Den indviklede økonomi bag terrorisme

Loretta Napoleoni beskriver hendes sjældne mulighed for at tale med den hemmeligsfulde italienske "Røde Brigade" - en oplevelse som udløste en livslang interesse i terrorisme. Hun giver et backstage indblik i en kompleks økonomi, afslører en overraskende forbindelse mellem hvidvaskning og den amerikanske "Patriot Act."

Jeg vil vise jer hvordan terrorisme

virkelig interagerer med vores daglige liv.

For 15 år siden modtog jeg et opkald,
fra en ven.

Han holdte han øje med
rettighederne for politiske fangere

i italienske fængsler.

Han spurgte mig, om jeg ville lave et
interview med "Den Røde Brigade."

Som mange af jer måske husker,

så var "Den Røde Brigade" en terroristisk
og marxistisk organisation

som var meget oppe i Italien

fra 1960erne til midt i 1980erne.

Som del af deres strategi

talte "Den Røde Brigade" aldrig med nogen,
end ikke deres egne advokater.

De sad tavse igennem deres retsag,

med lejlighedsvise vink
til familie og venner.

I 1993 erklærede de afslutningen
på væbnet kamp.

Og de lavede en liste af folk
de ville tale

og fortælle deres historie til.

Og jeg var en af de mennesker.

Da jeg spurgte min ven, om hvorfor
de ville tale med mig,

svarede han, at de kvindelige medlemmer
af denne organisation

faktisk havde understøtte mit navn.

Særdeles én person, havde fået den frem.

Hun var min barndomsven.

Hun havde tilsluttet sig
"Den Røde Brigade"

og blevet en leder i organisationen.

Naturligvis vidste jeg ikke det

før den dag hun blev arresteret.

Faktisk så læste jeg det i avisen.

På det tidspunkt opkaldet kom

havde jeg lige fået en baby.

Jeg gennemførte en erhvervelse

af det firma som jeg arbejdede med,

og det sidste jeg havde lyst til, var at
gå hjem igen

og gå rundt i højsikkerheds-fængsler.

Men det var præcis hvad jeg gjorde

fordi jeg ville vide

hvad der havde fået min bedste veninde

til at blive terrorist

og hvorfor hun aldrig prøvede,
at rekrutere mig.

(Latter)

(Bifald)

Så, det gjorde jeg.

Jeg fandt hurtigt svaret.

Jeg havde faktisk fejlet

den psykologiske profilering
af en terrorist.

Hovedudvalget af "Den Røde Brigade"

havde vurderet mig værende
for målbevidst

og for påståelig til at blive
en god terrorist.

Min veninde, på den anden side,
hun var en god terrorist

fordi hun var meget god
til at følge ordre.

Hun omfavnede også vold.

Fordi hun troede at den eneste måde

at fjerne blokeringen, som på tidspunktet,

var kendt for at være
et blokeret demokrati

Italien, et land styret af
det samme parti i 35 år

var gruppens konflikt.

På samme tid, mens jeg interviewede
"Den Røde Brigade",

opdagede jeg, at deres liv ikke var styret

af politik eller ideologier,

men faktisk var styret af økonomi.

De var hele tiden i pengenød.

De søgte konstant efter penge.

I modsætning til hvad mange folk tror,

så er terror faktisk
en meget dyr forrretning.

Lad mig give jeg en fornemmelse.

I 1970erne, var omsætningen
for "Den Røde Brigade"

på årsbasis

syv millioner dollars.

Det er rundt regnet mellem 100

og 150 millioner idag.

Som I nok ved,
hvis I lever under jorden

så er det meget svært at producere
den mængde penge.

Men det forklarer også hvorfor,
at da jeg interviewede "Den Røde Brigade"

og senere, andre væbnede organisationer,

inklusiv medlemmer af al-Zarqawi gruppen
i Mellemøsten,

var alle ekstremt modstræbende

for at tale om ideologier eller politik.

Fordi de ingen anelse havde derom.

Den politiske holdning
i en terrororganisation

er valgt af lederne,

hvilket, generelt,
ikke er mere end fem til syv personer.

Alt hvad de andre laver, dag ud og dag ind

er at lede efter penge.

For eksempel, engang jeg interviewede

en deltidsarbejder i "Den Røde Brigade."

Det var en psykiater.
Han elskede at sejle.

Han var allerede en ivrig sejler.
Og han havde denne smukke båd.

Han fortalte,
at den bedste tid i hans liv

var da han var medlem af "Den Røde Brigade"

og sejlede, hver sommer, frem og tilbage

fra Libanon, hvor han skulle samle

sovjetiske våben op fra PLO

og sejle dem hele vejen til Sardinien,

hvor de andre væbnede organisationer
fra Europa, ville tage hen

og tage deres del af våbene.

