Michael Norton: Hvordan man køber lykke

Ved TEDXCambridge, deler Michael Norton fascinerende research om hvordan penge , rigtig nok, kan købe lykke -- når du ikke bruger dem på dig selv. Hør på overraskende data over de mange måder hvorpå prosocial brug af penge kan gavne dig, dit arbejde, og (selvfølgelig) andre mennesker.

I dag vil jeg gerne snakke om penge og lykke,

som er to ting

som mange af os bruger meget af vores tid til at tænke på,

enten ved at prøver at tjene dem eller at forøge dem.

Og mange af os kan kende os igen i den sætningen.

Vi ser det i religion og i selvhjælpsbøger

at lykke ikke kan købes for penge.

I dag vil jeg foreslå at, det faktisk, er galt.

(Latter)

Jeg arbejder på en handelsskole, så det er hvad vi gør.

Så det er fejl, og faktisk, hvis I tænker at

I faktisk ikke bruger dem rigtig

Så i stedet for at bruge pengene som I plejer,

Så hvis I brugte dem anderledes,

ville det fungere lidt bedre

Og før jeg fortæller jer hvordan I kan bruge dem så at de gør jer lykkeligere

så lad os tænke på hvordan vi sædvanligvis bruger dem

som faktisk ikke gør os lykkeligere.

Vi gennemførte et lille eksperiment.

CNN skrev for et lille stykke tid siden, en interessant artikel

om hvad der sker med folk, når de vinder i lotteriet.

Det viser sig, at folk tror at når de vinder lotteriet, så vil deres liv blive fantastisk.

Denne artikel omhandler hvordan deres liv bliver ødelagt.

Så det der sker når mennesker vinder i lotteriet

er, nummer et, at de bruger alle pengene og kommer i gæld,

og nummer to, alle deres venner og alle de nogensinde har mødt,

finder dem og tigger dem om penge.

Og det ødelægger faktisk deres sociale relationer.

Så de har mere gæld og dårligere venskaber

end de havde før de vandt lotteriet.

Det der var interessant omkring artiklen

var at folk begyndte at kommentere på artiklen, læserne af den.

Og i stedet for at snakke om

hvordan det fik dem til at indse at penge ikke leder til lykke,

begyndte alle med det samme at sige,

"Ved du hvad jeg ville gøre, hvis jeg vandt i lotteriet...?"

og fantaserede om hvad de ville gøre.

Og her er bare to af den slags vi så, som er virkelig interessante at tænke over.

En person skrev til os "Når jeg vinder, vil jeg købe mit eget lille bjerg,

og bygge et lille hus på toppen."

(Latter)

Og en anden person skrev, "Jeg ville fylde et stort badekar med penge,

og sætte mig i badekaret mens jeg røg en stor, fed cigar

og drak et glas champagne."

Det her er endnu værre: "Så ville jeg få taget et billede

og få lavet dusinvis af højglans kopier.

Alle der ville tigge efter penge eller ville afpresse mig

ville få en kopi af billedet og ikke andet."

(Latter)

Og mange af kommentarerne var præcis af denne type,

hvor folk fik penge

og, det faktisk, gjorde dem asociale.

Jeg fortalte Jer at det ødelægger menneskers liv og at deres venner irriterer dem.

Men penge gør os ofte også meget egoistiske

og vi gør ting kun for os selv.

Men måske er årsagen til at penge ikke gør os lykkelige

at vi altid bruger dem på de forkerte ting,

og især, bruger dem på os selv.

Og vi tænkte, gad vide hvad der ville ske

hvis vi fik folk til at bruge flere af deres penge på andre mennesker.

Så i stedet for at være asociale med dine penge,

hvad hvis du i stedet var lidt mere prosocial med dine penge?

Og vi tænkte, lad os få fok til det og se hvad der sker.

Så lad os se på nogle mennesker der gør hvad de plejer

og bruger penge på sig selv,

og lad os få nogle folk til at give penge væk,

og måle deres lykke og se om de faktisk bliver lykkeligere.

