption, magt- og rigdoms-sammenslutning, -
  • 60:54 - 61:00
    - klasseforskel, teknologisk lammelse, udnyttelse af arbejdskraft -
  • 61:00 - 61:08
    - og i sidste instans en slags skjult diktatur, af den rige elite.
  • 61:08 - 61:12
    Ordet "korruption" bliver ofte defineret som moralsk perversion.
  • 61:12 - 61:16
    Hvis et firme dumper giftigt affald i havet for at spare penge, -
  • 61:16 - 61:20
    - vil de fleste kalde dette "korrupt adfærd".
  • 61:20 - 61:22
    På et mere diskret niveau; -
  • 61:22 - 61:26
    - når "Walmart" flytter til en lille by og tvinger mindre butikker til at lukke -
  • 61:26 - 61:30
    - fordi de ikke kan konkurrere, opstår en gråzone.
  • 61:30 - 61:33
    For hvad gør "Walmart" egentlig forkert?
  • 61:33 - 61:37
    Hvorfor skulle de bekymre sig om de små firmaer de ødelægger?
  • 61:37 - 61:39
    På et endnu mere diskret niveau, -
  • 61:39 - 61:44
    - når en person bliver fyret fra deres job, fordi en ny maskine er blevet opfundet -
  • 61:44 - 61:46
    - som kan gøre arbejdet for mindre penge, -
  • 61:46 - 61:50
    - acceptere folk det som "sådan er det", -
  • 61:50 - 61:55
    - uden at se den iboende korrupte umenneskelighed i en sådan handling.
  • 61:55 - 61:59
    Fordi faktum er, hvad enten der er tale om dumping af giftigt affald, -
  • 61:59 - 62:03
    - virksomhedsmonopol eller nedskæringer af arbejdsstyrken, -
  • 62:03 - 62:05
    - er motivet det samme; -
  • 62:05 - 62:07
    - profit.
  • 62:07 - 62:11
    De er alle forskellige grader af samme selvbevarende mekanisme, -
  • 62:11 - 62:16
    - som altid sætter menneskets velvære efter økonomisk fremskridt.
  • 62:16 - 62:22
    Korruption er derfor ikke et biprodukt af monetarisme, -
  • 62:22 - 62:25
    - det er selve grundlaget.
  • 62:25 - 62:29
    Og mens de fleste anerkender denne tendens på et eller andet plan,
  • 62:29 - 62:33
    - forbliver flertallet naive som følger af de brede forgreninger, -
  • 62:33 - 62:39
    - af at have en sådan egoistisk mekanisme som den vejledende mentalitet i samfundet.
  • 62:39 - 62:43
    Interne dokumenter viser, at efter dette selskab sikkert vidste, at -
  • 62:43 - 62:49
    - de havde en medicin som var inficeret med Aids, tog de produktet af markedet i USA, -
  • 62:49 - 62:52
    - og dumpede det i Frankrig, Europa, Asien og Latinamerika.
  • 62:52 - 62:55
    USA's regering tillod dette.
  • 62:55 - 63:00
    Fødevarestyrrelsen tillod det, og nu ser regeringen den anden vej.
  • 63:00 - 63:05
    Tusinder af uskyldige med blødersyge er døde af Aids-virussen.
  • 63:05 - 63:08
    Dette firme vidste med sikkerhed at det var inficeret med Aids, -
  • 63:08 - 63:15
    - de dumpede det fordi de ville vende denne katastrofe til profit.
  • 63:15 - 63:19
    Vi har indbygget korruption.
  • 63:19 - 63:21
    Vi bedrager alle hinanden.
  • 63:21 - 63:26
    Og du kan ikke forvente anstændighed og den slags.
  • 63:26 - 63:28
    Politik.
  • 63:28 - 63:32
    ... de ved ikke hvem de skal vælge.
  • 63:32 - 63:34
    De tænker i demokratiske vendinger, -
  • 63:34 - 63:39
    - som ikke er muligt i en pengebaseret økonomi.
  • 63:39 - 63:45
    Hvis du har flere penge til at reklamere for den position du ønsker i regeringen, -
  • 63:45 - 63:47
    - er det ikke et demokrati.
  • 63:47 - 63:51
    Det tjener dem i særligt fordelagtige positioner.
  • 63:51 - 63:55
    Så det forbliver et diktatur af eliten, -
  • 63:55 - 63:57
    - de finansielt velhavende.
  • 63:57 - 64:02
    "Vi kan enten have et demokrati i dette land eller have stor rigdom i hænderne på de få, -
  • 64:02 - 64:05
    - men vi kan ikke have begge dele." - Louis Brandeis - Højesteret.
  • 64:05 - 64:10
    Det er en interessant at se hvordan tilsyneladende ukendte personer -
  • 64:10 - 64:13
    - på magisk vis optræder som præsidentkandidater.
  • 64:13 - 64:15
    Og inden du ved det, -
  • 64:15 - 64:20
    - skal du vælge ud fra en lille gruppe ekstremt velhavende mennesker, -
  • 64:20 - 64:25
    - der mistænkeligt har det samme brede samfundssyn.
  • 64:25 - 64:27
    Det er tydeligvis en spøg.
  • 64:27 - 64:32
    Dem på stemmesedlen er der fordi de er forudbestemt til at være acceptable -
  • 64:32 - 64:37
    - af de etablerede finansielle beføjelser, som rent faktisk kører showet.
  • 64:37 - 64:42
    Trods det tror mange, der forstår illusionen af demokrati, at: -
  • 64:42 - 64:49
    - "Hvis blot vi kunne få vore ærlige, etiske politikere til magten, ville vi være okay."
  • 64:49 - 64:55
    Selvom denne ide forekommer fornuftig i vores etablerede verdensbillede, -
  • 64:55 - 64:59
    - er det desværre endnu en vildfarelse.
  • 64:59 - 65:03
    Når det virkelig kommer til hvad der faktisk er vigtigt, -
  • 65:03 - 65:07
    - har politikkens institutioner og dermed politikkerne selv, -
  • 65:07 - 65:15
    - absolut ingen egentlig relevans, til hvad der får verden og samfund til at fungere.
  • 65:15 - 65:18
    Det er ikke politikere, der kan løse problemer.
  • 65:18 - 65:21
    De har ingen tekniske evner.
  • 65:21 - 65:23
    De ved ikke, hvordan man løser problemer.
  • 65:23 - 65:27
    Selv om de var oprigtige, ved de ikke hvordan man løser problemer.
  • 65:27 - 65:32
    Det er teknikkerne, der laver vandrensningsanlæggene.
  • 65:32 - 65:35
    Det er teknikkerne, der giver dig elektricitet.
  • 65:35 - 65:36
    Der giver dig motorkøretøjer.
  • 65:36 - 65:39
    Der varmer dit hus og køler det om sommeren.
  • 65:39 - 65:43
    Det er teknologi der løser problemer, ikke politikere.
  • 65:43 - 65:49
    Politikere kan ikke løse problemer, fordi de er ikke trænet til at gøre det.
  • 65:49 - 65:56
    Meget få folk stopper op og overvejer hvad det egentlig er der forbedrer deres liv.
  • 65:56 - 65:59
    Er det penge? Tydeligvis ikke.
  • 65:59 - 66:03
    Man kan ikke spise penge eller stoppe det i bilen for at den skal køre.
  • 66:03 - 66:05
    Er det politik?
  • 66:05 - 66:11
    Alt politikere kan, er at lave love, budgetter og erklære krig.
  • 66:11 - 66:13
    Er det religion?
  • 66:13 - 66:20
    Selvfølgelig ikke. Religion skaber kun følelsesmæssig trøst for dem, som ønsker det.
  • 66:20 - 66:24
    Den sande gave vi mennesker har, -
  • 66:24 - 66:29
    - der alene er ansvarlig for alt der har forbedret vores liv, -
  • 66:29 - 66:32
    - er teknologi.
  • 66:32 - 66:33
    Hvad er teknologi?
  • 66:33 - 66:39
    Teknologi er en blyant, der tillader dig at nedskrive ideer på papir for kommunikation.
  • 66:39 - 66:45
    Teknologi er en bil, der tillader en at rejse hurtigere end fødder ville kunne.
  • 66:45 - 66:51
    Teknologi er et par briller, der tillader syn til dem der behøver det.
  • 66:51 - 66:57
    Anvendelse af teknologi er blot en udvidelse af menneskelige egenskaber, -
  • 66:57 - 67:02
    - som mindsker menneskelig anstrengelse, og frigør os fra en bestemt pligt eller problem.
  • 67:02 - 67:06
    Forestil dig hvordan dit liv ville være i dag uden en telefon, -
  • 67:06 - 67:07
    - eller en ovn, -
  • 67:07 - 67:08
    - eller en computer, -
  • 67:08 - 67:10
    - eller et fly.
  • 67:10 - 67:14
    Alt i dit hjem, som du tager for givet, fra en dørklokke, til et bord, -
  • 67:14 - 67:17
    - til en opvaskemaskine, er teknologi, -
  • 67:17 - 67:23
    - genereret af den kreative, videnskabelige opfindsomhed af menneskelige teknikere.
  • 67:23 - 67:27
    Ikke penge, politik eller religion.
  • 67:27 - 67:30
    Disse er falske institutioner.
  • 67:30 - 67:34
    ... og at skrive til dit kongresmedlem er fantastisk.
  • 67:34 - 67:37
    De siger: "Skriv til dit kongresmedlem, hvis du vil have noget gjort."
  • 67:37 - 67:41
    Mændene i Washington burde være i front med teknologi, -
  • 67:41 - 67:45
    - i front med menneskelige studier, i front mod kriminalitet.
  • 67:45 - 67:47
    Alle de faktorer der former menneskelig adfærd.
  • 67:47 - 67:51
    Du behøver ikke, at skrive til dit kongresmedlem.
  • 67:51 - 67:54
    Hvilke slags folk er de der er bestemt til det job.
  • 67:54 - 67:57
    Fremtiden vil få store problemer ...
  • 67:57 - 68:03
    ... og det spørgsmål politikere stiller, er: "Hvor meget vil et projekt koste?"
