< Return to Video

Den indviklede økonomi bag terrorisme

  • 0:01 - 0:03
    Jeg vil vise jer hvordan terrorisme
  • 0:03 - 0:06
    virkelig interagerer med vores daglige liv.
  • 0:06 - 0:10
    For 15 år siden modtog jeg et opkald,
    fra en ven.
  • 0:10 - 0:13
    Han holdte han øje med
    rettighederne for politiske fangere
  • 0:13 - 0:16
    i italienske fængsler.
  • 0:16 - 0:20
    Han spurgte mig, om jeg ville lave et
    interview med "Den Røde Brigade."
  • 0:20 - 0:22
    Som mange af jer måske husker,
  • 0:22 - 0:26
    så var "Den Røde Brigade" en terroristisk
    og marxistisk organisation
  • 0:26 - 0:28
    som var meget oppe i Italien
  • 0:28 - 0:32
    fra 1960erne til midt i 1980erne.
  • 0:32 - 0:34
    Som del af deres strategi
  • 0:34 - 0:38
    talte "Den Røde Brigade" aldrig med nogen,
    end ikke deres egne advokater.
  • 0:38 - 0:42
    De sad tavse igennem deres retsag,
  • 0:42 - 0:46
    med lejlighedsvise vink
    til familie og venner.
  • 0:46 - 0:52
    I 1993 erklærede de afslutningen
    på væbnet kamp.
  • 0:52 - 0:54
    Og de lavede en liste af folk
    de ville tale
  • 0:54 - 0:56
    og fortælle deres historie til.
  • 0:56 - 0:59
    Og jeg var en af de mennesker.
  • 0:59 - 1:02
    Da jeg spurgte min ven, om hvorfor
    de ville tale med mig,
  • 1:02 - 1:06
    svarede han, at de kvindelige medlemmer
    af denne organisation
  • 1:06 - 1:09
    faktisk havde understøtte mit navn.
  • 1:09 - 1:12
    Særdeles én person, havde fået den frem.
  • 1:12 - 1:15
    Hun var min barndomsven.
  • 1:15 - 1:17
    Hun havde tilsluttet sig
    "Den Røde Brigade"
  • 1:17 - 1:20
    og blevet en leder i organisationen.
  • 1:20 - 1:22
    Naturligvis vidste jeg ikke det
  • 1:22 - 1:24
    før den dag hun blev arresteret.
  • 1:24 - 1:28
    Faktisk så læste jeg det i avisen.
  • 1:28 - 1:30
    På det tidspunkt opkaldet kom
  • 1:30 - 1:32
    havde jeg lige fået en baby.
  • 1:32 - 1:34
    Jeg gennemførte en erhvervelse
  • 1:34 - 1:37
    af det firma som jeg arbejdede med,
  • 1:37 - 1:40
    og det sidste jeg havde lyst til, var at
    gå hjem igen
  • 1:40 - 1:43
    og gå rundt i højsikkerheds-fængsler.
  • 1:43 - 1:46
    Men det var præcis hvad jeg gjorde
  • 1:46 - 1:48
    fordi jeg ville vide
  • 1:48 - 1:50
    hvad der havde fået min bedste veninde
  • 1:50 - 1:52
    til at blive terrorist
  • 1:52 - 1:56
    og hvorfor hun aldrig prøvede,
    at rekrutere mig.
  • 1:56 - 1:58
    (Latter)
  • 1:58 - 2:01
    (Bifald)
  • 2:01 - 2:06
    Så, det gjorde jeg.
  • 2:06 - 2:10
    Jeg fandt hurtigt svaret.
  • 2:10 - 2:12
    Jeg havde faktisk fejlet
  • 2:12 - 2:15
    den psykologiske profilering
    af en terrorist.
  • 2:15 - 2:17
    Hovedudvalget af "Den Røde Brigade"
  • 2:17 - 2:19
    havde vurderet mig værende
    for målbevidst
  • 2:19 - 2:23
    og for påståelig til at blive
    en god terrorist.
  • 2:23 - 2:26
    Min veninde, på den anden side,
    hun var en god terrorist
  • 2:26 - 2:29
    fordi hun var meget god
    til at følge ordre.
  • 2:29 - 2:32
    Hun omfavnede også vold.