For den ydelse fik "Den Røde Brigade"
faktisk en betaling

hvilket gik til at støtte organisationen.

Fordi jeg er en erfaren økonom

og tænker i økonomiske baner,

tænkte jeg lige pludselig:

måske er der noget her.

Måske er der en kommerciel
forbindelse,

mellem en organisation og en anden.

Men det var kun da jeg interviewede

Mario Moretti, leder af "Den Røde Brigade"

manden som kidnappede og dræbte Aldo Moro,

Italiens forhenværende statsminister,

at jeg endeligt opdagede

at terrorisme faktisk er en forretning.

Jeg spiste forkost med ham

i et højsikkerhedsfængsel i Italien.

Og mens vi spiste,

havde jeg en særskilt følelse

af at jeg var tilbage i London

hvor jeg spiste frokost med en
kollega eller en økonom.

Denne fyr tænkte på samme måde som mig.

Så jeg besluttede, at jeg ville undersøge
økonomien bag terrorisme.

Naturligvis ville ingen betale for min
undersøgelse.

Jeg tror faktisk mange troede jeg var skør.

Kvinden der går rundt til fonde

og spørger om penge, mens hun tænker
på økonomien bag terrorisme.

Til sidst tog jeg en beslutning,

som, set i bakspejlet, ændrede mit liv.

Jeg solgte mit firma

og finansierede undersøgelsen selv.

Og hvad jeg opdagede

var denne parallelle virkelighed,

et andet internationalt økonomisk system,

som fungere parallelt til vores eget,

hvilket er blevet lavet af organisationer

siden slutningen af 2. verdenskrig.

Og endnu mere chokerende

er at dette system,

skridt efter skridt,
har fulgt udviklingen

af vores eget system,

af vores vestlige kapitalisme.

Og der er tre hovedfaser.

Den første er at staten sponsorerer terror.

Det andet er privatisering af terrorisme.

Og det tredje er, selvfølgelig,
globaliseringen af terrorisme.

Statsstøtte til terrorisme

var en funktion i den kolde krig.

Det var da to supermagter kæmpede

en stedfortræderkrig

langs periferien af deres indflydelsessfære,

fuldt støttende væbnede organisationer.

En blanding af lovlig og ulovlig aktivitet
blev brugt.

Forbindelsen mellem forbrydelse og terror

etableres meget tidligt.

Her er et af det bedste eksempel,

"Contras" i Nicaragua, oprettet af CIA,

lovligt støttet af den amerikanske kongres

ulovligt støttet af Reagan-administrationen

via dækoperationer, f.eks.
Iran-Contra-skandalen.

Så kommer de sene 1970ere, tidlig '80ere,

og nogle grupper udfører, succesfuldt,

privatisering af terrorisme.

Så de opnår uafhængighed fra sponsorerne

og begynder at finansierer sig selv.

Igen ser man en blanding af lovlig
og ulovlig aktiviteter.

Arafat plejede at få en procentdel

af hashsmuglingen

fra Bekáa dalen, som er en dal
mellem Libanon og Syrien.

Og IRA, som styrede det private
transportsystem

i Nordirland, gjorde præcis det samme.

Så hver eneste gang

at nogen tog en taxi i Belfast,

uden at vide det,

støttede faktisk IRA.

Men den store forandring kom,
selvfølgelig,

med globalisering og deregulering.

Det er, når de væbnede organisationerne
er i stand til at knytte,

også finansielt, sig med hinanden.

Men frem for alt, begyndte de at lave

seriøs foretning med verdens kriminalitet.

Og sammen hvidvaskede de

deres beskidte foretning igennem
den samme kanal.

Det er her vi ser fødslen
af den tværnationale

væbnet organisation Al-Qaeda.

Det er en organisation som kan rejse
penge på tværs af grænserne.

Men som også er i stand til
at udføre angreb

i mere end et land.

Deregulering bragte også

slyngeløkonomien tilbage.

Had er slyngeløkonomi?

Slyngeløkonomi er
en kraft som konstant

lurer i baggrunden i historien.

Det kommer tilbage på tidspunkter
med stor forandring,

globalisering er en af de forandringer.

Det er på disse tidspunkter, at

politikere faktisk mister kontrollen
over økonomien

og økonomien bliver en uberegnelig kraft

som modarbejder os.

Det er sket før.

Det skete ved faldet af det romerske rige.

Det skete med industrialiseringen.

Og det skete faktisk igen,
ved faldet af muren i Berlin.

Jeg har regnet på hvor stort
dette internationale

økonomiske system,
etableret af kriminalitet,

terror og ulovlig økonomi, var,

før 9/11.

Og det er svimlende 1,5 billioner dollars.

Det er billioner, ikke milliarder.

