Hans Rosling viser den bedste statistik du nogensinde har set

Statistik har aldrig før været fremlagt på denne måde. Med en sportskommentators indlevelse og intensitet punkterer statistikguruen Hans Roslink myterne om de såkaldte "udviklingslande".

For cirka 10 år siden, begyndte jeg på at undervise svenske studerende

i verdensomspændende udvikling. Det var efter jeg havde tilbragt

omkring 20 år med at studere sult i Afrika i samarbejde med afrikanske institutioner,

så det var ligesom forventet af mig, at jeg vidste en smule om verdenen.

Og på vores lægeuniversitet, Karolingska Instituttet, startede jeg

et kursus med navnet "Global sundhed". Men når man får

den mulighed, bliver man en smule nervøs. Jeg tænkte at disse studerende

der kommer til os, faktisk har de højeste karakterer man kan få

i de svenske gymnasier - så måske ved de allerede alt

det jeg vil lære dem. Så jeg lavede en forprøve da de ankom,

og et af de spørgsmål jeg lærte meget fra, var:

"Hvilket land har den højeste børnedødelighed af disse fem par?"

Og jeg satte dem sammen, så for hvert landepar havde

det ene land dobbelt så stor børnedødelighed som det andet. Og det betyder at

forskellen er meget større end usikkerheden på data.

Jeg vil ikke afprøve jer her, men det er Tyrkiet

der er højest der, Polen, Rusland, Pakistan og Sydafrika.

Og her er de svenske studerendes resultater. Jeg sørgede for at jeg

fik konfidensintervallet, som er ret snævert, og jeg blev naturligvis

glad: 1.8 ud af 5 mulige. Det betyder at

der var en plads for en professor i international sundhed -

(Latter) og for mit kursus.

Men en sen nat, hvor jeg skrev rapporten, blev jeg

virkelig klar over min opdagelse. Jeg har vist

at svenske topstuderende ved statistisk signifikant mindre

om verdenen end chimpanser.

(Latter)

Fordi chimpanserne ville få halvdelen rigtige hvis jeg gav dem

to bananer med Sri Lanka og Tyrkiet. De ville have ret i halvdelen af tilfældene.

Men det er ikke der de studerende er. Mit problem var ikke uvidenhed:

det var fordomme.

Jeg lavede også en uetisk undersøgelse af professorerne på det Karolinske Institut

(Latter)

- der uddeler Nobelprisen i medicin,

og de står lige med chimpanserne der.

(Latter)

Her indså jeg at der virkelig var et behov for at kommunikere,

fordi data for hvad der sker i verdenen

og børnedødeligheden i hvert land er meget tydelige.

Vi lavede dette edb-program, som viser det således: Hver boble her er et land.

Landet herovre er Kina. Dette er Indien.

Boblens størrelse er befolkningstallet, og på den her akse sætter jeg fertilitetsraten.

Fordi mine studerende, det de sagde

da de så på verden, og da jeg spurgte dem:

"Hvad synes I virkelig om verdenen?"

Nuvel, det første jeg opdagede var at lærebogen hovedsageligt var Tintin.

(Latter)

Og de sagde, "Verdenen er stadig 'os' og 'dem',

og vi er den vestlige verden, og dem er den tredie verden."

"Og hvad mener I med vestlige verden?" spurgte jeg.

"Jo, det er langt liv, og en lille familie, og den tredie verden er kort liv og stor familie."

Så det kan jeg vise her. Jeg placerer fertilitetsraten her: antal børn pr kvinde,

en, to, tre, fire, op til omkring otte børn pr kvinde.

Vi har rigtigt gode data siden 1962 - 1960 cirka - på størrelsen af familier i alle lande.

Fejlmarginen er snæver. Her putter jeg forventet levetid ved fødslen

fra 30 år i visse lande op til omkring 70 år.

Og i 1962 var der virkelig en gruppe lande her

der var industrialiserede lande, og de havde små familier og lange levetider.

