YouTube

Got a YouTube account?

New: enable viewer-created translations and captions on your YouTube channel!

Danish subtitles

← 2013 Couillard Lectures: Jesus and Sacred Wisdom

Get Embed Code
1 Language

Showing Revision 62 created 10/09/2018 by Soeren Frederiksen.

  1. JESUS OG DEN HELLIGE VISDOM
    Hej, jeg hedder Steve -
  2. JESUS OG DEN HELLIGE VISDOM
    - og jeg er spirituel ... og religiøs -

  3. - og jeg tror ikke, jeg er den eneste.
  4. Jeg er Steve Simmons,
    og jeg er leder af efteruddannelsen.
  5. Velkommen til 2013-rækken
    af Couillard-mindeforelæsninger.
  6. Det er dejligt, at I er kommet,
    og alle er kommet i dag.
  7. Som I nok ved, begyndte vi i 2007
    at lege med nogle tanker -
  8. - som faktisk var kommet hertil
    med Art Freeman i 1980'erne -
  9. - da han forelæste
    om åndelig dannelse her.
  10. Omkring 2007 begyndte flere af os
    lærere på fakultetet at diskutere -
  11. - om det ikke ville være godt at have
    åndelig dannelse i studieplanen her.
  12. Nu har vi det,
    og propagandaen ligger i forhallen.
  13. Se på den, hvis I er interesserede.
  14. Sjovt, som Ånden trækker os rundt.
  15. Vi startede med at skabe valgfaget
    åndelig dannelse -
  16. - og vi begyndte så at drøfte, om vi
    skulle have et åndelig vejlednings-spor.
  17. Der var mange indvendinger imod det,
    men en indre stemme sagde ja.
  18. Så nu gør vi også det.
  19. Da vi overvejede, om vi skulle
    invitere Cynthia Bourgeault -
  20. - tænkte jeg, at selvom vi normalt
    inviterer forskere og teologer -
  21. - så kunne åndelige vejledere
    jo komme.
  22. Det er gæve folk, og der er
    omkring 60-70 mennesker.
  23. Og så kom I allesammen!
  24. Hvis der ikke var plads til alle, havde
    vi gjort plads til flere i sidehallen.
  25. Vi var bange for, at det ville ske.
  26. I hvert fald -
  27. - kan jeg se, at nogle af jer bruger
    den gule vifte, I fik tilbudt.
  28. Varmen er blevet skruet ned nu.
  29. Men lad mig sige, at hvis I stråler
    særligt her til morgen -
  30. - så hold op med det!
  31. Så kan temperaturen
    måske blive mere normal.
  32. Cynthia Bourgeault har været
    inspirerende for mange af os.
  33. Hun har mindet os om noget vigtigt.
  34. Jeg nævnte modsætningen
    spirituel / religiøs -
  35. - og det er en letkøbt modsætning,
    som er alt for letkøbt -
  36. - fordi mange mener,
    man ikke behøver vælge imellem dem.
  37. Cynthia har blandt andet mindet os
    om vores egen kontemplative tradition -
  38. - og lært os igen
    at synge Davidssalmerne -
  39. - og mindet os om igen -
  40. - som Whitterington siger
    i The Jesus Quest -
  41. - at hvis der er en dominerende
    skildring af Jesus i NT -
  42. - så er det som visdomslærer,
    og det er netop dagens hovedemne -
  43. - da Cynthia vil tale om forholdet
    mellem Jesus og visdomstraditionen.
  44. Så er der hendes seneste bog,
    som om det ikke var nok -
  45. - The Holy Trinity and the Law of Three -
  46. - og her forsøger hun at udrede
    trådene i treenigheds-læren -
  47. - og samtidig giver hun os
    en ny metafysik. Så tak for det.
  48. Hun er født i Westchester
    i Pennsylvania.
  49. Hun angiver som mentorer og tutorer -
  50. - Thomas Keating, Richard Rohr
    og en skør, anonym munk.
  51. Det er alt, hvad vi ved om denne munk.
  52. Vi er glade for at se dig.
  53. Hun bor i dag i Maine, på en ø
    ved Sunset Maine.
  54. Det undrer mig, hvad Sunset betyder.
    Solen går jo ned i vest.
  55. Men det kan I spørge hende om senere.
  56. Som I nok ved,
    er der frokost ved middagstid.
  57. I kan købe billetter i forhallen
    og evt. bøger af Cynthia.
  58. I pausen klokken 10.30 kan I -
  59. - sludre, købe en bog, købe en billet
    og køle af.
  60. Jeg håber, temperaturen falder.
  61. Men I skal ikke høre på mig,
    men på Cynthia Bourgeault.
  62. Lad mig præsentere hende.
    Velkommen, Cynthia.
  63. Okay. Tak, tak.
  64. Min første opgave er
    at klare det her yndefuldt.
  65. Sådan!
  66. Ikke dårligt for en 66-årig.
  67. Godt. Godmorgen allesammen.
  68. Jeg er meget glad for invitationen
    fra Steve og Moravian College -
  69. - til at holde foredrag om mit arbejde
    med visdomslæreren Jesus -
  70. - og om hvordan det står til med verden
    og mine tanker om det.
  71. Lad mig se, om jeg kan se jer
    over podiet her.
  72. Foredragets emne "Visdomslæreren Jesus"
    er titlen på min bog fra 2008 -
  73. - og den var en slags
    definitiv, trykt version -
  74. - af foredrag, som jeg havde holdt -
  75. - og som blev til en lydbog
    hos Sounds True i 2005 -
  76. - som hed
    Encountering the Wisdom Jesus.
  77. Den udsprang oprindelig
    af nogle foredrag og seminarer -
  78. - som jeg holdt i Aspen Wisdom School -
  79. - og i Vancouver School of Theology
    de foregående år.
  80. Så det har været
    et stadigt voksende materiale.
  81. Det har glædet mig meget,
    at den er blevet modtaget godt -
  82. - og at det ser ud til, at den -
  83. - i de fem år, der er gået
    siden dens udgivelse -
  84. - på en vis måde har bevist sin værdi -
  85. - fordi den har ansporet folk
    til at se endnu en gang på Jesus ...
  86. ... både kristne og ikke-kristne,
    folk der var færdige med Jesus -
  87. - og folk, som kun opfattede ham
    som kulturens lim.
  88. Det er bogens præstation.
  89. Jeg tror, at grunden til det er -
  90. - at den har præsenteret ham
    som visdomslæreren Jesus.
  91. Det synes at åbne nye muligheder.
  92. Hvad mener jeg så med denne betegnelse?
  93. Da jeg studerede teologi i Philadelphia
    i årene omkring 1970 -
  94. - fik vi kun præsenteret to synsmåder:
    Jesus som præst, og Jesus som profet.
  95. Begge synsmåder havde deres fortalere
    og en vis appel.
  96. Man kunne fordybe sig i hver af dem og
    finde en mængde teologiske overvejelser.
  97. Men der var det problem med dem,
    i hvert fald ud fra en nutidig vinkel -
  98. - at de var kultisk indlejrede
    i hver deres tradition -
  99. - profet i jødedommen og præst
    i kristendommen og jødekristendommen.
  100. Derfor er de ikke så meningsfulde
    for mennesker uden for ...
  101. ... glem ikke din handske ...
  102. ... er de ikke så meningsfulde for folk
    uden for den bestemte kulturkreds.
  103. Desuden er det virkelig svært
    at hævde i ramme alvor -
  104. - at Jesus
    brugte de titler om sig selv -
  105. - eller ville have bifaldet,
    at de blev brugt om ham.
  106. Derfor bringer de os ikke tættere
    på denne mands natur eller betydning.
  107. De tvinger os også til at betragte ham
    gennem bestemte religiøse filtre -
  108. - som i dag ikke kan betragtes
    som alment kulturelt gods.
  109. Min opgave har ...
  110. Jeg må først bede jer om tilgivelse
    og så se på mine notater -
  111. - for jeg vil ikke tale
    uden at kunne se jer -
  112. - men hvis jeg ikke ser på mine notater,
    glemmer jeg, hvor jeg skal hen.
  113. Det område, jeg har forsøgt
    at arbejde med, er ...
  114. Som supplement, ikke i modsætning til,
    men som et supplement til -
  115. - alt det, vi kan sige om Jesus
    på baggrund af den kristne tro -
  116. - og vores trosmæssige, liturgiske
    og teologiske traditioner -
  117. - så er det, vi burde fremhæve
    i stadig større grad -
  118. - at Jesus er
    en universel kulturskat.
  119. Han tilhører hele menneskeheden.
  120. Han er virkelig ... og jeg synes,
    det er en stor skam -
  121. - at fordi mange mennesker
    er blevet frastødt af yderst rigide -
  122. - og sommetider fuldstændig
    karikerede fortolkninger af Jesus -
  123. - føler de sig fremmede -
  124. - for denne nationale,
    internationale og globale kulturskat -
  125. - hvis visdom vi har stor brug for.
  126. Uden at skulle slås med,
    om han var Guds eneste søn -
  127. - eller en person i Treenigheden -
  128. - eller om andre gik forud for ham ...
    uden at skulle slås med det -
  129. - kan man kun sige -
  130. - og man kan støtte sig
    til hele fire akademiske discipliner -
  131. - at han var den første
    i den vestlige del af verden -
  132. - som eksemplificerede det,
    vi i dag kalder for nondual bevidsthed -
  133. - og skabte en vej, der førte
    til den, som den første i vores kultur.
  134. Han red også på en voksende bølge,
    når han eksemplificerede det -
  135. - som de store religiøse traditioner
    i dag kalder for bodhisattva-bevidsthed.
  136. Han kaldte det Menneskesønnen.
  137. Det var den eneste titel,
    som han helt sikkert accepterede -
  138. - og brugte om sig selv.
  139. Meningen med den er tydeligvis,
    set i en tværreligiøs kontekst:
  140. En kosmisk tjener.
  141. Den klassiske forståelse af det
    er ifølge den buddhistiske tradition:
  142. Et menneske, der,
    selvom det har opnået oplysningen -
  143. - så det kan forlade
    kredsløbet af genfødelser -
  144. - vælger at blive her, indtil alle
    levende væsener er befriet fra det.
  145. Det beskriver Jesus ganske godt.
  146. Han er med i spidsen
    af denne globale bevægelse -
  147. - mod nondual bevidsthed, bodhisattva-ånd
    eller universel medfølelse.
  148. Og i den forstand er han
    virkelig interessant -
  149. - og værd at se på én gang til.
  150. Jeg ser blandt andet mit eget arbejde -
  151. - som en bestræbelse
    på at skabe åbninger -
  152. - så vi kan se på ham én gang til -
  153. - og skabe åbninger,
    som ikke forenkler eller udvander -
  154. - den kultiske praksis og den mystiske
    vision, som er vejens kerne.
  155. Det er en svær balancegang,
    men jeg har gjort et forsøg.
  156. Det er ikke et enten/eller -
  157. - og jeg tror ikke,
    at vi skal slå os til tåls -
  158. - med "Jesus, min broder og ven" -
  159. - for at gøre dette menneske
    med en vision om en forvandling af alt -
  160. - universelt forståelig.
  161. Vi må finde andre veje til at hævde det.
  162. Da vi har nået det punkt -
  163. - hvor der er flere mennesker
    uden for kirken end inden i den -
  164. - og mange af dem tørster
    og er religiøse -
  165. - tror jeg, at de, der taler
    fra de religiøse institutioner -
  166. - må se sig godt for og spørge sig selv:
  167. Hvordan skal vi få dette her ud
    rent formidlingsmæssigt?
  168. Ikke som det gamle, grove kors,
    som vi slår folk oven i hovedet med -
  169. - men som en gave til alle,
    vores indsats for at åbne op for -
  170. - og i stadig højere grad
    give alle og enhver adgang -
  171. - til den universelle kærligheds vej.
  172. Hvordan gør vi det? Og hvordan
    praktiserer vi det, vi prædiker?
  173. Hvordan kan vi leve op til normen om
    at vise kærlighed og barmhjertighed -
  174. - som han anviste, eksemplificerede,
    efterlevede, døde for og levede for?
  175. Hvordan?
  176. Det er nogle af de spørgsmål,
    som dirigerer mit arbejde med emnet.
  177. Jeg placerer mig med den ene fod
    indenfor og den anden udenfor.
  178. De fleste af de mennesker,
    jeg har med at gøre -
  179. - i min livsstilling,
    i mit særlige missionsfelt -
  180. - er det, jeg kalder
    "sønderknuste kristne."
  181. De har en ensartet profil.
  182. De er så godt som altid
    vokset op i kristne familier -
  183. - og tidligt i livet etablerede de sig
    som åndeligt nysgerrige søgende.
  184. Da de var omkring 14 år gamle -
  185. - havde de en afvisende lærer,
    præst eller religiøs autoritet -
  186. - som sagde: "Åh, nej. Nej. Ikke sådan."
  187. De afviste kort sagt spørgsmål -
  188. - og krævede, at de holdt sig
    inden for de doktrinære kategorier -
  189. - og de sagde: "Ellers tak!"
