Lovgivningen som sex-arbejdere virkelig ønsker sig

Alle har en mening om hvordan der skal lovgives om sex-arbejde (enten at legalisere det, forbyde det eller beskatte det) ... Men hvad tænker arbejderne selv vil være det bedste. Aktivisten Toni Mac forklarer fire modeller for lovgivning som bruges rundt omkring i verdenen og viser os den model som hun tror vil gøre sexarbejdere sikrere og sikre større selvbestemmelse. "Hvis du bekymrer dig om fattigdom, migration eller folkesundhed, så angår sexarbejdernes rettigheder også dig", siger hun "Gør plads til os i jeres bevægelser."

Jeg vil tale om sex for penge.

Jeg er ikke som de fleste folk
I har hørt tale

om prostitution før.

Jeg er ikke politibetjent
eller en socialarbejder.

Jeg er ikke en akademiker,
en journalist eller en politiker.

Og som i nok har hørt fra
Maryams bemærkning,

er jeg heller ikke en nonne.

(Latter)

De fleste af disse mennesker vil fortælle jer
at salg af sex er nedbrydende.

at ingen nogensinde vil vælge at gøre det.

At det er farligt; kvinder bliver misbrugt og dræbt.

Faktisk, de fleste af disse
mennesker vil sige

"Det skulle forbydes!"

Måske lyder dette fornuftigt for jer.

Det lød fornuftigt for mig indtil slutningen af 2009,

hvor jeg arbejdede i to
hjernedøde mindstelønsjob.

Hver måned kunne min løn kun
dække mine overtræk.

Jeg var udmattet og
mit liv førte til ingenting.

Som så mange før mig,

besluttede jeg at sex for penge
var en bedre mulighed.

Misforstå mig ikke --

Jeg ville have elsket at vinde i lotteriet i stedet for.

Men det ville ikke ske foreløbigt,

og min husleje skulle betales.

Så jeg meldte mig til den første vagt på et bordel.

I de år der er gået,

har jeg haft megen tid til at tænke.

Jeg har genovervejet de ideer jeg
engang havde om prostitution.

Jeg har tænkt meget over samtykke

og hvordan vi arbejder under kapitalismen.

Jeg har tænkt over ulighed mellem kønnene

og kvinders seksuelle og reproduktive arbejde.

Jeg har oplevet udnyttelse og vold på arbejdet.

Jeg har tænkt over hvad der er behov for

for at beskytte andre sexarbejdere mod disse ting.

Måske har I også tænkt over disse ting.

I denne tale,

vil jeg gennemgå de fire måder man lovgiver

om sexarbejde i Verdenen,

og forklare hvorfor de ikke virker.

Hvorfor forbud mod sexindustrien
faktisk forstærker enhver skade

som sexarbejdere er udsat for.

Jeg vil fortælle jer om hvad vi
sexarbejdere faktisk ønsker.

Den første måde er fuld kriminalisering.

Halvdelen af verdenen

herunder Rusland, Sydafrika og det meste af USA

regulerer sexarbejde ved at
kriminaliserer alle der deltager.

Det er sælger, køber og tredjepart.

Lovgiverne i disse lande håber åbenbart

at frygten for at blive arresteret
vil afskrække folk fra at sælge sex.

Men hvis du er tvunget til at
vælge mellem at følge loven

eller skaffe mad til din familie,

må du gøre arbejdet alligevel

og tage risikoen.

Kriminalisering er en fælde.

Det er svært at få et almindeligt job
hvis du har ting på din straffeattest.

Mulige arbejdsgivere vil ikke ansætte dig.

Forudsat du stadig har behov for penge,

bliver du i den uformelle økonomi.

Lovgivningen tvinger dig til at
fortsætte med at sælge sex,

hvilket er det modsatte af den ønskede effekt.

At være kriminaliseret tvinger dig til
at være mishandlet af staten selv.

I mange tilfælde vil du være
tvunget til at betale bestikkelse

eller endda have sex med en politimand

for at undgå arrest.

Politi og fængselsbetjente i Cambodia,
for eksempel,

er blevet påvist at have udsat sexarbejdere for

hvad der kun kan beskrives som tortur:

Trusler med pistoler,

tæsk, elektriske stød, voldtægt

og nægtelse af mad.

