Hvad sker der når en by løber tør for plads til de døde

"Hvis du vil ud og starte din egen kirkegård" i UK, siger Alison Killing,
"så kan du faktisk." Hun tænker meget på hvor vi dør og hvor vi bliver begravet - og i dette foredrag, vil arkitekten og TED stipendiat, tilbyde en øjenåbner for økonomien og det sociale perspektiv ved et overset funktion i vores byer; kirkegården. Når hun taler om de UK love, pakker hun op for det spændende og nogle gange sjove, ofte modstridige love vedrørende, hvor du kan begraves.

Jeg har en overset,
men potentiel lukrativ

investeringsmulighed til jer.

I løbet af de sidste 10 år i UK,

har afkastet ved begravelsespladser
udkonkurreret ejendomsmarkedet

med et forhold der hedder tre til en.

Der er kommet private kirkegårde
med grunde til salg for investorer,

og de starter omkring 3.900 pund.

Og de er projekteret til at opnå
en stigning på 40 procent.

Den største fordel er at dette
market har kontinuerlig efterspørgsel.

Det er et seriøst forslag

og der er firmaer derude
som virkelig tilbyder denne investering,

men min interesse i det er anderledes.

Jeg er en arkitekt og en urban designer,

og i det sidste halvandet år

har jeg undersøgt hvordan man griber
døden og det at dø an

og hvordan det former vores byer
og bygningerne i dem.

Så i sommers,
lavede jeg min første udstilling

om død og arkitektur i Venedig,

og det hed "Død i Venedig".

Fordi død er et emne,

som mange af os finder en smule
ukomfortabelt at tale om,

var udstillingen designet til
at være spøgende,

så folk bogstavelig talt
engagerede sig i det.

Én af vores udstillinger
var et interaktivt kort over London

som viste hvor meget af
ejendommene i byerne

er overgivet til død.

Mens du bevæger din hånd over kortet

så vil navnet på det stykke ejedom -
bygning eller kirkegård -

blive vist.

Og de hvide figurer, du kan se,

det er alle hospitalerne og hospicerne,

lighusene og kirkegårdene i byen.

Faktisk, så er størstedelen kirkegårde.

Vi ville vise, at selvom dødsfald og
begravelse er ting

som vi ikke tænker på,

så er det omkring os og der
er en vigtig del af vores byer.

Omkring en halv million mennesker
dør om året, i UK,

og ud af dem, vil noget nær
en fjerdedes begraves.

Men UK, ligesom mange vestlige
europæiske lande,

løber tør for begravelsessteder,

især i de store byer.

"The Greater London Authority" har
været bevidst om dette længe

og hovedårsagerne er, befolkningsvæksten

og de eksistrende kirkegårde
næsten er fyldt op.

Der er en skik i UK, om at grave
er betragtet som værende optaget forevigt,

og der er også et udviklingspres -
folk vil gerne benytte samme jord til

at bygge huse, kontorer eller butikker.

Så de kom med et par løsninger.

De mente, at man måske kunne genbruge
gravene efter 50 år,

eller måske kan vi begrave
folk i flere lag,

så kan fire personer begraves,
på samme plads,

og vi kan mere effektivt
benytte pladsen,

på den måde, kan vi håbe på
at London stadig har plads at begrave folk

i den nærmeste fremtid.

Men, traditionelt, kirkegårde
er ikke blevet taget hånd

om af den lokale autoritet.

Faktisk, er en overraskende ting
at der ikke er legale forpligtiglser

på nogen i UK til at forsyne os
med begravelsessteder.

Traditionelt er det blevet gjort
af private og religiøse organisationer,

som kirker, moskeer og synagoer.

Men indimellem har der også
været en profit-søgende gruppe

som gerne ville være med i legen.

Og, du ved, de ser på de
små begravelsesgrunde

og den høje pris,

så ser du ud som om
at der er seriøse penge at hente.

Faktisk, hvis du har lyst til
at starte din egen kirkegård

kan du på en måde godt.

Der var et par i det sydlige Wales,

som havde en gård
med en masse jord til,

og de ville gerne udvikle jorden.

De havde en masse idéer.

Først havde de tænkt på at
lave en campingplads,

men kommunalbestyrelsen sagde nej.

Så ville de lave en fiskefarm

og igen sagde kommunalbestyrelsen nej.

Derefter kom de på idéer om
at lave en kirkegård

og de regnede på det,

det ville øge værdien af deres jord

fra cirka 95.000 pund
til over en million pund.

Men for at komme tilbage til idéen
om at lave penge på kirkegårde,

så er det vel en smule latterligt, ikke?

