What Vegans See | A Video For Non Vegans [NOT Graphic]

Hvorfor er vi veganere så sensitive? Hvorfor kan vi ikke leve og lade leve og give andre lov til deres

kostvalg? Hvorfor bliver vi så let oprørte? Kan vi ikke bare slappe af og give slip?

Hvad er problemet overhovedet?

Hej, det er Emily fra Bite Size Vegan og velkommen til endnu et vegansk guldkorn. Denne video er til

mine ikke-veganere derude, der gerne vil forstå os veganere bedre og hvorfor vi er, som vi er.

Først og fremmest, vil jeg gerne fortælle, at der ikke vil forekomme grafisk billedmateriale i denne video,

eller billedmateriale i det hele taget. Og for det andet, denne video er ikke til for at få jer ikke-veganere til at føle

jer som dårlige mennesker. Jeg prøver oprigtigt at hjælpe jer til at se sammenhængene, som vi veganere ser

og vise jer grundene bag vores umiddelbare sensitivitet og, til tider, ubegribelige

og løsslupne frustration og vrede over, hvordan tingene er.

Selvfølgelig er det umuligt at slå alle veganere sammen - hver er deres eget individ, der

reagerer på deres egen måde. Når jeg siger, at vi er sensitive, mener jeg ikke svage eller overdrevent emotionelle

Jeg taler fra den ydre synsvinkel der ser ind, hvor vi ofte portrætteres som lige netop det.

Så forstå endelig, at jeg ikke kan tale på vegne af alle veganere, hvilket jeg heller ikke vil forsøge, men jeg

kan i det mindste fortælle jer, hvad jeg ser og hvad en masse andre etiske veganere ser. Og forhåbentlig

kan det kaste lidt lys på, hvorfor vi måske har svært ved at spise med jer eller bliver dybt

oprevede over noget, som du måske finder ubetydeligt.

Altså, når du bliver veganer, tager du skyklapperne af og begynder at få, hvad jeg ser som røntgensyn.

Du begynder at se, hvad der virkelig sker under de idylliske løgne, vi blindt har troet på.

Personligt finder jeg det svært at være i nærheden af konsumptionen af dyr og deres biprodukter.

Det er noget, jeg har levet med hele mit liv, hvilket så mange af os gør,

men det er ikke blevet lettere, ærligt talt.

Det er måske her, hvor du antager, at jeg dømmer dig eller at jeg er vred over dine madvaner.

Men den rigtige årsag til mit ubehag har egentlig intet at gøre med dig, men med, at det

der er på din tallerken, engang var et liv. Hvis du ikke er veganer, så hver venlig at følge mig gennem denne

forklaring. Igen, dette er ikke mig, der prøver at få dig til at føle dig som en forfærdelig person. Jeg prøver

helt simpelt at videregive, hvad det er veganere ser og hvorfor det er, at vi har problemer omkring animalske produkter.

Når jeg ser et stykke ost, kan jeg begynde at græde og det lyder sindssygt for andre. Men jeg ser ikke

bare et stykke ost. Jeg ser en mor, hvis barn er blevet flået fra hende få sekunder

efter fødslen. Jeg ser en baby, der er blevet overdraget til kalveindustrien og sendt til slagtning

før han er 4 måneder gannel. Jeg ser en mor, hvis krop vil give efter

20 år før hendes naturlige levetid, fordi hun er blevet voldtaget og befrugtet så mange

gange og fordi hun har fået stjålet så mange børn fra hende og hun nok bare har

givet op. DET er hvad jeg ser, når jeg ser et stykke ost.

Så udefra virker det måske taktløst og ubehøvlet, når veganere føler ubehag omkring

ikke-vegansk mad. Men tænk over det, hvis du kan, uden det der følger med samfundsmæssig indoktrinering.

Kød er bogstaveligtalt et lig på en tallerken - et liv, et individ, et sansende væsen, der ikke

havde lyst til at dø for et måltid. Mejeriprodukter er et produkt af kollosal lidelse, moderlig sorg, slagtning af

børn og for tidlig død.

Æg er produkter af overfyldte, forfærdelige vilkår, den levende kvælning og kværning

af han-kyllinger, og den tidlige død af læggehøner.