Så den første måde hvorpå vi gjorde dette.

En morgen i Vancouver, tog vi ud på campus

på University of British Colombia.

og vi henvendte os til folk og sagde, "Vil du være med i et eksperiment?"

De sagde, "Ja."

Vi spurgte dem om hvor lykkelige de var, og så gav vi dem en kuvert.

Og en af disse kuverter havde en note i, hvor der stod

"Senest kl. 17 i dag, skal du have brugt disse penge på dig selv"

Så vi gav nogle eksempler på hvordan man kunne bruge dem.

Andre mennesker, om morgenen, fik et stykke papir, hvor der stod,

"Senest kl.17 i dag, skal du have brugt disse penge på en anden"

Inde i kuverten var der også penge.

Og vi ændrede hvor mange penge vi gav dem.

Så nogen folk fik dette stykke papir og fem dollars.

Nogen folk fik dette stykke papir og 20 dollars.

Vi lod dem passe deres dag. De gjorde hvad de havde lyst til at gøre.

Vi fandt ud af, at de faktisk havde brugt dem som vi havde bedt dem om.

Vi ringede til dem om aftenen, og spurgte dem,

"Hvad brugte du dem på, og hvor lykkelig føler du dig lige nu?"

Hvad brugte de dem på?

Nu er dette bachelorstuderende, så meget af det de bruger på sig selv

var ting som øreringe og makeup.

En kvinde sagde at hun havde købt et tøjdyr til sin niece.

Folk gav penge til hjemløse.

Stor udslag her af Starbucks.

(Latter)

Så hvis du giver bachelorstuderende fem dollars, ligner det en kop kaffe for dem

og de løb over i Starbucks og brugte dem så hurtigt de kunne.

Men nogle folk købte en kop kaffe til sig selv, som de normalt ville gøre,

imens andre folk sagde at de købte en kop kaffe til en anden.

Så det samme indkøb,

bare rettet mod en selv,

eller rettet mod en anden.

Hvad fandt vi ud af, da vi ringede til dem da dagen var omme?

Folk der brugte penge på andre mennesker blev lykkeligere.

Folk der brugte penge på sig selv, intet skete.

Det gjorde dem ikke mindre lykkelige, det gjorde bare ikke noget for dem.

Og den anden ting vi så var, at beløbet ikke betyder så meget.

Så folk troede at 20 dollars ville være meget bedre end fem dollars.

Men faktisk, så betyder det ikke noget hvor mange penge du bruger.

Det der virkelig betyder noget, er at du bruger dem på en anden

i stedet for en selv.

Vi så det igen og igen

når vi giver folk penge til at bruge på andre mennesker, i stedet for på sig selv.

Selvfølgelig, bachelorstuderende i Canada --

ikke verdens mest repræsentative befolkning.

De er også forholdsvis rige og velstående og alle den slags ting.

Vi ville se om dette også passer alle steder i verden

eller kun blandt rige lande.

Så vi tog faktisk til Uganda og gennemførte et lignende eksperiment.

Så forestil Jer, at i stedet for folk i Canada,

sagde vi, "Nævn den sidste gang du brugte penge på dig selv eller andre mennesker.

Beskriv det. Hvor lykkelig blev du af det?"

Eller i Uganda, "Nævn den sidste gang du brugte penge

på dig selv eller andre mennesker og beskriv det."

Og så spurgte vi dem igen om hvor lykkelige de var.

Og det vi ser er faktisk forbløffende

fordi der er universelle regler for hvordan du bruger dine penge

og også rigtige kulturelle forskelle på hvad du gør også.

For eksempel,

siger en fyr fra Uganda dette.

Han sagde, "Jeg ringede til en pige jeg ønskede at elske."

De gik i bund og grund på en date,

og han siger til sidst, at han ikke "opnåede" hende før nu.

Her er en fyr fra Canada.

Meget tilsvarende.

"Jeg tog min kæreste med ud at spise.