Og disse var udviklingslandene:

De havde store familier og forholdsvist korte levetider.

Hvad er der sket siden 1962? Vi vil se ændringen.

Har de studerende ret? Er der stadig to slags lande?

Eller har disse udviklingslande fået mindre familier og de bor her?

Eller har de fået længere levetider og bor deroppe?

Lad os se. Vi stoppede verden dengang. Dette er altsammen FN statistikdata

der er tilgængeligt. Så kører vi. Kan I se der?

Det er Kina her, der bevæger sig mod bedre helbred der, forbedrer der,

Alle de grønne latinamerikanske lande bevæger sig mod mindre familier

De gule herovre er de arabiske lande,

og de får større familier, men de - nej, længere levetid, men ikke større familier.

De afrikanske er de grønne hernede. De forbliver her.

Dette er Indien. Indonesien flytter sig ret hurtigt.

(Latter)

Og her i 80'erne, har vi Bangladesh stadig blandt de afrikanske lande der.

Men se, Bangladesh - det er et mirakel der sker i 80'erne:

imamerne begynder at støtte familieplanlægning.

De bevæger sig op i det hjørne. Og i 90'erne har vi den forfærdelige HIV-epidemi

der trækker den forventede levetid i de afrikanske lande ned,

og alle de andre bevæger sig op i hjørnet

hvor vi har lang levetid og små familier, og vi har en fuldstændig ny verden.

(Klapsalve)

Lad mig lave en direkte sammenligning mellem USA og Vietnam.

1964: USA havde små familier og lang levetid.

Vietnam havde store familier og kort levetid. Og dette er hvad der sker:

Data fra krigen indikerer at på trods af alle de døde,

var der en levetidsforbedring. Ved slutningen af året

begyndte familieplanlægningen i Vietnam og de skiftede til mindre familier.

Og USA deroppe får længere levetid, og bevarer

familiens størrelse. Og i 80'erne nu,

opgiver de kommunistisk planlægning, og skifter til markedsøkonomi,

og det går endnu hurtigere end det sociale liv. Og i dag, har vi i

Vietnam den samme forventede levetid og den samme familiestørrelse

her i Vietnam, 2003, som i USA, 1974, ved krigens slutning.

Jeg tror at vi alle - hvis vi ikke kigger i data -

undervurderer den utrolige ændring i Asien som var

en social ændring, førend vi så den økonomiske ændring.

Lad os skifte til en anden måde her, hvor vi kan vise

fordelingen af indtægt i verdenen. Dette er verdensfordelingen af folks indtægt.

En dollar, 10 dollars eller 100 dollars pr dag.

Der er ikke noget gab mellem rig og fattig længere. Det er en myte.

Der er et lille bump her. Men der er folk hele vejen.

Og hvis vi ser på hvor indkomsten ender - indkomsten -

dette er 100 procent af verdens årlige indkomst. Og de rigeste 20 procent

tager 74 procent heraf. Og de fattigste 20 procent,

tager omkring to procent. Og dette viser at begrebet

"udviklingslande" er ekstremt tvivlsomt. Vi tænker på hjælp, i form

af de her folk der giver hjælp til de her folk. Men i midten

har vi det meste af verdens befolkning, og de har nu 24 procent af indkomsten.

Vi har hørt det i andre former. Og hvem er de?

Hvor er de forskellige lande? Jeg kan vise jer Afrika.

Dette er Afrika. 10 procent af verdens befolkning, de fleste er fattige.

Dette er OECD. De rige lande. FN's golfklub.

Og de er herovre på denne her side. Et ret stort overlap mellem Afrika og OECD.

Og dette er Latinamerika. Det har alt på denne jord

fra de fattigste til de rigeste, i Latinamerika.

Og oveni det, kan vi putte Østeuropa, Østasien

og Sydasien. Og hvordan ser det ud hvis vi går tilbage i tid

til omkring 1970? Dengang var der mere en pukkel.

