< Return to Video

Anatomi af et neuron

  • 0:00 - 0:05
    Vi kan debattere hvilken celle vil være
    den meste interessante i menneskekroppen,
  • 0:05 - 0:09
    men jeg tror nemt at neuronet
    ville være i top fem,
  • 0:09 - 0:12
    og det er ikke kun fordi at
    cellen i sig selv er interessant.
  • 0:12 - 0:15
    At den essentialt udgør vores hjerne og
  • 0:15 - 0:17
    nervesystem og er ansvarlig for tankerne
  • 0:17 - 0:22
    og følelserne og måske for
    al vor føleevne,
  • 0:22 - 0:25
    synes jeg nemt gør den top et
    eller to af celler.
  • 0:25 - 0:28
    Jeg vil starte med at vise,
    hvordan et neuron ser ud
  • 0:28 - 0:30
    Dette er selvfølgelig et perfekt eksempel.
  • 0:30 - 0:32
    Alle ser ikke sådan ud.
  • 0:32 - 0:33
    Og så skal vi snakke om hvordan den
  • 0:33 - 0:38
    udfører sin funktion, hvilket egentlig
    er en kommunikation,
  • 0:38 - 0:41
    hvor den sender signaler langs dens længde
  • 0:41 - 0:43
    afhængig af hvilket signal den modtager.
  • 0:43 - 0:48
    Hvis jeg skulle tegne et neuron --
    lad mig vælge en bedre farve
  • 0:51 - 0:52
    Jeg har et neuron.
  • 0:52 - 0:53
    Ligner lidt dette.
  • 0:53 - 0:58
    I midten har du din soma og fra din soma--
  • 0:58 - 1:01
    lad mig tegne kernen.
  • 1:01 - 1:03
    Dette er kernen, præcis som i alle
    andre celler.
  • 1:03 - 1:07
    Somaet er betragtet neuronets krop og
  • 1:07 - 1:10
    neuronet har disse små ting
    stikkende ud fra det,
  • 1:10 - 1:14
    der forgrener sig.
  • 1:14 - 1:16
    De ser måske sådan her ud.
  • 1:16 - 1:19
    Jeg vil ikke bruge for meget tid
    på at tegne neuronet,
  • 1:19 - 1:24
    men du har sikkert set tegninger
    som denne før.
  • 1:24 - 1:28
    Og disse forgrener sig fra
    somaet af neuronet, fra dets krop,
  • 1:28 - 1:32
    de kaldes dendritter.
  • 1:32 - 1:34
    De kan fortsætte med at forgrene sig.
  • 1:34 - 1:37
    Jeg vil tegne en relativ fornuftig tegning,
  • 1:37 - 1:39
    så jeg vil bruge lidt tid på dem.
  • 1:43 - 1:46
    De her er dendritter.
  • 1:46 - 1:50
    Og disse plejer at være-- intet er dog
    altid tilfældet i biologi.
  • 1:51 - 1:53
    Nogle gange varierer det,
  • 1:53 - 1:58
    men disse plejer at være,
    hvor neuronen modtager sit signal.
  • 1:58 - 2:01
    Vi vil snakke mere om, hvad det betyder
    at modtage og
  • 2:01 - 2:05
    sende et signal i denne video og
    sandsynligvis i de næste.
  • 2:05 - 2:10
    Så dette er hvor den modtager signalet.
  • 2:10 - 2:11
    Så dette er dendritten.
  • 2:11 - 2:14
    Dette lige her er somaet.
    Soma betyder krop.
  • 2:14 - 2:17
    Dette er kroppen af neuronet.
  • 2:18 - 2:23
    Og så har vi en slags-- du kan nærmest
    betragte det som neuronets hale.
  • 2:23 - 2:24
    Det kaldes axonet.
  • 2:26 - 2:30
    Et neuron kan være en rimelig normal
    størrelse celle, selvom
  • 2:30 - 2:33
    der er en kæmpe margin, men axonerne kan
    være ret lange.
  • 2:33 - 2:34
    De kunne være korte.
  • 2:34 - 2:37
    Nogle steder i hjernen har du måske
    meget korte axoner,
  • 2:37 - 2:40
    men du kan have axoner der går hele vejen
    ned af rygmarven eller
  • 2:40 - 2:42
    der går langs en af dine lemmer-- eller
    hvis du snakker
  • 2:42 - 2:44
    om dinosaur lemmer.
  • 2:44 - 2:47
    Så axonet kan faktisk strække sig flere
    fod.
  • 2:47 - 2:49
    Ikke alle neuroners axoner er flere fod,
  • 2:49 - 2:50
    men de kunne være.
  • 2:50 - 2:55
    Og dette er faktisk hvor en stor del af
    distancen signalet bevæger sig.
  • 2:55 - 2:58
    Lad mig tegne axonet.
  • 2:58 - 3:02
    Axonet vil se omtrentlig sådan her ud.
  • 3:02 - 3:06
    Og i enden af axonet,