  • 68:03 - 68:06
    Spørgsmålet er ikke: "Hvor meget vil det koste?" -
  • 68:06 - 68:09
    - men: "Har vi resurserne?"
  • 68:09 - 68:13
    Vi har resurserne i dag, til at huse alle, -
  • 68:13 - 68:18
    - til at bygge hospitaler over hele verden, til at bygge skoler over hele verden, -
  • 68:18 - 68:23
    - det fineste udstyr i laboratorier til undervisning og medicinsk forskning.
  • 68:23 - 68:27
    Vi har alt dette, men vi er i et pengesystem, -
  • 68:27 - 68:32
    - og i et pengesystem er der profit.
  • 68:32 - 68:38
    Og hvad er den grundlæggende mekanisme, der driver profitsystemet, udover egoisme?
  • 68:38 - 68:42
    Hvad er det præcist der fastholder konkurrencefordelen?
  • 68:42 - 68:45
    Er det høj effektivitet og bæredygtighed?
  • 68:45 - 68:49
    Nej. Det er ikke en del af deres design.
  • 68:49 - 68:54
    Intet der er produceret i vores profitbaseret samfund er bæredygtigt eller effektivt.
  • 68:54 - 68:59
    Hvis det var, ville der ikke være en årlig multi-million forretning i service på biler.
  • 68:59 - 69:03
    Ej heller vil den gennemsnitlige levetid for mest elektronik være mindre end tre måneder -
  • 69:03 - 69:06
    - før de er forældede.
  • 69:06 - 69:08
    Er det rigelighed?
  • 69:08 - 69:09
    Absolut ikke.
  • 69:09 - 69:12
    Rigelighed, som er baseret på lovene om udbud og efterspørgsel, -
  • 69:12 - 69:14
    - er faktisk en negativ ting.
  • 69:14 - 69:19
    Hvis en diamantvirksomhed finder ti gange den normale mængde diamanter i deres mine, -
  • 69:19 - 69:22
    - betyder det at udbuddet på diamanter er øget, -
  • 69:22 - 69:26
    - der betyder, at prisen og gevinsten per diamant falder.
  • 69:26 - 69:32
    Faktum er, at effektivitet, holdbarhed og rigelighed er gevinstens fjende.
  • 69:32 - 69:41
    For at sige det med et ord, er det brugen af "mangel" der øger profit.
  • 69:41 - 69:45
    Hvad er mangel? Baseret på at holde produkterne værdifulde.
  • 69:45 - 69:49
    Langsommere produktion af olie hæver prisen.
  • 69:49 - 69:53
    Fastholdelse af mangel på diamanter holder prisen høj.
  • 69:53 - 69:57
    De brænder diamanter på Kimberly Diamond Mine. De er lavet af kulstof.
  • 69:57 - 69:59
    Det holder prisen oppe.
  • 69:59 - 70:03
    Så hvad betyder det for samfundet, når mangel, -
  • 70:03 - 70:06
    - enten produceret naturligt eller via manipulation, -
  • 70:06 - 70:11
    - er en fordelagtig betingelse for industrien?
  • 70:11 - 70:14
    Det betyder, at bæredygtighed og rigelighed -
  • 70:14 - 70:18
    - aldrig nogensinde vil forekomme i et profitsystem.
  • 70:18 - 70:22
    For det går simpelthen imod strukturen af sagens natur.
  • 70:22 - 70:28
    Derfor er det umuligt, at have en verden uden krig og fattigdom.
  • 70:28 - 70:32
    Det er umuligt fortsat at forbedre teknologi, -
  • 70:32 - 70:35
    - til sit mest effektive og produktive stadier.
  • 70:35 - 70:46
    Mest dramatisk er det umuligt at forvente, at mennesker opfører sig etisk eller anstændigt.
  • 70:46 - 70:51
    Menneskelig natur eller menneskelig adfærd?
  • 70:51 - 70:58
    Folk bruger ordet instinkt, fordi de ikke kan stå til regnskab for adfærden.
  • 70:58 - 71:04
    De læner sig tilbage og evaluere med deres mangel på viden, de siger ting som: -
  • 71:04 - 71:08
    - "Mennesker er bygget på en bestemt måde", "Grådighed er en naturlig ting", -
  • 71:08 - 71:10
    - som har de arbejdet med det i årevis.
  • 71:10 - 71:14
    Og det er ikke mere naturligt end at have tøj på.
  • 71:14 - 71:20
    Det vi vil gøre er, at eliminere årsagen til problemerne.
  • 71:20 - 71:27
    Fjerne de processer, der producerer grådighed, chauvinisme og fordomme, -
  • 71:27 - 71:31
    - folk der udnytter hinanden og elitisme.
  • 71:31 - 71:36
    At eliminerer behovet for fængsler og velfærd.
  • 71:36 - 71:40
    Vi har altid haft disse problemer, fordi vi altid har levet med mangel, -
  • 71:40 - 71:45
    - byttehandel og pengesystemer, der producerer mangel.
  • 71:45 - 71:52
    Udrydder man de betingelser, der genererer hvad man kalder socialt krænkende adfærd, -
  • 71:52 - 71:54
    - eksisterer det ikke.
  • 71:54 - 71:58
    En fyr siger: "Hør, er det medfødt?" Nej det er ikke.
  • 71:58 - 72:01
    Der er ingen menneskelig natur, der er menneskelig adfærd, -
  • 72:01 - 72:04
    - og den har altid ændret sig gennem historien.
  • 72:04 - 72:10
    Man er ikke født med chauvinisme, grådighed, korruption og had.
  • 72:10 - 72:14
    Det arver du af samfundet.
  • 72:14 - 72:18
    Krig, fattigdom, korruption, sult, elendighed, menneskelige lidelser -
  • 72:18 - 72:21
    - vil ikke ændre sig i et pengesystem.
  • 72:21 - 72:24
    Der vil ske meget små betydelige ændringer.
  • 72:24 - 72:29
    Det vil kræve en omlægning af vores kultur, vores værdier -
  • 72:29 - 72:33
    - og det skal relateres med jordens bæredygtighed, -
  • 72:33 - 72:40
    - ikke noget menneskes meninger eller politikers idé om hvordan det burde være.
  • 72:40 - 72:45
    Eller en religiøs idé om afviklingen af menneskelige anliggender.
  • 72:45 - 72:50
    Og det er det "The Venus Project" handler om.
  • 72:50 - 72:58
    Det samfund vi nu skal snakke om, er et samfund frit fra al gammel overtro, -
  • 72:58 - 73:03
    - indespærring, fængsler, politi, grusomhed og lov.
  • 73:03 - 73:09
    Alle love vil forsvinde og ugyldige erhverv vil forsvinde, -
  • 73:09 - 73:13
    - såsom børsmæglere, bankfolk og reklame.
  • 73:13 - 73:15
    Er væk, for altid!
  • 73:15 - 73:20
    Fordi det ikke længere er relevant.
  • 73:20 - 73:25
    Når vi forstår, at det er teknologien, udtænkt af menneskelig opfindsomhed, -
  • 73:25 - 73:29
    - der befrier menneskeheden og øger vores livskvalitet, vil vi realisere -
  • 73:29 - 73:36
    - at det vigtigste fokus vi kan holde, er på intelligent forvaltning af jordens resurser.
  • 73:36 - 73:43
    Da det er fra disse naturlige resurser, vi udvinder materialer til vores vej mod velstand.
  • 73:43 - 73:49
    Forstår vi dette, ser vi at penge fundamentalt fungerer som en barriere for disse resurser, -
  • 73:49 - 73:53
    - for næsten alt har en finansiel omkostning.
  • 73:53 - 73:56
    Og hvorfor har vi brug for penge for at skaffe disse resurser?
  • 73:56 - 74:00
    På grund af ægte eller påtaget mangel.
  • 74:00 - 74:04
    Vi betaler normalt ikke for luft og vand fra hanen, -
  • 74:04 - 74:08
    - fordi der er så meget af det, at det ville være meningsløst at sælge det.
  • 74:08 - 74:10
    Så logisk set, -
  • 74:10 - 74:15
    - hvis de resurser og teknologier, som anvendes til at skabe alt i vores samfund, -
  • 74:15 - 74:20
    - såsom huse, byer og transport, ikke var en mangelvare, -
  • 74:20 - 74:24
    - var der ikke grund til at sælge noget.
  • 74:24 - 74:29
    Ligeledes, hvis automatisering og maskiner var så avancerede, -
  • 74:29 - 74:34
    - at det fritager menneskelig arbejdskraft, ville der ikke være grund til at arbejde.
  • 74:34 - 74:36
    Og hvis disse sociale aspekter var opnået, -
  • 74:36 - 74:40
    - ville der ikke være grund til at have penge overhovedet.
  • 74:40 - 74:43
    Så det store spørgsmål er stadig: -
  • 74:43 - 74:48
    - Har vi på jorden nok resurser og teknologisk forståelse -
  • 74:48 - 74:50
    - til at skabe et samfund af sådan rigelighed, -
  • 74:50 - 74:54
    - at alt, vi har nu kunne være tilgængelig uden et prisskilt -
  • 74:54 - 74:59
    - og uden behov for indgivelse gennem arbejde?
  • 74:59 - 75:01
    Ja, det har vi.
  • 75:01 - 75:06
    Vi har mere end de fornødne resurser og teknologier til at muliggøre dette, -
  • 75:06 - 75:09
    - sammen med evnen til at hæve levestandarden så højt, -
  • 75:09 - 75:13
    - at fremtidens folk vil se tilbage på vores civilisation nu -
  • 75:13 - 75:19
    - og måbe af hvor primitivt og umodent vores samfund var.
  • 75:19 - 75:27
    The Venus Project's forslag er et helt andet system som er opdateret til nutidens viden.