  190. Mange er gået til andre religiøse veje.
    Mange har opgivet enhver religiøs vej.
  191. Men når man viser et Jesusbillede,
    som hjertet kan genkende -
  192. - og sådan er Jesus
    altid blevet genkendt -
  193. - når man viser sådan et Jesusbillede,
    siger folk "Javel" og vil kigge på det.
  194. Sådan er mit arbejde.
  195. Som sagt gør jeg det sådan, at jeg ikke
    presser nogen til at godtage kulten.
  196. For jeg elsker kristendommen -
  197. - og jeg tror ikke, man kan være
    spirituel uden at være religiøs -
  198. - i hvert fald ikke dybt spirituel.
  199. For visdomstraditionen strømmer
    netop igennem de religiøse traditioner -
  200. - og det er i traditionerne,
    at man presses igennem nåleøjet -
  201. - ind i denne forvandling af
    eller afdøen fra det lille jeg -
  202. - så noget andet kan ske.
  203. Derfor står jeg
    med det ene ben i kulten.
  204. Hvorom alting er,
    på den baggrund synes jeg -
  205. - at titlen eller betegnelsen
    "visdomslæreren Jesus" -
  206. - er en meget nyttig og tilgængelig
    måde at betragte Jesus på.
  207. Det er der tre grunde til.
  208. Da jeg som sagt læste teologi
    i årene omkring 1970 -
  209. - eksisterede kategorien ikke.
  210. Sagde man "visdom",
    udbrød nogen: "Gnosticisme!" -
  211. - som om man havde slået en prut
    offentligt!
  212. "Gnosticisme!"
  213. Men mangt og meget har ændret sig
    i de sidste 40-50 år, og til det bedre.
  214. Der er nu tre store informationskilder -
  215. - som gør visdomslærer
    til et nyttigt perspektiv at se Jesus i.
  216. Først og fremmest er der -
  217. - den store folkelige interesse for og
    den stadig mere grundige forskning -
  218. - i kristendommens
    eget visdomsbibliotek -
  219. - som hovedsagelig blev opdaget
    i ørkenen ved Nag Hammadi i 1945.
  220. I starten var forskerne ivrige
    efter at distancere sig fra det.
  221. De sagde: "De er sene. De er ukristne.
    De er inficerede af andre ideer."
  222. Men i dag med en langt mere
    fordomsfri og stringent forskning -
  223. - er billedet ved at ændre sig -
  224. - og især med Thomasevangeliet,
    som er den vigtigste visdomstekst, vi har.
  225. Forskerne har fået et andet syn på det,
    og nogle mener -
  226. - at det tidligste lag i teksten
    daterer sig til år 30-65.
  227. Tænk på, hvornår Paulus skrev sine breve.
    Så indser I, at det er en primær kilde.
  228. Thomasevangeliet er en af de mest
    dybsindige samlinger af Jesu visdomsord.
  229. Det er interessant,
    og det ved kun få -
  230. - at to tredjedele af det lapper over
    med de kanoniske evangeliers stof.
  231. Det er ikke som at lande på Mars.
  232. Men der er den forskel -
  233. - at det tilføjer en visdomsramme
    til Jesu kendte visdomsord -
  234. - og får os til at betragte de kanoniske
    evangelier med større påskønnelse -
  235. - og nyvurdere det, Jesus stod for.
  236. Vi har Thomas-grupper overalt -
  237. - fordi de hjælper folk til at møde
    Jesus på ny i visdommens perspektiv.
  238. I øvrigt vil jeg reklamere lidt,
    da jeg nu har jeres opmærksomhed.
  239. Jeg vil i advent holde
    et Thomasevangelie-e-retræte -
  240. - på websiten Spirituality & Practice.
  241. Den tilbyder i adventkalender-form -
  242. - for hver af de 25 dage indtil jul -
  243. - et Thomas-udsagn, en kort kommentar
    af mig og en dagsaktuel øvelse.
  244. Det er en fin indfaldsvej til det
    og en god adventsforberedelse.
  245. Det er første gang i historien -
  246. - at advent bliver fejret
    gennem denne skønne visdomstekst.
  247. Det koster 50 dollars
    og er et godt køb.
  248. Prøv at google Spirituality & Practice.
    Så finder I frem til det.
  249. Det er en virkelig brugervenlig
    e-mail-website.
  250. Vi kan måske tale om det i pausen.
  251. Genopdagelsen
    af kristne visdomstekster -
  252. - og forståelsen af,
    at Jesus står i en visdomstradition -
  253. - er en yderst vigtig indsigt, som helt
    ændrer situationen i kristendommen.
  254. For det andet har der været den globale,
    tværreligiøse dialogs bevægelse -
  255. - hvor der er foregået en virkelig
    vellykket, indbyrdes dialog -
  256. - mellem den kristne tradition og de
    andre store religiøse traditioner -
  257. - om klosterlivet og kontemplationen -
  258. - og ikke om intellektuelle doktriner.
  259. Men ved at dele praksis
    og erfaringer -
  260. - er vi bedre i stand til
    at pejle os ind på -
  261. - hvem Jesus i virkeligheden er,
    var og vil være -
  262. - og hvordan han egentlig passer ind -
  263. - i de store traditioner,
    som sigter på en opvågnen -
  264. - ikke som det kosmiske unikum,
    som vi i Vesten har forstået ham som -
  265. - men som en kosmisk tjener.
  266. At se ham udfolde sig
    ikke i ensom majæstat -
  267. - men som led i en bevægelse,
    der spirede frem over hele kloden -
  268. - da Gud søgte at forløse verden -
  269. - det er virkelig stort!
  270. Der er udgivet mange skønne bøger -
  271. - som forsøger at sammenligne
    Jesus og Buddha og deres tanker.
  272. Vi har Thomas Merton, som skrev
    en banebrydende bog i tresserne -
  273. - hvori han tolker ørkenfædrenes tro
    ud fra de buddhistiske mestres lære.
  274. Det åbner det hele op.
  275. Folk siger: Åh, det er jo det, han gør.
    Spændende!
  276. Så der gøres, som vi sejlere siger,
    mange yderligere pejlinger -
  277. - fra de andre traditioners side -
  278. - og der udvises, vil jeg sige,
    en enorm velvilje.
  279. På det mest stive og ubøjelige,
    eksoteriske niveau -
  280. - tænker man tit,
    at det er min religion imod din.
  281. Det er Darwins
    de bedst egnedes overlevelse -
  282. - og her tilslutter fundamentalister
    sig jo evolutionstanken!
  283. Men når man med tiden udvikler
    en større kontemplativ forståelse -
  284. - så ved alle traditionerne,
    at vi alle er i samme båd.
  285. Vi har ikke kun én konkurrent.
    Buddhismen vil ikke slå alle andre.
  286. De vil allesammen
    synke eller svømme i fællesskab.
  287. Det er i meget høj grad den stemning -
  288. - der præger den tværreligiøse dialog.
  289. Der gives megen hjælp
    og der modtages megen hjælp -
  290. - og velgørende støtte -
  291. - når de forskellige religioner
    hver har stafetten for en tid.
  292. Så der er en fælles vision
    om en solidarisk verden -
  293. - hvor hver af de forskellige veje
    repræsenterer én bestemt farve -
  294. - i den hellige regnbue,
    uden hvilken vi ikke ville kende lyset.
  295. Helt anderledes end i Fox News.
  296. En tredje ting, der har gjort visdommens
    perspektiv så lettilgængeligt i dag -
  297. - er den vidt udbredte genoplivelse
    i løbet af de sidste halvtreds år -
  298. - af den kontemplative praksis.
  299. Fra og med 1970'erne -
  300. - blev kristne lægfolk omsider
    tilbudt meditationsmetoder.
  301. De skulle ikke gå til buddhismen eller
    hinduismen for at kunne meditere.
  302. "Den kristne meditation"
    og den centrerende bøn kom begge -
  303. - fra munke og abbeder i hæderkronede,
    kontemplative, kristne traditioner -
  304. - og de var beregnede til
    at give søgende kristne adgang -
  305. - til kernen i deres kontemplative arv,
    som de fleste ikke havde kendt til.
  306. Jeg var en af de få heldige,
    fordi jeg som barn mødte kvækerne -
  307. - og derfor kendte jeg til stilhed
    og meditation, og det var en stor gave.
  308. Men disse metoder har skabt ny plads
    til den meditative praksis -
  309. - i kristendommen -
  310. - og når folk fordyber sig
    i den kontemplative praksis -
  311. - begynder de at opdage,
    at den ikke kun er et redskab -
  312. - til at finde ro, stresse af
    eller nærme sig Gud uden ord -
  313. - men at den ændrer tanken -
  314. - og den udvikler evnen
    til at genkende med hjertet -
  315. - hvad der som sagt er grundlaget for,
    at Jesus overhovedet åbenbarer sig.
  316. Der er opstået
    et regulært vandskel her.
  317. Efter min erfaring afspejler nutidens
    kirkekultur slet ikke den kultur.
  318. I lærerstillinger på seminarier
    og i præstestillinger i større kirker -
  319. - sidder der som regel folk,
    som ikke er oplært i meditation -
  320. - og nogle er
    uforsonlige modstandere af det.
  321. Hvis den centrerende bøn benyttes,
    foregår det i kælderen -
  322. - og præsten tager sig af vigtigere ting.
  323. Men i befolkningen som helhed
    og især blandt yngre mennesker -
  324. - er der et voksende antal mennesker,
    som ikke kunne leve uden meditation.
  325. Så der er et misforhold.
  326. Da kirkerne ikke er interesserede
    på ledelsesniveau -
  327. - og præsteseminarierne -
  328. - stadig ikke giver sin tilslutning til
    eller fremstiller denne vej -
  329. - så er det som en blokeret flod,
    hvor vandet søger andre veje.
  330. Jeg tror, det er det,
    der foregår i de etablerede kirker.
  331. De er bare ikke inde i det program -
  332. - som er basis for denne genoplivelse
    af en mere universel kristendom.
  333. Og her tænker jeg ikke bare
    på en villighed ...
  334. ... "Jeg elsker at meditere,
    for så kommer Ånden" ...
  335. ... men på en omdannelse af hjernen,
    som iværksættes af meditationen -
  336. - og som ikke sker på anden måde,
    uanset hvor mange ph.d.'er man får -
  337. - og uden den -
  338. - er det umuligt at få adgang til kernen
    i nogen religiøs tradition overhovedet.
  339. Netop dér er vi kørt fast -
  340. - og jeg kan kun gentage det og håbe,
    jeg ikke bliver gjort tavs.
  341. Men det er de tre ting -
  342. - som er udviklinger, der er sket
    i de sidste halvtreds år i kirken -
  343. - i den utroligt spændende tid,
    vi har levet i -
  344. - som har gjort det muligt -
  345. - at anlægge et helt nyt syn på Jesus
    på grund af visdomsperspektivet.
  346. Med det som baggrund
    vil jeg nu gå over til at tale om -
  347. - hvorfor sammenkædningen
    af visdommen og Jesus er nyttig.
  348. For det første er der en tematisk
    overensstemmelse mellem dem -
  349. - eller en fælles mission så at sige.
  350. Visdommen sigter på en forvandling.
  351. Når man ser på understrømmen,
    på visdomstraditionerne -
  352. - i alle de store religiøse traditioner -
  353. - og ser deres grundlæggende ligheder -
  354. - ser man, at de begynder
    med omtrent samme overbevisning.
  355. Den går ud på, at mennesker,
    som vi normalt opfatter os selv ...
  356. ... "Jeg hedder Cynthia, og jeg skal
    holde et foredrag i dag, måske to" ...
  357. ... denne slags menneske,
    det selvoptagede jeg -
  358. - er simpelt hen et ufuldstændigt jeg.
  359. Det er sådan set løfteraketten her,
    som sætter noget andet i kredsløb -
  360. - og livet, som vi kender det,
    er uden denne forvandling en hul skal -
  361. - ja, en karikatur.
  362. De fleste af de store religioner
    i verden mener -
  363. - at mennesker lider
    under en fatal identitetsforvirring.
  364. Et billede på det, som jeg kan lide,
    er agernet.
  365. Hvem skulle tro,
    at det gemmer på et egetræ?
  366. Og vi bruger alle vores 60-70-80 år
    på at polere skallen -
  367. - i stedet for at lægge det i jorden
    og lade det vise, hvad det er.
  368. Mennesket er
    ifølge visdomstraditionen som et agern -
  369. - og den dybere mening
    med dets tilværelse på jorden -
  370. - er at spire frem
    og vokse til et egetræ -
  371. - som udgår fra agernet,
    men er noget andet.
  372. Det er visdommens grundpåstand.
  373. Hvis I ikke synes,
    det lyder som noget, Jesus har sagt -
  374. - så vil jeg henvise til
    Johannes kapitel 3:
  375. "I skal fødes på ny af vand og ånd"
    eller "fødes på ny ovenfra."
  376. Jesus taler i Johannesevangeliet
    helt klart om en højere fødsel.
  377. Den fundamentalistiske, evangelikale
    tradition er med på det -
  378. - men det punkt,
    hvor de nok overdriver det -
  379. - er, når de tror, at det er en
    engangsforeteelse som hos Paulus.
