Hvordan adfærdsvidenskab kan nedsætte din elregningen

Hvad er en bevist måde at lavere dine energiomkostninger på? Ville du tro: at lære hvor meget din nabo betaler. Alex Laskey viser os hvordan en besynderlig del af vores menneskelige adfærd kan gøre os alle bedre, klogere energiforbrugere med lavere regninger som et bevis.

Hvor mange af jer har tjekket jeres email i dag?

Kom nu, rejs hænderne.

Hvor mange af jer tjekker den lige nu?

(Latter)

Og hvad med finanser? Nogen der har tjekket dem i dag?

Kreditkort, investeringskonto?

Hvad med denne uge?

Hvad med din husstands energiforbrug?

Nogen der har tjekket det i dag?

Denne uge? Sidste uge?

Der er et par energinørder rundt omkring i lokalet.

Det er godt at se jer.

Men resten af os -- dette er et rum fyldt med mennesker

der brænder for denne planets fremtid

og selv vi er ikke opmærksomme på

det energiforbrug, der er drivkraften bag klimaændringer.

Kvinden i billedet med mig er Harriet.

Vi mødte hende på vores første familieferie.

Harriet er opmærksom på hendes energiforbrug,

og hun er bestemt ikke en energinørd.

Dette er historien om hvordan Harriet begyndte at blive opmærksom.

Dette er kul,

den mest almindelige kilde til elektricitet på planeten,

og der er energi nok i dette kul

til at oplyse denne pære i mere end et år.

Men desværre, mellem her og her,

er det meste af denne energi tabt til ting

såsom lækage i fordelingsnettet og varme.

Det er faktisk kun 10 procent der ender som lys.

Så dette kul svarer til lidt mere end en måned.

Hvis du ønskede at oplyse denne pære i et år,

Ville du få brug for så meget kul.

Den dårlige nyhed her er, at for hver enhed af energi, vi bruger,

spilder vi ni.

Det betyder at der er gode nyheder,

fordi for hver enhed af energi vi sparer,

sparer vi de andre ni.

Så spørgsmålet er, hvordan kan få vi mennesker her i salen

og rundt om i verden til at begynde at blive opmærksomme

på den energi, vi bruger,

og begynde at spilde mindre af det?

Svaret kommer fra et adfærdsvidenskabeligt eksperiment

der blev udført en varm sommer, for 10 år siden,

og kun 150 km herfra,

i San Marcos, Californien.

Studerende satte skilte på hver dør i et nabolag,

der bad folk om at slukke for deres aircondition

og tænde for deres ventilatorer.

En fjerdedel af boligerne modtog en besked, der sagde,

Vidste du, du kunne spare 54 dollars om måneden denne sommer?

Sluk for airconditioneren, og tænd dine ventilatorer.

En anden gruppe fik en miljømæssig besked.

Og en tredje gruppe fik en besked om

at være gode borgere, at forhindre strømafbrydelser.

De fleste mennesker regnede med at den pengebesparende besked ville fungere bedst.

I virkeligheden fungerede ingen af disse beskeder.

De havde nul indflydelse på energiforbruget.

Det var som om de studerende slet ikke havde været der.

Men der var en fjerde besked,

og denne besked sagde simpelthen,

"77 procent af dine naboer har, i en undersøgelse

sagt at de har slukket for deres aircondition og tændt deres ventilatorer.

Vær venlig at slutte dig til dem. Sluk for din aircondition

og tænd dine ventilatorer."

Og ved du hvad, det gjorde de.

De mennesker, der modtog denne besked

viste et markant fald i deres energiforbrug

blot ved at være fortalt, hvad deres naboer gør.

Så hvad betyder det ?

Tja, hvis noget er ubelejligt,

selv om vi tror på det,

moralsk overtalelse, finansielle incitamenter, gør ikke særlig meget for at overbevise os--

men socialt pres, det er en kraftfuld ting.

Og hvis det udnyttes korrekt, kan det være en stærk kraft for det gode.

I virkeligheden, er det allerede.

Inspireret af denne indsigt, min ven Dan Yates og jeg

startede et firma kaldet Opower.

Vi byggede software og samarbejdede med forsyningsselskaber

der ønskede at hjælpe deres kunder med at spare energi.

Vi leverer personlige energirapporter for hjemmet

der viser folk, hvordan deres forbrug

sammenligner med deres naboer i et hjem af samme størrelse.

Ligesom disse effektive dør bøjler,

så sammenligner folk sig selv med deres naboer,

og så giver vi dem alle målrettede anbefalinger

der hjælper dem med at spare.