  • 75:27 - 75:29
    Vi har aldrig givet forskerne opgaven: -
  • 75:29 - 75:34
    - Hvordan designer vi et samfund der vil, eliminere kedelige og ensformige jobs, -
  • 75:34 - 75:42
    - der vil eliminere uheld under transport, der vil give mennesker en høj levestandard, -
  • 75:42 - 75:45
    - der ville fjerne giftstoffer i vores fødevarer, -
  • 75:45 - 75:49
    - give os andre energikilder, som er rene og effektive.
  • 75:49 - 75:51
    Det kan lade sig gøre.
  • 75:51 - 75:56
    En resursebaseret økonomi.
  • 75:56 - 76:01
    Den store forskel mellem en resursebaseret økonomi og et pengesystem er, -
  • 76:01 - 76:06
    - at en resursebaseret økonomi er tager mere hensyn til mennesker og deres velvære.
  • 76:06 - 76:14
    Hvor pengesystemet er blevet så fordrejet, at mennesker altid bliver sat i anden række.
  • 76:14 - 76:18
    Produkter der fremstilles er med tanke på, hvor mange penge man kan tjene.
  • 76:18 - 76:23
    Hvis der er et problem i samfundet og du ikke kan tjene penge på at løse dette problem, -
  • 76:23 - 76:25
    - så vil det ikke ske.
  • 76:25 - 76:29
    En resursebaseret økonomi er egentlig ikke tæt på noget, der har været forsøgt før.
  • 76:29 - 76:32
    Med al vores teknologi i dag kan vi skabe rigelighed.
  • 76:32 - 76:35
    Det kan bruges til at forbedre alles livsstil.
  • 76:35 - 76:41
    Rigdom over hele verden hvis vi bruger vores teknologi klogt og vedligeholder miljøet.
  • 76:41 - 76:45
    Det er et meget anderledes system og det er svært at tale om, -
  • 76:45 - 76:48
    - fordi befolkningen ikke er særligt godt informeret -
  • 76:48 - 76:52
    - om den eksisterende teknologi.
  • 76:52 - 76:56
    Energi.
  • 76:56 - 77:00
    I dag behøver vi ikke brænde fossile brændstoffer.
  • 77:00 - 77:04
    Vi behøver ikke bruge noget, der ville forurene miljøet.
  • 77:04 - 77:08
    Der er mange energikilder til rådighed.
  • 77:08 - 77:12
    Alternative energi-løsninger fremmet af det etablerede samfund, såsom -
  • 77:12 - 77:17
    - brint, biomasse og endog nukleare er meget utilstrækkeligt, farligt -
  • 77:17 - 77:21
    - og findes kun til at forevige den profit-struktur industrien har skabt.
  • 77:21 - 77:27
    Når vi ser forbi propagandaen og selviske løsninger, bragt af energiselskaberne, -
  • 77:27 - 77:34
    - findes en tilsyneladende endeløs strøm af ren og vedvarende energi til strømudvinding.
  • 77:34 - 77:41
    Sol- og vindenergi er velkendt. Men det sande potentiale i disse midler er fortsat udeladt.
  • 77:41 - 77:47
    Solenergi, udledt af solen, er af en sådan rigelighed at en times lys ved middagstid -
  • 77:47 - 77:52
    - indeholder mere energi end det hele verden bruger på et år.
  • 77:52 - 77:56
    Hvis vi kunne fange én hundrededel af en procent af denne energi, -
  • 77:56 - 78:00
    - vil verden aldrig bruge olie, gas eller noget andet.
  • 78:00 - 78:05
    Spørgsmålet er ikke tilgængelighed, men teknologien til at udvinde det.
  • 78:05 - 78:09
    Og der er mange avancerede midler i dag som kan udføre netop det, -
  • 78:09 - 78:13
    - hvis de ikke var hindret af behovet for at konkurrere om markedsandele -
  • 78:13 - 78:17
    - med de etablerede energistrukturer.
  • 78:17 - 78:19
    Så er der vindenergi.
  • 78:19 - 78:25
    Vindenergi har længe været angivet som svagt og som afhængig af placering, upraktisk.
  • 78:25 - 78:26
    Det er simpelthen ikke sandt.
  • 78:26 - 78:30
    USA's energiministerium indrømmede i 2007, -
  • 78:30 - 78:35
    - at hvis vinden blev fuldt udnyttet i kun tre af de 50 stater -
  • 78:35 - 78:39
    - vil det forsyne hele nationen.
  • 78:39 - 78:43
    Og der er ret ukendte midler som tidevands- og bølgeenergi.
  • 78:43 - 78:47
    Tidevandsenergi udvindes af tidevandets forskydninger i havet.
  • 78:47 - 78:51
    Installation af turbiner som fanger denne bevægelse, genererer energi.
  • 78:51 - 78:55
    I Storbritannien er 42 lokaliteter noteret som tilgængelige, -
  • 78:55 - 79:03
    - som forudser, at 34% af al Storbritanniens energi kan komme fra tidevandsenergi alene.
  • 79:03 - 79:07
    Bølgeenergi, der udvinder energi fra overfladebevægelser i havet, -
  • 79:07 - 79:14
    - skønnes at have et globalt potentiale på op til 80.000 terawatt-timer om året.
  • 79:14 - 79:22
    Dvs. at 50% af hele jordens energiforbrug kan fremstilles af dette middel alene.
  • 79:22 - 79:27
    Det er vigtigt at påpege, at tidevands-, bølge-, sol- og vindenergi -
  • 79:27 - 79:30
    - næsten ikke kræver nogen forløbende energi at udnytte, -
  • 79:30 - 79:36
    - i modsætning til kul, olie, gas, biomasse, brint og alle de andre.
  • 79:36 - 79:41
    I kombination vil disse fire midler alene, hvis udnyttet effektivt gennem teknologi, -
  • 79:41 - 79:44
    - forsyne jorden for altid.
  • 79:44 - 79:51
    Når det er sagt, er der en form for ren vedvarende energi, som overgår dem alle.
  • 79:51 - 79:53
    Geotermisk energi.
  • 79:53 - 79:57
    Geotermisk energi udnytter det, der kaldes "varm minedrift."
  • 79:57 - 80:03
    Der gennem en enkel proces med vand, kan generere enorme mængder af ren energi.
  • 80:03 - 80:07
    I år 2006 konstaterede en MIT-rapport om geotermisk energi -
  • 80:07 - 80:11
    - at 13.000 zetajule energi i øjeblikket findes i jorden, -
  • 80:11 - 80:18
    - med mulighed for nemt at udlede 2.000 zetajule med forbedret teknologi.
  • 80:18 - 80:24
    Det samlede energiforbrug i alle lande på kloden er ca. 0,5 zetajule om året.
  • 80:24 - 80:30
    Det betyder at omkring 4.000 års energi alene vil kunne udvindes af dette middel.
  • 80:30 - 80:37
    Når vi forstår at jordens varme konstant fornyes, er denne energi egentlig ubegrænset.
  • 80:37 - 80:40
    Det kunne bruges for altid.
  • 80:40 - 80:44
    Disse energikilder er kun få af de rene vedvarende midler tilgængelige, -
  • 80:44 - 80:48
    - og som tiden går, vil vi finde flere.
  • 80:48 - 80:53
    Den store erkendelse er, at vi har total energirigdom uden behovet for forurening, -
  • 80:53 - 81:00
    - traditionel genbrug eller overhovedet et prisskilt.
  • 81:00 - 81:03
    Hvad så med transport?
  • 81:03 - 81:08
    Det almindelige transportmiddel i vores samfund er ved bil og fly, -
  • 81:08 - 81:11
    - som begge bruger fossile brændstoffer for at fungere.
  • 81:11 - 81:14
    I bilens tilfælde; den nødvendige batteriteknologi, -
  • 81:14 - 81:18
    - til lade en elbil som kan køre over 160 km/t -
  • 81:18 - 81:23
    - i over 320 km på én opladning, eksisterer og har eksisteret i mange år.
  • 81:23 - 81:26
    Men på grund af batteri-patenter, der kontrolleres af olieindustrien, -
  • 81:26 - 81:29
    - som hæmmer deres evne til at fastholde markedsandel, -
  • 81:29 - 81:32
    - kombineret med politisk pres fra energi industrien,
  • 81:32 - 81:37
    - er tilgængelighed og betalingsmulighed af teknologien begrænset.
  • 81:37 - 81:41
    Der er absolut ingen grund, bortset fra rene korrupte profit interesser, -
  • 81:41 - 81:49
    - til at hvert køretøj i verden ikke kan være elektrisk og helt ren, uden behov for benzin.
  • 81:49 - 81:53
    Hvad fly angår, er det på tide vi indser at denne form for rejser er ineffektive, -
  • 81:53 - 81:58
    - besværlige, langsomme og forårsager alt for meget forurening.
  • 81:58 - 82:03
    Dette er et MagLev tog. Det bruger magneter til fremdrift.
  • 82:03 - 82:06
    Det er fuldstændigt løftet af et magnetfelt -
  • 82:06 - 82:10
    - og kræver mindre end 2% af den energi, der anvendes til flyrejser.
  • 82:10 - 82:13
    Toget har ingen hjul, så intet kan slides.
  • 82:13 - 82:17
    Den nuværende maksimale hastighed på udgaver af denne teknologi, -
  • 82:17 - 82:21
    - som bruges i Japan, er 521 km/t.
  • 82:21 - 82:26
    Dog er denne version af teknologien meget forældet.
  • 82:26 - 82:31
    En organisation kaldet "ET3" som har forbindelse med The Venus Project, -
  • 82:31 - 82:36
    - har etableret et rørbaseret MagLev, der kan rejse op til 6.440 km/t -
  • 82:36 - 82:42
    - i et lufttomt, friktionsløst rør, som kan gå over land eller under vand.
  • 82:42 - 82:46
    Forestil dig at tage fra L.A til New York i en forlænget middagspause -
  • 82:46 - 82:50
    - eller fra Washington DC til Beijing i Kina, på to timer.
  • 82:50 - 82:54
    Det er fremtiden for kontinentale og interkontinentale rejser.
  • 82:54 - 83:02
    Hurtig, ren, med kun en brøkdel af det energiforbrug vi bruger nu til samme formål.