Dette er virkeligheden. Og det er, hvad vi veganere ser med hver bid. Og ja, vi kan

blive vrede, frustrerede, rasende - for det er så forfærdeligt hjerteskærende.

Og det giver ikke mening for os, at du ikke også ser det.

Der er intet behageligt ved at se mennesker, du elsker indtage uskyldige væsners

lig. Til mine ikke-veganere derude, jeg er sikker på, at dette er lyder på grænsen til det absurde og helt sikkert

som en overreaktion, men bær over med mig, hvis du vil.

Forestil dig at se nogle, du elsker, gøre et barn fortræd eller misbruge en elsket hund eller kat.

Eller endda, gud forbyde det, spise det elskede familiekæledyr. Og, hvis det er muligt, forestil dig, at denne vold

var samfundsmæssigt acceptabel. At du var den eneste, der syntes, at noget var forkert.

Og endvidere, forestil dig, at din elskede, der begår disse forfærdelige

gerninger, blev defensiv og vred på dig, fordi du du har et problem med det.

Igen dette virker måske som en absurd sammenligning. Men hvad er skelnen mellem

'kæle'-dyr og 'spiselige' dyr, hvis den ikke er absurd? Den er helt sikkert arbitrær.

Ser du, veganere føler den samme kærlighed og medfølelse og empati for 'mad'-dyr, som du

gør for dine kæledyr. Og hvor komfortabel ville du være, hvis dit kæledyr tog koen,

grisen eller kyllingens plads på din tallerken? Hvorfor er det, at vi er forfærdede over kulturer, der indtager

hunde, mens vi fortsætter med at indtage væsner, der er lige så værdifulde og endnu mere intelligente?

Vi veganere ser ikke længere denne arbitrære skelnen. Vi værdsætter alle liv lige meget.

Så at se slavebinding, misbrug, tortur og mord af dem fortsætte er ofte for meget

at bære. Selvom dette alt sammen er belejligt gemt ude af syne og alt du ser er ost,

mælk, hamburger, svinekød - og hvad ellers - så kan vi ikke glemme, hvad vi har set og hvad vi ved.

Så dit stykke mad, der virker harmløst, er for os produktet af ægte grufuldhed.

Vi ser blodsudgydelsen, kampen. Vi hører skrigene, mærker frygten og vi føler

deres rædsel. Ligesom du ville, hvis dit elskede dyr, blev udsat for lignende behandling.

Og endnu mere som du ville for et menneskebarn udsat for sådanne ugerninger.

Forskellen er: vi lukker ikke vores øjne.

Jeg håber, at denne forklaring har været nyttig. Hvis den virkede hård, er det kun fordi

det alt sammen er for ægte og sker for ofte. Hvis det i et sekund er muligt for

dig at sætte dig selv i vores sted og forestille dig at se, hvad vi ser - selv hvis du ikke selv tror det -

måske vil det hjælpe dig med at forstå, hvorfor veganere er så sensitive og passionerede.

Og hvorfor vi ikke kan se ubeskæftigede til.

Hvis denne video ramte dig, så hver sød at synes godt om og dele den omkring for at

åbne flere øjne. For at støtte Bite Size Vegan i at fortsætte missionen om at sige sin mening for dyrene og åbne

sind og hjerter. Vær sød at tjekke støtte-links i videobeskrivelsen nedenfor eller for frynsegoder

og belønninger for din støtte - klik på Nugget Army-ikonet eller på linket i

iCard-sidebaren. Hvis du er ny her, så husk at trykke på den store røde 'abonner'-knap dernede for mere.

Formidabelt vegansk indhold hver mandag, onsdag, og nogle fredage. Gå nu ud og lev vegansk,

åben dine øjne, og vi ses snart!

Og nu, for at dekomprimere efter det intense guldkorn

Denne ting!

[Sjov lyd]

Hvis du har svært ved at forstå 'mad'-dyr og gårddyr, så bare forestil dig dem

med dette ansigt. Hvordan kan du nogensinde gøre noget mod dette ansigt?

Du skal vise dem dit smukke ansigt.
Du ska vise dem dit smukke ansigt.

Du er en god vegansk foretaler.