  380. I de klassiske traditioner -
  381. - er det en fortsat og tiltagende
    udfoldelse af den nye mulighed -
  382. - ligesom et agern tiltagende vokser,
    når det har sendt sit skud over jorden.
  383. Så vi kan se den overensstemmelse -
  384. - at Jesus vil skabe en forvandling og
    gentager, at vi skal afdø fra os selv -
  385. - hvad alle tolker sådan,
    at vi skal handle barmhjertigt.
  386. Men det betyder faktisk at afdø
    fra jeget, som tror det styrer alt -
  387. - og lade noget andet, et nyt centrum
    for bevidstheden dukke frem.
  388. Hvis det ikke er hundrede procent klart
    i de kanoniske evangelier -
  389. - så hør den klassiske visdomslære
    i Thomasevangeliet.
  390. Det er budskabet om forvandling
    i en nøddeskal. Det er udsagn 28:
  391. Jesus sagde:
    Jeg stod solidt midt i kosmos -
  392. - og viste mig udadtil
    i menneskeskikkelse.
  393. Jeg så, at alle var drukne,
    og ingen tørstige -
  394. - og mit hjerte var bedrøvet
    over menneskenes børn -
  395. - for deres hjerte er blindt,
    og de kan ikke se indefra.
  396. De er kommet til verden tomme,
    og de forlader den tomme.
  397. For øjeblikket er I også drukne -
  398. - men når I ikke er drukne længere,
    vil I også vende jer om og stå.
  399. Det er budskabet om forvandling
    i dets tydeligste form.
  400. Vi er drukne og flakker forvildet om
    på den horisontale akse -
  401. - og søger lykke og tilfredshed her,
    og vi kan ikke finde det.
  402. Vi forstår ikke, at der er en bydende
    nødvendighed i vores tilværelse.
  403. Men hvis vi kan, kan vi stå -
  404. - åbne os for denne mulighed
    og udfolde den.
  405. Det er budskabet om forvandling
    i visdomstraditionen lige dér.
  406. Når først man ser det dér
    og så ser på evangelierne, tænker man:
  407. "Næh, det er overalt i evangelierne!
    Hvorfor har jeg ikke set det før?"
  408. Så det er nok punkt ét.
  409. Jeg mener, og det er
    min udlægning af det -
  410. - og den deles faktisk af mange,
    der studerer religionsantropologi -
  411. - at den forvandling, han kalder os til,
    bestemt drejer sig om vores adfærd -
  412. - men den angår ikke kun den.
  413. Denne forvandling af vores adfærd
    udspringer af og er afhængig af -
  414. - en forvandling af bevidstheden.
  415. Med andre ord skal vi komme ud over
    en adskillende synsmåde -
  416. - og frem til en enhedspræget synsmåde.
  417. Vi holder en øvelse i eftermiddag,
    som viser jer, hvad jeg mener med det.
  418. Men én af kvalerne,
    de fleste kristne har ...
  419. ... og jeg må nok indrømme,
    at det også er mit problem -
  420. - og det er det for mange af os ...
  421. ... er, at vores synsmåde er indbygget
    i hjernen, installeret på forhånd.
  422. Når man køber sin sjæls iPad,
    er det det styresystem, man får.
  423. Det ser ud fra adskillelsen,
    opdeler synsfeltet og siger:
  424. "Jeg er mig,
    og alt andet er uden for mig."
  425. Og så ordner det synsfeltet
    i symmetriske modsætninger:
  426. Dem og os, godt og ondt,
    mand og kvinde -
  427. - og flytter rundt på tingene med
    mere/mindre-joysticken.
  428. Vi ser altså ud fra en adskillelse -
  429. - og altså, og prøv at forstå det,
    ser ud fra knaphed -
  430. - for når man opdeler feltet i dele,
    får man aldrig det hele.
  431. Så den mekanisme, der er indbygget
    i hjernen og hjælper os til at se livet -
  432. - er et knapheds-fremkaldende synsfelt.
  433. Så vi er bange, føler os truede
    og isolerede og utrygge -
  434. - og dilemmaet for os kristne er -
  435. - at vi forventes at handle
    på baggrund af denne overflod -
  436. - og storsindethed og gavmildhed,
    selvom vi ikke kan se den!
  437. Men Jesus bad os ikke om at gøre det
    og springe ud i noget, vi ikke kunne se.
  438. Han bad os arbejde på at kunne se det.
  439. Og når vi lærer at se ud fra enheden
    eller se i det nonduale perspektiv -
  440. - så følger adfærden efter
    meget mere automatisk.
  441. Ser man ikke i et trusselsperspektiv,
    handler man ikke som truet.
  442. Ser man i et trusselsperspektiv,
    handler man som truet -
  443. - selvom man tilslører det
    med pæn teologi.
  444. Det store problem,
    som jeg vil tale om efter pausen, er -
  445. - at vi har glemt de metoder,
    som Jesus rent faktisk anviste -
  446. - for at ændre vores bevidsthed.
  447. Når man opdager dem,
    og de ligger lige for næsen af os -
  448. - når man gør det og bruger dem,
    indser man -
  449. - at kristendommen er indrettet
    på en usædvanlig vækstfremmende måde.
  450. For når man begynder
    at bruge metoderne -
  451. - begynder man at omdanne
    hjernens og hjertets forbindelser.
  452. Så begynder man at se på en anden måde
    og dermed opføre sig på en anden måde.
  453. For mig at se giver det rige løfter
    for kristendommens fremtid -
  454. - at vi omsider
    kan rekonstruere dens praksis -
  455. - så vi kan begynde at forme kristne,
    som fortjener deres navn.
  456. Det er den første grund til,
    at titlen visdomslærer er vigtig.
  457. Han var lidenskabeligt optaget af -
  458. - at udvikle
    den menneskelige bevidsthed -
  459. - således at mennesker kunne optræde -
  460. - som en del af et fremspirende,
    højere fællesskab -
  461. - og ikke som en flok rovdyr,
    som konkurrerer med hinanden -
  462. - og prøver at få mest muligt
    ud af det selv.
  463. Han så det nye billede,
    så to tusinde år fremad i tiden -
  464. - så det billede,
    som er blevet helt klart i dag -
  465. - og han gav os en praksis,
    og han gjorde alt, hvad han kunne -
  466. - for at skubbe folk ind
    i denne nye udvikling.
  467. Det er op til os at følge den,
    men det er en visdomsdagsorden.
  468. Den er også forståelig
    for de andre religioner.
  469. "Vi har også en visdomstradition."
    Vi kan tale sammen.
  470. Vi kan sætte os sammen ved festbordet -
  471. - med en fælles vision
    om menneskeheden i skøn forening.
  472. Det er det første punkt.
  473. Den anden grund til, at jeg tror,
    at titlen visdomslærer er nyttig, er -
  474. - at Jesus i sin undervisning brugte -
  475. - de klassiske, visdomsorienterede
    metoder og midler -
  476. - som er kendt i alle
    de store visdomstraditioner i verden.
  477. Når man for eksempel spørger folk,
    selv børn: "Hvordan underviste Jesus?" -
  478. - hvad siger folk så straks?
  479. Lignelser!
    Alle ved, at Jesus brugte lignelser.
  480. Men mange ved ikke, hvad lignelser er.
    Man skal studere for at få besked.
  481. Mange forveksler dem med maksimer,
    som i Poor Richard's Almanac -
  482. - og med gode historier,
    som "Den barmhjertige samaritaner".
  483. Men Jesu lignelser ligger
    i virkeligheden meget tæt på det -
  484. - som buddhismen kalder koan'er.
  485. Det er paradoksale udsagn,
    som egentlig sigter på -
  486. - at kortslutte kredsløbene
    i den almindelige, kognitive hjerne.
  487. Man kan ikke få dem til at stemme!
  488. Det er som med "Hvordan lyder
    én hånd, der klapper?" ... en koan.
  489. "Du skal fødes igen!"
  490. Hjernen kan ikke kapere dem -
  491. - og uanset hvor meget man arbejder
    med dem, vil hjernen sige: Nej, nej!
  492. Man må betragte dem
    i et helt andet perspektiv.
  493. Bibelforskerne er begyndt
    at få fat i den lange ende af det -
  494. - og er begyndt at se ...
  495. Crossan og Brendan Scott blandt andet -
  496. - har set på lignelsernes
    undergravende karakter -
  497. - men for det meste
    i et politisk perspektiv.
  498. De mener, at Jesus var ude på
    at omstyrte det bestående samfund.

  499. Tag "Den barmhjertige samaritaner" -
  500. - hvor den dybere mening i historien
    om at hjælpe sin næste -
  501. - er, at dem fra det udvalgte folk
    ikke hjalp deres næste -
  502. - og den, der var et udskud -
  503. - var den, der gjorde dét, som
    det udvalgte folk undlod at gøre.
  504. Så rigtig mange bibelforskere -
  505. - har talt om lignelsernes
    politisk undergravende karakter.
  506. Men hidtil har kun en eller to
    taget det næste skridt -
  507. - og set på, hvordan lignelserne
    faktisk hovedsaglig er undergravende -
  508. - for de velkendte egocentriske
    strukturer i bevidstheden -
  509. - og for vores tænkemåde
    og brug af mere/mindre-joysticken.
  510. Vi ser på det i eftermiddag.
  511. De sigter på at få os til at sige:
    "Hvad! Jeg giver op."
  512. Så opstår der
    en ny opfattelsesmåde i kraft af dem.
  513. Det er en klassisk
    visdomsorienteret metode.
  514. Så vidt jeg ved, var Thomas Merton,
    der skrev om dem i 1964 -
  515. - den allerførste,
    som forstod og anerkendte -
  516. - den nøje overensstemmelse
    mellem lignelserne -
  517. - og zenmestrenes paradoksale koan'er.
  518. Det var et stort gennembrud,
    både i den tværreligiøse dialog -
  519. - og i forståelsen af hans sigte
    set i et større perspektiv.
  520. Lignelserne er én ting,
    men der er også visdomsord.
  521. Når man læser Thomasevangeliet -
  522. - opdager man, at det egentlig
    er en samling af 114 visdomsord.
  523. Det er korte og tit ironiske
    eller gådeagtige udsagn.
  524. En af mine favoritter er:
  525. Hvis I bringer det, I har i jer, frem,
    vil det frelse jer.
  526. Hvis I ikke bringer det, I har i jer,
    frem, vil det tilintetgøre jer.
  527. Eller hvis man tager
    evangeliernes version:
  528. Den, der vil redde sit liv, mister det.
    Den, der vil miste det, finder det.
  529. Det er klassiske, paradoksale udsagn.
  530. Igen ligner de koan'er.
    De vender tingene på hovedet.
  531. En anden kunstart,
    som Jesus anvendte meget tit -
  532. - og som er typisk for de klassiske
    visdomstraditioner over hele verden -
  533. - er de såkaldte læresituationer .
  534. En læresituation
    eller en "dharma-belæring" -
  535. - som det hedder i buddhismen
    i dens hårde skole -
  536. - består i, at i stedet for at læreren
    besvarer et spørgsmål direkte -
  537. - vil læreren skabe en læresituation,
    hvor eleven må besvare det selv.
  538. Et klassisk eksempel
    på en læresituation -
  539. - stammer fra en tekst af en ørkenfader.
  540. Det kan være et referencepunkt.
  541. En søgende kom til en af de gamle
    abbaer i ørkenen og sagde:
  542. "Hvordan vinder jeg evigt liv?"
  543. Og abbaen siger:
  544. - Vil du virkelig gerne have evigt liv?
    - Ja, ja, jeg vil!
  545. "Godt, nu skal du høre.
    Se den gravplads nede ad vejen.
  546. "Du skal blive dér i nat og våge -
  547. - "og hele natten igennem skal du
    banke og hamre på de dødes grave -
  548. - håne dem, sige, de kommer i helvede,
    og håne dem på alle mulige måder."
  549. Han går derhen,
    og hele natten raser han.
  550. Han vender tilbage næste morgen
    og abbaen spørger, hvad der skete.
  551. "Intet."
  552. "Godt," sagde abbaen.
    "I aften skal du tage derhen -
  553. - "og så skal du prise dem
    og fortælle dem, hvor skønne de er -
  554. - og hvor ædle de er, og sige
    at de skal sidde ved Herrens bord."
  555. Så går han derhen, våger
    og vender tilbage.
  556. "Hvordan gik det?" spurgte abbaen.
  557. - Hvad skete der?
    - Intet.
  558. Abbaen sagde:
    "Hvorfor skete der intet?"
  559. Den søgende sagde:
    "De var tavse. De er jo døde!"
  560. Abbaen sagde: "Sådan skal du også
    være død over for ros og ris -
  561. - hvis du vil vinde evigt liv."
  562. En læresituation. Et svar
    ville have været uforståeligt.
  563. Men efter sin hamren på gravene
    forstod han det.
  564. Jesus gør meget tit det,
    hvis man ser godt efter -
  565. - at han underviser på grundlag
    af situationer.
  566. Et godt eksempel er hans svar på:
    "Skal vi betale skat til kejseren?"