En anden bekymrende ting:

Hvis du sælger sex steder som
Kenya, Sydafrika eller New York,

en politimand kan arrestere dig
hvis du har kondomer på dig,

fordi et kondom kan bruges i retten
til at bevise at du sælger sex.

Åbenlyst. Dette øger risikoen for HIV smitte.

Forestil dig du er arresteret,
mens du har kondomer på dig -

det vil blive brugt imod dig.

Det er et rimeligt stærkt argument for
at lade dem blive hjemme, ikke?

Sexarbejdere disse steder er tvunget til
at tage nogle tunge beslutninger

mellem at risikere arrest eller have usikker sex.

Hvad vil du vælge?

Vil du tage kondomer med på arbejde?

Hvad hvis du er bange for

at politimanden vil voldtage dig,
når han har fået dig ind i salatfadet?

Den anden tilgang til at regulere sexarbejde,
set i disse lande

er delvis kriminalisering,

hvor køb og salg af sex er lovlig,

men de omgivende aktiviteter,

som bordeldrift eller tilbyde sig på gaden,
er forbudt.

Love som disse --

Vi har dem i UK og Frankrig --

siger grundlæggende til os sexarbejdere:

"Hey, vi er ligeglade om I sælger sex,

bare I gør det bag lukkede døre

og alene."

Og bordeldrift, for i øvrigt,

er defineret som to eller flere
sexarbejdere der arbejder sammen.

At gøre det illegalt betyder at
mange af os arbejder alene,

hvilket naturligvis gør os
mere udsatte for voldelige overgreb.

Men vi er også sårbare

hvis vi vælger at bryde loven
ved at arbejde sammen.

For nogle år siden,

var en af mine venner så nervøs
efter at hun var angrebet på arbejde,

så jeg sagde at hun kunne møde
sine kunder på mit sted for en stund.

I den tid,

havde vi en anden ubehagelig fyr.

Jeg sagde han skulle skride eller

jeg ringende til politiet.

Og han kiggede på os og sagde:

"I piger kan ikke ringe til politiet.
I arbejder sammen og dette sted er ulovligt"

Og han havde ret.

Han skred til sidst uden at
blive fysisk voldelig.

Men viden om at vi bryder loven

gjorde manden istand til at true os.

Han følte sig sikker på han kunne
slippe afsted med det.

Forbuddet mod gadeprostitution
gør også mere skade

end det forebygger.

Først, for at undgå at blive arresteret,

gadearbejdere løber risici for at undgå opdagelse

og det betyder at arbejde alene

eller på isolerede steder, som mørke skove

hvor de er sårbare for angreb.

Hvis du bliver taget i at sælge sex udendørs,

får du en bøde.

Hvordan kan du betale en bøde uden
at gå tilbage til gaderne for at sælge sex?

Det var behovet for penge der
sendte dig ud på gaderne

til at starte med.

Og således hober bøderne sig op,

og du er fanget i en ond cirkel

af at sælge sex for at betale bøder,
som du får for at sælge sex.

Lad mig fortælle om Mariana Popa,
som arbejdede i Red Bridge, East London

Gadearbejderne på hendes sted vil
normal vente på kunder i grupper

på grund af den fælles sikkerhed

og for at advare hinanden om
hvordan man undgår farlige fyrer.

Men under en politikampagne
mod sexarbejdere og deres kunder,

var hun tvunget til at arbejde alene
fora t undgå arrestation.

Hun blev stukket ihjel
i de tidlige timer den 29. Oktober, 2013.

Hun havde arbejdet senere end hun plejede

for at betale af på en bøde
hun havde fået for at trække.

Så hvis kriminalisering af
sexarbejdere skader dem,

hvorfor så ikke kriminalisere
de mennesker der køber sex?

Dette er målet med den tredje tilgang

som jeg vil tale om --

den svenske eller nordiske
model for sexarbejde-lovgivning.

Ideen bag denne lov

er at sælge sex er i sig selv skadende

og så man hjælper sexarbejderne ved
at fjerne denne mulighed.

Trods stigende støtte

for hvad der er betegnet som
"slut -fterspørgsel" tilgangen

er der ikke nogen evidens for at det virker.

Der er ligeså meget prostitution i
Sverige som der var før.

Hvordan kan det være?

Fordi folk sælger sex

ofte ikke har andre muligheder for en indkomst.