Og vi kan se at de fleste der levede i den yderste fattigdom var asiater.

Verdens problem var fattigdommen i Asien. Og hvis

kan I se at mens befolkningen øges, er der

hundredvis af millioner i Asien der kommer ud af fattigdommen og andre

der kommer ind i fattigdom, og dette er mønsteret vi har i dag.

Og den bedste forudsigelse fra Verdensbanken er at dette vil ske,

og vi vil ikke have en delt verden. Vi vil have flest mennesker i midten.

Selvfølgelig er det en logaritmisk skala her,

men vores økonomiske koncept er vækst i procent. Vi ser på det

som en mulighed for procentvis vækst. Hvis jeg ændrer dette og jeg tager

bruttonationalindkomsten pr indbygger i stedet for familieindkomst, og jeg ænder disse

individuelle data til områdedata for bruttonationalproduktet

og jeg tager områderne hernede, er boblens størrelse stadig befolkningen.

Og vi har OECD der, og Afrika syd for Sahara der,

og vi tager de arabiske stater der

der kommer både fra Afrika og Asien og placerer den separat,

og vi kan udvide denne akse, og jeg kan give den en ny dimension her,

ved at tilføje de sociale værdier der, børnedødelighed.

Nu har jeg penge på den akse, og jeg har sandsynligheden for børns overlevelse der.

I nogen lande, overlever 99,7 procent af børnene til femårsalderen;

i andre, kun 70. Og her ser det ud til der er et gab

mellem OECD, Latinamerika, Østeuropa, Østasien,

Arabiske stater, Sydasien og Afrika syd for Sahara.

Der er en meget stærk sammenhæng mellem børnedødelighed og penge.

Men lad mig opdele Afrika syd for Sahara. Sundhed er der og bedre helbred er deroppe.

Jeg kan gå hertil og jeg kan opdele Afrika syd for Sahara i dets lande.

Og når det springer, er størrelsen af landets boble størrelsen af dens befolkning.

Sierra Leone dernede. Mauritius er deroppe. Mauritius var det første land

der slap for handelshindringer, og de kunne sælge deres sukker.

De kune sælge deres tekstiler på lige vilkår med befolkningen i Europa og Nordamerika.

Der er en stor forskel i Afrika. Og Ghana er her i midten.

I Sierra Leone, humanitær hjælp.

Her i Uganda, udviklingshjælp. Her, investeringstid, der,

kan man tage på ferie. Det er en kæmpe variation

i Afrika som vi sjældent tager højde for - at det er ens over det hele.

Jeg kan opdele Sydasien her. Indien er den store boble i midten.

Men der er en stor forskel mellem Afghanistan og Sri Lanka.

Jeg kan opdele de arabiske stater. Hvordan er de? Samme klima, samme kultur,

samme religion. Stor forskel. Selv mellem naboer.

Yemen, borgerkrig. Forenede Arabiske Emirater, penge som var ligeligt og godt brugt.

Ikke som myten er. Og det indbefatter alle børnene af fremmedarbejderne der er i landet.

Data er ofte bedre end I tror. Mange siger data er dårlige.

Der er en usikkerhedsmargin, men vi kan se forskellen her:

Cambodia, Singapore. Forskellene er meget større,

end svaghederne i data. Østeuropa:

Sovjettisk økonomi i lang tid, men efter 10 år har de klaret sig

meget, meget anderledes. Og der er Latinamerika.

I dag behøver vi ikke tage til Cuba, for at finde et sundt land i Latinamerika.

Chile vil have en lavere børnedødelighed end Cuba om ganske få år.

Og her har vi højindtægtslande i OECD.

Og vi ser hele mønsteret for verden,

som er mere eller mindre som det her. Og hvis vi ser på det,

hvordan det ser ud - verden, i 1960, begynder det at bevæge sig. 1960.