  • 2:32 - 2:34
    Fordi hun troede at den eneste måde
  • 2:34 - 2:37
    at fjerne blokeringen, som på tidspunktet,
  • 2:37 - 2:39
    var kendt for at være
    et blokeret demokrati
  • 2:39 - 2:43
    Italien, et land styret af
    det samme parti i 35 år
  • 2:43 - 2:47
    var gruppens konflikt.
  • 2:47 - 2:50
    På samme tid, mens jeg interviewede
    "Den Røde Brigade",
  • 2:50 - 2:53
    opdagede jeg, at deres liv ikke var styret
  • 2:53 - 2:56
    af politik eller ideologier,
  • 2:56 - 2:59
    men faktisk var styret af økonomi.
  • 2:59 - 3:02
    De var hele tiden i pengenød.
  • 3:02 - 3:05
    De søgte konstant efter penge.
  • 3:05 - 3:07
    I modsætning til hvad mange folk tror,
  • 3:07 - 3:11
    så er terror faktisk
    en meget dyr forrretning.
  • 3:11 - 3:13
    Lad mig give jeg en fornemmelse.
  • 3:13 - 3:18
    I 1970erne, var omsætningen
    for "Den Røde Brigade"
  • 3:18 - 3:20
    på årsbasis
  • 3:20 - 3:22
    syv millioner dollars.
  • 3:22 - 3:24
    Det er rundt regnet mellem 100
  • 3:24 - 3:26
    og 150 millioner idag.
  • 3:26 - 3:29
    Som I nok ved,
    hvis I lever under jorden
  • 3:29 - 3:34
    så er det meget svært at producere
    den mængde penge.
  • 3:34 - 3:38
    Men det forklarer også hvorfor,
    at da jeg interviewede "Den Røde Brigade"
  • 3:38 - 3:41
    og senere, andre væbnede organisationer,
  • 3:41 - 3:46
    inklusiv medlemmer af al-Zarqawi gruppen
    i Mellemøsten,
  • 3:46 - 3:49
    var alle ekstremt modstræbende
  • 3:49 - 3:52
    for at tale om ideologier eller politik.
  • 3:52 - 3:54
    Fordi de ingen anelse havde derom.
  • 3:54 - 3:58
    Den politiske holdning
    i en terrororganisation
  • 3:58 - 4:01
    er valgt af lederne,
  • 4:01 - 4:04
    hvilket, generelt,
    ikke er mere end fem til syv personer.
  • 4:04 - 4:07
    Alt hvad de andre laver, dag ud og dag ind
  • 4:07 - 4:09
    er at lede efter penge.
  • 4:09 - 4:11
    For eksempel, engang jeg interviewede
  • 4:11 - 4:14
    en deltidsarbejder i "Den Røde Brigade."
  • 4:14 - 4:16
    Det var en psykiater.
    Han elskede at sejle.
  • 4:16 - 4:20
    Han var allerede en ivrig sejler.
    Og han havde denne smukke båd.
  • 4:20 - 4:22
    Han fortalte,
    at den bedste tid i hans liv
  • 4:22 - 4:25
    var da han var medlem af "Den Røde Brigade"
  • 4:25 - 4:27
    og sejlede, hver sommer, frem og tilbage
  • 4:27 - 4:29
    fra Libanon, hvor han skulle samle
  • 4:29 - 4:31
    sovjetiske våben op fra PLO
  • 4:31 - 4:34
    og sejle dem hele vejen til Sardinien,
  • 4:34 - 4:37
    hvor de andre væbnede organisationer
    fra Europa, ville tage hen
  • 4:37 - 4:40
    og tage deres del af våbene.
  • 4:40 - 4:44
    For den ydelse fik "Den Røde Brigade"
    faktisk en betaling
  • 4:44 - 4:47
    hvilket gik til at støtte organisationen.
  • 4:47 - 4:50
    Fordi jeg er en erfaren økonom
  • 4:50 - 4:52
    og tænker i økonomiske baner,
  • 4:52 - 4:54
    tænkte jeg lige pludselig:
  • 4:54 - 4:56
    måske er der noget her.
  • 4:56 - 4:58
    Måske er der en kommerciel
    forbindelse,
  • 4:58 - 5:02
    mellem en organisation og en anden.