  • 83:02 - 83:08
    Faktisk, mellem MagLev-teknologi, avanceret batteriopbevaring og geotermisk energi -
  • 83:08 - 83:11
    - vil der aldrig være grund til at brænde fossile brændstoffer igen.
  • 83:11 - 83:18
    Og vi kan gøre det nu, hvis vi ikke blev stoppet af den hæmmende profitstruktur.
  • 83:18 - 83:21
    Arbejde.
  • 83:21 - 83:24
    Amerika har tilbøjelighed til fascisme.
  • 83:24 - 83:32
    På grund af sin dominerende filosofi og religion der bevarer det fascistiske syn.
  • 83:32 - 83:36
    Amerikansk industri er i grunden en fascistisk institution.
  • 83:36 - 83:42
    Hvis du ikke forstår det, øjeblikket du stempler ind, går du ind i et diktatur.
  • 83:42 - 83:47
    Vi får givet forestillinger omkring respekt for arbejde.
  • 83:47 - 83:51
    Jeg ser på det som betalt slaveri.
  • 83:51 - 83:56
    Man bliver opdraget i troen om at du skal tjene penge med sveden fra din pande.
  • 83:56 - 83:58
    Det holder folk tilbage.
  • 83:58 - 84:04
    Frigøre folk fra hårdt og ensformigt arbejde, der gør dem ignorante.
  • 84:04 - 84:06
    Man røver dem.
  • 84:06 - 84:12
    I vores samfund, som er en resursebaseret økonomi, befrier maskiner mennesker.
  • 84:12 - 84:18
    Det kan vi ikke forestille os, fordi vi aldrig har kendt sådan en verden.
  • 84:18 - 84:21
    Automatisering.
  • 84:21 - 84:26
    I historien, ser vi et meget klart mønster af maskinel automatisering, -
  • 84:26 - 84:29
    - der langsomt erstatter menneskeligt arbejde.
  • 84:29 - 84:36
    Fra elevatormandens forsvinden til en næsten fuld automatisering af en bilfabrik, -
  • 84:36 - 84:40
    - er faktum, at som teknologien vokser, bliver behovet for menneskelig arbejdskraft -
  • 84:40 - 84:43
    - hele tiden formindsket.
  • 84:43 - 84:45
    Dette skaber en alvorlig konflikt, -
  • 84:45 - 84:50
    - der beviser falskheden af det pengebaserede arbejdssystem, -
  • 84:50 - 84:56
    - fordi menneskers beskæftigelse er i direkte konkurrence med den teknologiske udvikling.
  • 84:56 - 85:01
    Derfor, på grund af den grundlæggende prioritet af profit i industrien, -
  • 85:01 - 85:06
    - vil mennesker gennem tiden løbende blive afskediget og erstattet af maskiner.
  • 85:06 - 85:11
    Når industrien køber en maskine i stedet for at afkorte arbejdsdagen, skærer de ned.
  • 85:11 - 85:16
    Du mister dit arbejde, så du har ret til er frygte maskiner.
  • 85:16 - 85:19
    I en højteknologisk, resursebaseret økonomi -
  • 85:19 - 85:24
    - kan man uden overdrivelse sige, at omkring 90% af alle nuværende erhverv -
  • 85:24 - 85:26
    - vil blive erstattet af maskiner.
  • 85:26 - 85:30
    Der frigør mennesker til at leve livet uden tjenestearbejde.
  • 85:30 - 85:33
    Fordi det er netop målet med teknologi.
  • 85:33 - 85:38
    Og med tiden, med nanoteknologi og andre meget avancerede former for videnskab, -
  • 85:38 - 85:46
    - vil selv meget komplekse operationer også kunne udføres af maskiner.
  • 85:46 - 85:52
    Og ud fra mønsteret, med meget højere succesrate end mennesker formår i dag.
  • 85:52 - 85:55
    Vejen er klar, men vores pengebaserede struktur, -
  • 85:55 - 85:59
    - der kræver arbejde for indkomst, blokerer dette fremskridt, -
  • 85:59 - 86:03
    - fordi mennesker skal have arbejde for at overleve.
  • 86:03 - 86:06
    Når alt kommer til alt må dette system fjernes, -
  • 86:06 - 86:12
    - ellers vil vi aldrig være frie og teknologien vil konstant være lammet.
  • 86:12 - 86:17
    Vi har maskiner der renser kloakker og frigør et menneske fra at gøre det.
  • 86:17 - 86:23
    Så se maskiner som forlængelser af den menneskelig ydeevne.
  • 86:23 - 86:31
    Desuden vil mange jobs i dag ikke have basis for at eksistere i en resursebaseret økonomi.
  • 86:31 - 86:38
    Såsom alt i forbindelse med forvaltningen af penge, reklame og retssystemet selv, -
  • 86:38 - 86:44
    - fordi uden penge, ville størstedelen af de ulovligheder begået i dag, aldrig ske.
  • 86:44 - 86:48
    Stort set alle former for kriminalitet er en konsekvens af pengesystemet, -
  • 86:48 - 86:54
    - enten direkte eller ved neurose påført af finansiel afsavn.
  • 86:54 - 86:59
    Derfor kan selv love endeligt blive udryddet.
  • 86:59 - 87:03
    I stedet for skilte der siger: "Kør forsigtigt, glat i vådt føre", -
  • 87:03 - 87:07
    - læg slibepulver på motorvejen, så det ikke glat i vådt føre.
  • 87:07 - 87:11
    Og når en fuld person sætter sig ind i en bil og den svinger meget, -
  • 87:11 - 87:17
    - er der et lille pendul der svinger op og tilbage, der vil tvinge bilen over til siden.
  • 87:17 - 87:19
    Ikke nogen lov. En løsning.
  • 87:19 - 87:23
    Læg sonar og radar i biler, så de ikke kan ramme hinanden.
  • 87:23 - 87:28
    Menneskeskabte love er forsøg på at behandle nye problemer.
  • 87:28 - 87:33
    Og uden at vide hvordan man løser dem, laver de en lov.
  • 87:33 - 87:39
    I USA, det mest privatiserede kapitalistiske land på kloden, er det ingen overraskelse, -
  • 87:39 - 87:43
    - at der også er den største fængselsbestand i verden.
  • 87:43 - 87:45
    Som vokser hvert år.
  • 87:45 - 87:48
    Statistisk set er de fleste af disse mennesker uden uddannelse -
  • 87:48 - 87:52
    - og kommer fra fattige, dårligt stillede samfund.
  • 87:52 - 87:54
    Og i modsætning til propaganda, -
  • 87:54 - 88:00
    - er det dette miljø, som lokker dem til kriminel og voldelig adfærd.
  • 88:00 - 88:04
    Men samfundet ser den anden vej med hensyn til dette punkt.
  • 88:04 - 88:08
    Justits- og fængselssystemerne er blot flere eksempler -
  • 88:08 - 88:13
    - på hvordan vort samfund undgår at undersøge de dybereliggende årsager til adfærd.
  • 88:13 - 88:17
    Milliarder bliver brugt hvert år på fængsler og politi, -
  • 88:17 - 88:21
    - mens kun en brøkdel bliver brugt på programmer for fattigdom, -
  • 88:21 - 88:26
    - som er en af de mest grundlæggende årsager ansvarlig for kriminalitet fra begyndelsen.
  • 88:26 - 88:28
    Og så længe vi har et økonomisk system, -
  • 88:28 - 88:37
    - som foretrækker og faktisk skaber mangel og afsavn, vil kriminalitet aldrig forsvinde.
  • 88:37 - 88:41
    Motivation.
  • 88:41 - 88:45
    Hvis mennesker har adgang til livets nødvendigheder, uden -
  • 88:45 - 88:53
    - tjenestearbejde, gæld, vareudveksling og handel, vil de opføre sig meget anderledes.
  • 88:53 - 88:58
    Vi ønsker alle disse ting tilgængelige uden et prisskilt.
  • 88:58 - 89:03
    "Man skal da have et prisskilt, hvad ville motivere folk?"
  • 89:03 - 89:07
    "Hvis en mand får hvad han vil, vil han da bare ligge og slappe af i solen."
  • 89:07 - 89:09
    Det er den myte de vil forevige.
  • 89:09 - 89:16
    Mennesker i vores kultur er trænet til at tro at pengesystemet producerer motivation.
  • 89:16 - 89:19
    Hvis de har adgang til ting, hvorfor skulle de ønske at lave noget?
  • 89:19 - 89:21
    De ville miste deres motivation.
  • 89:21 - 89:24
    Det er hvad du bliver lært for at støtte pengesystemet.
  • 89:24 - 89:32
    Når du fjerner penge fra scenariet vil der være en meget anderledes motivation.
  • 89:32 - 89:37
    Når mennesker har adgang til livets nødvendigheder ændres deres motivation.
  • 89:37 - 89:39
    Hvad med månen og stjernerne?
  • 89:39 - 89:41
    Ny motivation opstår.
  • 89:41 - 89:49
    Hvis du maler et maleri du nyder, vil du nyde at give det væk, ikke at sælge det.
  • 89:49 - 89:52
    Uddannelse.
  • 89:52 - 89:59
    Jeg tror de fleste af de uddannelser i dag, hovedsageligt producerer personer til et job.
  • 89:59 - 90:01
    De bliver specialister, ikke generalister.
  • 90:01 - 90:06
    Folk ved ikke ret meget om forskellige emner. Jeg tror ikke man kan få folk til -
  • 90:06 - 90:10
    - at gå i krig, hvis de vidste meget om mange ting.
  • 90:10 - 90:16
    Jeg synes uddannelse mest er opremsning, og de lærer ikke at løse problemer.
  • 90:16 - 90:21
    De får ikke redskaberne, følelsesmæssigt eller inden for deres eget felt -
  • 90:21 - 90:23
    - til at tænke kritisk.
  • 90:23 - 90:27
    I en resursebaseret økonomi ville uddannelse være meget anderledes.
  • 90:27 - 90:31
    Vores samfunds store interesse er mental udvikling -
  • 90:31 - 90:36
    - og at motivere enhver person til deres højeste potentiale.