  567. "Hvis ansigt er på den?" "Kejserens."
    "Så giv ham den."
  568. Så han snor sig fri -
  569. - med sin fremragende evne til
    at udnytte materialerne i en situation -
  570. - til at skabe en læresituation
    for alle.
  571. Han skrev på jorden -
  572. - da alle ville stene kvinden,
    der var grebet i ægteskabsbrud.
  573. Han gav sig god tid, og så:
  574. Lad den, der er ren,
    kaste den første sten.
  575. Det er en klassisk læresituation,
    som visdomslærere benytter.
  576. Jeg blev udsat for det i min træning,
    og jeg ved, at man aldrig glemmer det.
  577. Det er eksempler på, at han brugte
    visdommens metoder og midler.
  578. Endelig tror jeg ...
  579. ... men lad mig se på mine notater,
    så jeg ikke glemmer noget vigtigt.
  580. Jo, det er rigtigt.
  581. Punkt tre er, at han efterlod en vej
    til målet. Vi ser på det efter pausen.
  582. Punkt fire er -
  583. - at det vigtigste, ja, det eneste,
    han insisterede på -
  584. - i alle sine samtaler med mennesker
    i alle evangelierne -
  585. - er, at man får kontakt med ham
    ved en personlig genkendelse.
  586. Han opstillede ikke læresætninger,
    som man skulle tro på -
  587. - eller praksisformer,
    som man skulle udføre.
  588. Men alle evangelierne, de fire
    plus det femte, Thomasevangeliet -
  589. - er baserede
    på denne genkendelsesproces.
  590. De er opbygget som dramatiske møder
    fra begyndelsen til slutningen.
  591. Tænk på disciplenes kaldelse
    ved bredderne af Galilæas Sø.
  592. En af dem sagde:
  593. - Kender du mig?
    - Jeg så dig før.
  594. "Herre, jeg genkender dig."
  595. Nogle mærker det. "Hvem er han?"
  596. - Hvor bor du?
    - Kom og se!
  597. Denne genkendelsesproces
    fortsætter evangelierne igennem.
  598. Det er altid stillet sådan op,
    at tingene optræder i par.
  599. Nogle får ikke fat på det,
    og andre gør det.
  600. Det fortsætter til de allersidste
    møder med mennesker i hans liv:
  601. De to tyve på korsene.
  602. Og endelig de allersidste lovord,
    som udtales af officeren:
  603. "Sandelig, den mand var Guds søn."
  604. Hvilken del af genkendelsestemaet
    forstår I ikke?
  605. Det er virkelig vigtigt, og jeg tror,
    at det er nøglen til alt andet.
  606. Mine øjne blev åbnet for dette tema
    af min lærer Bruno Barnhart -
  607. - som er tidligere abbed i det
    kamaldolesiske kloster i Big Sur.
  608. Han har meget interessant at sige
    om genkendelsestemaet -
  609. - som er værd at se på.
  610. Han skriver i bogen Second Simplicity:
  611. Når vi følger Jesus gennem evangelierne,
    er vi vidne til mange dramatiske møder.
  612. Den ene efter den anden
    oplever en mystisk kraft i Jesus -
  613. - som fra det øjeblik ændrer deres liv.
  614. Hvis vi er nærværende,
    når vi læser sådan en fortælling -
  615. - vil vi selv opleve
    denne frigørende vækkelse.
  616. Det er let at finde eksempler:
    De to i Johannesevangeliet, kap. 1:
  617. - Rabbi, hvor bor du?
    - Kom og se!
  618. Kort efter i Johannes' fortælling -
  619. - vækkes Peter og Nathanael
    ved mødet med Jesus.
  620. I de andre evangelier hører vi
    om denne reaktion på Jesus -
  621. - hos den blinde mand på vej til Jeriko,
    hos faderen til den lamme dreng -
  622. - officeren, hvis tjener var syg,
    tyven på korset ved siden af Jesus -
  623. - og officeren, der var til stede
    ved Jesu død.
  624. Igen og igen mærker vi
    livets gennembrud, bølgen af forundring.
  625. Han siger videre:
  626. Den Jesus, som vi møder,
    er et lys i verdens midte -
  627. - en ild ved verdens yderste kant.
  628. Han rører sig bag billederne af sig selv
    som et alternativt kraftcenter.
  629. Han vækker det til live,
    som ligger i mit væsens kerne.
  630. Jesu mange helbredelser i evangelierne -
  631. - handler om en gradvis vækkelse til
    liv og bevidsthed, frihed og fylde -
  632. - for det jeg,
    der hen ad vejen fødes i mig.
  633. Erkendelsen af Jesus
    er en forenende erkendelse.
  634. Den er mit eget sande
    og evige væsens lys.
  635. Dette her er virkelig vigtigt -
  636. - for i en vis forstand -
  637. - miskrediterer det sådan set
    hele den måde -
  638. - hvorpå vi fra starten har videregivet
    kendskabet til Jesus -
  639. - altså ved at ordne og formidle
    vores teologi og doktriner -
  640. - og sommetider brænde
    anderledestænkende på bålet.
  641. Men det er bagklogskab,
    og netop det, farisæerne brugte.
  642. "Vi ved, Messias ikke fødes i Galilæa."
  643. De så på fortiden
    for at forudsige fremtiden -
  644. - mens Jesus holder et spejl op
    for hjertet i nuet -
  645. - og siger: "Se, hvad du ser."
  646. Og det er virkelig umådelig vigtigt.
  647. For det er ved at udvikle
    hjertets genkendelsesevne -
  648. - at folk finder Jesus,
    og det gælder dengang som i dag.
  649. Doktriner, som formidles i det ydre,
    kan være en udmærket støtte -
  650. - men hvis de træder i stedet for
    arbejdet på at åbne sit eget hjerte -
  651. - står de bare i vejen.
  652. Når jeg taler om at åbne hjertet,
    så taler jeg ikke bare om følelser.
  653. Jeg taler om en evne, som er indbygget
    i hvert eneste hjerte her i salen -
  654. - og tjener til at transcendere
    rum, tid og dimensioner -
  655. - og den lineære tid -
  656. - og møde den levende Herre -
  657. - i det levende og evige nu.
  658. Den er indbygget i os alle.
  659. Og det er udelukkende ved at kultivere
    og anerkende og give form til -
  660. - denne egenskab i vores indre,
    at vi vil kunne genkende Jesus.
  661. Jeg lavede engang en rigtig svinestreg
    over for kirkegængerne -
  662. - i en kirke, hvor jeg var præst.
  663. Jeg sagde:
  664. "Hvis Jesus ikke opstod fra de døde,
    rokker det så ved jeres tro?"
  665. I kan nok gætte svarene.
  666. Lange tirader,
    bygget på den nikænske trosbekendelse.
  667. Det er centralt i troen -
  668. - for var det ikke sket,
    var troen meningsløs.
  669. Det beviser, at ...
  670. Sådan fortsatte de.
  671. Men hør lige!
  672. Nathanael og Peter og Andreas -
  673. - og fønikeren og officeren
    ... alle dem der sagde ja til Jesus -
  674. - vidste de noget om opstandelsen?
  675. Det lå altsammen forude.
  676. De vidste ikke, at de fik
    korsfæstelsen og opstandelsen.
  677. Og de tilsluttede sig ikke Jesus,
    fordi de ville få et himmelsk liv.
  678. De tilsluttede sig, fordi der var noget
    i hjertet ved mødet med Jesus -
  679. - som sagde ja -
  680. - som så Jesus i øjnene -
  681. - og så en genspejling,
    af deres egen evige livfuldhed -
  682. - og sagde: "Jeg tror" -
  683. - og straks sprang ud fra vippen
    uden at tænke på, hvad der ville ske.
  684. Det er netop sådan,
    overleveringen foregår -
  685. - i alle de religiøse traditioner.
  686. Alle disse gyldne løfter
    og teologiske doktriner -
  687. - de er en støtte,
    men de er ikke hovedsagen.
  688. Hovedsagen er den levende realitet,
    som ens eget hjerte er -
  689. - og det faktum, at hjertet er
    den ultimative kosmonaut.
  690. Der er en klassiker fra middelalderen,
    "Uvidenhedens sky", som siger:
  691. Sandelig, hjertet er lige så sandt dér,
    hvor dets kærlighed er -
  692. - som det er i sit legeme, der lever
    ved det og til hvilket det giver liv.
  693. Her er en anden gåde
    fra den tværreligiøse dialog:
  694. Ingen religiøs tradition vil benægte -
  695. - at Jesus er en guru af højeste rang,
    en sadguru, som hinduerne kalder det -
  696. - en af de største visdomsinkarnationer,
    der nogensinde har levet.
  697. Sadguruer forsvinder ikke bare
    fra verden -
  698. - når de forlader deres krop.
  699. De er stadig tilgængelige,
    nærværende, til stede og nære.
  700. Det eneste, der kræves
    for at gå i dialog med dem -
  701. - er, at man fjerner hylstrene,
    dækkerne, tvivlen -
  702. - og frygten -
  703. - som så at sige danner en skorpe
    på vores eget hjerte -
  704. - så vi ikke formår at lytte.
  705. Det er netop det, Jesus forsøgte
    at åbne for i sin undervisning -
  706. - i sin død og opstandelse
    og i nadvermåltidet -
  707. - og som sagt,
    hvad vi kommer til, i praksisformer -
  708. - som hjælper os til at fjerne
    skorpen over vores hjerte -
  709. - og vove at træde ind
    i dét i vores indre -
  710. - som er hinsides døden,
    og opfatte ud fra det sted.
  711. Jeg er selv et vigtigt bevismateriale -
  712. - fordi jeg som tyveårig modtog
    nadveren første gang ved et tilfælde.
  713. Jeg gik til, hvad der lignede
    en koncert med et drengekor -
  714. - og indså, at jeg gik til alters.
  715. Kvækere går jo ikke til alters -
  716. - og Kristen Videnskabs-folk
    heller ikke.
  717. Jeg var skrækslagen og hedning
    og uden kendskab til katekismen.
  718. Jeg ville have gået min vej,
    men jeg var bange for kirketjeneren.
  719. Så jeg modtog nadveren.
  720. Jeg havde knap fundet min plads,
    før jeg indså: "Det var dét!"
  721. Jeg forstod, at jeg havde mødt noget,
    jeg havde savnet hele mit liv.
  722. Det sære var ikke, at jeg vidste det,
    men at jeg vidste, at jeg vidste det.
  723. Hvad er det i os,
    som erkender på den måde?
  724. Hvad det end er, der gør det,
    så er det vores inderste visdomsskat.
  725. Det er frigørelsen af det, renselsen
    af det og formgivningen af det -
  726. - som er porten
    til en moden, religiøs livsførelse -
  727. - og især kristen livsførelse.
  728. Efter pausen skal vi se nærmere på,
    hvad Jesus ville lære os om den port -
  729. - så vi kan udvikle hjertet.
  730. Jeg vil lige sige, så I ikke plages
    af tanken under pausen:
  731. Nej, jeg taler ikke om hjertet
    som begejstring -
  732. - eller glæde eller gudhengivenhed -
  733. - så hvis man forstærker lovprisningen,
    så når man i mål.
  734. Jeg taler om en helt bestemt
    evne til at erkende -
  735. - ved sympatisk resonans, ved at matche
    indre med indre, rytme med rytme -
  736. - som er en ganske særlig og nu
    videnskabeligt underbygget egenskab -
  737. - ved hjertets intelligens -
  738. - som gør os i stand til
    at transcendere -
  739. - rum, tid, rumlighed
    og lineær kausalitet -
  740. - både transcendere og inkludere det -
  741. - i en langt større forståelse af,
    hvor vi er i det guddommelige kosmos.
  742. Det skal vi tale om efter pausen.
    Tak.
  743. Godt. Lad os nu synge en sang -
  744. - for at stemme os til det følgende -
  745. - og for at samle
    de enkelte diskussioner til et hele.
  746. I har måske hørt
    sangens tekst før:
  747. Slip alle de ting, som I har,
    og kom og følg med mig.
  748. I lærer hurtigt melodien. Bare syng med.
    Det vil hjælpe de andre.
  749. Slip alle de ting, som I har -
  750. - og kom og følg med mig.
  751. Slip alle de ting, som I har -
  752. - og kom og følg med mig.
  753. Slip alle de ting, som I har -
  754. - og kom og følg med mig.
  755. Slip alle de ting, som I har -
  756. - og kom og følg med mig.
  757. Slip alle de ting, som I har -
  758. - og kom og følg med mig.
  759. Slip alle de ting, som I har -
  760. - og kom og følg med mig -
  761. - og kom og følg med mig -
  762. - og kom og følg med mig.
  763. Mit emne indtil frokostpausen er netop
    "Kom og følg med mig."
  764. Men hvordan gør man det?
  765. Hvis Jesus er en visdomslærer,
    følger det, at han efterlader en vej -
  766. - og det vigtigste, vi hæfter os ved
    hos åndelig lærere -
  767. - er den vej, de efterlader sig.
  768. Hvis nogen nu siger:
  769. "Jeg er elev hos Adyashanti",
    spørger folk: "Hvilken vej har han?"