  • 5:02 - 5:05
    Men det var kun da jeg interviewede
  • 5:05 - 5:09
    Mario Moretti, leder af "Den Røde Brigade"
  • 5:09 - 5:12
    manden som kidnappede og dræbte Aldo Moro,
  • 5:12 - 5:15
    Italiens forhenværende statsminister,
  • 5:15 - 5:17
    at jeg endeligt opdagede
  • 5:17 - 5:20
    at terrorisme faktisk er en forretning.
  • 5:20 - 5:22
    Jeg spiste forkost med ham
  • 5:22 - 5:24
    i et højsikkerhedsfængsel i Italien.
  • 5:24 - 5:27
    Og mens vi spiste,
  • 5:27 - 5:29
    havde jeg en særskilt følelse
  • 5:29 - 5:32
    af at jeg var tilbage i London
  • 5:32 - 5:36
    hvor jeg spiste frokost med en
    kollega eller en økonom.
  • 5:36 - 5:40
    Denne fyr tænkte på samme måde som mig.
  • 5:40 - 5:46
    Så jeg besluttede, at jeg ville undersøge
    økonomien bag terrorisme.
  • 5:46 - 5:50
    Naturligvis ville ingen betale for min
    undersøgelse.
  • 5:50 - 5:52
    Jeg tror faktisk mange troede jeg var skør.
  • 5:52 - 5:55
    Kvinden der går rundt til fonde
  • 5:55 - 5:59
    og spørger om penge, mens hun tænker
    på økonomien bag terrorisme.
  • 5:59 - 6:02
    Til sidst tog jeg en beslutning,
  • 6:02 - 6:05
    som, set i bakspejlet, ændrede mit liv.
  • 6:05 - 6:07
    Jeg solgte mit firma
  • 6:07 - 6:10
    og finansierede undersøgelsen selv.
  • 6:10 - 6:12
    Og hvad jeg opdagede
  • 6:12 - 6:14
    var denne parallelle virkelighed,
  • 6:14 - 6:18
    et andet internationalt økonomisk system,
  • 6:18 - 6:21
    som fungere parallelt til vores eget,
  • 6:21 - 6:23
    hvilket er blevet lavet af organisationer
  • 6:23 - 6:25
    siden slutningen af 2. verdenskrig.
  • 6:25 - 6:27
    Og endnu mere chokerende
  • 6:27 - 6:31
    er at dette system,
  • 6:31 - 6:34
    skridt efter skridt,
    har fulgt udviklingen
  • 6:34 - 6:36
    af vores eget system,
  • 6:36 - 6:38
    af vores vestlige kapitalisme.
  • 6:38 - 6:41
    Og der er tre hovedfaser.
  • 6:41 - 6:44
    Den første er at staten sponsorerer terror.
  • 6:44 - 6:47
    Det andet er privatisering af terrorisme.
  • 6:47 - 6:51
    Og det tredje er, selvfølgelig,
    globaliseringen af terrorisme.
  • 6:51 - 6:54
    Statsstøtte til terrorisme
  • 6:54 - 6:56
    var en funktion i den kolde krig.
  • 6:56 - 6:58
    Det var da to supermagter kæmpede
  • 6:58 - 7:00
    en stedfortræderkrig
  • 7:00 - 7:03
    langs periferien af deres indflydelsessfære,
  • 7:03 - 7:06
    fuldt støttende væbnede organisationer.
  • 7:06 - 7:09
    En blanding af lovlig og ulovlig aktivitet
    blev brugt.
  • 7:09 - 7:12
    Forbindelsen mellem forbrydelse og terror
  • 7:12 - 7:15
    etableres meget tidligt.
  • 7:15 - 7:17
    Her er et af det bedste eksempel,
  • 7:17 - 7:20
    "Contras" i Nicaragua, oprettet af CIA,
  • 7:20 - 7:23
    lovligt støttet af den amerikanske kongres
  • 7:23 - 7:26
    ulovligt støttet af Reagan-administrationen
  • 7:26 - 7:32
    via dækoperationer, f.eks.
    Iran-Contra-skandalen.
  • 7:32 - 7:35
    Så kommer de sene 1970ere, tidlig '80ere,
  • 7:35 - 7:38
    og nogle grupper udfører, succesfuldt,
  • 7:38 - 7:40
    privatisering af terrorisme.
  • 7:40 - 7:43
    Så de opnår uafhængighed fra sponsorerne
  • 7:43 - 7:47
    og begynder at finansierer sig selv.
  • 7:47 - 7:52
    Igen ser man en blanding af lovlig
    og ulovlig aktiviteter.