  • 90:36 - 90:40
    For vores filosofi er, jo smartere folk er, jo rigere er verden -
  • 90:40 - 90:43
    - fordi alle bidrager.
  • 90:43 - 90:47
    Jo klogere dine børn er, desto bedre vil mit liv blive -
  • 90:47 - 90:51
    - for de vil bidrage mere konstruktivt til omgivelserne -
  • 90:51 - 90:57
    - og til mit liv, for alt det vi opfinder i en resursebaseret økonomi ville blive -
  • 90:57 - 91:01
    - anvendt i samfundet, der ville ikke være noget der holder det tilbage.
  • 91:01 - 91:04
    Civilisation.
  • 91:04 - 91:09
    Patriotisme, våben, hære, krigsflåder -
  • 91:09 - 91:13
    - alt det er tegn på, at vi ikke er civiliserede endnu.
  • 91:13 - 91:15
    Børn vil spørge deres forældre:
  • 91:15 - 91:18
    "Kunne du ikke se nødvendigheden af maskinerne?"
  • 91:18 - 91:22
    "Far, kunne du ikke se at krig var uundgåeligt -
  • 91:22 - 91:24
    - når man skaber mangel?"
  • 91:24 - 91:27
    "Er det ikke klart?" Selvfølgelig vil barnet forstå -
  • 91:27 - 91:32
    - at I blev opdraget blot til at tjene de etablerede institutioner.
  • 91:32 - 91:38
    Vi er sådan et afskyeligt, sygt samfund at vi ikke vil komme i historiebøgerne.
  • 91:38 - 91:42
    De vil bare sige at store nationer tog land fra mindre nationer, -
  • 91:42 - 91:43
    - brugte styrke og vold.
  • 91:43 - 91:49
    Du vil have historie omtalt som korrupt adfærd, hele vejen indtil begyndelsen -
  • 91:49 - 91:54
    - af den civiliserede verden. Det er når alle nationer arbejder sammen.
  • 91:54 - 92:00
    Forening af verden, arbejdende for fælles fortjeneste for alle mennesker, -
  • 92:00 - 92:06
    - og uden at nogen er underordnede andre. Uden lagdeling af samfundet, -
  • 92:06 - 92:11
    - hvad enten det er teknisk elitisme, eller enhver anden form for elitisme -
  • 92:11 - 92:14
    - udryddet fra jordens overflade.
  • 92:14 - 92:18
    Staten gør ingenting, for der er ingen stat.
  • 92:18 - 92:22
    For der er ingen stat.
  • 92:22 - 92:28
    Systemet jeg taler for, en resursebaseret global økonomi, er ikke perfekt, -
  • 92:28 - 92:39
    - det er bare langt bedre, end det vi har. Vi kan aldrig opnå perfektion.
  • 92:39 - 92:41
    Del 4.
  • 92:41 - 92:44
    Mit land er verden...
  • 92:44 - 92:48
    og min religion er at gøre godt.
  • 92:48 - 92:51
    - Thomas Paine - 1737-1809
  • 92:51 - 92:55
    Vores samfunds socialværdier, som har manifesteret sig i evig krig, -
  • 92:55 - 92:56
    - korruption, -
  • 92:56 - 92:58
    - undertrykkende love, -
  • 92:58 - 92:59
    - lagdeling af samfundet, -
  • 92:59 - 93:01
    - irrelevant overtro, -
  • 93:01 - 93:03
    - ødelæggelse af miljøet -
  • 93:03 - 93:08
    - og en tyrannisk, socialt uanfægtet, profitorienteret herskende klasse -
  • 93:08 - 93:12
    - er fundamentalt resultatet af en kollektiv uvidenhed -
  • 93:12 - 93:17
    - om to af de mest basale indblik mennesker kan have i virkelighed.
  • 93:17 - 93:22
    De fremkommende og symbiotiske aspekter af naturloven.
  • 93:22 - 93:27
    Virkelighedens fremkommende natur er at alle systemer, hvad enten det er viden, -
  • 93:27 - 93:32
    - samfund, teknologi, filosofi eller enhver anden kreation -
  • 93:32 - 93:37
    - vil, hvis uhæmmet, gennemgå flydende og evig forandring.
  • 93:37 - 93:42
    Det vi anser for almindeligt i dag, så som moderne kommunikation og transport -
  • 93:42 - 93:46
    - ville have været utænkeligt i oldtiden.
  • 93:46 - 93:50
    På samme måde vil fremtiden indeholde teknologier, erkendelser -
  • 93:50 - 93:55
    - og sociale strukturer, som vi slet ikke kan fatte i nutiden.
  • 93:55 - 94:01
    Vi er gået fra alkymi til kemi, fra et geocentrisk univers, til et heliocentrisk.
  • 94:01 - 94:06
    Fra at tro på at dæmoner var årsagen til sygdom, til moderne lægevidenskab.
  • 94:06 - 94:12
    Denne udvikling viser ingen tegn på slutning, og det er denne bevidsthed der retter os op -
  • 94:12 - 94:17
    - og leder os på en uafbrudt vej mod vækst og udvikling.
  • 94:17 - 94:20
    Statisk, empirisk viden eksisterer ikke, -
  • 94:20 - 94:25
    - det er derimod indsigten af fremkomsten af alle systemer vi må erkende.
  • 94:25 - 94:30
    Dette betyder, at vi altid må være åbne for ny information, -
  • 94:30 - 94:36
    - selv hvis det truer vores nuværende trossystem og derfor identiteter.
  • 94:36 - 94:40
    Sørgeligt nok har nutidens samfund ikke genkendt dette, -
  • 94:40 - 94:43
    - og de etablerede institutioner bliver ved med at lamme vækst -
  • 94:43 - 94:47
    - ved at bevare forældede samfundsstrukturer.
  • 94:47 - 94:51
    Samtidig lider befolkningen af frygt for forandring.
  • 94:51 - 94:56
    For deres tilpasning antager en statisk identitet, og at udfordre éns trossystem -
  • 94:56 - 95:00
    - resulterer ofte i fornærmelse og ængstelse.
  • 95:00 - 95:05
    For at tage fejl er fejlagtigt blevet forbundet med nederlag.
  • 95:05 - 95:09
    At vise nogen, at de tager fejl, burde faktisk fejres, -
  • 95:09 - 95:13
    - for det er at hæve nogen til et nyt niveau af forståelse -
  • 95:13 - 95:15
    - og fremmer dermed bevidsthed.
  • 95:15 - 95:20
    Faktum er, at der ikke findes noget smart menneske, -
  • 95:20 - 95:25
    - for det er kun et spørgsmål om tid før deres idéer bliver opdateret, ændret eller -
  • 95:25 - 95:27
    - udryddet.
  • 95:27 - 95:31
    Og denne tendens til blindt at holde fast i et trossystem -
  • 95:31 - 95:35
    - og beskytte det fra ny, muligvis omformende information -
  • 95:35 - 95:40
    - er intet mindre end en form for intellektuel materialisme.
  • 95:40 - 95:44
    Pengesystemet foreviger denne materialisme, ikke kun med dets selvopholdende -
  • 95:44 - 95:50
    - strukturer, men også ved alle de mennesker, der er blevet betinget til blindt og -
  • 95:50 - 95:54
    - tankeløst at opretholde disse strukturer og derfor blive -
  • 95:54 - 95:58
    - selvudpegede beskyttere af status quo.
  • 95:58 - 96:02
    Får som ikke længere behøver en fårehund til at kontrollere dem, -
  • 96:02 - 96:08
    - for de kontrollerer hinanden ved at holde dem ude der træder ud af normen.
  • 96:08 - 96:12
    Denne tendens til at modvirke forandring og opretholde eksisterende institutioner -
  • 96:12 - 96:18
    - af hensyn til identitet, komfort, magt og profit, er slet ikke bæredygtig -
  • 96:18 - 96:23
    - og vil kun skabe yderligere ubalance, splittelse, forvrængning -
  • 96:23 - 96:27
    - og uundgåeligt: destruktion.
  • 96:27 - 96:30
    Det er tid til forandring.
  • 96:30 - 96:32
    Fra jægere og samlere, -
  • 96:32 - 96:34
    - til landbrugsrevolutionen, -
  • 96:34 - 96:36
    - til den industrielle revolution, -
  • 96:36 - 96:37
    - er mønstret tydeligt.
  • 96:37 - 96:44
    Det er tid til et nyt samfundssystem, som afspejler de forståelser vi har i dag.
  • 96:44 - 96:49
    Pengesystemet er et produkt af en tidsperiode, hvor mangel var en realitet.
  • 96:49 - 96:54
    Nu, med teknologialderen, er det ikke længere relevant for samfundet.
  • 96:54 - 96:59
    Forsvundet med den afvigende adfærd det manifesterer.
  • 96:59 - 97:04
    Ligeledes opererer dominerende verdenssyn, så som teistisk religion, med den samme -
  • 97:04 - 97:07
    - samfundsmæssige irrelevans.
  • 97:07 - 97:13
    Islam, kristendom, jødedom, hinduisme og alle de andre eksisterer som barrierer -
  • 97:13 - 97:16
    - for personlig og samfundsmæssig udvikling.
  • 97:16 - 97:20
    For hver gruppe foreviger et lukket verdensbillede.
  • 97:20 - 97:25
    Og denne begrænsede forståelse som de erkender, er simpelt hen ikke mulig -
  • 97:25 - 97:29
    - i et fremkommende univers.
  • 97:29 - 97:34
    Alligevel er det lykkedes religion at holde bevidstheden om denne fremkomst nede -
  • 97:34 - 97:39
    - ved at indgyde den psykologiske fordrejelse af tro i dens tilhængere.
  • 97:39 - 97:42
    Hvor logik og ny information bliver afvist, til fordel for -
  • 97:42 - 97:46
    - traditionaliserede, forældede overbevisninger.
  • 97:46 - 97:52
    Begrebet Gud er faktisk en metode til at gøre rede for tings natur.
  • 97:52 - 97:59
    I oldtiden vidste folk ikke nok om hvordan ting tog form, hvordan naturen virkede.