  770. Ligeså med Gangaji
    og Keating: "den centrerende bøn."
  771. Men mærkeligt nok stiller vi ikke
    det spørgsmål i forbindelse med Jesus.
  772. Der er nogle interessante grunde
    til det teologisk og sociologisk set.
  773. Men der er altid nogle,
    der går imod strømmen -
  774. - og især i den kristne
    kontemplative retning -
  775. - og imod denne forbeholdenhed
    over for, om Jesus efterlod en vej.
  776. Der er to grunde til, at vi er
    så forbeholdne over for at gøre det.
  777. Den ene grund er -
  778. - at kristne ynder at sige, at Jesus
    ikke efterlod sig en vej, men er vejen.
  779. Vi plejer at sige, at det var gennem hans
    opofrende og frelsende død på korset -
  780. - og opstandelse, at han gjorde det,
    der skulle gøres -
  781. - således at den eneste vej
    er at tro på ham.
  782. Som det hedder på mærkater
    i hele bibelbæltet:
  783. "Tro på Kristus, og I skal blive frelst."
  784. Hans indsats var selve vejen.
  785. Men det er Paulus' teologi,
    ikke Jesus' teologi.
  786. Vi er nødt til hele tiden at gå tilbage
    og foretage den justering.
  787. Det var Paulus, som fandt frem til,
    at det var det budskab, Jesus havde -
  788. - og det var derfor, at den skandale,
    at Messias blev dræbt så forsmædeligt -
  789. - kunne forklares og omdannes
    og forvandles i Paulus' hjerte.
  790. Men det sagde Jesus ikke,
    og han kaldte udtrykkelig mennesker -
  791. - og sagde netop:
  792. Hvis I vil have liv og have
    i overflod ... Hvis I vil være hele ...
  793. "Hvis" var en indbydelse.
  794. Større gerninger end mine,
    skal I gøre.
  795. Selvom det bagatelliseres ...
    [en tilhører taler utydeligt]
  796. Okay. Det er i orden. Javel.
  797. Selvom det bagatelliseres
    i den kanoniske tradition -
  798. - finder man det over det hele
    i Thomasevangeliet.
  799. Det handler kun om vejen.
  800. En anden grund til,
    at vi i Vesten i særdeleshed -
  801. - kæmper med tanken om,
    at Jesus anviste en vej, er -
  802. - at vi for det første
    ikke bryder os om ordet helhed.
  803. Vesten gav op over for theosis,
    guddommeliggørelsen af mennesket.
  804. Østen gjorde det ikke.
  805. På den tid, hvor Augustin levede,
    blev vi usikre på det.
  806. Vesten er domineret af et menneskesyn,
    som gør os så fordærvede af synd -
  807. - at vi har glemt,
    at vi er skabt i Guds billede og lighed -
  808. - og at vi kun kan
    gå tilbage til start -
  809. - i kraft af et overnaturligt indgreb
    fra Jesus Kristus -
  810. - meget bekvemt ved kirkens hjælp.
  811. Men det kristne Vesten mistede modet -
  812. - til at hævde theosis
    eller guddommeliggørelsen -
  813. - som var et led i den forenede
    kristne tradition i fem århundreder -
  814. - og stadig holdes i hævd
    i det kristne Østen.
  815. For det andet er vi blevet usikre
    på nytten af gerninger.
  816. Alt, hvad der lyder som "vej",
    lyder som "teknik" -
  817. - og alt, hvad der lyder som "teknik",
    lyder som "magt over Gud" -
  818. - og derfor raser mange over
    gerningsretfærdighed -
  819. - og forkynder højlydt:
    "Ved troen alene" -
  820. - og henviser til blandt andet
    den stakkels tolder -
  821. - som kastede sig ned og sagde:
    "Herre, forbarm dig over mig."
  822. Men interessant nok -
  823. - findes denne slags modsætning
    igen udelukkende i det kristne Vesten -
  824. - og den er fuldstændig fremmed
    og ukendt for enhver anden vej -
  825. - i alle religiøse traditioner
    i verden -
  826. - hvor man bare går ud fra -
  827. - at den åndelige forvandlingsproces
    i grunden er et gensidigt samspil -
  828. - mellem nåden og gerninger.
  829. Den er ikke et enten/eller,
    men et både-og.
  830. Som det hedder i sufi-traditionen:
  831. Man kan ikke fange en vildhest
    ved at løbe efter den -
  832. - men løber man ikke efter den,
    lykkes det aldrig.
  833. Og det er ikke et problem,
    det er ikke et problem.
  834. Jeg tror, det er blevet et problem
    rent teologisk -
  835. - fordi vi er kommet til at se
    nåden som noget overnaturligt -
  836. - og ikke som det normale i et univers,
    som er gennemtrængt af Guds kærlighed.
  837. Så jeg vil bare påpege
    ud fra den tværreligiøse dialog -
  838. - at vores tab af en vej
    og af modet til at spørge ind til det -
  839. - er en vestlig brist.
  840. Det finder ingen genklang i nogen
    af de store, religiøse traditioner -
  841. - og det gør det heller ikke hos Jesus,
    hvis man leder efter det i teksterne -
  842. - da han kalder os til en aktiv indsats
    for at opnå en forvandling.
  843. Det er ikke sådan, at vi når til Gud,
    for Gud er allerede kommet til os.
  844. Det er ikke sådan, at Gud er fjern,
    og at vi bruger teknikker til at nå ham.
  845. Sagen er, at Gud er nær og vi er fjerne,
    og at vi bruger praksis til at vågne -
  846. - og vende tilbage og erkende det,
    som vi allerede er blevet givet.
  847. Det er på den basis,
    jeg taler om praksis.
  848. Jeg har brugt tid på dette punkt -
  849. - fordi jeg udmærket ved,
    hvor svært det er at sælge tanken -
  850. - især på protestantiske seminarier
    og i protestantiske kirker -
  851. - om at gøre noget overhovedet -
  852. - som betyder, at man kan tage et skridt
    og dermed begynde på den lange rejse.
  853. Vi vil ikke give folk den mulighed!
  854. Det er klart, at folk drives
    mod buddhismen, hinduismen, TM -
  855. - mindfulness-meditation og de seneste ...
  856. De anerkender,
    at det at tage et skridt -
  857. - er en del af det at være
    homo religiosis eller homo religiosa.
  858. Vi tager skridtet som svar -
  859. - og det er det vigtigste udtryk
    for vores natur som Guds børn.
  860. Vi burde opmuntres til det og ikke
    hindres i det. Men det kan vi ikke.
  861. Når vi ser på vejen ...
  862. Mens vi allesammen holdt pause -
  863. - dukkede der en skøn skammel op,
    som gør mig noget højere.
  864. Jeg vil udnytte den,
    hvis I tillader det -
  865. - for jeg kan ikke spille herre så tit.
  866. Jeg har også nogle notater,
    jeg må støtte mig til.
  867. Okay, det er herligt. Så det gør jeg.
  868. Her kan man tale om forvandling!
  869. Hvad siger I så!
  870. Som opstanden!
  871. For at sætte rigtig gang i debatten -
  872. - og for at anspore kristne til at tænke
    over den vej, deres lærer har anvist -
  873. - for at føre dem til den forvandling,
    som åbner hjertet -
  874. - for intimiteten ved Guds kærlighed
    og universelle barmhjertighed -
  875. - skrev jeg et essay, der hed:
    "Jesu lære i en nøddeskal."
  876. Det dukkede op et sted
    i min bog om Maria Magdalene -
  877. - hvor jeg forsøgte at afklare en sag,
    og det var en underordnet sag -
  878. - og jeg diskuterede altså sagen
    i Magdalene-bogen, nemlig:
  879. Hvorfor antager vi og gør det
    til et kernepunkt i den kanoniske tro -
  880. - at Jesus levede i cølibat?
  881. På det punkt har vi
    virkelig meget blandede data -
  882. - og i forskningen bygger man
    ikke teorier på blandede data.
  883. For ikke at blive korsfæstet for
    at påstå, at han ikke gjorde det -
  884. - sagde jeg:
  885. Lad os se på,
    hvad Jesus faktisk anviste -
  886. - og lade det være bestemmende for,
    om nu cølibatet var et krav -
  887. - et afgørende træk ved den vej,
    han anviste, eller ej.
  888. Som følge heraf sagde jeg:
  889. Lad os prøve at beskrive den vej,
    han faktisk underviste i.
  890. Jeg opstillede tre hovedpunkter,
    og jeg vil gennemgå dem for jer nu -
  891. - før vi holder frokostpause.
  892. Det første og allervigtigste element
    i Jesus-vejen -
  893. - den vigtigste metode,
    som han underviste i -
  894. - og antydede var
    drivfjederen i forvandlingen -
  895. - vil vi nu om stunder
    kalde for kenosis -
  896. - eller en kenotisk form
    for spiritualitet.
  897. I nogle traditioner er det kendt
    som en overgivelsesvej -
  898. - eller en slippende vej
    eller en ikke-klamrende vej.
  899. Det var sådan set hans virkefelt.
  900. Men ordet kenosis
    kommer helt klart i første række -
  901. - fordi det stammer fra Paulus -
  902. - nærmere bestemt fra den smukke hymne -
  903. - som han citerer
    i Filipperbrevet, kapitel 2.
  904. Han indleder den med formaningen:
  905. I skal have det samme sind i jer,
    som sås i Kristus.
  906. Derefter beskriver han dette sind.
  907. I har det på støttearket. Nogle af jer
    er allerede ved at læse det. Han siger:
  908. Selvom han havde Guds tilstand -
  909. - regnede han ikke ligheden med Gud
    for noget, han skulle klamre sig til.
  910. "Han" er Jesus.
  911. Tværtimod tømte han sig selv ...
  912. Verbet er ekenosen, og kenosis
    er afledt af det. Han tømte sig selv.
  913. Det er meget interessant ...
  914. Han fortsætter:
  915. ... tømte han sig selv, antog en slaves
    skikkelse og blev født som menneske.
  916. Da han var kendt som én af os -
  917. - ydmygede han sig,
    lydig indtil døden, ja, på korset.
  918. Så da han var kommet til verden,
    blev han ved med at kenosere.
  919. Han var ensporet!
  920. Det var den vej, han anviste.
  921. Hvad betyder det så?
  922. Der er blevet skrevet rigtigt meget om,
    hvad tømning af sig selv vil sige.
  923. Men i praksis er det indlysende.
  924. Hvis I har læst engelsk, som jeg har,
    og har lært at søge vink i konteksten -
  925. - er det klart.
  926. Hvis I ser på linje 3 i citatet:
  927. ... regnede han ikke ligheden med Gud
    for noget, han skulle klamre sig til.
  928. Prøv for sjovs skyld at lave en gestus,
    som I synes udtrykker klamren.
  929. 1-2-3 nu! Prøv at fastholde den,
    og se jer om i salen.
  930. Uha. Det ser ikke særlig venligt ud.
  931. Det ligner det, man ser
    på mange stiftsmøder og konventer!
  932. Hvis det er kontekstens vink, hvad er
    kenosis så? Lav en gestus, der viser det.
  933. Prøv at se jer om.
    Ja, kroppen forstår det straks.
  934. Er det afkald? Prøv at lave en gestus,
    som udtrykker afkald.
  935. Ja, godt. Se, hvor godt
    kroppen forstår at gøre det.
  936. Teologerne siger "Zfy%kLw#/jQb".
    Kroppen bliver ikke forvirret.
  937. Slippen eller ikke-klamren
    er sådan her.
  938. Afkald er sådan her. Det er
    resultatorienteret og skyder væk.
  939. Det er afværgende.
  940. Slippen er, som man siger i AA:
    "at være villig til at få det fjernet."
  941. Bare at åbne hænderne
    og give alting større plads.
  942. Det er sådan en vej, han praktiserede.
  943. Det er en anti-berettigelses-vej.
  944. Er I med?
  945. Så i stedet for at kræve sin ret,
    hævde, insistere og forlange -
  946. - skal man ganske enkelt gøre plads -
  947. - så at noget andet får mulighed
    for at komme til udfoldelse.
  948. Mange opfatter det,
    især når det forbindes med overgivelse -
  949. - som en kapitulering
    og ser det som et svaghedstegn.
  950. Men slippen, som faktisk ligger tæt
    på laden være -
  951. - er en kreativ handling.
  952. Mange skønne, mystiske teologier siger -
  953. - at det var sådan,
    Gud satte alting i værk i begyndelsen.
  954. Hvad sagde Gud i 1. Mosebog?
    "Lad der være ..."
  955. Hvad sagde Maria ved bebudelsen?
    "Lad der være ..."
  956. Hvad sagde Jesus i Getsemane Have?
    "Lad der være ..."
  957. Der er en fantastisk stor,
    åndelig kreativitet -
  958. - knyttet til denne slippen,
    gøren plads og overgivelse af sig selv -
  959. - til et større og mere barmhjertigt
    intelligensfelt.
  960. Der er også mange interessante data
    om dette her.
  961. Jeg opdagede det først, da jeg havde
    dyrket den centrerende bøn i mange år.