  • 7:52 - 7:55
    Arafat plejede at få en procentdel
  • 7:55 - 7:58
    af hashsmuglingen
  • 7:58 - 8:02
    fra Bekáa dalen, som er en dal
    mellem Libanon og Syrien.
  • 8:02 - 8:06
    Og IRA, som styrede det private
    transportsystem
  • 8:06 - 8:09
    i Nordirland, gjorde præcis det samme.
  • 8:09 - 8:11
    Så hver eneste gang
  • 8:11 - 8:14
    at nogen tog en taxi i Belfast,
  • 8:14 - 8:16
    uden at vide det,
  • 8:16 - 8:19
    støttede faktisk IRA.
  • 8:19 - 8:21
    Men den store forandring kom,
    selvfølgelig,
  • 8:21 - 8:24
    med globalisering og deregulering.
  • 8:24 - 8:27
    Det er, når de væbnede organisationerne
    er i stand til at knytte,
  • 8:27 - 8:29
    også finansielt, sig med hinanden.
  • 8:29 - 8:31
    Men frem for alt, begyndte de at lave
  • 8:31 - 8:34
    seriøs foretning med verdens kriminalitet.
  • 8:34 - 8:36
    Og sammen hvidvaskede de
  • 8:36 - 8:40
    deres beskidte foretning igennem
    den samme kanal.
  • 8:40 - 8:43
    Det er her vi ser fødslen
    af den tværnationale
  • 8:43 - 8:46
    væbnet organisation Al-Qaeda.
  • 8:46 - 8:49
    Det er en organisation som kan rejse
    penge på tværs af grænserne.
  • 8:49 - 8:52
    Men som også er i stand til
    at udføre angreb
  • 8:52 - 8:55
    i mere end et land.
  • 8:55 - 8:58
    Deregulering bragte også
  • 8:58 - 9:00
    slyngeløkonomien tilbage.
  • 9:00 - 9:02
    Had er slyngeløkonomi?
  • 9:02 - 9:04
    Slyngeløkonomi er
    en kraft som konstant
  • 9:04 - 9:08
    lurer i baggrunden i historien.
  • 9:08 - 9:11
    Det kommer tilbage på tidspunkter
    med stor forandring,
  • 9:11 - 9:14
    globalisering er en af de forandringer.
  • 9:14 - 9:17
    Det er på disse tidspunkter, at
  • 9:17 - 9:20
    politikere faktisk mister kontrollen
    over økonomien
  • 9:20 - 9:23
    og økonomien bliver en uberegnelig kraft
  • 9:23 - 9:25
    som modarbejder os.
  • 9:25 - 9:26
    Det er sket før.
  • 9:26 - 9:30
    Det skete ved faldet af det romerske rige.
  • 9:30 - 9:32
    Det skete med industrialiseringen.
  • 9:32 - 9:37
    Og det skete faktisk igen,
    ved faldet af muren i Berlin.
  • 9:37 - 9:42
    Jeg har regnet på hvor stort
    dette internationale
  • 9:42 - 9:44
    økonomiske system,
    etableret af kriminalitet,
  • 9:44 - 9:47
    terror og ulovlig økonomi, var,
  • 9:47 - 9:49
    før 9/11.
  • 9:49 - 9:54
    Og det er svimlende 1,5 billioner dollars.
  • 9:54 - 9:56
    Det er billioner, ikke milliarder.
  • 9:56 - 9:59
    Det er omkring det dobbelte af
    Storbritaniens BNP,
  • 9:59 - 10:01
    snart vil det være mere,
  • 10:01 - 10:03
    i betragtning af hvor landet
    er på vej hen.
  • 10:03 - 10:06
    (Latter)
  • 10:06 - 10:08
    Indtil 9-11
  • 10:08 - 10:10
    fløj hovedparten af de penge
  • 10:10 - 10:12
    ind i den amerikanske økonomi
  • 10:12 - 10:16
    fordi størstedelen af pengene var
    denomineret i amerikanske dollars
  • 10:16 - 10:19
    og hvidvaskningen tog sted
  • 10:19 - 10:21
    i USA.
  • 10:21 - 10:24
    Den fleste penge kom selvfølgelig
  • 10:24 - 10:26
    fra aktiviteter udenfor USA.
  • 10:26 - 10:30
    Det var en vital indsprøjtning af penge
  • 10:30 - 10:33
    direkte ind i den amerikanske økonomi.
