Typer af undersøgelser | Khan Academy

Vi kan skelne mellem eksperimenter og observationsstudier og yderligere beskrive typer af observationsstudier: retrospektive, prospektive og stikprøveundersøgelser.

Khan Academy har en mission om at give gratis, verdensklasse undervisning til hvem som helst, hvor som helst. Vi tilbyder quizzer, opgaver, videoer og artikler inden for områder som matematik, kunst, computerprogrammering, økonomi, fysik, kemi, biologi, medicin, finans, historie, og meget mere. Vi giver lærere værktøjer og data som de kan bruge til at hjælpe deres elever med at udvikle deres færdigheder, vaner og tankegang, så de fremover kan have succes både i skolen og senere i livet. Khan Academy er oversat til mange sprog og over 15 millioner mennesker verden over lærer via Khan Academy hver måned. Khan Academy er et 501(c)(3) nonprofit selskab.

Giv en donation eller Bliv frivillig i dag!

https://www.khanacademy.org/donate

https://www.khanacademy.org/contribute

I denne video skal vi have
lidt mere styr på

de forskellige typer af undersøgelser,
du kan analysere statistisk,

altså statistiske undersøgelser.

Det er først og fremmest vigtigt

at skelne mellem et eksperiment
og et observationsstudie.

Jeg opfordrer dig til at sætte videoen
på pause og tænke over,

hvad forskellen mon er mellem et
eksperiment og et observationsstudie.

Du er måske allerede
bekendt med eksperimenter.

Her har du ofte en hypotese om,
hvis du gør noget ved en gruppe,

så vil det have en form for statistisk
signifikant påvirkning i forhold

til en gruppe, du ikke gjorde noget ved.

Og du vil som regel være korrekt.

Det er det vi mener,
når vi snakker om et eksperiment.

I et eksperiment putter vi individer eller
ting i en kontrol- og behandlingsgruppe.

I behandlingsgruppen putter du
tilfældigt udvalgte personer

Måske skal de teste
en ny type medicin.

Så behandlingsgruppen får medicinen,

hvorimod kontrolgruppen,
som du også har valgt tilfældigt,

de får et placebo,
en pille, der ligner medicinen,

men ikke har nogen virkning.

Så venter du et tidsrum og ser om,
der er en statistisk signifikans

mellem behandlingsgruppen,
i gennemsnit og kontrolgruppen.

Det er det man kan gøre i et eksperiment.

Det er denne opdeling i grupper og

analyse af om en form for
påvirkning resulterer i en forskel,

hvorimod man i et observationsstudie
ikke opdeler noget i grupper.

I stedet indsamler du blot data og
får på den måde en form for indsigt.

Hvis man har noget data fra en population

vil det så på en statistisk måde
fortælle noget om populationen.

Jeg ser muligvis kun på gennemsnit

eller jeg kan bestemme en
korrelation mellem variable.

Men selv inden for observationsstudier,
så er der forskellige typer af dem

afhængig af hvilken type data, vi bruger.

Om data ser tilbage eller ser fremad

eller om det er data vi indsamler ud fra,
hvad folk mener eller siger lige nu.

Når vi har et observationsstudie,
der bruger eksisterende data,

som jeg kan forestille mig vi gør
her på Khan Academy.

Vi ser måske på brugen af
Khan Academy over tid.

Vi har disse ting i vores servere,
der indsamler data, som vi kan analysere.

Måske kan vi analysere det og sige,

at i gennemsnit brugte elever 2 timer
per måned på Khan Academy i 2019.

Det vil være eksisterende data.

Den type af observationsstudie kaldes
et retrospektivt studie.

Retro for tilbage og spektiv for at se.

I et retrospektivt observationsstudie
indsamler man eksisterende data

for at få indsigt.

Du kan nok forestille dig det omvendte.

Hvor vi vil observere ting fremover.

Du tager måske en gruppe af personer,
som du tror repræsenterer populationen

og du følger dem og deres data,
som vi kan kalde fremadrettet data.

Du udvælger gruppen og
så følger du dem over tid.

Jeg laver disse små pile,
der viser du følger deres data

og ser hvad der sker.

Du udvælger en forhåbentlig
tilfældig gruppe på 100 kvinder

og du vil i de kommende år se,

hvor mange æg de i gennemsnit
spiser per dag.

Du vil udvælge disse personer

og så vil du løbende indsamle data
fra hver af dem hver dag.

Og når du har dine data,
eller mens du løbende indsamler,

så kan du se, hvad disse gennemsnit er.

Men du kan også undersøge det,
mens du indsamler disse data.

Du kan måske gætte, hvad det kaldes.

I stedet for retrospektivt,
så ser vi nu fremad,

så det er et prospektivt,
et fremadrettet observationsstudie.

Sidst men ikke mindst,
og nogle af jer tænker det måske allerede,

hvad med det vi gør lige nu.

Hvis vi går ud og spørger en masse folk,
"hvor mange æg de har spist i dag?"

Eller hvem vil du stemme på?

Hvad kalder vi det?

Det er måske fristet at kalde det noget
med et præfiks og så spektivt,

så det hele passer sammen.

Det viser sig at ordet som statistikere
typisk har valgt er stikprøveundersøgelse.

Du tager en forhåbentlig tilfældig
stikprøve fra den ønskede population.

Du stiller dem nogle spørgsmål

eller observere nogle ting
omkring dem nu og her.

Jeg slutter for denne gang.

Denne video er blot for at øge
dit ordforråd og systematisere

de typer af studier,
du generelt vil støde på

og som det er nyttigt at kende til,
når du undersøger statistikkens verden.