-
.
-
Her er endnu en opgave, vi har fået fra Kortaggio.
-
Ligesom de andre er det her en interessant opgave.
-
Måske kan man se et mønster i måden,
-
vi løser de her opgaver på.
-
Det er pointen i det.
-
Vi skal lære at løse de her opgaver.
-
Hvad får vi at vide her?
-
Vi får at vide, at Alice er 100 meter fra Bill,
-
og Bill er 300 meter fra Chelsea.
-
Det er sjovt. Bill Clinton havde også et barn, der hed Chelsea.
-
Det kan dog også være,
-
at navnene er valgt ud fra, at de starter med a, b og c.
-
Lad os lige se på det igen.
-
Alice er altså 100 meter foran Bill.
-
Alice er 100 meter foran Bill,
-
og Chelsea er endnu længere til højre for Alice.
-
.
-
Lad os lave et diagram.
-
Vi har Alice her.
-
100 meter væk har vi Bill.
-
300 meter yderligere væk har vi Chelsea.
-
Afstanden her er 100 meter.
-
Den her afstand er 300 meter.
-
Vi får at vide,
-
at de kigger mod øst og står på samme linje.
-
Godt nok.
-
Vi siger, det her er øst.
-
De kigger alle den her vej
-
og står på samme linje.
-
De bevæger sig alle mod øst med en konstant hastighed.
-
Vi ved dog ikke,
-
om de bevæger sig med samme hastighed.
-
Hastigheden er dog konstant.
-
Det her kan være Alices hastighed.
-
Det her kan være Bills hastighed, og det her kan være Chelseas hastighed.
-
De bevæger sig altså alle med en konstant hastighed.
-
Om 6 minutter overhaler Alice Bill.
-
Hvad skal der altså ske?
-
Lad os bruge en anden farve
-
og skrive det her som en ligning.
-
Vi bruger grøn nu.
-
Om 6 minutter overhaler Bill Alice.
-
Hvad er den distance,
-
Alice bevæger sig på 6 minutter?
-
Det vil være lig med Alices hastighed gange 6.
-
Hun overhaler Bill.
-
Det vil sige, at hun bevæger sig 100 meter længere end Bill på den tid.
-
Hun har altså bevæget sig 100 mere mere end den distance,
-
Bill bevægede sig på 6 minutter.
-
Den afstand eller distance, Bill bevæger sig på 6 minutter,
-
er Bills hastighed gange 6.
-
Godt nok.
-
Det fortæller os, at på 6 minutter bevæger Alice sig
-
100 meter mere, end Bill gør på 6 minutter.
-
Det er ligningen her.
-
Den har vi udledt af den her information.
-
Vi får dog mere at vide.
-
Efter yderligere 6 minutter overhaler Alice Chelsea.
-
Det tager altså i alt 12 minutter,
-
før det sker.
-
12 minutter fra starten.
-
Det tager 6 minutter, før Alice overhaler Billl
-
og yderligere 6 minutter, før hun overhaler Chelsea.
-
Efter 12 minutter overhaler hun Chelsea.
-
Det kan vi skrive som afstanden, Alice bevæger sig
-
på 12 minutter er lig med.
-
Hun skal overhale Chelsea.
-
Det betyder, at hun er 400 meter hurtigere.
-
Hun bevægede sig 400 meter mere.
-
Afstanden Alice bevæger sig er altså 400 meter
-
mere end afstanden, Chelsea bevæger
-
sig på 12 minutter.
-
Husk, at afstand
-
er lig med hastighed gange tid.
-
På 12 minutter bevæger Chelsea
-
sig altså så meget her.
-
Det her er så meget, Alice bevæger sig.
-
Det er 400 mere end Chelsea.
-
Det er det, de 2 ligninger fortæller os.
-
Hvad skal vi så finde ud af?
-
Vi bliver spurgt om,
-
hvor mange minutter der går, før Bill overhaler Chelsea.
-
Hvor mange minutter tager det Bill at overhale Chelsea?
-
Lad os sige, at vi vil finde tiden i minutter. Det er en god start.
-
.
-
Lad os sige, at t er tiden.
-
Det her fortæller os, at Bills hastighed gange tiden
-
vil være lig med 300 mere end Chelsea hastighed gange tiden.
-
Han skal bevæge sig 300 meter mere end hende
-
på den samme tid.
-
Han skal bevæge sig 300 meter mere,
-
end Chelsea gør på 12 minutter.
-
Det er de, informationer vi har.
-
Vi skal finde tiden.
-
Lad os komme i gang.