Vi så en film, vi gik tidligt,

og tog hjem til hendes værelse ... " kun kage --

Menneskelige universelle regler -- så du bruger penge på andre mennesker,

du er god ved dem.

Måske har du noget i tankerne, måske har du ikke.

Men så ser vi forbløffende forskelle.

Se på disse to.

Dette er en kvinde fra Canada.

Vi siger, "Nævn en gang hvor du brugte penge på en anden."

Hun siger, "Jeg købte en gave til min mor.

jeg kørte til centeret i min bil, købte en gave, gav den til min mor."

Rigtig flink ting at gøre.

Det er rart at give gaver til folk man kender.

Sammenlign det med denne kvinde fra Uganda.

"Jeg var ude at gå og mødte en mangeårig veninde

hvis søn var syg af malaria.

De havde ingen penge, de gik til en klinik og jeg gav hende disse penge."

Dette er ikke $10.000, det er den lokale møntenhed.

Så det er faktisk et meget lille beløb.

Men utrolig forskellige motivationer her.

Dette er et rigtigt lægelig behov,

bogstaveligt talt en livreddende donation.

Ovenover er det bare, jeg købte en gave til min mor.

Hvad vi dog ser igen

er at den specifikke måde hvorpå du spenderer på andre mennesker

ikke er nær så vigtig

som det at du spenderer på andre mennesker

for at gøre dig selv glad,

hvilket faktisk er rigtig vigtigt.

Så man behøver ikke at lave utrolige ting med dine penge, for at gøre dig selv glad.

Man kan gøre små, trivielle ting, og stadig få disse fordele ved at at gøre det.

Dette er kun to lande.

Vi ville gerne kigge bredere på det, og se på alle lande i verden, hvis vi kunne,

for at se hvad forholdet mellem penge og lykke er.

Vi fik data fra Gallup Organisationen,

som I kender fra alle de nylige politiske meningsmålinger.

De spørger folk: "Har du doneret penge til velgørenhed for nylig?"

og de spørger dem, "Hvor glad er du generelt for dit liv?"

Og vi kan se hvad forholdet er mellem disse to ting.

Er de positivt korreleret? At give penge gør dig glad.

Eller er de negativt korreleret?

På dette kort, betyder grøn at de er positivt korreleret

og rød betyder at de er negativt korreleret.

Og som I kan se, så er verden sindssyg grøn.

Så i næsten alle lande i verden

hvor vi har disse data,

folk der giver penge til velgørenhed er gladere mennesker

end mennesker der ikke giver penge til velgørenhed.

Jeg ved at I alle kigger på det røde land i midten.

Jeg kunne være en idiot og ikke fortælle Jer hvad det er,

men det er faktisk den Centralafrikanske Republik.

Man kan finde på historier. Måske er det anderledes der af en eller anden grund.

Lige nedenunder det og til højre, ligger Rwanda,

som er forbløffende grønt.

Så næsten uanset hvor vi kigger

ser vi at det at give penge væk, gør dig gladere

end at beholde det for dig selv.

Hvad med dit arbejdsliv, hvor vi bruger resten af vores tid

når vi ikke er sammen med de mennesker vi kender.

Vi besluttede os for at infiltrere nogle firmaer, og lave en lignende ting.

Her er salgs teams i Belgien.

De arbejder i teams; de tager ud og sælger til læger

og prøver at få dem til at købe lægemidler.

Så vi kan se hvor godt de sælger ting

som en funktion af at være et medlem af teamet.

Nogle teams, vi giver nogle mennesker på teamet nogle penge til sig selv

og siger, "Brug dem som du vil på dig selv",

ligesom vi gjorde med de bachelorstuderende i Canada.

Men ved andre teams siger vi, "Her er 15 euro.

Brug det på en af dine teammedlemmer i denne uge.

Køb noget til dem, en gave og giv det til dem.

Og så kan vi se, nu har vi teams der spenderer til sig selv

og vi har disse prosociale teams

som vi giver penge for at gøre teamet lidt bedre.