  • 97:59 - 98:06
    Så de fandt på deres egne små historier, og de skabte Gud i deres eget billede.
  • 98:06 - 98:10
    En mand der bliver vred. Når folk ikke opfører sig ordentligt skaber han -
  • 98:10 - 98:17
    - oversvømmelser og jordskælv, og man siger at det er Guds vilje.
  • 98:17 - 98:21
    Et hurtigt kig på religions undertrykkede historie afslører at selv de fundamentale -
  • 98:21 - 98:27
    - myter er fremkomne kulminationer udviklet igennem indflydelse over tid.
  • 98:27 - 98:30
    For eksempel er en af de vigtigste doktriner af den kristelige tro -
  • 98:30 - 98:33
    - døden og genopstandelsen af Kristus.
  • 98:33 - 98:37
    Denne opfattelse er så vigtig at Bibelen selv konstaterer:
  • 98:37 - 98:43
    "Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom."
  • 98:43 - 98:45
    1. Korinterbrev, kapitel 15, vers 14
  • 98:45 - 98:47
    Men det er meget svært at tage denne beretning bogstaveligt, -
  • 98:47 - 98:52
    - for der mangler ikke bare en primær kilde, der beskriver denne overnaturlige -
  • 98:52 - 98:56
    - begivenhed i den verdslige historie. Bevidsthed om de mange før-kristelige -
  • 98:56 - 99:01
    - frelsere, der også døde og var genopstandne, sætter straks historien -
  • 99:01 - 99:05
    - i forbindelse med mytologi.
  • 99:05 - 99:10
    Tidlige kirkepersoner, såsom Tertuillian, gjorde sig stor umage for at bryde disse -
  • 99:10 - 99:15
    - forbindelser og påstod endda at det var djævlen der fik lighederne til at opstå.
  • 99:15 - 99:17
    Han konstaterer i det 2. århundrede:
  • 99:17 - 99:19
    "Djævlen, hvis gerning det er at fordreje sandheden -
  • 99:19 - 99:23
    - efterligner den eksakte omstændelighed af de Guddommelige Sakramenter.
  • 99:23 - 99:27
    Han døber sine troende og lover forladelse af synder... -
  • 99:27 - 99:32
    - han fejrer ofringen af brød, og indfører symbolet af genopstandelsen.
  • 99:32 - 99:35
    Lad os derfor erkende listigheden af djævlen -
  • 99:35 - 99:39
    - som kopierede bestemte ting af dem der være guddommelige."
  • 99:39 - 99:40
    Tertullian (155-222 E.Kr.)
  • 99:40 - 99:44
    Det der er virkelig sørgeligt er, at når vi hører op med idéen om at -
  • 99:44 - 99:48
    - historierne fra kristendom, jødedom, islam og alle de andre -
  • 99:48 - 99:53
    - er bogstavelig historie og accepterer dem for hvad de egentlig er, -
  • 99:53 - 99:58
    - nemlig rent allegoriske udtryk nedstammet fra mange overbevisninger, -
  • 99:58 - 100:01
    - ser vi at alle religioner deler en fælles tråd.
  • 100:01 - 100:04
    Og det er denne forenende, bydende nødvendighed -
  • 100:04 - 100:08
    - som er nødt til at blive anerkendt og værdsat.
  • 100:08 - 100:12
    Religiøs overbevisning har forårsaget mere splittelse og konflikt -
  • 100:12 - 100:14
    - end nogen anden ideologi.
  • 100:14 - 100:20
    Kristendom alene har 34.000 forskellige undergrupper.
  • 100:20 - 100:25
    Bibelen er udsat for fortolkning. Når man læser den, siger man:
  • 100:25 - 100:31
    "Jeg tror Jesus mente det her, jeg tror Job mente det der.", "Næh nej, han mente det her!"
  • 100:31 - 100:35
    Så du har den Lutherske, Syv Dages Adventistkirken, den Katolske -
  • 100:35 - 100:39
    - og en splittet kirke er slet ikke en kirke.
  • 100:39 - 100:45
    - og en splittet kirke er slet ikke en kirke.
  • 100:45 - 100:50
    Og denne pointe med hensyn til splittelse, hvilket er et kendetegn for alle teistiske -
  • 100:50 - 100:54
    - religioner, bringer os til vores anden fejl i bevidsthed.
  • 100:54 - 101:02
    Den falske formodning af adskillelse igennem afvisningen af livets symbiotiske forhold.
  • 101:02 - 101:06
    Udover forståelsen af at alle naturlige systemer er fremkomne, -
  • 101:06 - 101:10
    - hvor alle opfattelser af virkelighed konstant vil blive udviklet, ændret -
  • 101:10 - 101:16
    - og endda udryddet, må vi også forstå, at alle systemer faktisk er -
  • 101:16 - 101:23
    - opfundne fragmenter, alene for samtalens skyld. For der findes ikke uafhængighed -
  • 101:23 - 101:29
    - i naturen. Hele naturen er et forenet system af indbyrdes afhængige variabler, -
  • 101:29 - 101:36
    - hver især en årsag og en reaktion, kun eksisterende som en samlet helhed.
  • 101:36 - 101:39
    Man ser ikke stikket forbundet til miljøet -
  • 101:39 - 101:43
    - så det ser ud som om vi er frie, vandrende rundt.
  • 101:43 - 101:48
    Tag ilten væk og vi dør alle øjeblikkeligt. Tag planteliv væk og vi dør.
  • 101:48 - 101:53
    Og uden solen dør alle planterne, så vi er forbundne.
  • 101:53 - 101:55
    Vi må virkelig tage helheden i betragtning.
  • 101:55 - 101:59
    Det her er ikke kun en menneskelig erfaring på denne planet, det er en total erfaring.
  • 101:59 - 102:02
    Og vi ved, vi ikke kan overleve uden planter og dyr.
  • 102:02 - 102:05
    Vi ved, vi ikke kan overleve uden de fire elementer, du ved.
  • 102:05 - 102:09
    Så, hvornår vil vi begynde virkelig at tage det i betragtning?
  • 102:09 - 102:11
    Det er at være succesfuld.
  • 102:11 - 102:15
    Succes afhænger af, hvor godt vi forholder os til alt omkring os.
  • 102:15 - 102:20
    Jeg er meget bevidst om det faktum, at mit barnebarn umuligt kan håbe på -
  • 102:20 - 102:24
    - at arve en bæredygtig, fredelig, stabil, socialt retfærdig verden -
  • 102:24 - 102:30
    - medmindre ethvert barn der i dag vokser op i Etiopien, i Indonesien, i Bolivia -
  • 102:30 - 102:34
    - i Palæstina, i Israel også har den samme forventning.
  • 102:34 - 102:39
    Man bliver nødt til at tage sig af hele samfundet, ellers får man seriøse problemer.
  • 102:39 - 102:43
    Og nu bliver vi nødt til at se at hele verden er samfundet, -
  • 102:43 - 102:48
    - og vi må alle tage os af hinanden. Det er ikke kun et fællesskab af mennesker, -
  • 102:48 - 102:53
    - det er et fællesskab af planter og dyr og elementer, og det er vi virkelig nødt til -
  • 102:53 - 102:58
    - at forstå. Det er også det der vil give os glæde og fornøjelse. Det er det vi mangler -
  • 102:58 - 103:03
    - i vores liv lige nu. Vi kan kalde det åndelighed, men faktum er at glæde kommer -
  • 103:03 - 103:08
    - fra lyksaligheden af at være forbundet. Det er vores guddommelige ånd.
  • 103:08 - 103:13
    Det er den del af os selv der virkelig føler det, og man kan føle det dybt inde i én.
  • 103:13 - 103:16
    Det er denne forbløffende, vidunderlige følelse, og du ved det, når du får den.
  • 103:16 - 103:22
    Du får den ikke af penge, du får den fra samhørighed.
  • 103:22 - 103:27
    Hvis det ikke er en katastrofe for dette land.
  • 103:27 - 103:31
    Hvordan skal vi blive ved med at bygge atomvåben, forstår i hvad jeg mener?
  • 103:31 - 103:36
    Hvad vil der ske med våbenindustrien, når vi indser at vi alle sammen er ét.
  • 103:36 - 103:39
    Det vil ødelægge økonomien.
  • 103:39 - 103:49
    Økonomien der alligevel er falsk.
  • 103:49 - 103:51
    Hvilket ville være en stor bummert.
  • 103:51 - 103:57
    Man kan forstå hvorfor regeringen slår hårdt ned...
  • 103:57 - 104:01
    ...på idéen om at opleve betingelsesløs kærlighed.
  • 104:01 - 104:04
    "Jeg tror at ubevæbnet sandhed og betingelsesløs kærlighed -
  • 104:04 - 104:07
    - vil få det sidste ord i virkeligheden"
  • 104:07 - 104:11
    - Dr. Martin Luther King, Jr. - 1929 - 1968
  • 104:11 - 104:15
    Når vi forstår at integriteten af vores personlige eksistenser -
  • 104:15 - 104:20
    - er fuldstændig afhængig af integriteten af alt andet i vores verden, -
  • 104:20 - 104:25
    - så har vi virkelig forstået betydningen af betingelsesløs kærlighed.
  • 104:25 - 104:27
    For kærlighed er udstrækkelighed, -
  • 104:27 - 104:33
    - og at se alt som dig og dig som alt, kan ikke have nogle betingelser -
  • 104:33 - 104:36
    - for faktisk er vi alle sammen alting på én gang.
  • 104:36 - 104:39
    Hvis det er sandt at vi alle er fra en stjernes centrum, -
  • 104:39 - 104:43
    - ethvert atom i os er fra en stjernes centrum, så er vi alle den samme ting.
  • 104:43 - 104:47
    Selv en cola-automat eller et cigaretskod i gaden i Buffalo består af atomer der kom -
  • 104:47 - 104:51
    - fra en stjerne. De er alle blevet genbrugt tusindvis af gange, ligeledes er du og jeg.
  • 104:51 - 104:56
    Og derfor er det kun mig derude. Så, hvad er der at være bange for?