Dette er Mao Zedong. Han bragte sundhed til Kina. Og så døde han.

Og så kom Deng Xiaoping og bragte penge til Kina, og bragte dem tilbage i hovedstrømmen igen.

Og vi har set hvordan lande bevæger sig i forskellige retninger som dette,

så det er lidt svært at få

et land som eksempel der viser mønsteret for verden.

Jeg vil gerne bringe jer tilbage til omkring her i 1960.

Jeg vil gerne sammenligne Sydkorea, som er den her, med Brasillien,

der er den her. Mærkaten forsvandt for mig her. Og jeg vil gerne sammenligne Uganda,

som er der. Og jeg kan føre det fremad, således.

Og I kan se hvordan Sydkorea laver meget, meget hurtigt fremskridt,

hvor Brasillien er meget langsommere.

Og hvis vi bevæger os tilbage igen, her, og vi putter sporing på dem, således.

kan I se igen at udviklingshastigheden

er meget, meget forskellig og at landene bevæger sig mere eller mindre

i den samme hastighed som penge og sundhed, men det ser ud til man kan bevæge sig

meget hurtigere hvis man er sund først end hvis man er rig først.

Og for at vise det, kan vi tilføje de Forenede Arabiske Emirater.

De kom herfra, et mineralland. De havde al olien,

de fik alle pengene, men sundhed kan ikke købes i et supermarkede.

Man skal investere i sundhed. Man skal have børnene ind i skolesystemet.

Man skal oplære sundhedspersonale. Man skal uddanne befolkningen.

Og Sheik Sayed gjorde det på en ret god måde.

Og på trods af faldende oliepriser, bragte han det land herop.

Så vi har en meget mere strømlinjet udgave af verden,

hvor alle lande hælder til at bruge deres penge

bedre end de gjorde tidligere. Nuvel, det er, mere eller mindre,

hvis man ser på gennemsnitsdata for landene. De ser sådan ud.

Men det er farligt at bruge gennemsnitsdata fordi der er megen forskel

i lande. Så hvis jeg kigger her, kan vi se at

Uganda i dag er hvor Sydkorea var i 1960. Hvis jeg opdeler Uganda

er der en ret stor forskel internt i Uganda. Dette er femdelingen af Uganda

De rigeste 20 procent af folk i Uganda er der.

De fattigste er dernede. Hvis jeg opdeler Sydafrika, er det sådan.

Hvis jeg går ned og ser på Republikken Niger, hvor der har været en forfærdelig hungersnød

på det sidste, ser det sådan ud. De fattigste 20 procent i Niger er herude.

og de rigeste 20 procent i Sydafrika er der,

og alligevel hælder vi mod at diskutere hvilke løsninger der skal være i Afrika.

Alt i denne verden findes i Afrika. Og man kan ikke

diskutere HIV-medicin til alle for den femtedel heroppe

med samme strategi som hernede. Forbedringen af verden må

gøres i den enkelte sammenhæng, og det er ikke relevant at have det

på regionsniveau. Vi må være meget mere detaljerede.

Vi har fundet at studererende bliver meget begejstrede når de kan bruge det her.

Og endnu flere politiske beslutningstagere og forretningsfolk vil gerne se

hvordan verden ændrer sig. Nuvel, hvorfor sker dette ikke?

Hvorfor bruger vi ikke de data vi har? Vi har data i FN,

i de enkelte landes statistiske afdelinger,

og på universiteter og andre organisationer udenfor regeringsregi.

Fordi data er gemt dybt i databaserne.

Og offentligheden er der, Internettet er der, men vi har stadig ikke brugt det effektivt.

Al den information vi så forandre sig i verden

indbefatter ikke offentligt finansieret statistik. Der er nogen websider

som denne, men de får nogen næring fra databaserne

men folk sætter prisskilte på dem, dumme adgangskoder og kedelige statistikker.

(Latter)(Klapsalve)

Og det vil ikke fungere. Så hvad er der brug for? Vi har databaserne.

