Den filosofiske morgenmads klub

I 1812 mødtes fire mænd til morgenmad ved Cambridge University. Det der begyndte som et passioneret måltid, voksede sig til en ny videnskabelig revolution, hvor disse mænd -- der kaldte sig selv "naturlige filosoffer" indtil de senere introducerede "forskere" -- introducerede fire vigtige principper til den videnskabelige undersøgelse. Historiker og filosof Laura Snyder fortæller deres fængslende historie.

Jeg vil gerne tage jer med tilbage et øjeblik

til det 19. århundrede,

specifikt til den 24. juni, 1833.

The British Association for the Advancement of Science

afholder sit tredje møde ved University of Cambridge.

Det er den mødets første aften,

og en konfrontation vil finde sted,

der vil ændre videnskaben for evigt.

En ældre, hvidhåret man rejser sig.

Medlemmerne af selskabet er chokerede over at indse,

at det er digteren Samuel Taylor Coleridge,

der ikke havde forladt sit hus i flere år før den dag.

De er endda mere chokerede over det, han siger.

"I må holde op med at kalde jer selv naturfilosoffer."

Coleridge mente at sande filosoffer som han selv

spekulerede over kosmos fra deres lænestol.

De svinede sig ikke til ved at rode rundt i fossile grave

eller udføre grisede eksperimenter med elektriske dynger

ligesom medlemmerne af British Association.

Folkemængden blev vrede og begyndte at beklage sig højlydt.

En ung lærd fra Cambridge, William Whewell, rejste sig

og dæmpede publikummet.

Han indvilligede høfligt i, at der ikke eksisterede

et passende navn til medlemmerne af selskabet.

"Hvis 'filosoffer' anses for at være for
bred og storsnudet en term,"

sagde han, "så, i analogi med 'kunstner,'

kan vi forme 'forsker.'"

Dette var den første gang ordet forsker

blev ytret i offentligheden,

for kun 179 år siden.

Jeg hørte først ud af noget om denne konfrontation
da jeg studerede på overbygningen,

og det blev jeg temmelig imponeret af.

Jeg mener, hvordan kunne ordet forsker

ikke have eksisteret før 1833?

Hvad blev forskere kaldt inden det?

Hvad havde ændret sig for at gøre nødvendigt med et nyt navn

på præcis det tidspunkt?

Forud for dette møde, var dem der
havde studeret den naturlige verden

talentfulde amatører.

Tænk på sognepræsten eller herremanden

der samlede sine biller eller fossiler,

som Charles Darwin, for eksempel,

eller, adelsmandens tjenestefolk, som Joseph Priestley,

der var den litterære følgesvend

til Marquisen af Lansdowne

da han opdagede ilt.

Derefter var de forskere,

professionelle med en specifik videnskabelig metode,

mål, selskaber og finansiering.

Meget af denne revolution kan spores tilbage til fire mænd

der mødtes på Cambridge University i 1812:

Charles Babbage, John Herschel,
Richard Jones og William Whewell.

Dette var geniale, drevne mænd

der opnåede utrolige ting.

Charles Babbage, som jeg tror de fleste TEDstere kender,

opfandt den første mekaniske regnemaskine

og den første prototype på en moderne computer.

John Herschel kortlagde stjernerne på den sydlige halvkugle,

og var medopfinder til fotografering i sin fritid, .

Jeg er sikker på at vi alle kunne være så produktive

uden Facebook eller Twitter der beslaglagde vores tid.

Richard Jones blev en vigtig økonom

der senere påvirkede Karl Marx.

Og Whewell introducerede termen forsker,

lige så vel som ordet anode, katode og ion,

men stod i spidsen for stor international forskning

med hans globale forskning om tidevandet.

I Cambridge i vinteren 1812 og 1813,

mødtes de fire til det de kaldede filosofisk morgenbord.

De talte om videnskab

og behovet for en ny videnskabelig revolution.

De følte at videnskaben var stagneret

siden de dage hvor den videnskabelige
revolution havde fundet sted

i det 17. århundrede.