  962. Det er nok grunden til, at jeg udpeger
    den centrerende bøn som den praksis -
  963. - som ændrede mit liv
    og mit syn på kristendommen.
  964. Derfor underviser jeg
    stort set kun folk i dag -
  965. - som ikke bruger øvelsen
    eller vil lære den.
  966. Den centrerende bøn er,
    hvis I ikke kender til den -
  967. - en enkel meditationsform,
    som Thomas Keating udbreder -
  968. - og som er rekonstrueret af munkene
    i Spencer, Massachusetts -
  969. - for at give folk direkte adgang -
  970. - til kernen i den kontemplative vej,
    og som udspringer af Jesu hjerte.
  971. Under den centrerende bøn gør man det -
  972. - at man undgår at samle tankerne,
    koncentrere sig og sige et ord konstant.
  973. Det, man gør,
    når man er blevet optaget af en tanke -
  974. - altså alt, hvad der samler
    opmærksomheden i ét punkt -
  975. - er, at man giver slip på tanken,
    ikke sådan her, men sådan her.
  976. Det gør man igen og igen under bønnen,
    for vi har jo mange tanker, ikke sandt?
  977. Jeg kan tælle de gange på én hånd
    i løbet af mine tredive års praksis -
  978. - hvor jeg, straks jeg har sat mig,
    er sunket hen i en mystisk stilhed -
  979. - så når jeg bliver spurgt efter to timer,
    hvad jeg laver, svarer jeg: "Hvad?"
  980. Det er typisk en tanke, en slippen,
    en tanke, en slippen.
  981. Men det man foretager sig
    set i hjerneforskningens perspektiv -
  982. - er, at man ændrer opmærksomhedens
    indstilling fra sådan her -
  983. - hvor den er fæstnet ved et objekt
    og sommetider besat af det -
  984. - til sådan her.
  985. Man øver sig i at give slip
    som en gestus -
  986. - og går fra sådan her ...
    til sådan her.
  987. Hvis I vil vide,
    hvad bønnen handler om -
  988. - og lave den i bussen på vej hjem
    eller i en kø, og I ikke kan meditere -
  989. - så øv jer i at gøre sådan her ...
  990. Dermed øver I jer i at gøre udadtil,
    hvad den centrerende bøn gør indadtil.
  991. Tanke for tanke for tanke
    giver I bare slip -
  992. - på fikseringen på noget,
    også på noget godt ...
  993. ... "Jesu kærlighed", "Min Herre" ...
    I slipper det bare.
  994. Så udvikler I evnen til at have
    en objektløs årvågenhed.
  995. I gør også det -
  996. - og her træder hjernevidenskaben til
    for at vise i meditationsforskningen -
  997. - at når opmærksomheden og energien
    er begrænset og samlet -
  998. - og knyttet til et krav, et ønske,
    et standpunkt eller en identitet -
  999. - så er hjernen og hjertet
    sådan set ude af takt -
  1000. - og det er lillehjernen eller amygdala,
    som bearbejder situationen -
  1001. - og siger: "Fare, fare, fare" -
  1002. - og mobiliserer os til at forsvare os
    eller bare komme væk.
  1003. Men når vi med tiden lærer
    at slappe af og give slip ...
  1004. ... der findes billeder af det
    på internettet ...
  1005. ... så kommer
    hjernens og hjertets rytmer i takt igen.
  1006. Det er en god, moderne,
    videnskabelig underbygget opfattelse -
  1007. - af det, den ortodokse tradition kalder
    "at anbringe forstanden i hjertet."
  1008. Der sker en afstemning
    og der sker også en større aktivering -
  1009. - af de mere moderne, menneskelige,
    højtudviklede dele af hjernen -
  1010. - som bearbejder det, der sker,
    og sætter arenaen i stand.
  1011. Så vi begynder at se,
    at den kenotiske bevægelse ...
  1012. ... den kenotiske bevægelse,
    som opleves, indøves og indpræges -
  1013. - som en fysiologisk
    og neurologisk gestus ...
  1014. ... fører til en større
    afstemning af hjerne og hjerte -
  1015. - og en langt bedre
    og mere fuldstændig udnyttelse -
  1016. - af de højtudviklede, menneskelige
    dele af hjernen.
  1017. Sådan bidrager den centrerende bøn
    til at skabe grundlaget -
  1018. - for denne bevidsthedsændring -
  1019. - som gør det muligt at begynde
    at forstå Jesu kenotiske praksis -
  1020. - og udpege den
    som hans vigtigste metode.
  1021. Så den er et uhyre vigtigt udgangspunkt.
  1022. Al meditation er en god ting.
  1023. Al meditation vil faktisk igangsætte
    denne neurologiske omformning -
  1024. - som gør jer i stand til
    at begynde at få adgang -
  1025. - til Jesu budskab om forvandling
    ud fra en ny hjerne og et nyt hjerte.
  1026. Men den centrerende bøn
    er særlig passende -
  1027. - fordi dens metode
    er direkte baseret på kenosis -
  1028. - som er kernen i Jesus-vejen.
  1029. Når først man får øje på det,
    ser man det overalt.
  1030. Igen gør passager i Thomasevangeliet
    det til overflod klart.
  1031. I et af mine yndlingsudsagn -
  1032. - spørger en af hans elever ham:
    "Hvordan vil du beskrive dine elever?"
  1033. Han svarer:
  1034. De er som små børn,
    som bor på en mark, de ikke ejer.
  1035. Når ejerne kommer og siger:
    "Giv os vores mark tilbage" -
  1036. - giver børnene dem den tilbage
    ved at klæde sig af -
  1037. - og stå nøgne foran dem.
  1038. Så i stedet for
    at forsvare sig og beskytte sig -
  1039. - laver de denne kenotiske afklædning -
  1040. - og står nøgne og sårbare -
  1041. - og åbne og blottet for besiddertrang.
  1042. Det er Jesus-vejens kerne -
  1043. - og det, han selv gjorde på korset
    i slutningen af sit liv.
  1044. Ejerne kommer som farisæerne og romerne
    og siger: "Giv os vores land!"
  1045. Afklæd jer og stå nøgne foran dem.
  1046. Og ud af denne kenotiske afklædning -
  1047. - opstår et klarsyn og et lysende liv,
    som vi oplever i hjertet.
  1048. Efter min mening
    kan man se det over det hele.
  1049. Det var den fremgangsmåde, han brugte
    under sin prøvelse i Getsemane.
  1050. Ske ikke min vilje, men din.
  1051. Det var den, der førte ham
    gennem korsfæstelsen og videre -
  1052. - og ser man sådan på det ...
  1053. Hvad er nu
    den berømte, smukke belæring -
  1054. - som er kernen i Jesu lære
    i Lukas 12,13 og følgende vers -
  1055. - som starter med manden, der ville
    bygge lader og oplagre sit overskud -
  1056. - og dén nat mistede han livet.
  1057. Så fortsætter han med at tale om
    liljerne på marken, svalerne, ravnen ...
  1058. ... Jesu virkelig strålende drøftelse
    af et samfund og et liv -
  1059. - hvori fravær af besiddertrang
    og evnen til at give slip -
  1060. - er den direkte vej
    til Guds nådige forsyn.
  1061. Når først man ser det,
    ser man overalt -
  1062. - at Jesus aldrig valgte
    at følge den urokkelige viljes vej -
  1063. - eller følge fastholdelsens
    eller berettigelsens vej.
  1064. Det handlede altid om at lære
    den kenotiske respons -
  1065. - som et middel til at få kontakt
    med et tidligere ubrudt felt.
  1066. Jeg vender tilbage til det.
  1067. Jeg tror, at hvis vi udskiller
    og definerer kernen i den kristne vej -
  1068. - som kenosis, og dernæst viser,
    hvordan den fungerer -
  1069. - igangsætter det en ægte dannelse.
  1070. Jeg synes, det er klart,
    som jeg sagde før -
  1071. - at den centrerende bøn
    har været en spore til dette -
  1072. - fordi den begynder at igangsætte
    i meditationens indre laboratorium -
  1073. - vigtige forandringer -
  1074. - som med tiden vil sive ud
    og sætte sit præg på vores livsførelse.
  1075. Når vi med tiden
    opøver og indarbejder færdigheden -
  1076. - i under meditationen
    at give slip på tanker -
  1077. - som vi griber, tænker over og søger
    identitet i ... bare slippe dem ...
  1078. ... så vil vi gradvist indarbejde den
    som en grundindstilling -
  1079. - for hjernens reaktion på situationer.
  1080. Vi kalder det for "bøn".
  1081. Vi begynder at lære, at bøn
    ikke kun handler om at sige ord.
  1082. Det er denne forpligtelse
    eller villighed til at åbne os -
  1083. - "afklæde os og stå nøgne" -
  1084. - som er den vigtigste vej
    til at få kontakt -
  1085. - med Kristi levende hjerte.
  1086. Når vi indøver den,
    først under meditationen -
  1087. - og siger, som jeg lærte at gøre det,
    altså siger til os selv:
  1088. Det er jo kun de tyve minutter.
  1089. Jeg har jo hele resten af døgnet til
    at svælge i tankerne, så tosset jeg vil ...
  1090. Jeg narrede mig selv.
  1091. Men gradvist begynder det
    at omforme hjernen -
  1092. - og gradvist går det op for én -
  1093. - at når man øver det meditativt,
    kan man også gøre det i hverdagen -
  1094. - og så begynder man at arbejde
    på at tage den slippende holdning -
  1095. - med ud i sin omgang med livet -
  1096. - med sin dagsplan, med sin dagsorden,
    med sin stress, med sin partner -
  1097. - og med sine teologiske overbevisninger.
  1098. Altsammen vil med tiden
    blive mildnet en smule -
  1099. - og denne mildnelse giver
    noget andet plads til at udfolde sig.
  1100. Med tiden vil der vokse -
  1101. - en stadig dybere sindighed frem i én -
  1102. - eller som kvækerne ville sige,
    en hvile i Kristi hjerte som sin midte.
  1103. Det er udviklingens forløb.
  1104. Jeg kan ikke understrege nok,
    hvor vigtigt det er -
  1105. - at det gøres klart
    lige fra indføringen i troen -
  1106. - til retræten før ordinationen
    og til det sidste suk på dødslejet -
  1107. - at kenosis står i centrum
    på Jesus-vejen.
  1108. Han opviste den både i ord og gerning,
    og når vi gør det samme i vores liv -
  1109. - så gør vi det i solidaritet med Jesus.
  1110. Så kalder vi den allestedsnærværende
    Jesus-energi frem -
  1111. - og ind i vores hverdag og verden.
  1112. Jeg kan ikke understrege det nok.
  1113. Det, vi skal vide om Jesus, er, at han
    underviste i og efterlevede kenosis -
  1114. - så vi også kan gøre det
    og klare vanskelighederne.
  1115. Det andet element i Jesus-vejen -
  1116. - er ét, som man ofte ser,
    men som sjældent anerkendes.
  1117. Der kan være mange motiver
    til at udøve kenosis -
  1118. - og de store, religiøse traditioner
    griber det an på hver sin måde.
  1119. Der er en stoisk kenosis, som siger:
    "Vi skal undgå verden for at være stærke."
  1120. Der er en buddhistisk kenosis,
    som siger:
  1121. "Grib ikke ud efter verdens ting,
    for de er som sukkervat."
  1122. "De er uden substans,
    og man får snavsede fingre."
  1123. Men Jesu kenosis udspringer
    af noget andet.
  1124. Jeg vil læse noget, jeg har skrevet, op,
    fordi jeg ikke kan sige det bedre:
  1125. Den kenosis, Jesus tænker på -
  1126. - er ikke en stoisk sindsro
    over for en ubarmhjertig virkelighed.
  1127. Den er derimod porten
    til en guddommelig virkelighed -
  1128. - som man kan opleve lige her og nu
    som barmhjertig og uendeligt generøs.
  1129. En overflod omgiver og nærer os
    som luften, vi indånder.
  1130. Det er kun trangen til at beskytte os
    selv, der hindrer os i at se den.
  1131. Derfor er hagen
    ved indsnævrende handlinger ...
  1132. ... griben, forsvaren og klamren ...
  1133. ... at de gør os åndeligt blinde -
  1134. - så vi ikke kan se den guddommelige
    generøsitets dans omkring os.
  1135. I den forstand -
  1136. - er kenosis især et visionært redskab
    og ikke et moralsk redskab.
  1137. Dens hovedformål er
    at rense erkendelsens optik.
  1138. Lad mig forklare det nærmere.
  1139. Jeg vil nu træde ned fra skammelen,
    slappe lidt af og strække benene.
  1140. Før pausen talte jeg -
  1141. - om, at vores styresystem, som vi
    bruger til at opfatte virkeligheden -
  1142. - i vores egocentriske tilstand -
  1143. - er et styresystem,
    som er baseret på knaphed.
  1144. Når det er baseret på knaphed -
  1145. - skyldes det, at knapheden
    er indbygget i selve systemet.
  1146. Det opfatter ved at adskille.
  1147. Alle de store spirituelle veje
    og de store psykologiske veje ...