Hvis du behøver penge,

så er den eneste effekt en
mindre efterspørgsel vil have

er at du er tvunget til at sænke dine priser

eller tilbyde mere risikofyldte seksuelle ydelser.

Hvis du skal finde flere kunder,

er en mulighed at få hjælp fra en bestyrer.

Som I ser, snarer end at lave et stop

for det som ofte er beskrevet som alfonseri,

vil en lov som denne faktisk give ilt

til potentielle udbyttende tredjeparter.

For at have sikkerhed i mit arbejde,

prøver jeg ikke at tage opgaver fra nogen

som ringer til mig fra et hemmeligt nummer.

Hvis det er et hjemme- eller hotelbesøg,

prøver jeg at få det fulde navn og detaljer.

Hvis jeg arbejde under den svenske model,

vil en kunde være for skræmt til
at give mig den information.

Jeg vil ikke have andre muligheder

end at acceptere end opgave fra
en mand som ikke er sporbar

hvis han senere bliver voldelig.

Hvis du har behov for deres penge,

så må du beskytte dine kunder for politiet.

Hvis du arbejder udendørs,

betyder det at du må arbejde alene
og på isolerede steder,

ligesom du selv var kriminaliseret.

Det betyder at du skal ind i bilen hurtigere,

mindre forhandlingstid, det betyder
forhastede beslutninger,

er denne fyr farlig eller er han bare nervøs?

Kan du tillade dig at tage risikoen?

kan du lade være?

En ting jeg ofte hører er,

"Prostitution er være ok

hvis vi gjorde det legalt og regulerede det."

Vi kalder den tilgang for legalisering,

og den er brugt af lande som
Holland, Tyskland

og Nevada i USA.

Men det er ikke nogen fin model
for menneskerettigheder.

Og under statskontrolleret prostitution,

kan kommerciel sex kun foregå

på bestemte lovgivne arealer eller steder,

og sexarbejdere skal overholde
specielle restriktioner,

så som registrering og tvungne helbredstjek.

Regulering lyder fint på papiret,

men politikere gør med vilje
reguleringerne omkring sexindustrien

dyre og svære at overholde.

Det skaber et to-lags system:
legalt og illegalt arbejde.

Vi kalder det nogen gange
kriminalisering ad bagdøren.

Rige bordelejere med forbindelserne i orden
kan overholde reguleringerne,

men mere marginaliserede folk
finder disse forhindringer

umulige at komme over.

Og selvom det er muligt i princippet,

at få en licens eller et ordentligt sted
tager tid og koster penge.

Det er ikke en mulighed for

for en som er desperat og
skal bruge penge i aften.

Det kan være en flygtning eller
på flugt fra hjemligt misbrug.

I dette tolags-system,

er det mest sårbare mennesker
tvunget til at arbejde illegalt,

så de er stadigvæk udsat for alle
farerne fra kriminaliseringen

som jeg nævnte før.

Så.

Det ser ud til at alle forsøg på kontrol

eller forhindring af sexarbejde i at finde sted

kun gør det mere farligt for folk at sælge sex.

Frygt for ordensmagten får dem
til at arbejde på isolerede steder,

og tillader deres kunder og selv politiet

til at misbruges dem og få lov
til at slippe afsted med det.

Bøder og plettede straffeattester tvinger
folk til at blive ved med at sælge sex

snarer end at få dem til at stoppe.

At slå ned på købere driver
sælgerne til at tage farlige risici

og tvinger dem i armene på
potentielle misbrugende alfonser.

Disse love øger også stigmatiseringen
af og hadet mod sexarbejdere.

Da Frankrig midlertidigt indførte
den svenske model for to år siden,

tog almindelige mennesker det som en opfordring

til at udføre overfald på

folk der arbejde på gaderne.

I Sverige, meningsmålinger viser, at en

betydelig større andel af befolkningen
ønsker sexarbejdere arresterede nu

end før lovgivningen blev vedtaget.

Hvis forbud er skadelig,

kan du spørge, hvorfor er den så populær?

For det første, sexarbejde er og
har altid været en overlevelsesstrategi

for alle typer af upopulære minoritetsgrupper:

farvede folk,

migranter,

folk med handicaps,

LGBTQ folk,

særligt transkvinder.

Disse grupper er de kraftigst overvågede

og straffede gennem forbudslove.

Jeg tror ikke at dette er et tilfælde.