  • 104:56 - 104:58
    Hvad er der, som behøver trøstsøgning?
  • 104:58 - 105:02
    Intet. Der er intet at være bange for, fordi det er alt sammen os.
  • 105:02 - 105:05
    Problemet er, at vi er blevet adskilt ved at blive født og få et navn -
  • 105:05 - 105:07
    - og en identitet og blive individueret.
  • 105:07 - 105:10
    Vi er blevet adskilt fra enheden, og det udnytter religion.
  • 105:10 - 105:14
    At mennesker længes efter at være en del af den samlede helhed igen.
  • 105:14 - 105:17
    Så det udnytter de, de kalder det Gud, de siger han har regler.
  • 105:17 - 105:22
    Og jeg synes det er ondt. Jeg tror man kan gøre det uden religion.
  • 105:22 - 105:25
    "En besøgende fra det ydre rum som undersøger forskellene mellem menneskelige samfund -
  • 105:25 - 105:28
    - ville finde dem trivielle sammenlignet med lighederne.
  • 105:28 - 105:32
    Vores liv, vores fortid og vores fremtid er knyttet til solen, månen og stjernerne...
  • 105:32 - 105:35
    Vi mennesker har set atomerne der udgør hele naturen -
  • 105:35 - 105:38
    - og kræfterne der udhuggede dette værk... og vi, som rummer de lokale øjne og ører -
  • 105:38 - 105:42
    - og tanker og følelser af kosmos, vi er begyndt at undre os over vores oprindelse...
  • 105:42 - 105:45
    - stjernestøv som betragter stjernerne, organiserede samlinger af -
  • 105:45 - 105:48
    - 10 mia. mia. mia. atomer, der overvejer evolutionen af naturen -
  • 105:48 - 105:52
    - og sporer den lange vej ad hvilken den kom til bevidsthed her på planeten jorden...
  • 105:52 - 105:56
    Vores loyaliteter er til arterne og planeten. Vores forpligtelse til -
  • 105:56 - 106:00
    - at overleve og trives skylder vi ikke kun os selv, men også det kosmos, ældgammelt -
  • 106:00 - 106:03
    - og vidtstrakt, af hvilket vi udspringer.
  • 106:03 - 106:06
    Vi er én art. Vi er stjernestøv der høster stjernelys."
  • 106:06 - 106:09
    - Carl Sagan - 1934 - 1996
  • 106:09 - 106:13
    Det er tid til at gøre krav på enheden, vores forældede samfundssystemer -
  • 106:13 - 106:19
    - er brudt ned, og arbejde sammen for at skabe et bæredygtigt, globalt samfund, -
  • 106:19 - 106:23
    - hvor alle bliver sørget for, og alle er oprigtigt frie.
  • 106:23 - 106:26
    Dine personlige overbevisninger, hvad end de er, -
  • 106:26 - 106:29
    - er meningsløse, når det kommer til livets nødvendigheder.
  • 106:29 - 106:35
    Ethvert menneske bliver født nøgent, behøver varme, mad, vand og ly.
  • 106:35 - 106:40
    Alt andet er tilbehør. Derfor er det vigtigste, nært forestående problem -
  • 106:40 - 106:45
    - den intelligente behandling af jordens resurser. Dette kan aldrig opnås -
  • 106:45 - 106:50
    - i et pengesystem, for stræben efter profit er forfølgelsen af egne interesser, -
  • 106:50 - 106:54
    - og derfor er ubalance naturligt.
  • 106:54 - 106:59
    Samtidig er politikere ubrugelige. For vores sande problemer i livet -
  • 106:59 - 107:02
    - er tekniske ikke politiske.
  • 107:02 - 107:06
    Endvidere, ideologier som adskiller menneskeheden, så som religion, -
  • 107:06 - 107:11
    - trænger til stærk refleksion i fællesskabet med hensyn til dens værdier, formål -
  • 107:11 - 107:16
    - og samfundsmæssige relevans. Forhåbentlig vil religion igennem tid miste dens -
  • 107:16 - 107:22
    - materialisme og basis i overtro og bevæge sig ind i det mere nyttige felt, filosofi.
  • 107:22 - 107:27
    Faktum er, vores samfund er i dag baglæns, med politikere som konstant taler om -
  • 107:27 - 107:33
    - beskyttelse og sikkerhed i stedet for kreation, enhed og fremskridt.
  • 107:33 - 107:38
    Alene USA bruger i dag ca. $500 milliarder årligt på forsvar.
  • 107:38 - 107:44
    Det er nok til at sende alle gymnasieelever i USA på en 4-årig videregående uddannelse.
  • 107:44 - 107:50
    I 1940'erne producerede Manhattan Projektet det første sande masseødelæggelsesvåben.
  • 107:50 - 107:56
    Dette program beskæftigede 130.000 mennesker til en ekstrem finansiel udgift.
  • 107:56 - 108:00
    Forestil dig hvordan vores liv ville være i dag, hvis den gruppe videnskabsmænd, -
  • 108:00 - 108:03
    - i stedet for at arbejde på en måde at dræbe folk på, -
  • 108:03 - 108:08
    - arbejdede på en måde, hvorpå vi kunne skabe en bæredygtig, rig verden.
  • 108:08 - 108:14
    Livet i dag ville være meget, meget anderledes, hvis det var deres mål.
  • 108:14 - 108:21
    I steder for masseødelæggelsesvåben, er det tid til at slippe noget meget mægtigere løs.
  • 108:21 - 108:25
    Masseskabelsesvåben.
  • 108:25 - 108:28
    Vores sande guddommelighed ligger i vores evne til at skabe.
  • 108:28 - 108:32
    Og bevæbnet med forståelsen af livets symbiotiske forbindelser, -
  • 108:32 - 108:36
    - imens vi bliver vejledt af virkelighedens fremkommende natur, -
  • 108:36 - 108:41
    - er der intet vi ikke kan gøre eller opnå.
  • 108:41 - 108:44
    Selvfølgelig står vi over for stærke barrierer, -
  • 108:44 - 108:49
    - i form af etablerede magtstrukturer, som nægter at ændre sig.
  • 108:49 - 108:52
    I hjertet af disse strukturer er pengesystemet.
  • 108:52 - 108:56
    Som forklaret tidligere, er "fractionel- reserve"-politik en form for slaveri -
  • 108:56 - 109:01
    - igennem gæld, hvor det bogstaveligt talt er umuligt for samfundet at være frit.
  • 109:01 - 109:05
    "Fritmarkeds"-kapitalisme, i form af frihandel, bruger gæld til at fængsle -
  • 109:05 - 109:10
    - verden og manipulere lande til at underordne sig en håndfuld af store -
  • 109:10 - 109:12
    - erhvervs- og politiske kræfter.
  • 109:12 - 109:16
    Udover disse tydelige amoraliteter, er systemet selv -
  • 109:16 - 109:21
    - baseret på konkurrence, som straks ødelægger muligheden for samarbejde -
  • 109:21 - 109:26
    - i stor målestok for fælles fortjeneste. Derfor lammes ethvert forsøg på ægte, -
  • 109:26 - 109:29
    - global bæredygtighed.
  • 109:29 - 109:36
    Disse finans- og virksomhedsstrukturer er nu forældede, og de må overgås.
  • 109:36 - 109:40
    Selvfølgelig kan vi ikke være så naive at tro, at erhvervs- og finanseliten vil -
  • 109:40 - 109:44
    - tilslutte sig denne idé, for de vil miste magt og kontrol.
  • 109:44 - 109:48
    Derfor må vi fredeligt foretage en meget strategisk handling.
  • 109:48 - 109:51
    Det mægtigste handlingsforløb er simpelt.
  • 109:51 - 109:58
    Vi er nødt til at ændre vores adfærd, for at tvinge magtstrukturen til folkets vilje.
  • 109:58 - 110:02
    Vi må stoppe med at støtte systemet.
  • 110:02 - 110:05
    Den eneste måde det etablerede samfund vil ændre sig på, er ved at vi nægter at -
  • 110:05 - 110:11
    - deltage, imens vi fortsat erkender dets mange fejl og tendens til korrumpering.
  • 110:11 - 110:18
    De vil ikke opgive pengesystemet, baseret på vores planer af det vi anbefaler.
  • 110:18 - 110:24
    Systemet er nødt til at svigte, og folk er nødt til at miste tilliden til deres valgte -
  • 110:24 - 110:30
    - ledere. Det vil blive et stort vendepunkt, hvis The Venus Project bliver tilbudt som -
  • 110:30 - 110:35
    - et muligt alternativ. Hvis ikke, så frygter jeg konsekvenserne.
  • 110:35 - 110:40
    Tendenserne indikerer lige nu at vores land går bankerot.
  • 110:40 - 110:46
    Sandsynligvis vil vores land bevæge sig hen imod et militærdiktatur -
  • 110:46 - 110:50
    - for at forhindre optøjer og fuldstændig samfundskollaps.
  • 110:50 - 110:56
    Når først USA bryder ned, vil alle de andre kulturer gennemgå lignende ting.
  • 110:56 - 111:00
    I dette øjeblik er finanssystemet i verden på randen af kollaps, -
  • 111:00 - 111:02
    - som følge af dets egne fejl.
  • 111:02 - 111:05
    Den tilsynsførende embedsmand for valuta meddelte i 2003 -
  • 111:05 - 111:11
    - at renterne på USA's statsgæld ikke ville kunne betales indenfor 10 år.
  • 111:11 - 111:15
    Dette betyder teoretisk set at USA's økonomi er total konkurs, og dets implikationer -
  • 111:15 - 111:17
    - for verden er enorme.
  • 111:17 - 111:22
    Endvidere er "fractional-reserve"- pengesystemet ved at nå dets teoretiske -
  • 111:22 - 111:27
    - grænser for udvidelse, og de banker du lige nu ser svigte er kun begyndelsen.
  • 111:27 - 111:32
    Det er derfor inflation skyder i vejret, alt gæld er på rekordhøje niveauer, -
  • 111:32 - 111:36
    - og regeringen og centralbanken bløder nye penge for at redde det korrupte system.