  1148. ... I kender måske Michael Washburn
    eller andre transpersonlige psykologer -
  1149. - i nutiden ...
    og de siger alle det samme:
  1150. Ud fra en oprindelig,
    udifferentieret enhed -
  1151. - begynder vi at definere os selv
    og mærke os selv, når vi adskiller os.
  1152. Vi starter med at indse,
    at vi ikke er Mor.
  1153. Vi ligger ikke i Mors mave mere,
    og hun er anderledes end os.
  1154. Det fremhæves igen og igen.
  1155. Hinduismen taler om -
  1156. - skandhaerne, slørene,
    som bliver til en adskillelse -
  1157. - og mere og mere bliver det,
    vi opfatter, og om differentiering.
  1158. Når vi differentierer, bliver ting
    til ting, fordi de får en identitet -
  1159. - og ens identitet er det,
    der adskiller én fra alt andet.
  1160. "Jeg er ikke Wendy,
    for jeg er anderledes" eller "Steve".
  1161. Og jeg kan opregne forskellene
    fra Steve meget nemt:
  1162. Jeg har aldrig kunnet få
    sådan et skæg.
  1163. Men vi gør os egentlig ikke klart,
    hvor fuldstændig fundamental -
  1164. - denne differentiering er
    for vores identitetsfølelse -
  1165. - før vi ser en Myers-Briggs-test
    eller enneagram-test og vi sluger den:
  1166. "Jeg er en INFB". "Jeg er en 7'er".
  1167. Vi vil kende de træk,
    der adskiller os fra alle andre.
  1168. Og vi begynder tidligt:
    En af de ting er ikke som de andre.
  1169. De har allesammen fire ben.
    De har allesammen pels.
  1170. De har allesammen haler.
    Én siger 'Vuf', en anden siger 'Miau'.
  1171. "Kat, kat", siger den halvanden-årige.
    En af de ting er ikke som de andre.
  1172. Men hvis hjernens
    grundlæggende opbygning -
  1173. - får os til at opfatte
    ved at adskille -
  1174. - så er en del af pakken,
    at vi opfatter på baggrund af knaphed.
  1175. Vi aner en helhed, som vi ikke kan røre,
    fordi den kortslutter systemet.
  1176. Det er grunden til, at de store
    mystikere altid har insisteret på -
  1177. - at der er to spørgsmål,
    hjernen ikke kan besvare:
  1178. - "Hvem er jeg?" og "Hvem er Gud?"
  1179. Disse to spørgsmål kan ikke
    stilles på baggrund af adskillelsen.
  1180. I så fald får man fordrejede svar.
  1181. Men det er meget svært
    at forestille sig en opfattelsesmåde -
  1182. - som ikke ser på baggrund
    af adskillelsen.
  1183. Det er som at leve i tre dimensioner
    og forestille sig en fjerde -
  1184. - eller leve i to og forestille sig
    en tredje ... umuligt.
  1185. Hvordan ville det egentlig være
    at se og føle på baggrund af enhed?
  1186. For mange af os er det noget,
    der kun sker lejlighedsvis -
  1187. - i det, man plejer at kalde
    en mystisk oplevelse.
  1188. Som mystikeren sagde til pølsemanden
    om et pølsemix: "Ét med alt."
  1189. Og vi behandler den sådan ...
    som en sjælden, sær oplevelse.
  1190. Men vi indser ikke -
  1191. - at der sker en omdannelse
    af hjerne-hjerte-systemet i dybden.
  1192. Hjernen og hjertet skal forenes,
    hvad Ken Wilber ikke har opdaget!
  1193. Det er nødvendigt for at skabe
    en opfattelsesmåde -
  1194. - som er holografisk og straks
    kan sanse og se den større helhed -
  1195. - og finde sin plads i den, ikke ved
    at adskille, men fatte sammenhængen.
  1196. I kan det, hvis I lægger puslespil.
  1197. I kan se på en brik og placere den
    uden at skulle se på alle brikkerne.
  1198. "Åh, den skal være dér."
    Det er en gave.
  1199. Det er nondual erkendelse
    set i puslespilssammenhæng.
  1200. Evnen til at tænke ud fra helheden
    er én af hjertets evner -
  1201. - og når hjertet og hjernen afstemmes,
    bliver vi stadig bedre til at gøre det.
  1202. En anden sammenligning,
    som kan give en fornemmelse af det -
  1203. - er noget, alle hadede eller elskede
    i skolen: At synge kanoner.
  1204. Første gang vi sang
    Row, row, row your boat ... -
  1205. - gjorde mange det her ...
    Row, row, row your boat ... -
  1206. - fordi de ikke ville distraheres
    af de andre.
  1207. Men lidt efter lidt
    dæmrede det så for én -
  1208. - at de andre stemmer
    ikke distraherer én, men støtter én -
  1209. - fordi de skaber en harmoni og gør det
    lettere at finde sin plads i helheden.
  1210. Det er i hvert fald efter min opfattelse
    en helt præcis, musikalsk analogi -
  1211. - til overskridelsen af en tærskel:
    fra at se ud fra adskillelsen ...
  1212. ... De er katolikker, ikke som os.
  1213. De er new-agere eller hinduer,
    og vi må beskytte os -
  1214. - for hvis vi ikke er anderledes,
    er vi ingen
    ...
  1215. ... og så til at kunne se -
  1216. - hele den organisk forbundne,
    menneskelige familie -
  1217. - som Paulus udtrykte det
    i et gudbenådet øjeblik -
  1218. - som lemmer på Kristi legeme,
    og se ud fra det og ikke fra delene.
  1219. Det kræver en afstemning
    af hjernen og hjertet.
  1220. Afstemningen udvikles gradvist -
  1221. - ved gerninger og ved nåden -
  1222. - og når afstemningen gradvist
    finder sted i et menneske -
  1223. - begynder det at blive muligt
    at bruge en anden opfattelsesmåde -
  1224. - som kan håndtere paradokser, som kan
    tænke ud fra et højere fællesskab -
  1225. - og som gør én i stand til at opleve
    sig selv som udstyret med originalitet -
  1226. - ikke fordi man er anderledes
    end alle andre -
  1227. - men fordi man er afstemt med kilden,
    med sit egentlige centrum -
  1228. - og ikke skal konkurrere med nogen.
  1229. Så Jesu fremhævelse af kenosis
    skyldtes ikke, at verden er ubestandig -
  1230. - men at realiteternes verden
    objektivt set er -
  1231. - mættet med Guds herlighed,
    kærlighed, barmhjertighed -
  1232. - og uendelige fylde,
    som er udeleligt hel.
  1233. Det er kun vores fastholdelse af -
  1234. - at bruge den mekanisme
    at opfatte gennem adskillelsen -
  1235. - som får os til at se en verden -
  1236. - som er brudt, fjendtlig,
    usammenhængende, tilfældig og splittet.
  1237. Som alle andre store åndelige lærere
    sagde Jesus -
  1238. - at man først skal ændre opfattelse,
    og dernæst vil verden ændre sig.
  1239. Man kan ikke ændre verden
    for på den måde at ændre opfattelse.
  1240. Hvis man opfatter ud fra adskillelsen,
    får man aldrig sikkerhedslåse nok -
  1241. - aldrig penge nok i banken -
  1242. - og aldrig tilstrækkelige mængder
    af oplagret korn i sine lader -
  1243. - så man bliver tryg og kan slappe af
    og være generøs.
  1244. Det sker bare ikke -
  1245. - for sagen er ikke,
    at verden er usikker -
  1246. - men at vi oplever verden som usikker -
  1247. - fordi vi bruger en opfattelsesmåde -
  1248. - som kun kan se verden
    ved at adskille.
  1249. Det er netop den slags tænkning,
    der optrænes -
  1250. - på universiteterne
    og på præsteseminarierne -
  1251. - og så undrer vi os over, at folk
    ikke kan tro på Kristi intime nærvær!
  1252. Prøv nu at forstå, hvad jeg siger:
  1253. Det at se ud fra overfloden
    er ikke noget irrationelt -
  1254. - og det kræver ikke,
    at man opgiver at bruge logikken -
  1255. - eller den yderst nyttige fornuft.
  1256. Det kræver kun, at man anbringer
    forstanden i hjertet -
  1257. - ved at udvikle et større,
    holografisk opfattelsesfelt.
  1258. Det er derfor -
  1259. - at Jesus i den grad var
    en uforsonlig modstander -
  1260. - af enhver form for ophobning
    og berettigelse.
  1261. Det skyldes ikke, at det gør folk
    selviske, men at det gør dem blinde -
  1262. - og straks driver dem tilbage til
    tendensen til at se ud fra knaphed -
  1263. - hvor de begynder at udskille sig
    og forsvare sig selv.
  1264. Hvad enten det er
    åndelig eller fysisk rigdom -
  1265. - eller identitet eller ret
    eller prestige -
  1266. - så vil alt, hvad der får én
    til at gøre sådan -
  1267. - bringe hjernen og hjertet ud af takt.
  1268. Det fortæller HeartMath os.
  1269. Vi ser ud fra adskillelsen
    og handler ud fra adskillelsen -
  1270. - og vi forråder
    den objektive virkelighed.
  1271. Så for ham at se var
    det bedste udgangspunkt -
  1272. - at arbejde
    med sin egen opfattelsesmåde -
  1273. - og så handle derefter.
  1274. Man kan aldrig gå ud i verden
    som en kristen tjener -
  1275. - og udføre en forkyndergerning og være
    formidler af Kristi uendelige overflod -
  1276. - hvis ens basale styreredskab er
    frygt, knaphed, konkurrence og mangel.
  1277. Der er selvmodsigelser i budskabet -
  1278. - og man er hele tiden nødt til
    stille og roligt at arbejde på -
  1279. - at indsnævre kløften -
  1280. - ved at tage aktivt del
    i forvandlingen af bevidstheden -
  1281. - på grundlag af kenosis -
  1282. - ikke som et moralsk redskab,
    men som et opfattelsesmæssigt redskab -
  1283. - som kongevejen
    til renselsen af erkendelsens optik.
  1284. Det, jeg siger, er, at kristendommen
    er praksis-baseret.
  1285. Forstår I, hvad jeg mener?
    Ikke teologi-baseret.
  1286. Så længe man benytter
    den adskillende tænkning og kun den -
  1287. - og prøver at møde sandheden
    om Jesus og om kristendommen -
  1288. - så ender man med
    en mercator-projektion af Jesus -
  1289. - som Grønland på todimensionale kort.
  1290. Men Jesus er ikke todimensional.
  1291. Jesus er ikke rigtig til stede
    i en mercator-projektion.
  1292. Man er nødt til selv at træde
    ind i udviklingen -
  1293. - af den tredimensionale, kenotiske og
    hjerne-hjerte-afstemte bevidsthed -
  1294. - og så vil man begynde at forstå det.
  1295. Hvad man også finder i den tredje del
    af Jesus-vejen, som jeg vil berøre, er -
  1296. - at når man arbejder sig
    frem ad vejen -
  1297. - ser på livet ud fra overfloden
    og lader slippegestussen genoprette -
  1298. - det felt af harmoni og medfølelse,
    som er brudt af den adskillende fornuft -
  1299. - når man bliver ved med
    at arbejde på at lære det -
  1300. - og man forsøger at møde livet
    med disse nye holdninger -
  1301. - og måske den første læring
    på meditationspuden -
  1302. - og så medbringer dem
    til hverdagens workshop -
  1303. - når man gør det,
    og omverdenen begynder at ændre sig -
  1304. - og man ser mindre ud fra adskillelsen
    og mere ud fra helheden -
  1305. - så begynder man
    gradvist at blive til det -
  1306. - som Jesus kalder for en af de ene.
  1307. Ordet bag det er ihidaja,
    et aramæisk ord.
  1308. Det er en af de oprindelige,
    bevidnede titler -
  1309. - som Kristus fik af sine nærmeste,
    aramæiske tilhængere ... den Ene.
  1310. Ser vi i verdensreligionernes perspektiv
    og især i Thomasevangeliets perspektiv -
  1311. - og ser vi så evangelierne
    i dette perspektiv -
  1312. - kan vi tydeligt se, hvad ordet
    ihidaja, "den ene", egentlig betyder.
  1313. Det betyder
    "den, der ser ud fra enheden" -
  1314. - den, der ikke behøver spalte
    synsfeltet for at kunne se -
  1315. - den, der ser ud fra
    en nondual bevidsthed -
  1316. - den, der ser helhedspræget.
  1317. "Når I kan gøre to til ét ...",
    siger Thomasevangeliet.
  1318. Som Jesus selv siger
    i saligprisningerne:
  1319. "Salige er de rene af hjertet",
    altså de, der har et forenet hjerte.
  1320. Salige er de, der har forstanden
    i hjertet, for de skal se Gud.
  1321. Renhed har ikke at gøre med
    seksuel afholdenhed.
  1322. Det har at gøre med at gøre to til ét,
    så man ser ud fra enheden.
  1323. Det, vi ser, når vi ser ud fra enheden,
    er Gud. Man kan se det overalt.