Disse love har politisk opbakning

præcist fordi de er målrettede folk

som vælgerne ikke ønsker.

Hvorfor skulle de ellers støtte forbud?

Well, mange folk har forståelig
frygt for trafficking.

Folk tænker at fremmede kvinder
er kidnappede og solgt som sexslaver

kan blive reddet ved at lukke hele industrien ned.

Så lad os tale om trafficking.

Tvunget arbejde finder sted i mange industrier,

specielt dem hvor arbejderne er
migranter eller på anden vis sårbare,

og dette skal der gøres noget ved.

Men det gøres bedst ved at målrette
lovgivningen mod disse specifikke misbrug,

ikke mod en hel industri.

Da 23 ukendte kinesiske migranter

druknede mens de samlede muslinger
i Morescambe Bay i 2004,

var der ikke noget krav om at forbyde
hele seafood industrien

for at redde traffickede ofre.

Løsningen er tydeligvis at give arbejderne
mere lovgivningsmæssig beskyttelse,

som giver dem mulighed for at modstå misbrug

og rapportere til myndighederne
uden frygt for arrestation.

Måden hvorpå ordet trafficking bruges

indikere at al udokumenteret migration
til prostitution er tvungen.

faktisk, mange migranter har taget en beslutning,

ud fra økonomiske behov,

for at putte dem i hænderne på menneskesmuglere.

Mange af disse gør det med fuld vidende

at de skal sælge sex når de kommer frem til deres mål.

Og ja, det kan ofte være tilfældet

at disse menneskesmuglere
tager eksorbitante priser,

tvinger migranter til arbejde
de ikke ønsker at lave

og misbruger dem mens de er sårbare.

Det er rigtigt for prostitution,

men det er også rigtigt
for arbejde i landbruget,

service- og rengøringsjobs.

I sidste ende ønsker ingen at udføre
et arbejde man er tvunget til,

men det er en risiko som mange
migranter er villige til at tage,

på grund af det som de forlader.

Hvis folk kunne migrere legalt

ville de ikke have behov for at lægge
deres liv i hænderne på menneskesmuglere.

Disse problemer stiger

fra kriminaliseringen af migration,

ligesom de gør fra kriminaliseringen

af sexarbejde i sig selv.

Det er en lære af historien.

Hvis du prøver at forbyde noget som
mennesker ønsker eller har behov for at gøre,

hvad enten det er at drikke alkohol eller krydse grænser

eller få en abort

eller sælge sex,

skaber du flere problemer end du løser.

Forbud laver en minimal forskel

på antallet af folk som faktisk gør disse ting.

Men det gør en stor forskel

om det er sikkert eller ej for dem at gøre det.

Hvorfor støtter folk eller forbud?

Som feminist, ved jeg at sexindustrien er et sted

med dybe sociale kløfter.

Det er et faktum at de fleste købere
af sex er mænd med penge,

mens de fleste sælgere er kvinder uden.

Du kan være enig med dette -- jeg er --

og stadigvæk syntes at forbud
er en forfærdelig politik.

I den bedre mere lige verden,

vil der måske være betydeligt færre
folk der sælger sex for at overleve,

men man kan ikke lovgive en
bedre verden ud af det blå.

Hvis nogen har behov for at
sælge sex fordi de er fattige

eller fordi de er hjemløse

eller fordi de er illegale og
ikke kan finde lovligt arbejde,

at tage muligheden fra dem
gør dem ikke mindre fattige

eller giver dem husly

eller ændrer deres immigrationsstatus

Folk der er bekymrede over at
salg af sex er nedværdigende.

Spørg dig selv: Er det mere nedværdigende
end at være sulten

eller se sine børn være sultne?

Der er intet krav om et forbud mod au pair-piger

eller at få manicure,

selvom de fleste af dem som udfører dette
arbejde er fattige kvindelige migrantarbejdere.

Det er specielt det faktum at det er
fattige migrant kvinder sælger sex

som har gjort nogle feminister utrygge.

Og jeg kan forstå

hvorfor sexindustrien provokere så stærke følelser.

Folk kan have alle slags komplicerede følelser

når det kommer til sex

Men vi kan ikke lave politik på basis af blot følelser,

specielt over hovederne på de folk

som faktisk er påvirket af disse politiker.