  • 111:36 - 111:40
    For den eneste måde man kan holde bankerne kørende på, er ved at lave flere penge.
  • 111:40 - 111:44
    Den eneste måde man kan lave flere penge på, er ved at skabe mere gæld og inflation.
  • 111:44 - 111:48
    Det er simpelthen et spørgsmål om tid, før rollerne er byttet om, og der ikke -
  • 111:48 - 111:53
    - tages nye lån, imens antallet af betalingsstandsninger vokser, eftersom folk -
  • 111:53 - 111:57
    - ikke har råd til deres nuværende lån. Derefter vil udvidelsen af penge stoppe, -
  • 111:57 - 112:02
    - og sammentrækning vil begynde i et omfang aldrig før set, der vil slutte et -
  • 112:02 - 112:08
    - hundredårigt pyramidesystem. Dette er allerede startet.
  • 112:08 - 112:12
    Derfor må vi afsløre dette finanssvigt for hvad det er, og bruge denne svaghed -
  • 112:12 - 112:16
    - til vores fordel. Her er nogle forslag:
  • 112:16 - 112:18
    Afslør bankbedrageriet.
  • 112:18 - 112:24
    Citibank, JP Morgan Chase og Bank of America er de mest magtfulde kontrollører indenfor -
  • 112:24 - 112:29
    - det korrupte centralbanksystem. Det er tid til at boykotte disse institutioner.
  • 112:29 - 112:34
    Hvis du har en bankkonto eller et kreditkort hos nogle af dem, så flyt dine penge -
  • 112:34 - 112:38
    - til en anden bank. Hvis du har et huslån, så refinansier hos en anden bank.
  • 112:38 - 112:43
    Hvis du ejer deres aktie, så sælg den. Hvis du arbejder for dem, så sig op.
  • 112:43 - 112:48
    Denne adfærd vil udtrykke foragt for de sande kræfter bag det private bankkartel -
  • 112:48 - 112:55
    - kendt som The Federal Reserve, og skabe bevidsthed om svindlen af selve banksystemet.
  • 112:55 - 112:55
    To.
  • 112:55 - 113:00
    Sluk for tv-nyhederne. Besøg de fremkommende, selvstændige nyhedsbureauer -
  • 113:00 - 113:06
    - på internettet for at få din information. CNN, NBC, ABC, FOX og alle de andre -
  • 113:06 - 113:11
    - præsenterer alle nyheder prefiltrerede for at opretholde status quo.
  • 113:11 - 113:17
    Med fire firmaer der ejer alle de store medier, er objektiv information umuligt.
  • 113:17 - 113:21
    Dette er den sande skønhed ved internettet. Og det etablerede samfund har -
  • 113:21 - 113:25
    - mistet kontrollen, på grund af denne frie strøm af information.
  • 113:25 - 113:29
    Vi må på alle tidspunkter beskytte internettet, eftersom det virkelig er vores redning -
  • 113:29 - 113:31
    - lige nu.
  • 113:31 - 113:32
    Tre.
  • 113:32 - 113:39
    Tillad aldrig dig selv, din familie eller nogen du kender, nogensinde at melde sig -
  • 113:39 - 113:46
    - til militæret. Dette er en forældet institution, nu kun brugt til at bevare -
  • 113:46 - 113:49
    - et etablissement der ikke længere er relevant.
  • 113:49 - 113:53
    Amerikanske soldater i Irak arbejder for amerikanske firmaer, ikke folket.
  • 113:53 - 113:59
    Propaganda tvinger os til at tro at krig er naturligt og at militæret er en ærefuld -
  • 113:59 - 114:04
    - institution. Men hvis krig er naturligt, hvorfor er der så 18 selvmord hver dag -
  • 114:04 - 114:09
    - begået af amerikanske veteraner, som har post traumatisk stress?
  • 114:09 - 114:14
    Hvis vores militær-mænd og kvinder er så ærede, hvorfor er 25% af den amerikanske -
  • 114:14 - 114:18
    - hjemløse befolkning så veteraner?
  • 114:18 - 114:19
    Fire.
  • 114:19 - 114:21
    Stop med at støtte energiselskaberne.
  • 114:21 - 114:25
    Hvis du bor i et fritliggende hus, så kobl dig af ledningsnettet.
  • 114:25 - 114:30
    Undersøg alle måder du kan gøre dit hjem selvforsynende på. Med ren energi.
  • 114:30 - 114:34
    Sol, vind og andet vedvarende energi er nu forbrugerrealiteter til en overkommelig -
  • 114:34 - 114:38
    - pris, og når man tager de altid stigende priser på traditionelle -
  • 114:38 - 114:41
    - energikilder i betragtning, vil det formentlig være en billigere investering -
  • 114:41 - 114:46
    - over tid. Hvis du kører, så få den mindste bil du kan og overvej at bruge en af de -
  • 114:46 - 114:52
    - mange omdannelsesteknologier der kan gøre din bil hybrid, elektrisk eller få den til -
  • 114:52 - 114:55
    - at køre på alt andet end fossile brændstoffer.
  • 114:55 - 114:56
    Fem.
  • 114:56 - 114:58
    Afvis det politiske system.
  • 114:58 - 115:02
    Illusionen af demokrati er en fornærmelse af vores intelligens.
  • 115:02 - 115:08
    I et pengesystem findes der ikke noget ægte demokrati, og det har der aldrig gjort.
  • 115:08 - 115:13
    Vi har to politiske partier ejet af det samme sæt af virksomhedslobbyister.
  • 115:13 - 115:18
    De er placeret i deres stillinger af virksomhederne, med popularitet kunstigt -
  • 115:18 - 115:22
    - fremstillet af deres medier. I et system med iboende korruption, er udskiftningen -
  • 115:22 - 115:26
    - af personale hvert andet år uden særlig relevans.
  • 115:26 - 115:30
    I stedet for at lade som om, at det politiske spil har nogen egentlig betydning, -
  • 115:30 - 115:36
    - fokuser da din energi på, hvordan man kan overgå dette mislykkede system.
  • 115:36 - 115:37
    Og seks.
  • 115:37 - 115:39
    Slut dig til bevægelsen.
  • 115:39 - 115:41
    Gå ind på www.thezeitgeistmovement.com -
  • 115:41 - 115:45
    - og hjælp os med at skabe den største massebevægelse for samfundsforandring -
  • 115:45 - 115:50
    - verden nogen sinde har set. Vi må mobilisere og uddanne alle om den -
  • 115:50 - 115:55
    - indbyggede korruption i vores nuværende verdenssystem, sammen med den eneste ægte, -
  • 115:55 - 116:00
    - bæredygtige løsning: At erklære alle de naturlige resurser på planeten -
  • 116:00 - 116:05
    - for fælles arv til alle mennesker, imens vi informerer alle om det virkelige -
  • 116:05 - 116:10
    - stadie af teknologi, og hvordan vi alle kan være frie, hvis verden arbejder sammen -
  • 116:10 - 116:13
    - i stedet for at slås.
  • 116:13 - 116:14
    Valget ligger hos dig.
  • 116:14 - 116:19
    Du kan forblive slave af finanssystemet og overvære de vedvarende krige, -
  • 116:19 - 116:23
    - depressioner og uretfærdigheder rundt omkring i verden, imens du beroliger dig -
  • 116:23 - 116:27
    - selv med tom underholdning og materialistisk bras.
  • 116:27 - 116:31
    Eller, du kan fokusere din energi på virkelig, betydningsfuld, varig, holistisk -
  • 116:31 - 116:37
    - forandring, som faktisk har den realistiske mulighed for at forsørge og frigøre alle -
  • 116:37 - 116:41
    - mennesker, uden at nogen er efterladt.
  • 116:41 - 116:46
    Men, når det kommer til stykket, må den mest relevante forandring først ske -
  • 116:46 - 116:48
    - inde i dig.
  • 116:48 - 116:54
    Den virkelige revolution, er revolutionen af bevidsthed, og hver af os må først -
  • 116:54 - 117:01
    - udrydde den splittende, materialistiske støj, vi er blevet tilpasset til at tro er -
  • 117:01 - 117:07
    - sand, imens vi afdækker, forstærker og retter ind efter signalet, der kommer fra -
  • 117:07 - 117:12
    - vores sande, empiriske enhedsfølelse.
  • 117:12 - 117:16
    Det er op til dig.
  • 117:16 - 117:23
    Det vi prøver på i alle disse diskussioner og taler her, er at se, om vi ikke radikalt -
  • 117:23 - 117:28
    - kan fremkalde en omformning af sindet.
  • 117:28 - 117:34
    Ikke acceptere ting som de er -
  • 117:34 - 117:39
    - men at forstå det, at gå ind i det, at undersøge det, give dit hjerte og sind, -
  • 117:39 - 117:49
    - med alt det du har, for at finde ud af det. En måde at leve anderledes på.
  • 117:49 - 117:54
    Men det afhænger af dig og ikke en anden.
  • 117:54 - 117:56
    Fordi i dette er der ingen lærer, -
  • 117:56 - 117:58
    - ingen elev, -
  • 117:58 - 118:00
    - der er ingen leder, -
  • 118:00 - 118:02
    - der er ingen guru, -
  • 118:02 - 118:04
    - der er ingen mester og ingen frelser.
  • 118:04 - 118:13
    Du er selv læreren, eleven, du er mesteren, du er guruen, du er lederen, du er alt!
  • 118:13 - 118:15
    Og...
  • 118:15 - 121:59
    At forstå er at forvandle det der allerede findes..
  • 121:59 -
    Oversat af www.usagt.dk
Title:
Zeitgeist Addendum [Full Movie]
Description:

winner Artivist´s Film Festival 2008
Non-Monetary/Non-Commercial Distribution of this Media is allowed and encouraged

http://www.zeitgeistmovie.com

http://www.thezeitgeistmovement.com/

http://www.thevenusproject.com

http://www.thevenusprojectdesign.com/

more » « less
Video Language:
English
Duration:
02:03:07
Amara Bot added a translation

Danish subtitles

Revisions