  • 10:33 - 10:38
    Da jeg så ville se på talene
    af den amerikanske pengemængde,
  • 10:38 - 10:40
    den amerikanske pengemængde
    er den mængde
  • 10:40 - 10:43
    dollars som centralbanksystemet
  • 10:43 - 10:45
    printer hvert år
  • 10:45 - 10:47
    med henblik på at opfylde
  • 10:47 - 10:50
    den øgede efterspørgsel på dollars,
  • 10:50 - 10:52
    hvilket, selvfølgelig, afspejler væksten
  • 10:52 - 10:54
    af økonomien.
  • 10:54 - 10:58
    Da jeg ville se på disse tal,
    lod jeg mærke til at siden de sene 1960ere
  • 10:58 - 11:02
    havde et stigenede antal dollars
  • 11:02 - 11:04
    faktisk forladt USA
  • 11:04 - 11:07
    og aldrig kommet tilbage.
  • 11:07 - 11:09
    De er penge, som blev taget ud
  • 11:09 - 11:13
    i kufferter eller containers,
    kontanter selvfølgelig.
  • 11:13 - 11:16
    Det var penge som var taget ud,
    af kriminelle og hvidvaskere.
  • 11:16 - 11:19
    De penge var taget ud, for at støtte
  • 11:19 - 11:21
    væksten af terror,
  • 11:21 - 11:25
    ulovlig og kriminel økonomi.
  • 11:25 - 11:29
    Kan du se hvordan det forholder sig?
  • 11:29 - 11:33
    USA er i virkeligheden et land
  • 11:33 - 11:37
    som er reservevaluta for verden.
  • 11:37 - 11:39
    Hvad betyder det? Det betyder, at
  • 11:39 - 11:42
    det har et privilegium som
    ingen andre lande har.
  • 11:42 - 11:46
    Det kan låne imod den totale
    mængde dollars
  • 11:46 - 11:48
    der cirkulerer i verdenen.
  • 11:48 - 11:51
    Dette privilegie kaldes møntningsgevinst.
  • 11:51 - 11:54
    Ingen andre lande kan gøre det.
  • 11:54 - 11:56
    Alle andre lande, f.eks. England,
  • 11:56 - 12:00
    kan kun låne penge op imod
    den mængde penge
  • 12:00 - 12:04
    som cirkulerer indenfor egne grænser.
  • 12:04 - 12:06
    Her er så konsekvenserne af forholdet
  • 12:06 - 12:11
    mellem verdens kriminelle, terrorister og
    ulovlig økonomi, og vores økonomi.
  • 12:11 - 12:14
    I 1990erne lånte USA
  • 12:14 - 12:16
    imod væksten
  • 12:16 - 12:20
    af terror, ulovlig og kriminel økonomi.
  • 12:20 - 12:25
    Det er så tæt vi er med denne verden.
  • 12:25 - 12:27
    Selvfølgelig ændrede det sig efter 9/11
  • 12:27 - 12:30
    fordi George Bush lancerede kampagnen
    "Kampen mod Terror."
  • 12:30 - 12:32
    En del af "Kampen mod Terror"
  • 12:32 - 12:35
    var introduktionen af "Patriot Act."
  • 12:35 - 12:37
    Som mange af jer ved, er "Patriot Act"
  • 12:37 - 12:40
    en lovgivning som reducerer
  • 12:40 - 12:43
    friheden for amerikanerne,
    med henblik på at beskytte dem
  • 12:43 - 12:45
    mod terrorisme.
  • 12:45 - 12:47
    Men der er et afsnit i "Patriot Act"
  • 12:47 - 12:49
    som refererer specifikt til finans.
  • 12:49 - 12:53
    Og det er, faktisk,
    en anti-hvidvasknings lov.
  • 12:53 - 12:55
    Hvad "Patriot Act" gjorde, var
  • 12:55 - 12:57
    at forbyde banker i USA
  • 12:57 - 12:59
    og USA-registrerede udlandske banker
  • 12:59 - 13:03
    i at lave foretning
    med offshore faciliteter.
  • 13:03 - 13:06
    Det lukkede den dør mellem
    hvidvaskningen
  • 13:06 - 13:09
    af dollars og den amerikanske økonomi.
