Why The War on Drugs Is a Huge Failure

For over 40 år siden erklærede den
amerikanske præsident, Richard Nixon,

stofmisbrug som den største
offentlige fjende,

og startede derved en eksempelløs global
kampagne; the War on Drugs.

I dag er tallene her.

The War on Drugs er en kæmpe fiasko, med
katastrofale, utilsigtede konsekvenser.

Det førte til en massefængsling i USA;

til korruption, politisk destabilisering
og vold

i Latinamerika, Asien og Afrika;

til systemisk overgreb af menneskerettigheder
rundt omkring i verden.

Det påvirkede flere millioner mennesker
rundt omkring i verden på en dårlig måde.

Alt dette mens vi spilder milliarder af
dollar hvert år

kun for at frembringe og forsyne
mægtige narkokateler

mens selve the War on Drugs' mål virker mindre
muligt end nogen sinde før:

en verden uden stoffer.

Hvordan kunne det ske?

The War on Drugs' kernestrategi er
"ingen stoffer, ingen problemer".

Så næsten enhver indsats som er blevet
gjort de seneste årtier,

har haft til hovedmål at udrydde
stoffers udbud

og fængsle narkohandlere.

Men dette ignorerer det mest grundlæggende
indenfor markedskræfter:

udbud og efterspørgsel.

Hvis du reducerer udbudet for noget
uden at reducerer efterspørgslen først

vil prisen gå op.

Det vil måske svække salg for mange produkter,
men ikke stoffer.

Narkotikamarkedet er ikke prisfølsom.

Stoffer vil blive konsumeret lige
meget hvor meget de koster.

Og det betyder at man opfordrer folk til
produktion af flere stoffer

og ansættelse af flere handlere,
hvilket forhøjer tilgængeligheden.

Dette kaldes også for "the balloon effect":
selv hvis narkotikaproduktion eller

en større forsyningsrute bliver aflivet, vil
udbudet for konsumenten ikke blive nedsat.

Et perfekt eksempel på dette er
krystalliseret metamfetamin.

Den amerikanske regering prøvede på
at stoppe produktionen af det

ved fuldstændig regulering af salget af
kemikalier brugt til at fremstille det.

Dette tvang store metamfetamin producenter
til at gå nedenom og hjem,

men de utilsigtede konsekvenser var
at tusinder af mindre operationer

startede alle vegne i landet, hovedsageligt
i små byer og landsamfund,

som brugte kemikalier der
ikke var regulerede.

Som modsvar til dette, valgte nogle amerikanske
stater at reducere udbudet af metamfetamin fra haven

ved at regulere endnu flere kemikalier,

hvilket hjalp, og reducerede antallet af
det radikalt.

Men udbudet for metamfetamin var uændret.

Mexicanske narkokarteller tog med det samme over
og åbnede flere store produktionsprocessor.

Deres metamfetamin var endnu bedre
end det var før,

og de havde masse af
smuglingserfarring.

Så alle disse forsøg gjorde metamfetamin-
produktion mere professionelt,

stoffet blev mere indflydelsesrigt, men
udbudet blev aldrig reduceret.

Du kan ikke vinde denne krig ved udbud.

Ikke nok med at stoffer er meget
tilgængeligt, efterspørgsel ubrudt

og nogle stoffer renere end før, har det amerikanske
Drug Enforcement Administration (med et budget på 30 millioner dollar)

en virkningsgrad på mindre end 1 %

når det kommer til at stoppe tilstrømningen
af stoffer

til USA og i USA.

For mange mindreårige rundt omkring i verden
er det ligeså nemt at få ulovlige stoffer som alkohol.

Men det stopper ikke der.

Forbydelse kan måske forebygge et vist
antal mennesker fra at tage stoffer,

men undervejs foresager det enorme skader
til samfundet som en helhed.

Mange af de problemer vi forbinder
med narkomisbrug

bliver faktisk forårsaget af krigen mod dem.