-
Lad os løse den her ligning.
-
.
-
Hvis den her person
-
skal overhale den her person på 6 minutter,
-
skal hun bevæge sig 100
-
mere mere end ham.
-
På 12 minutter vil hun så bevæge sig
-
400 meter mere end Chelsea.
-
På t minutter vil Bill have
-
bevæget sig 300 meter mere end Chelsea.
-
Det er det, vi skal finde ud af.
-
Vi skal nu isolerer t. Lad os gøre det.
-
Hvad får vi?
-
Vi får vbt minus vct er lig med 300.
-
Vi trak Chelseas hastighed gange tid
-
fra begge sider af ligningen.
-
Vi kan faktorisere tiden ud, så lad os gøre det.
-
Vi får vb minus vc gange tid
-
er lig med 300.
-
Eller tiden er lig med 300 over vb minus vc.
-
Hvis vi på en eller anden måde
-
kan finde ud af, hvad det her er lig med, har vi løst opgaven.
-
Lad os se, om vi kan bruge den anden information.
-
Lad os se. Hvis vi isolerer vb her og vc her,
-
vil va'erne forhåbentlig gå ud med hinanden.
-
Det gør de nok,
-
ellers kan vi ikke rigtig løse opgaven.
-
Lad os gøre det.
-
Lad os omskrive den her ligning.
-
Lad os isolere vb,
-
altså Bills hastighed.
-
Lad os først trække 100 fra på begge sider.
-
Det gør vi.
-
Vi har altså Bills hastighed gange 6
-
er lig med 6 gange Alices hastighed minus 100.
-
Vi har trukket 100 fra på begge sider af lighedstegnet
-
og byttet rundt på siderne.
-
Lad os dividere begge sider med 6.
-
Vi har Bills hastighed er lig med Alices hastighed
-
minus 100 over 6.
-
100 over 6.
-
Godt nok.
-
Lad os se,
-
om vi kan gøre det samme med den her ligning.
-
Hvis vi trækker 400 fra på begge sider,
-
får vi 12 gange Chelseas hastighed er lig med
-
12 gange Alices hastighed minus 400.
-
Vi dividerer begge sider af ligningen med 12.
-
Vi får Chelseas hastighed er lig med
-
Alices hastighed minus 400 over 12.
-
Okay.
-
Nu kan vi substituere det her med vb
-
og det her med vc.
-
Så kan vi forhåbentlig få va'erne til at gå ud med hinanden.
-
Det ser ud, som om de gør det.
-
t, vores tid, altså den tid det tager Bill at overhale Chelsea,
-
er
-
lig med
-
300 over vb.
-
I stedet for vb kan vi skrive det her.
-
va minus 100 over 6 minus vc,
-
som vi kan skrive som det her.
-
Altså minus va minus 400 over 12.
-
Lad os lige
-
skifte farve.
-
t er lig med 300 over va minus 100 over 6,
-
som er det samme som 50 over 3.
-
Vi skal nu gange det her minustegn ind i parentesen.
-
Minus va plus 400 over 12.
-
400 over 12 er det samme som
-
200 over 6 eller 100 over 3.
-
Super.
-
Vi skriver plus 100 over 3.
-
De her 2 går ud med hinanden. va minus va er 0.
-
Vi står tilbage med t er lig med 300
-
over 100 over 3 minus 50 over 3.
-
VI kunne også skrive
-
minus 50 over 3 plus 100 over 3.
-
Ligegyldigt hvordan vi skriver det, giver det tilsammen 50 over 3.
-
Var det rigtigt?
-
Hvis vi dividerer både nævner og tæller med 4, får vi det her.
-
Det her er altså 100 over 3, og det her er 50 over 3.
-
Når vi skal dividerer med en brøk, er det jo det samme som at gange
-
med den omvendte.
-
300 gange 3 over 50 gange 1.
-
Nu kan vi lade nogle led gå ud,
-
så vi ikke skal gange med så store tal.
-
Når vi dividerer med 50,
-
får vi altså t er lig med 6
-
gange 3 over 1, som er 18.
-
Vores tidsenhed her er minutter.
-
Det var det.
-
Den her opgave var lidt kompliceret.
-
Det vigtige er dog at omsætte den information,
-
man får til algebra.
-
Når man gør det,
-
bliver det meget lettere at løse opgaven.
-
Generelt kan man sige,
-
at man skal tage de her opgaver trin for trin.
-
I så fald skal man nok finde
-
løsningen i sidste ende.
-
Igen mange tak
-
til Kortaggio for opgaverne.
-
.