  • 13:09 - 13:14
    Det gav også USAs pengepolitiske
    myndigheder
  • 13:14 - 13:17
    ret til at overvåge alle dollars
    transaktioner
  • 13:17 - 13:21
    hvor som helst i verdenen.
  • 13:21 - 13:23
    Du kan vel forestille dig reaktionen fra
  • 13:23 - 13:25
    den internationale finans- og bankverden.
  • 13:25 - 13:28
    Alle bankmænd sagde til deres kunder:
  • 13:28 - 13:31
    "Kom ud af dollaren,
    og invester i noget andet."
  • 13:31 - 13:34
    Nu var euroen en nyfødt valuta,
  • 13:34 - 13:38
    en glimrende mulighed for foretning,
    og selvfølgelig, investering.
  • 13:38 - 13:40
    Og det var hvad folk gjorde.
  • 13:40 - 13:42
    Ingen ville have USAs pengepolitiske
    myndighed
  • 13:42 - 13:44
    til at se deres forhold,
  • 13:44 - 13:48
    overvåge deres forhold med deres klienter.
  • 13:48 - 13:50
    Det samme skete, selvfølgelig,
  • 13:50 - 13:54
    i verdenen af kriminalitet og terror.
  • 13:54 - 13:59
    Folk flyttede simpelthen deres
    hvisvasknings aktiviteter
  • 13:59 - 14:02
    væk fra USA
  • 14:02 - 14:05
    og ind i Europa.
  • 14:05 - 14:07
    Hvorfor skete det? Det skete fordi
  • 14:07 - 14:10
    "Patriot Act" er en ensidig lovgivning.
  • 14:10 - 14:12
    Det blev kun introduceret i USA.
  • 14:12 - 14:15
    Og den blev kun
    indført på amerikanske dollars.
  • 14:15 - 14:17
    I Europa, blev en lignende lovgivning
  • 14:17 - 14:19
    ikke indført.
  • 14:19 - 14:21
    Så, indenfor seks måneder
  • 14:21 - 14:23
    var Europa blevet epicenter
  • 14:23 - 14:26
    af hvidvaskningsaktiviteter
  • 14:26 - 14:29
    fra hele verdenen.
  • 14:29 - 14:33
    Det er så utroligt forholdet er
  • 14:33 - 14:35
    mellem verdenen af kriminalitet,
  • 14:35 - 14:37
    verdenen af terror
  • 14:37 - 14:40
    og vores eget liv.
  • 14:40 - 14:42
    Hvorfor fortæller jeg jer denne historie?
  • 14:42 - 14:44
    Jeg fortalte denne historie, for I
  • 14:44 - 14:47
    må forstå, at der er en verden
  • 14:47 - 14:51
    som går langt ud over
    overskifterne på aviserne,
  • 14:51 - 14:53
    inklusiv de personlige forhold du har
  • 14:53 - 14:56
    med venner og familie.
  • 14:56 - 14:59
    Du skal stille spørgsmål,
    ved alt du bliver fortalt
  • 14:59 - 15:01
    også hvad jeg har fortalt jer i dag.
  • 15:01 - 15:03
    (Latter)
  • 15:03 - 15:05
    Det er den eneste måde for jer
  • 15:05 - 15:08
    til at træde ind i mørket og se på det.
  • 15:08 - 15:10
    Og tro mig,
  • 15:10 - 15:12
    det bliver meget skræmmende.
  • 15:12 - 15:15
    Det bliver frygteligt,
    men det kommer til at oplyse dig.
  • 15:15 - 15:18
    Og frem for alt,
    så bliver det ikke kedeligt.
  • 15:18 - 15:20
    (Latter)
  • 15:20 - 15:24
    (Bifald)
Title:
Den indviklede økonomi bag terrorisme
Speaker:
Loretta Napoleoni
Description:

Loretta Napoleoni beskriver hendes sjældne mulighed for at tale med den hemmeligsfulde italienske "Røde Brigade" - en oplevelse som udløste en livslang interesse i terrorisme. Hun giver et backstage indblik i en kompleks økonomi, afslører en overraskende forbindelse mellem hvidvaskning og den amerikanske "Patriot Act."

more » « less
Video Language:
English
Team:
closed TED
Project:
TEDTalks
Duration:
15:24
Anders Finn Jørgensen approved Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Sebastian Winkelmann accepted Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Sebastian Winkelmann edited Danish subtitles for The intricate economics of terrorism
Show all

Danish subtitles

Revisions