For eksempel gør forbydelse kun
stoffer stærkere.

Jo flere stærke stoffer du kan opbevare
på så lidt plads som muligt,

jo mere vil du indtjene.

Det var det samme som under
alkoholforbydelsen,

hvilket førte til en forøget indtagelse
af stærk spiritus over øl.

Forbydelsen af narkotika førte også til
vold og mord rundt omkring i verden.

Bander og karteller har ikke adgang til
retssystemet for at kunne afgøre en strid,

så de bruger vold.

Dette førte til en stadig større brutalitetsspiral.

Ifølge flere skøn er drabsraten i USA

25-75 % højere grundet
"the War on Drugs".

Og i Mexico, landet på frontlinjen,

anslåes det at 164.000 er blevet
myrdet mellem 2007 og 2014,

flere folk end i krigszonerne i
Afghanistan og Irak

i samme periode, til sammen.

Men der hvor "the War on Drugs" måske
beskadiger samfundet mest

er fængslingen af ikke-voldelige
stofmisbrugere.

For eksempel har USA,

et af de drivende krafter i
"the War on Drugs",

5 % af verdens samlede befolkning,
men råder over 25 % af verdens fængslede befolkning,

grundet hårde straffe
og obligatoriske minimumsbeløb.

Minoriteter lider især af dette.

Afroamerikanere udgør 40 % af alle
indsatte i USA.

Og mens hvide, unge mennesker med større
sandsynlighed vil blive stofmisbrugere,

er det ti gange mere sandsynligt at sorte,
unge mennesker bliver arresteret for narkokriminalitet.

Okay, men kan vi virkelig gøre noget andet?

Er der en vej ud af alt dette rod?

I 1980'erne oplevede Schweiz

en offentlig sundhedskrise relateret til
heroinmisbrug.

HIV-satser steg voldsomt
og gadekriminalitet blev et problem.

Schweiziske myndigheder prøvede en ny strategi:
skadereduktion;

De åbnede gratis
heroin-forsørgelsescentre,

hvor misbrugere kunne blive
behandlet og stabiliseret.

Her ville folk få gratis heroin af høj kvalitet,

de fik gratis kanyler,

brusebade, senge og lægeligt tilsyn.

Socialrådgivere hjalp dem med at finde huse
og takle problemer i deres liv.

Resultatet var et stort fald i
narkotikarelaterede kriminalitet

og to tredjedele af folkene fra
centerne fik normalt arbejde,

fordi de nu kunne fokusere
på at blive bedre

i stedet for at betale for deres afhængighed.

I dag modtager 70 % af alle heroinmisbrugere
i Schweiz behandling.

Antallet af HIV-infektioner har faldet radikalt.

Dødsfald grundet heroinoverdosis er faldet
med over 50 %.

Og antallet narkotikarelateret gadeprostituerede
og kriminalitet er faldet umådelig.

Så der er metoder som ikke kun er
meget billigere,

men faktisk virker, i stedet for
at skabe endnu flere problemer.

Forbud mod stoffer førte til et system
som ignorerer menneskerettigheder,

koster enorme pengebeløb og skaber
en masse menneskelig elendighed,

kun på jagt efter et uopnåeligt mål.

Efter 40 år med kamp er det tid til
endeligt at stoppe "the War on Drugs".

og sætte os til at gøre noget bedre.

Denne video blev støttet af "Open Society Foundations"

og af seerdonationer på Patreon.

Hvis du ønsker at lære mere om hvordan
du kan påvirke narkotikapolitik,

se "Stop the Harm"-kampagnen.

Vi har endeligt fået et merchandise!

Hvis du ønsker dine egne Kurzgesagt-plakater,
T-shirts, krus

eller klistermærker med små monstre,

kan du få dem nu på DFTBA-butikken!

Denne videos undertekster er skrevet af Sebastian Winkelmann