Det er ikke en ny database der er brug fro. Vi har fantastiske designværktøjer,

og der bliver tilføjet mere og mere heroppe. Så vi begyndte

en almennyttig organisation som vi kaldte - sammenkædning af data med design -

vi kaldte det "Gapminder", fra undergrundsbanen i London hvor de advarer en

"pas på gabet mellem tog og perron". Så vi tænkte at Gapminder var passende

Og vi begyndte at skrive programmer som kunne sammenkæde data således.

Og det var ikke så svært igen. Det tog nogen mandeår, og vi har lavet bevægende fremstillinger.

Man kan tage et datasæt og placere det der.

Vi frigør FN-data, nogen få FN-organisationer.

Nogen lande accepterer at deres databaser kan komme ud i verden,

men hvad vi virkelig har brug for er, naturligvis, en søgefunktion.

En søgefunktion hvor vi kan kopiere data op i et søgbart format

og få det ud i verden. Og hvad hører vi når vi kommer rundt?

Jeg har lavet antropologi på de statistiske hovedenheder. Alle siger,

"Det er umuligt. Det kan ikke gøres. Vores information er så særegen

i detaljen, at den ikke kan søges i som andres kan blive søgt i.

Vi kan ikke give data frit til de studerende, frit til verdens entreprenører."

Men dette er hvad vi gerne vil se, er det ikke?

De offentligt financierede data er hernede.

Og vil vil gerne se blomster vokse frem på Nettet.

Og et af de afgørende punkter er at gøre dem søgbare, og så kan folk bruge

de forskellige designværkøjer til at animere det der.

Og jeg har en ret god nyhed til jer. Jeg har den gode nyhed at lederen

af FN's statistikafdeling, siger ikke det er umuligt.

Han siger bare "Vi kan ikke gøre det."

(Latter)

Og det er en ret klog fyr, ikke?

(Latter)

Så vi kan se der sker en masse med data i de kommende år.

Vi vil være i stand til at se på indkomstfordelinger på helt nye måder.

Dette er indkomstfordelingen i Kina, 1970.

indkomstfordelingen for USA, 1970.

Næsten intet overlap. Næsten intet overlap. Og hvad er der sket?

Hvad der er sket er følgende: at Kina vokser, det er ikke så lige længere,

og det dukker op her, med udsigt til USA.

Næsten som et spøgelse, er det ikke, hva'?

(Latter)

Det er ret skræmmende. Men jeg mener det er vigtigt at have al denne information.

Vi er virkelig nødt til at kunne se det. Og i stedet for at se på dette,

vil jeg gerne slutte med at vise antallet af internetbrugere pr 1000.

I dette program, har vi let adgang til omkring 500 variable fra alle landene.

Det tager nogen tid at ændre

men på akserne kan man ret nemt få en vilkårlig variabel man gerne vil have.

Og det vigtige vil være at få frigivet databaserne,

få dem gjort søgbare, og med et klik mere, få dem

på grafisk form, hvor man umiddelbart kan forstå dem.

Nuvel, statistikere kan ikke lide det, fordi de siger at dette

ikke vil vise virkeligheden - vi er nødt til at have statistiske, analytiske metoder.

Men denne måde genererer hypoteser.

Jeg afslutter nu med verden. Der er det Internettet der kommer.

Antallet af internetbrugere vokser således. Dette er bruttonationalindkomsten pr indbygger.

Og det er en ny teknologi der kommer ind, men på utroligste vis passer det

godt med landenes økonomi. Det er grunden til at 100 dollar

computeren vil være så vigtig. Men det er en god tendens.

Det er ligesom at verden flader ud, ikke? Disse lande

rejser sig mere end økonomen og vil være særdeles interessant

at følge dette over året, som jeg gerne vil have at I skal kunne

med alle de offentligt finansierede data. Mange tak.

(Klapsalve)