Vi startede med papir, flyttede til en mobil applikation,

web, og nu er der en kontrollerbar termostat,

og i de sidste fem år har vi kørt

det største adfærdsvidenskabelige eksperiment i verden.

Og det fungerer.

Almindelige boligejere og lejere har sparet

mere end 250 millioner dollars på deres energiregninger,

og vi er kun lige begyndt.

I år, i partnerskab med mere end 80 forsyningsselskaber

i seks lande, kommer vi til at generere

to terawatt-timer mere i elbesparelser.

Energinørderne i rummet, de ved hvad to terawatt-timer er,

men for resten af os, er to terawatt-timer

mere end nok energi til at forsyne hvert eneste hjem

i både St. Louis og Salt Lake City

i mere end et år.

To terawatt-timer, er omtrent halvdelen af

hvad den amerikanske solenergiindustri producerede sidste år.

Og to terawatt-timer? Med hensyn til kul,

så ville vi være nød til at brænde 34 af disse trillebøre

hvert minut døgnet rundt hver dag i et helt år

for at få to terawatt-timers elektricitet.

Og vi brænder ikke noget som helst.

Vi motiverer bare folk til at være opmærksomme

og ændre deres adfærd.

Men vi er bare én virksomhed, og dette er kun

begyndelsen.

Tyve procent af elektricitet i hjemmet er spildt,

og når jeg siger spildt, mener jeg ikke at folk har

ineffektive pærer. Det har de måske.

Jeg mener at vi lader lyset være tændt i tomme værelser,

og vi lader airconditioneren køre, når der ikke er nogen hjemme.

Det er 40 milliarder dollars spildt hvert år

på elektricitet, der ikke bidrager til vores velvære

men det bidrager til klimaændringer.

Det er 40 milliarder--med et M-

hvert år, bare i USA.

Det er halvdelen vores kulforbrug lige der.

Nu er nogle af verdens bedste materialeforskere heldigvis begyndt

at forsøge at erstatte kul med bæredygtige ressourcer

såsom disse,

og dette er både fantastisk og afgørende.

Men den mest oversete ressource for at få os

til en bæredygtig energifremtid, findes ikke på dette dias.

Det er i dette rum. Det er dig, og det er mig.

Og vi kan udnytte denne ressource

uden nogen ny teknologi

blot ved at anvende adfærdsvidenskab.

Vi kan gøre det i dag, vi ved det virker,

og det vil spare os penge lige med det samme.

Så hvad venter vi på?

mange steder har lovgivningen

ikke ændret sig meget siden Thomas Edison.

Forsyningsselskaber bliver stadig belønnede når deres kunder

spilder energi.

De burde blive belønnet for at hjælpe deres kunder med at spare det.

Men denne historie handler ikke bare om husholdningernes energiforbrug.

Tag for eksempel en Prius.

Den er effektivt, ikke kun fordi Toyota investerede i teknologien

men fordi de investerede i adfærdsvidenskab.

instrumentbrættet der viser føreren hvor meget energi

de sparer i et realtidsystem

får tidligere fartbøller

til at køre mere som forsigtige bedstemødre.

Hvilket bringer os tilbage til Harriet.

Vi mødte hende på vores første familieferie.

Hun kom over for at hilse på min unge datter,

og hun var aldeles glad da hun fandt ud af at min datters navn

også er Harriet.

Hun spurgte mig, hvad jeg laver til dagligt,

og jeg fortalte hende at jeg arbejder med forsyningsselskaber

til at hjælpe folk med at spare energi.

Det var der, at hendes øjne lyste op.

Hun kiggede på mig, og sagde,

"Du er lige præcis den person, jeg har brug for at tale med.

Ser du, for to uger siden, fik min mand og jeg et brev

fra vores forsyningsselskab.

Det fortalte os vi bruger dobbelt så meget energi som vores naboer."

(Latter)

"Og i de sidste to uger er alt vi har kunne tænke på,

tale om, og endda skændes om,

er hvad vi burde gøre for at spare energi.

Vi gjorde alt hvad brevet fortalte os vi burde gøre,

og dog ved jeg at der må være mere.

Nu er jeg sammen med en rigtig ekspert.

Fortæl mig. Hvad skal jeg gøre for at spare energi?"

Der er mange eksperter der kan hjælpe med at besvare Harriets spørgsmål.

Mit mål er at sikre

at vi alle spørger det.

Tak.

(Bifald)