    ender det i axon terminalen
  • 3:06 - 3:12
    hvor det kan kontakte andre dendritter,
    eller måske andre vævtyper eller en muskel
  • 3:12 - 3:15
    hvis neuronets formål er at
    fortælle en muskel til at gøre noget.
  • 3:15 - 3:20
    Så i enden af axonet, finder du en
    axon terminal lige her.
  • 3:20 - 3:22
    Jeg vil gøre mit bedste for at tegne den.
  • 3:22 - 3:23
    Lad mig navngive det.
  • 3:23 - 3:25
    Dette er axonet.
  • 3:25 - 3:30
    Dette er axon terminalen.
  • 3:30 - 3:33
    Og du vil nogen gange støde på ordet--
  • 3:33 - 3:37
    punktet hvor somaet eller neuronets krop
    forbindes til axonet
  • 3:37 - 3:39
    er ofte betegnet som axon hillock--
  • 3:39 - 3:41
    måske kan du tænke på det som en høj.
  • 3:41 - 3:47
    Det er starten på axonet.
    Så dette er axon hillock.
  • 3:47 - 3:55
    Og så skal vi snakke om hvordan impulser
    føres.
  • 3:55 - 3:59
    En stor del af hvad der tillader dem at
    blive ført så effektivt er
  • 3:59 - 4:04
    disse isolerende celler omkring axonet.
  • 4:05 - 4:07
    Vi skal snakke om dette i detaljer
  • 4:07 - 4:11
    og hvordan de egentlig virker, men det er
    godt at have den anatomiske struktur først.
  • 4:11 - 4:17
    Disse er kaldet Schwann celler og
  • 4:18 - 4:20
    de dækker-- de udgør myelinskeden.
  • 4:20 - 4:24
    Så denne isolering ved forskellige
    intervaller om axonet,
  • 4:25 - 4:27
    denne er kaldet myelinskeden.
  • 4:27 - 4:30
    Så Schwann celler udgør myelinskeden.
  • 4:30 - 4:32
    Jeg tegner en til.
  • 4:32 - 4:40
    Så jeg vil sige Schwann celler eller
    myelinskede.
  • 4:41 - 4:43
    Og disse små rum mellem myelinskeden--
  • 4:43 - 4:46
    bare så at vi har al terminologien fra
  • 4:46 - 4:50
    -- så vi kender hele neuronets anatomi--
  • 4:50 - 4:56
    disse kaldes ranvierske indsnøringer.
  • 4:57 - 4:58
    Sikkert opkaldt efter Ranvier.
  • 4:58 - 5:00
    Det var måske ham der kiggede og så
  • 5:00 - 5:03
    at de havde disse små slidser, hvor de
    ikke har myelinskede.
  • 5:03 - 5:05
    Så disse er ranvierske indsnøringer.
  • 5:05 - 5:10
    Den generelle ide er, som jeg nævnte, at
    du får et signal her.
  • 5:10 - 5:11
    Vi vil tale mere om hvad signalet
    betyder-- og
  • 5:11 - 5:14
    så bliver signalet-- faktisk kan
    signalerne summeres,
  • 5:14 - 5:17
    så du har måske et lille signal lige her,
  • 5:17 - 5:19
    et andet signal her, og så har du måske
  • 5:19 - 5:21
    et større signal her og her--
  • 5:22 - 5:26
    og de kombinerede effekter af signalerne
    bliver summeret
  • 5:26 - 5:30
    og de føres til hillock, og hvis de er
    tilstrækkeligt store,
  • 5:30 - 5:35
    vil de udløse et aktionspotentiale på
    axonet,
  • 5:35 - 5:38
    som vil føre et signal ned gennem
    axonet
  • 5:38 - 5:44
    og herover kan det være forbundet med
    synapser til andre dendritter
    eller muskler.
  • 5:44 - 5:48
    Vi vil snakke mere om synapser, som kan
    hjælpe med at udløse andre handlinger.
  • 5:48 - 5:50
    Så hvad udløser disse her?
  • 5:50 - 5:56
    Dette kunne være enden af andre neuroners
    axoner som i hjernen.
  • 5:57 - 5:59
    Det kunne være en slags sensorisk neuron.
  • 5:59 - 6:02
    Det kunne være på et smagsløg et sted, så
    et salt molekyle
  • 6:02 - 6:08
    på en måde kan udløse det-- eller det
    kan være en type stress sensor.
Title:
Anatomi af et neuron
Description:

Introduktion til neuronet og dets anatomi.

more » « less
Video Language:
English
Duration:
06:13
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron
Retired user edited Danish subtitles for Anatomy of a Neuron

Danish subtitles

Revisions