Sagen er at den høje pris
på de begravelsespladser

faktisk er meget misvisende.

De ser ud som om de er meget dyre

men den pris afspejler det faktum
at du skal vedligeholde grundene -

ligesom du skulle slå græsset
i de næste 50 år.

Det betyder at det er svært
at tjene penge på kirkegårde.

Det er grunden til at det normalt
bliver drevet af byrådet

eller af en frivillig organisation.

Alligevel gav byrådet tilladelse
til ægteparret

som nu prøver at bygge deres kirkegård.

Lige for at forklare jeg hvordan
dette fungerer:

Hvis jeg vil bygge noget i UK,

som for eksempel en kirkegård,

så skal jeg først søge om
byggetilladelse.

Hvis jeg vil bygge et nyt kontor
for en klient

eller hvis jeg vil bygge til mit eget hjem

eller hvis jeg har en butik som jeg
gerne vil omdanne til et kontor,

skal jeg lave en masse tegninger

derefter indsende dem
til byrådet for tilladelse.

De vil se på forskellige ting,
som, hvordan det passer til omgivelserne.

Så ser de på dets udseende.

Men de vil også tænke på hvilken
indflydelse det får

på det lokale miljø?

De vil tænke på ting som,

vil dette forårsage forurening

eller vil der være meget traffik

som vil forbi det jeg er ved at bygge?

Men også gode ting.

Vil de tilføje lokal tjenester
som butikker til nabolaget

som lokale folk som os benytter?

Så vil de opveje fordele og ulemper

for at lave en afgørelse.

Det er sådan det fungerer,
hvis jeg vil bygge en stor kirkegård.

Men hvad nu hvis jeg i forevejen
havde et stykke land

og jeg ville begrave nogle få
mennesker, måske fem-seks stykker?

Godt, så - faktisk, så behøver jeg
ikke tilladelse fra nogen!

Der er stort set ikke nogen regulering
i UK vedrørende begravelse,

og den smule der er,
omhandler at man ikke må forurene vandet,

som floder og grundvandet.

Så hvis du har lyst til at lave din egen
mini kirkegård

kan du bare gøre det.

Men seriøst - hvem har
virkelig lyst til det? Ikke?

Hvis du er i en aristokratisk familie
og du har en stor grund,

så er der en chance for at du
har et mausoleum på det,

og de vil begrave din familie der.

Men det mest mærkelige

er at du ikke behøver at have
en bestemt størrelse land

før du må begrave folk i den.

Det betyder, teknisk set,

at baghaven til dit hus i forstaden
kunne gå an.

(Latter)

Hvad nu hvis du ville prøve dette
hjemme hos dig selv?

Der er nogle få byråd som har
vejledning på deres hjemmeside

som kan hjælpe dig.

Det første de fortæller dig

er at du skulle have et begravelses
certifikat, før du kan begynde -

du har ikke tilladelse til at slå folk
ihjel og begrave dem i haven.

(Latter)

De vil også informere dig om,
at du skal holde regnskab over dine grave.

Men det er stort set
de formelle krav der stilles.

Dog advarer de dig om at
din naboer måske ikke kan lide det,

men, legalt set, kan de næsten
ikke gøre noget.

I tilfælde af at nogle af jer
stadig har den tanke om profit i hovedet

om værdien på de begravelsespladser

og hvor mange penge du
har mulighed for at tjene

så advarer de, at det kan have
indflydelse på husets værdi

som kan falde 20 procent.

Selvom det nok er mere sandsynligt

at ingen vil købe dit hus bagefter.

Det jeg fandt spændende ved det

er det faktum at det faktisk opsamler
mange af vores holdninger til døden.

I UK, og jeg tror det er ligeså
andre steder i Europa,

kun omkring 30 procent af folk,
har nogensinde talt med nogen

om deres ønske vedrørende døden,

og endda for folk over 75 år,

er der kun 45 procent
som har snakket om det.

Og det er grunden til folk giver...
du ved,

de tror at døden er langt væk

eller de tror,
at det vil gøre folk utilpasse

ved at tale om det.

Til en vis udstrækning,

så er der folk derude som
tager sig af tingene for os.

Regeringen har alle de reguleringer
og bureaukrati involveret

ligesom ved begravelse af en død,

folk som er begravelsesdirektører

som vier hele deres arbejdsliv
til dette problem.

Men når det kommer til byerne

og tanken om hvordan døden
passer ind i vores byer,

så er der meget færre reguleringer
og design og tanker

end vi forestiller os.

Det vil sige, vi tænker ikke på det,

men de folk vi tror tænker på det,

de tager sig heller ikke af det.

Tak.

(Bifald)