Hvis vi bliver fikseret på forbud mod sexarbejde

ender vi med at bekymre os mere
om en bestemt manifestation

af ulighed mellem kønnene,

snarer end de underliggende årsager.

Folk bliver hængt op på spørgsmålet om

Nå vil du ønske at din datter gjorde?

Det er et forkert spørgsmål.

I stedet lad os forestille os at hun gør det:

Hvor sikkert er hendes arbejde i nat?

hvorfor er hun ikke sikre?

så vi har kigget på fuld kriminalisering

delvis kriminalisering, den svenske
eller nordiske model

og legalisering,

og hvordan at de alle laver skader.

Noget som jeg aldrig hører spurgt er:

Hvad ønsker sexarbejdere selv?

Alt i alt, vi er dem som bliver
mest påvirket af disse love.

New Zealand afkriminaliserede
sexarbejde i 2003.

Det er vigtigt at huske

at afkriminalisering og legalisering ikke er den samme ting.

Afkriminalisering betyder fjernelse af love

som straffer målrettet sexindustrien,

i stedet for at behandle sexarbejde
som en anden type arbejde.

I New Zealand, folk kan arbejde sammen for sikkerhed,

og arbejdsgivere for sexarbejdere er
ansvarlige overfor staten.

En sexarbejder kan nægte at se en kunde til enhver tid,

af hvilken som helst grund,

og 96 % af gadearbejderne

siger at de føler at lovene beskytter deres rettigheder.

New Zealand har ikke set en forøgelse

i antallet af folk der laver sexarbejde,

men afkriminaliseringen har gjort det meget sikrere

Så lektien fra New Zealand

er ikke bare at deres lovgivning er god,

men det afgørende

er at den er skrevet i samarbejde med sexarbejdere

navnlig New Zealands Prostitutes Collective.

Når det drejer sig om at gøre sexarbejde sikre

så var der klare til at høre om det fra sexarbejderne selv.

Her i UK

er jeg en del af en sexarbejder ledet gruppe
som Sex Workers Open University

og English Collective of Prostitutes

Og vi er en del af en global bevægelse

der kræver afkriminalisering
og selvbestemmelse.

Det universelle symbol på vores
bevægelse er en rød paraply.

Vi er støttet i vores krav af globale
organisationer som UNAIDS,

Verdens sundhedsorganisationen

og Amnesty international.

Men vi har behov for flere allierede.

Hvis du bekymrer dig om kønslig ligestilling

eller fattigdom eller migration
eller offentlig sundhed,

så er rettigheder for sexarbejdere en sag for dig.

Gør plads til os i jeres bevægelser.

Dette betyder ikke bare at lytte
til sexarbejdere når vi taler

men at forstærke vores stemmer.

At stå imod dem som vil få os til at tie,

dem som siger at prostituerede enten er for offer-gjorte

eller for skadede til at vide hvad der er bedst for os selv

eller er for privilegerede

og er for langt væk fra den virkelige verden,

for at kunne repræsentere
millioner af stemmeløse ofre.

Denne skelnen mellem offer og
selvrådende er tankespind.

Den eksisterer kun for
at nedgøre sexarbejdere

og gør det for nemt at ignorere os.

Ingen tvivl om at mange af
jer arbejder for at overleve.

Well, sexarbejde er arbejde også.

Ligesom jer

mange af os kan lide vores jobs,

nogle af os hader det.

Og endeligt de fleste af os
har blandende følelser.

Men hvordan vi føler om vores arbejde

er ikke afgørende

og hvordan andre føler
omkring det er bestemt ikke.

Hvad der er vigtigt er at vi har
ret til at arbejde sikkert

og på vores egen betingelser.

sexarbejdere er rigtige mennesker.

Vi har komplicerede oplevelser

og komplicerede effekter
af disse oplevelser.

men vores krav er ikke komplicerede.

Du kan spørge dyre
escortpiger i New York City,

bordelarbejdere i Cambodja,
gadearbejdere i Sydafrika

og enhver pige på gaden i mit gamle job i Soho,

og de vil alle sige den samme ting.

Du kan tale til millioner af sexarbejdere

og utallige sexarbejder-ledede organisationer.

Vi ønsker fuld afkriminalisering
og rettigheder som arbejdere.

Jeg er bare en sexarbejder på scenen her i dag,

men jeg bringer et budskab fra hele verdenen.

Mange tak.

(Bifald)