Det er omkring det dobbelte af
Storbritaniens BNP,

snart vil det være mere,

i betragtning af hvor landet
er på vej hen.

(Latter)

Indtil 9-11

fløj hovedparten af de penge

ind i den amerikanske økonomi

fordi størstedelen af pengene var
denomineret i amerikanske dollars

og hvidvaskningen tog sted

i USA.

Den fleste penge kom selvfølgelig

fra aktiviteter udenfor USA.

Det var en vital indsprøjtning af penge

direkte ind i den amerikanske økonomi.

Da jeg så ville se på talene
af den amerikanske pengemængde,

den amerikanske pengemængde
er den mængde

dollars som centralbanksystemet

printer hvert år

med henblik på at opfylde

den øgede efterspørgsel på dollars,

hvilket, selvfølgelig, afspejler væksten

af økonomien.

Da jeg ville se på disse tal,
lod jeg mærke til at siden de sene 1960ere

havde et stigenede antal dollars

faktisk forladt USA

og aldrig kommet tilbage.

De er penge, som blev taget ud

i kufferter eller containers,
kontanter selvfølgelig.

Det var penge som var taget ud,
af kriminelle og hvidvaskere.

De penge var taget ud, for at støtte

væksten af terror,

ulovlig og kriminel økonomi.

Kan du se hvordan det forholder sig?

USA er i virkeligheden et land

som er reservevaluta for verden.

Hvad betyder det? Det betyder, at

det har et privilegium som
ingen andre lande har.

Det kan låne imod den totale
mængde dollars

der cirkulerer i verdenen.

Dette privilegie kaldes møntningsgevinst.

Ingen andre lande kan gøre det.

Alle andre lande, f.eks. England,

kan kun låne penge op imod
den mængde penge

som cirkulerer indenfor egne grænser.

Her er så konsekvenserne af forholdet

mellem verdens kriminelle, terrorister og
ulovlig økonomi, og vores økonomi.

I 1990erne lånte USA

imod væksten

af terror, ulovlig og kriminel økonomi.

Det er så tæt vi er med denne verden.

Selvfølgelig ændrede det sig efter 9/11

fordi George Bush lancerede kampagnen
"Kampen mod Terror."

En del af "Kampen mod Terror"

var introduktionen af "Patriot Act."

Som mange af jer ved, er "Patriot Act"

en lovgivning som reducerer

friheden for amerikanerne,
med henblik på at beskytte dem

mod terrorisme.

Men der er et afsnit i "Patriot Act"

som refererer specifikt til finans.

Og det er, faktisk,
en anti-hvidvasknings lov.

Hvad "Patriot Act" gjorde, var

at forbyde banker i USA

og USA-registrerede udlandske banker

i at lave foretning
med offshore faciliteter.

Det lukkede den dør mellem
hvidvaskningen

af dollars og den amerikanske økonomi.

Det gav også USAs pengepolitiske
myndigheder

ret til at overvåge alle dollars
transaktioner

hvor som helst i verdenen.

Du kan vel forestille dig reaktionen fra

den internationale finans- og bankverden.

Alle bankmænd sagde til deres kunder:

"Kom ud af dollaren,
og invester i noget andet."

Nu var euroen en nyfødt valuta,

en glimrende mulighed for foretning,
og selvfølgelig, investering.

Og det var hvad folk gjorde.

Ingen ville have USAs pengepolitiske
myndighed

til at se deres forhold,

overvåge deres forhold med deres klienter.

Det samme skete, selvfølgelig,

i verdenen af kriminalitet og terror.

Folk flyttede simpelthen deres
hvisvasknings aktiviteter

væk fra USA

og ind i Europa.

Hvorfor skete det? Det skete fordi

"Patriot Act" er en ensidig lovgivning.

Det blev kun introduceret i USA.

Og den blev kun
indført på amerikanske dollars.

I Europa, blev en lignende lovgivning

ikke indført.

Så, indenfor seks måneder

var Europa blevet epicenter

af hvidvaskningsaktiviteter

fra hele verdenen.

Det er så utroligt forholdet er

mellem verdenen af kriminalitet,

verdenen af terror

og vores eget liv.

Hvorfor fortæller jeg jer denne historie?

Jeg fortalte denne historie, for I

må forstå, at der er en verden

som går langt ud over
overskifterne på aviserne,

inklusiv de personlige forhold du har

med venner og familie.

Du skal stille spørgsmål,
ved alt du bliver fortalt

også hvad jeg har fortalt jer i dag.

(Latter)

Det er den eneste måde for jer

til at træde ind i mørket og se på det.

Og tro mig,

det bliver meget skræmmende.

Det bliver frygteligt,
men det kommer til at oplyse dig.

Og frem for alt,
så bliver det ikke kedeligt.

(Latter)

(Bifald)