Stem-and-Leaf Plots

En statistiker fra et basketballhold holdte styr på, hvor mange point hver af de 12 spillere på hans hold scorede i en kamp.

Efter kampen lavede han et stamme-og-bladdiagram over de indsamlede data.

Vi skal finde ud af, hvor mange point holdet scorede i alt. Det her diagram ser umiddelbart ud til at være svært at forstå.

Under stamme har vi nul 1 og 2. Under blad har vi de her tal.

Hvordan kan vi udfra det finde ud af, hvor mange point holdet scorede i alt?

Når man ser på sådan et diagram, skal man vide,

at bladene viser - det mindste ciffer - enerne af det antal point, hver spiller scorede.

Stamme viser i det her tilfælde tierne.

Bladet står for det ciffer, der står længst til højre i tallet, og stammen står for resten.

Det her diagram kan altså bruges til at få et overblik

over fordelingen af point.

Vi kan se, at de fleste spilleres point antal starter med 0, nogle få starter med 1,

og en enkelt har scoret et antal point, der starter med 2. Det er 20 point.

Lad os skrive vores data ned på en måde, så man måske bedre kan forstå dem.

Vi skriver nullerne i lilla.

Der er 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 spillere, der havde 0 som første ciffer i deres antal point.

Vi har altså 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7.

Den her spiller havde ligeledes et 0 som eneren. Han scorede altså 0 point i alt.

Den her spiller havde ligeledes et 0 på enernes plads.

Den her spiller havde 2 stående på enernes plads.

Han scorede altså 2 point i alt.

Den her spiller har 4 stående på enernes plads.

Den her spiller har 7 stående på enernes plads, og det har den her spiller også.

Den her spiller har 9 stående på enernes plads.

Vi kan altså se, at der var 2 spillere, der scorede 0 point, 1 der scorede 2, en der scorede 4, 2 der scorede 7 og en der scorede 9 point.

Man behøver faktisk ikke skrive 0 på tiernes plads,

0 betyder nemlig ingenting, så vi kunne ligeså godt bare have skrevet enerne.

Vi gør det dog for ikke at skabe forvirring.

Lad os nu gå videre til næste række i vores diagram.

Her starter spillernes point antal med 1.

Vi har 4 spillere. 1, 1, 1 og 1.

Den her spiller har 1 stående på enernes plads.

Det betyder, at den her spiller scorede 11 point. Han har både 1 på tiernes plads og på enernes plads.

Den her spiller scorede ligeledes 11 point, der står det samme ved ham.

Den her spiller skal have et 3-tal på enernes plads.

Han scorede altså 13 point. Han har 1 stående på tiernes plads og 3 på enernes plads.

Den her spiller skal have 9 stående på enernes plads.

Han scorede altså i alt 18 point.

Til sidst har vi den her spiller. Han har 2 stående på tiernes plads og 0 på enernes.

Han scorede altså 20 point.

Ved at kigge på vores diagram,

kan vi altså se, hvor man point hver spiller scorede i kampen.

Det her diagram er specielt smart,

hvis man vil vide, hvor mange der scorede mellem 0 og 9 point,

mellem 10 og 19 eller over 20 point.

Det kan vi hurtigt se ved at kigge på diagrammet.

Lad os nu bruge vores viden og finde ud af,

hvor mange point holdet scorede i alt.

Vi skal altså lægge alle de her tal sammen.

Vi starter med de største.

20 plus 18 plus 13 plus 11 plus 11

plus 9 plus 7 plus 7 plus 4 plus 2.

Vi har 2 11-taller, 1 9-tal, 2 7-taller, 1 4-tal og 1 2-tal.

De her 2 spillere scorede ikke, så derfor skriver vi dem ikke her.

Lad os lægge alle talene sammen.

0 plus 8 er 8, plus 3 er 11, plus 1 er 12, plus 1 er 13, plus 9 er 22,

plus 7 er 29, plus 7 er 36, plus 4 er 40, plus 2 er 42.

Lad os gøre det en gang til.

8, 11, 12, 13, 22, 29, 36, 40, 42.

Vi får altså 42.

Den sværeste del er at lægge de her tal sammen. Lad os prøve en sidste gang.

Vi har dog lavet det rigtigt nu.

Det er altid en god idé at lægge sådan nogle tal sammen mere end en gang,

så man er helt sikker på, man regner rigtigt.

4 plus 2 er 6, 7, 8, 9 10.

Vi har altså 102 point.

I alt scorede holdet 102 point.