-
Vi kan debattere hvilken celle vil være
den meste interessante i menneskekroppen,
-
men jeg tror nemt at neuronet
ville være i top fem,
-
og det er ikke kun fordi at
cellen i sig selv er interessant.
-
At den essentialt udgør vores hjerne og
-
nervesystem og er ansvarlig for tankerne
-
og følelserne og måske for
al vor føleevne,
-
synes jeg nemt gør den top et
eller to af celler.
-
Jeg vil starte med at vise,
hvordan et neuron ser ud
-
Dette er selvfølgelig et perfekt eksempel.
-
Alle ser ikke sådan ud.
-
Og så skal vi snakke om hvordan den
-
udfører sin funktion, hvilket egentlig
er en kommunikation,
-
hvor den sender signaler langs dens længde
-
afhængig af hvilket signal den modtager.
-
Hvis jeg skulle tegne et neuron --
lad mig vælge en bedre farve
-
Jeg har et neuron.
-
Ligner lidt dette.
-
I midten har du din soma og fra din soma--
-
lad mig tegne kernen.
-
Dette er kernen, præcis som i alle
andre celler.
-
Somaet er betragtet neuronets krop og
-
neuronet har disse små ting
stikkende ud fra det,
-
der forgrener sig.
-
De ser måske sådan her ud.
-
Jeg vil ikke bruge for meget tid
på at tegne neuronet,
-
men du har sikkert set tegninger
som denne før.
-
Og disse forgrener sig fra
somaet af neuronet, fra dets krop,
-
de kaldes dendritter.
-
De kan fortsætte med at forgrene sig.
-
Jeg vil tegne en relativ fornuftig tegning,
-
så jeg vil bruge lidt tid på dem.
-
De her er dendritter.
-
Og disse plejer at være-- intet er dog
altid tilfældet i biologi.
-
Nogle gange varierer det,
-
men disse plejer at være,
hvor neuronen modtager sit signal.
-
Vi vil snakke mere om, hvad det betyder
at modtage og
-
sende et signal i denne video og
sandsynligvis i de næste.
-
Så dette er hvor den modtager signalet.
-
Så dette er dendritten.
-
Dette lige her er somaet.
Soma betyder krop.
-
Dette er kroppen af neuronet.
-
Og så har vi en slags-- du kan nærmest
betragte det som neuronets hale.
-
Det kaldes axonet.
-
Et neuron kan være en rimelig normal
størrelse celle, selvom
-
der er en kæmpe margin, men axonerne kan
være ret lange.
-
De kunne være korte.
-
Nogle steder i hjernen har du måske
meget korte axoner,
-
men du kan have axoner der går hele vejen
ned af rygmarven eller
-
der går langs en af dine lemmer-- eller
hvis du snakker
-
om dinosaur lemmer.
-
Så axonet kan faktisk strække sig flere
fod.
-
Ikke alle neuroners axoner er flere fod,
-
men de kunne være.
-
Og dette er faktisk hvor en stor del af
distancen signalet bevæger sig.
-
Lad mig tegne axonet.
-
Axonet vil se omtrentlig sådan her ud.
-
Og i enden af axonet,
ender det i axon terminalen
-
hvor det kan kontakte andre dendritter,
eller måske andre vævtyper eller en muskel
-
hvis neuronets formål er at
fortælle en muskel til at gøre noget.
-
Så i enden af axonet, finder du en
axon terminal lige her.
-
Jeg vil gøre mit bedste for at tegne den.
-
Lad mig navngive det.
-
Dette er axonet.
-
Dette er axon terminalen.
-
Og du vil nogen gange støde på ordet--
-
punktet hvor somaet eller neuronets krop
forbindes til axonet
-
er ofte betegnet som axon hillock--
-
måske kan du tænke på det som en høj.
-
Det er starten på axonet.
Så dette er axon hillock.
-
Og så skal vi snakke om hvordan impulser
føres.
-
En stor del af hvad der tillader dem at
blive ført så effektivt er
-
disse isolerende celler omkring axonet.
-
Vi skal snakke om dette i detaljer
-
og hvordan de egentlig virker, men det er
godt at have den anatomiske struktur først.
-
Disse er kaldet Schwann celler og
-
de dækker-- de udgør myelinskeden.
-
Så denne isolering ved forskellige
intervaller om axonet,
-
denne er kaldet myelinskeden.
-
Så Schwann celler udgør myelinskeden.
-
Jeg tegner en til.
-
Så jeg vil sige Schwann celler eller
myelinskede.
-
Og disse små rum mellem myelinskeden--
-
bare så at vi har al terminologien fra
-
-- så vi kender hele neuronets anatomi--
-
disse kaldes ranvierske indsnøringer.
-
Sikkert opkaldt efter Ranvier.
-
Det var måske ham der kiggede og så
-
at de havde disse små slidser, hvor de
ikke har myelinskede.
-
Så disse er ranvierske indsnøringer.
-
Den generelle ide er, som jeg nævnte, at
du får et signal her.
-
Vi vil tale mere om hvad signalet
betyder-- og
-
så bliver signalet-- faktisk kan
signalerne summeres,
-
så du har måske et lille signal lige her,
-
et andet signal her, og så har du måske
-
et større signal her og her--
-
og de kombinerede effekter af signalerne
bliver summeret
-
og de føres til hillock, og hvis de er
tilstrækkeligt store,
-
vil de udløse et aktionspotentiale på
axonet,
-
som vil føre et signal ned gennem
axonet
-
og herover kan det være forbundet med
synapser til andre dendritter
eller muskler.
-
Vi vil snakke mere om synapser, som kan
hjælpe med at udløse andre handlinger.
-
Så hvad udløser disse her?
-
Dette kunne være enden af andre neuroners
axoner som i hjernen.
-
Det kunne være en slags sensorisk neuron.
-
Det kunne være på et smagsløg et sted, så
et salt molekyle
-
på en måde kan udløse det-- eller det
kan være en type stress sensor.