Grunden til at jeg har en latterlig fastelavnstønde her

er at ét af teamsene, lagde alle deres penge sammen og købte en fastelavnstønde,

og de samlede sig om den og smadrede fastelavnstønden og al slik faldt ud og sådan.

En meget, meget fjollet, triviel ting at gøre,

men tænk på forskellen på et team der slet ikke gjorde det,

som fik 15 euro, puttede pengene i lommen,

måske købte en kop kaffe til sig selv,

eller teams der havde denne prosociale oplevelse

hvor de alle blev forbundet med hinanden til at købe noget og lave en gruppe aktivitet.

Hvad vi faktisk ser er, at de teams der er mere prosociale sælger flere produkter

end de teams der kun fik penge til sig selv.

Og én måde at tænke over det på

er, at for hver 15 euro du giver folk til sig selv,

som de putter i deres lomme, gør de ikke noget forskelligt end de gjorde før.

Det får man ikke nogen penge ud af.

Man taber faktisk penge, fordi det motiverer dem ikke til at arbejde bedre.

Men hvis man giver dem 15 euro til at bruge på holdet,

så arbejder de meget bedre for teamet

så man får faktisk et stort udbytte af den slags penge.

Og jeg er klar over at I nok tænker for Jer selv,

det er alt sammen fint,

men der er en kontekst der er utrolig vigtig for almenvellet

og jeg kan ikke forestille mig at det ville virke der.

Og hvis han egentlig ikke kan vise mig at det virker der,

så tror jeg ikke på noget af det han sagde.

Og jeg ved at i tænker på teams i høvdingebold.

(Latter)

Det var en stor kritik vi modtog

at hvis man ikke kan vise det med teams i høvdingebold, så er det alt sammen tåbeligt.

Så vi gik ud og fandt disse høvdingebold teams

og infiltrerede dem.

Og vi gjorde præcis det samme som før.

Så nogle teams, vi giver folk på teamet penge, de spenderer dem på sig selv.

Andre teams, vi giver dem penge

til at spendere på deres holdkammerater.

De teams der spenderede penge på sig selv

har den samme procentuelle mængde sejre, som de havde før.

De teams vi gav penge som de kunne spendere på hinanden,

de blev forandrede teams

og faktisk, dominerede de ligaen da de var færdige.

På tværs af de forskellige kontekster --

ens personlige liv, ens arbejdsliv,

selv fjollede ting som firma sport --

ser vi at det at spendere penge på andre mennesker, har et større udbytte for en selv

end hvis man spenderer på sig selv.

Så jeg vil bare sige, hvis du tror at du ikke kan købe lykke for penge

så spenderer du dem forkert.

Det betyder ikke at du skal købe det ene produkt frem for det andet,

og at det er måden til at gøre en mere lykkelig.

Det betyder faktisk, at man skal holde op med at tænke

på hvilket produkt man skal købe til sig selv

og prøve at give noget at det til andre mennesker i stedet.

Og vi har heldigvis en mulighed for Jer.

DonorsChoose.org er en non-profit

til hovedsageligt offentlige skolers lærere i lav-indkomst skoler.

De poster projekter,

og siger, "Jeg vil lære Huckleberry Finn til min klasse, men vi har ikke bøgerne",

eller "Jeg vil have et mikroskop til at undervise mine elever i fysik

og vi har ikke noget mikroskop."

Du og jeg kan købe det til dem.

Læreren sender dig et takkekort. Børnene sender dig et takkekort.

Nogle gange sender de billeder af at de bruger mikroskopet.

Det er en ekstraordinær ting.

Gå ind på websiden og gå i gang med processen

med at tænke, igen, mindre om, "Hvordan kan jeg spendere penge på mig selv?"

og mere om "Hvis jeg har fem dollars eller 15 dollars,

hvad kan jeg gøre for at hjælpe andre mennesker?"

Fordi i sidste ende, når du gør det, finder du ud af, at du hjælper dig selv meget mere.

Tak

(Bifald)