Det var på tide med en ny revolution,

som de gav deres ord på at de skulle skabe,

og det der er så fantastisk ved disse fyre er,

ikke nok med at de havde disse

storstilede bachelorstuderende drømme,

men de havde faktisk udført det,

selv ud over deres vildeste fantasi.

Og jeg vil i dag fortælle jer

om fire betydningsfulde ændringer i
videnskaben som disse mænd skabte.

Omkring 200 år forinden,

havde Francis Bacon og så, senere, Isaac Newton,

foreslået en induktiv videnskabelig metode.

Nu er det en metode der udspringer fra

observationer og eksperimenter

og flyttes over på generaliseringer
om naturen der hedder naturlige love,

der altid er underlagt revision eller afslag

i det tilfælde at nyt bevis dukker op.

Men i 1809, forplumrede David Ricardo vandende

ved at argumentere for at vi den videnskabelige økonomi

burde bruge en anderledes, deduktiv metode.

Problemet var at en indflydelsesrig gruppe ved Oxford

begyndte at argumentere for at
fordi det virkede så godt i økonomi,

burde denne deduktive metode også blive anvendt

til de naturlige videnskaber.

Medlemmerne af den filosofiske morgenmads klub var uenige.

De skrev bøger og artikler der fremmer den induktive metode

i alle videnskaber

der blev læst i stor udstrækning af de naturlige filosofer,

universitets studerende, medlemmer og offentligheden.

At læse en af Herschels bøger

var sådan et vendepunkt for Charles Darwin

som han senere kaldte, "Knap noget i mit liv har

gjort så stort et indtryk på mig.

Det fik mig til at ønske at jeg tilføje min kunnen

til det akkumulerede lager af naturlig viden."

Det formede også Darwins videnskabelige metode,

lige så vel som dem der blev brugt af hans ligemænd.

[Videnskab til gavn for offentligheden]

Førhen, mente man at videnskabelig viden

bør bruges til kongens eller dronningens bedste,

eller til ens personlige fortjeneste.

For eksempel, kaptajner har brug for at kende

information om tidevandet for at kunne lægge sikkert til i havn.

Havnefogeden indsamlede denne viden

og solgte den til skibenes kaptajner.

Den filosofiske morgenmads klub ændrede det,

arbejde sammen.

Whewells verdensomspændende studie af tidevand

resulterede i en offentlige kort og skema over tidevandet

der frit leverede havnefogedens viden

til at skibes kaptajner.

Herschel hjalp med at lave observationer over tidevandet

ud for Sydafrikas kyst,

og, som han beklagede til Whewell,

blev han væltet ned fra dokken under et voldsomt højvande.

De fire mænd hjalp virkelig hinanden på alle måder.

De lobbyede også ubarmhjertigt i den britiske regering

for at skaffe penge til at bygge Babbages maskiner

fordi de troede på at disse maskiner

ville have en kæmpestor praktisk indflydelse på samfundet.

I dagene inden lommeregnerne,

kunne de tal som de fleste professionelle havde brug for --

bankierer, forsikringsagenter, skibskaptajner, ingeniører --

findes i opslags bøger som denne,

der var fyldte med tabeller med tal.

Disse tabeller blev beregnet

ved at bruge en fast procedure igen og igen

af deltidsansatte kendt som --
og dette er forbløffende -- computere,

men disse beregninger var virkelig svære.

Jeg mener, denne nautiske almanak

udgav forskellene i månen for hver måned det pågældende år.

Hver måned krævede 1.365 beregninger,

så disse tabeller var fyldt med fejl.

Babbages difference maskine var
den første mekaniske lommeregner

der var opfundet til nøjagtigt at beregne enhver af disse tabeller.

To modeller af hans maskiner blev bygget i de sidste 20 år

af et team fra Science Museum of London

ved hjælp af hans egne tegninger.

Den her står nu ved Computer History Museum i Californien,

og den beregner nøjagtigt. Den fungerer faktisk.

