Introduktion til kommunikations videnskabs uge 5: 5.7 hvordan passer man ind

Download links

1. not in the Coursera site:

Transcript of all Week 5 videos: https://d396qusza40orc.cloudfront.net/commscience/transcripts%2FTranscript_Week_5%20Coursera.pdf

This lecture in .webm: http://d396qusza40orc.cloudfront.net/commscience/recoded_videos%2F5.7.6b1d847af4c36827960abd8dea4871f0.webm

2. In the Coursera site, but apparently unaffected by the login block, for this lecture:

Subtitle text: https://class.coursera.org/commscience-001/lecture/subtitles?q=87_en&format=txt
Video mp4: https://class.coursera.org/commscience-001/lecture/download.mp4?lecture_id=87
*****

Week 5 description:
Communication as a social and cultural force
In the fifth week we cover theoretical approaches that understand communication processes as social and cultural forces, as building blocks of reality, and a binding element of power in society.

I den forrige sektion snakkede vi om grupper

og hvordan de bliver formet og vedligeholdt af konstant dele af kultural kommunikation

ideer, værdiger, regler, alt dette kan være en del af en gruppe identitet

simpelt ved at være et medlem af en gruppe

giver dig ikke garanti for et fremtidigt medlemskab af gruppen

siden kultural virkelighed er i konstant forandring

vi er nødt til at blive ved med at kommunikere for at passe ind, for at skrænke vores usikkerhed på opførelse

hvilke værdier er dominante, hvilke ideer er acceptable osv.

mange teorier er lavet omkring denne idé

fx. usikkerheds skrænkelses teorien af Berger og Calabrese

de mente at folk a) bor i konstant usikkerhed omkring verdenen om dem

deres position i den og de kulturalle regler i spil

og b) at vi bruger kommunikation til at skrænke vores usikkerhed

der er ifølge denne teori

tre hoved kommunikations strategier for usikkerhed

jeg vil forklare det med brug af et eksempel fra mit egne oplevelser

jeg besøgte en bryllups reception for nylig og havde en konvolut med mig som gave

jeg var dog ikke helt sikker på hvad jeg skulle gøre med denne konvolut

Skal jeg give den til det lykkelige par? Ligge det et sted?

det var en tæt planlagt begivenhed som jeg havde vidnet til

mesteren af ceremonier flippede ud over nogle detaljer

så jeg følte pres for at gøre det rigtige

dybest set var der tre muligheder. for det første prøvede jeg at se hvad de andre gjorde

så jeg prøvede at observere. Berger og Calabrese kalder dette den passive strategi

I så ikke rigtig nogen gøre noget med gaverne

men de havde måske allerede gjort det tidligere

så observation hjalp ikke i mit tildfælde

for det andet, begyndte jeg at spørge andre gæster, venner som jeg kendte

hvad jeg skulle gøre. Dette er kaldt den aktive strategi

med mit eksempel, hjalp det ikke da de personer som jeg spurgte havde de samme spørgsmål

den tredje og sidste strategi er den interaktive strategi

at spørge nogen fra kilden til usikkerheden

i mit tilfælde gik jeg til mesteren af ceremonierne

og hørte at der var en kasse til konvolutterne i det andet rum

Det var altså ikke meningen at jeg skulle give konvolutten til parret selv

siden det ville stoppe køen

jeg var rimelig glad for at jeg spurgte

når vi befinder os i en ny og usikker situation

bliver vi nødt til at tilpasse os kulturalt med brug af kommunikation

dette kunne også passe til et nyt emne

selv blandt en gruppe af mennesker som vi har kendt længe

kan et nyt emne stadig skabe usikkerhed

siden ingen ved, endnu, hvad det dominante gruppe synspunkt er

der er en vel-undersøgt tendens blandt mennesker

at føle sig presset af de dominante meninger i en gruppe

dette er kaldt gruppepres

det er nogen gange vist meget hårdt, ved fx unge børn som overbeviser deres venner:

"vær nu ikke kedelig og kom med til festen på lærdag"

men et måske mere interessant gruppepres er mere indirekte

deres gruppe har ikke brug for direkte at presse deres medlemmer

siden de vil agere efter den dominante gruppe opførelse

og udtrykke dominante gruppe syn uden at få det af vide. vi kalder dette tilpassethed

kendte eksempler på dette er Asch eksperimenterne, frembragt i 50'erne

i den simpleste form: forsøgskaninerne blev bedt om at sætte sig i grupper

han tror at de alle er forsøgskaniner men i virkeligheden er det kun ham

resten er alle med på eksperimentet

et billede af en linje bliver vist og udover dette er billede af tre linjer

gruppen bliver spurgt til at sige højt hvilken en af de tre linjer som har samme længde som den første

opgaven er enkel

først går alt som det skal og forsøgspersonen føler sig mere og mere tilpas

men så begynder de falske forsøgspersoner at give falske svar

vi er nysgerrige efter hvad den rigtige forsøgsperson vil sige

nå men overraskende 75 % af forsøgspersoner går med gruppen i et af tilfælderne

så de gav et forkert svar under indirekte gruppepres

disse resultater har selvfølgelig startet en række eksperimenter

de prøvede at afsløre hvorfor mennesker bøjer under for gruppepres

og hvorfor mennesker finder det så svært ved åbent at gå i mod en offentlig mening

mere om dette i vores næste sektion