Senere, var Babbages analytiske maskine

den første mekaniske computer i den moderne forstand.

Den havde en separat hukommelse og en central processor.

Den var i stand til gentagelse, betinget forgrening

og parallel behandling,

og den var programmerbar ved at bruge stempelkort,

en ide som Babbage tog fra Jacquards væv.

Tragisk nok, blev Babbages maskiner aldrig bygget i hans tid

fordi de fleste mennesker mente at

ikke-menneskelige computere ikke ville have nogen nytte

for offentligheden.

[Nye videnskabelige institutioner]

Grundlagt i Bacon tid, var Royal Society of London

det førende videnskabelige selskab i England

og selv i resten af verden.

I det 19. århundrede var det blevet

en slags herreklub

der var befolket af antikvarer, litterære mænd og de adelige.

Medlemmer af den filosofiske morgenmads klub

hjalp med at danne nye videnskabelige foreninger,

inklusiv British Association.

Disse nye foreninger krævede

at medlemmerne var aktive forskere der udgav deres resultater.

De genindførste traditionen med spørgerunder

efter de videnskabelige afhandlinger var gennemlæst,

som var blevet afskaffet af Royal Society

for at ikke at være dannet.

Og for første gang, gav de en kvinde en fod i videnskabens dør.

Medlemmer blev opfordret til at medbringe deres koner,

døtre og søstre til møderne i British Association,

og medens det blev forventet af kvinderne at de mødte op

til de offentlige forelæsninger og
de sociale begivenheder som denne,

begyndte de også at infiltrere de videnskabelige møder.

British Association blev senere den den første

af de større nationale videnskabelige foreninger i verden,

der optager kvinder som fuldgyldige medlemmer.

[Ekstern finansiering til forskning]

Indtil det 19. århundrede,

blev det forventet at naturlige filosofer betalte

for deres eget udstyr og forsyninger.

Af og til var der legater,

som det der blev givet til John Harrison i det 18. århundrede,

til at løse det såkaldte længdegrads problem,

men legater blev kun givet efter resultatet,

hvis de overhovedet blev givet.

På den filosofiske morgenmads klubs råd,

begyndte British Association at bruge ekstra penge

der blev genereret af deres møder, til at give legater

for at forske i astronomi, tidevandet, fiske fossiler,

skbsbygning, og mange andre områder.

Disse legater blev ikke kun givet

til mindre velhavende mænd til at udføre forskning,

men de opfordrede også til at tænke udenfor kassen,

i stedet for at prøve at løse et forudbestemt spørgsmål.

Endelig, fulgte Royal Society

og de andre videnskabelige foreninger fra andre lande efter,

og dette er blevet -- det er heldigvis blevet --

en stor del af det videnskabelige landskab i dag.

Så den filosofiske morgenmads klub

hjalp med at opfinde den moderne videnskabsmand.

Det er den heroiske del af historien.

Der er også en bagside.

De forudså ikke mindst en af konsekvenserne

af deres revolution.

De ville have været dybt rystet

over nutidens adskillelse mellem
videnskab og resten af kulturen.

Det er chokerende at indse

at kun 28 procent af voksne amerikanere

kun har en basis viden indenfor videnskab,

og dette blev testet ved at stille simple spørgsmål som,

"Boede der mennesker og dinosaurer på jorden samtidig?"

og "Hvor stor en del af jorden er dækket af vand?"

Engang blev videnskabsfolk
medlemmer af en professionel gruppe,

de blev langsomt skærmet af fra resten af os.

Dette er den utilsigtede konsekvens af revolutionen

der startede med vores fire venner.

Charles Darwin sagde,

"Jeg tror nogle gange, at generelle og populære afhandlinger

næsten er lige så vigtige for videnskabens fremskridt

som originalt arbejde."

Faktisk, blev "Origin of Species" skrevet

til et generelt og populært publikum,

og blev læst vidt og bredt fa den udkom første gang.

Darwin vidste det som vi tilsyneladende har glemt,

at videnskab ikke kun er for videnskabsfolk.

Tak.

(Bifald)