  1324. Og vi bliver også "ene" -
  1325. - de, der ser ud fra enheden, mægler
    ud fra enheden og handler ud fra enheden.
  1326. Da vi nu nærmer os enden
    på forelæsningerne -
  1327. - og indstiller os på eftermiddagsmødet,
    som bliver meget mere interaktivt -
  1328. - vil jeg omtale en sidste tanke
    om denne enhed.
  1329. Jeg omtalte meget kort før pausen
    udtrykket menneskesønnen.
  1330. Der foreligger sikre oplysninger om -
  1331. - at det var Jesu foretrukne måde
    at omtale sig selv på.
  1332. Det er den eneste titel, som vi ved
    uden skygge af tvivl -
  1333. - at han velvilligt accepterede
    og frivilligt omtalte sig selv med.
  1334. Jeg foreslog,
    at vi skal forstå dette udtryk -
  1335. - på baggrund af dimensionen
    bodhisattva-bevidsthed ...
  1336. ... den fremspirende, andenaksetidslige,
    nonduale forestilling -
  1337. - om et barmhjertigt tjenerskab
    grundfæstet i et højere fællesskab.
  1338. Med andre ord ser man
    ud fra enheden.
  1339. Sådan som det er erfaret i den
    buddhistiske tradition, betyder det -
  1340. - en person, som har opnået erkendelsen
    og er undsluppet genfødelseskredsløbet -
  1341. - men vælger at blive her
    som en kosmisk tjener -
  1342. - så alle levende væsener
    kan blive befriet fra det.
  1343. Hvis man lader være med at fokusere
    på genfødelses-elementet -
  1344. - er det en ganske god beskrivelse
    af Jesu selvforståelse.
  1345. Tænk på:
    "Selvom han havde Guds tilstand ..." -
  1346. - selvom han havde opnået nirvana -
  1347. - så valgte han ikke desto mindre
    at være her i verden for at hjælpe os -
  1348. - for at undervise og lære os
    at elske vores næste som os selv -
  1349. - ikke så meget som os selv,
    men som os selv.
  1350. Han kom som den første repræsentant
    i Vesten -
  1351. - for det kosmiske tjenerskab -
  1352. - som er fremtrædelsesformen
    for en højere bevidsthed -
  1353. - det næste udviklingsstadium
    for menneskeheden.
  1354. Jeg siger det -
  1355. - fordi mange, der hører om
    "den ene" og "den oplyste," tænker -
  1356. - at det virker temmelig narcissistisk:
  1357. "Jeg vil være den ene, den oplyste,
    lederen".
  1358. Men det betyder det ikke -
  1359. - for det rummer en selvmodsigelse,
    som fastholder jordforbindelsen.
  1360. Denne mekanisme blev behandlet
    af den ledende biskop -
  1361. - i den episkopalske kirke -
  1362. - da hun talte for bispekollegiet
    for nogle år siden -
  1363. - og sagde, at der ikke findes
    nogen individuel frelse.
  1364. Det vakte selvfølgelig postyr -
  1365. - og hun var knap trådt ned fra podiet,
    før hun havde -
  1366. - en hel sværm af vrede biskopper
    omkring sig, som rasede:
  1367. "Det undergraver jo skriftemålet
    og det personlige ansvar!"
  1368. Men hun har ret -
  1369. - for hvis det på Jesus-vejen er sådan,
    at egnetheden til at blive frelst -
  1370. - netop består i evnen
    til at elske sin næste som sig selv -
  1371. - så kan der ikke være
    nogen individuel frelse.
  1372. Ens frelse må nødvendigvis omfatte
    næstens, og næstens ens egen.
  1373. Så hvis vi kalder os frelst
    på den kristne vej, forudsætter det -
  1374. - at vi ikke støtter os til
    "Strål mig op, Scotty"-holdningen -
  1375. - bag individualfrelsen -
  1376. - som ulykkeligvis har domineret
    den religiøse fantasi i Vesten -
  1377. - og vender os til og bøjer os
    endnu engang for et højere fælleskab -
  1378. - som er vores evolutionære kald,
    for at formgive den enhed-
  1379. - som Paulus rammende karakteriserede
    med udtrykket "Kristi legeme" -
  1380. - hvor de enkelte mennesker
    ikke er en slags kræftceller -
  1381. - der deler sig energisk og vokser
    på bekostning af helheden -
  1382. - "Mit liv, min trivsel, min fremgang" -
  1383. - og slår Kristi legeme ihjel.
  1384. Vi har ikke råd til den adfærd.
  1385. Vi kan ikke være kræftceller
    i Kristi legeme.
  1386. Vi er nødt til sammen at gå -
  1387. - til kemoterapien så at sige -
  1388. - den fælles transcendens,
    der fordres af os -
  1389. - så vi kan tænke, leve og handle
    ud fra dette højere fællesskab -
  1390. - som Jesus kaldte os til
    for 2.000 år siden.
  1391. Når vi genfinder vejen,
    opdager vi omsider endnu engang -
  1392. - hvordan vi sætter fødderne,
    så vi kan begynde at gå.
  1393. Her vil jeg slutte.
  1394. Efter frokosten vil jeg give
    en kort sammenfatning -
  1395. - af det, vi har set på,
    for at spæde pumpen -
  1396. - og så vil vi tage spørgsmål
    og kommentarer, så længe vi kan.
  1397. Velkommen tilbage.
  1398. Så skal vi starte om nogle få ...
  1399. Ja, faktisk starter vi nu!
  1400. De, der er på vej ind i salen,
    må finde deres plads og tilslutte sig os.
  1401. Jeg vil spæde pumpen
    her i eftermiddag -
  1402. - og gennemgå et sidste emne,
    som vil afrunde min del af dagen -
  1403. - og lede op til jeres del.
  1404. Jeg har tænkt mig ... hvis I ser på
    det ark, I har taget, da I kom ind -
  1405. - et ark med lignelsen
    om arbejderne i vingården ...
  1406. Jeg har tænkt mig, at jeg vil lave
    en kort gennemgang -
  1407. - af denne velkendte lignelse -
  1408. - således at jeg samler
    nogle af trådene fra visdomslæren -
  1409. - og visdomslæreren Jesus,
    som vi har set på i formiddags.
  1410. Jeg synes, at den uden sammenligning
    er Jesu sværeste lignelse.
  1411. Den overgår langt
    "Den barmhjertige samaritaner."
  1412. Den er virkelig svær.
  1413. Jeg husker engang,
    hvor jeg var tilhører ...
  1414. Noget af det værste -
  1415. - er at være messepræst om søndagen
    i en episkopal kirke -
  1416. - og tage imod
    en gæsteprædikant.
  1417. Så han er i gang med andagten og
    har talt lidenskabeligt om retfærdig løn.
  1418. Han begynder at prædike
    over lignelsen og siger så:
  1419. "Det er meget godt i evangeliet, men
    egentlig fortjener folk en god hyre -
  1420. - en retfærdig løn."
  1421. Velkommen til Jesus-temaparken!
  1422. Det er beklageligvis sådan,
    at virkningen af at gå i kirke er -
  1423. - at når vi er der, vænner vi os
    til en formindsket virkelighed -
  1424. - en viden, som er mindre end
    i hverdagen, og en ditto kosmologi -
  1425. - og vi ved, vi skal på en rundtur
    i velkendte emner -
  1426. - for eksempel
    i Treenighedens pariserhjul -
  1427. - og i Kristi to naturer,
    ja, en runddans.
  1428. Men det er som en anden virkelighed,
    hvorfra vi vender tilbage til livet.
  1429. Så velkommen til Jesus-temaparken!
  1430. Men jeg synes,
    denne lignelse er usædvanlig -
  1431. - fordi den virkelig illustrerer det,
    jeg siger om -
  1432. - at Jesu egentlig havde det mål
    at forvandle menneskers bevidsthed.
  1433. Det, denne lignelse gør, er, at den
    afslører og blotlægger skånselsløst -
  1434. - hvor man er i sin bevidsthed.
  1435. Den er faktisk
    som en god buddhistisk koan.
  1436. Man ser på den som på
    det både halvfulde og halvtomme glas.
  1437. Jeg vil læse den en enkelt gang.
  1438. Jeg ved ikke,
    om I har den samme udgave som jeg.
  1439. Himmeriget er som en vingårdsejer, som
    en morgen gik ud for at leje arbejdere.
  1440. Da han han havde aftalt lønnen med dem,
    satte han dem i arbejde i sin vingård.
  1441. Da han gik ud klokken ni, så han
    andre stå ledige på markedspladsen -
  1442. - og han sagde: Gå I også hen i min
    vingård. Så skal I få det godt betalt.
  1443. Det gjorde de så.
  1444. Han gik også ud klokken 12 og 15
    og sagde det samme.
  1445. Klokken 17 fandt han også nogle stå
    ledige, og han sagde til dem:
  1446. Hvorfor har I stået her hele dagen?
    De svarede: Fordi ingen har hyret os.
  1447. Han sagde til dem:
    Gå I også hen i min vingård.
  1448. Ved aftenstid sagde ejeren
    til sin forvalter:
  1449. Tilkald arbejderne, og betal dem.
  1450. Begynd med de sidste,
    og slut af med de første.
  1451. Da de, der var hyret klokken 17, kom,
    fik de hver især den normale dagsløn.
  1452. Da de første kom,
    troede de, at de ville få mere.
  1453. Men de fik også hver især
    den normale dagsløn.
  1454. Da de fik den, fik de ondt af sig
    og sagde til ejeren:
  1455. De har kun arbejdet én time,
    og du gør dem lige med os -
  1456. - som har udholdt dagens byrde og heden.
  1457. Men han svarede:
    Min ven, jeg gør dig ikke uret.
  1458. Accepterede du ikke dagslønnen?
    Tag det, der er dit, og gå.
  1459. Jeg vil give de sidste
    det samme, som du får.
  1460. Må jeg ikke give dem det,
    der tilhører ...
  1461. Må jeg ikke gøre, som jeg vil,
    med det, jeg ejer?
  1462. Eller er du vred på mig,
    fordi jeg er god?
  1463. Av!
  1464. Det er næsten umuligt,
    også selvom man står på hovedet -
  1465. - at undertrykke det råb,
    der vælder op i én:
  1466. Det er ikke fair!
  1467. Jeg har hørt nogle interessante
    kunstgreb, som skal glatte det ud.
  1468. Men hvis vi et øjeblik skyder
    ideen om retfærdighed til side -
  1469. - og betragter Jesus som en mester -
  1470. - kort og godt som en mester
    i at forvandle bevidstheden -
  1471. - så afslører denne bestemte lignelse
    fuldstændig skånselsløst -
  1472. - hvad man er tiltrukket af.
  1473. Hvis man arbejder med den
    med sin normale forstand -
  1474. - som jo er det vi har -
  1475. - vil man uvægerligt være tiltrukket
    af mere/mindre.
  1476. Så vil man straks synes, at de,
    der arbejder mere, skal have mere -
  1477. - og at de, der arbejder mindre -
  1478. - skal, som den første siger:
  1479. "Hvor kan du stille dem lige med os,
    som har udholdt heden?"
  1480. Det virker rimeligt.
  1481. Men Jesus er ikke ude på at tale
    om retfærdighed her.
  1482. Han vil tale
    om bevidsthedens strukturer.
  1483. Han lægger særlig vægt på, at hvis man
    er tiltrukket af mere/mindre -
  1484. - vil man uvægerlig opfatte
    det som uretfærdigt.
  1485. Det er som en kat,
    der jagter sin hale.
  1486. Mere/mindre, knapheden, ideen om,
    at de mest ydende skal have mere -
  1487. - vil helt dominere bevidstheden -
  1488. - så man kun kan håndtere dette her
    ved at opfinde en metafor -
  1489. - som siger: Der er altid plads
    til omvendelser på dødslejet.
  1490. Det er den normale fortolkning -
  1491. - når en prædikant
    er nødt til at gøre noget ved det.
  1492. Men se, det afdækker jo -
  1493. - det kognitive, egocentriske
    styresystems tænkning -
  1494. - som bygger på differentiering
    og organisering af arenaen -
  1495. - ved at holde styr på mere/mindre.
  1496. Derfor er skyggesiden ved det,
    som ejeren antyder -
  1497. - misundelse og selvretfærdighed.
  1498. Det er også muligt at betragte
    lignelsen på en anden måde.
  1499. Hvis I vil betragte den sådan
    med forstanden, så er det i orden.
  1500. Jeg spørger jævnligt folk:
  1501. Hvad er egentlig vingårdsejerens
    hensigt med at hente arbejderne ind?
  1502. - Skabe jobs?
    - Ja.
  1503. - At få vingården høstet?
    - Nej.
  1504. Hvad siger han? Se på teksten.
  1505. - Hvorfor står I ledige?
    - Fordi ingen har lejet os.
  1506. De skal være i vingården.
  1507. Hans hensigt synes at være,
    at folk skal deltage.
  1508. Han går ud og forbarmer sig sådan set -
  1509. - over de, der står ledige derude.
  1510. Lad os ikke tolke det protestantisk ...
    "Lediggang er roden til ..."
  1511. Men på gadehjørner ...
  1512. I har sikkert, ligesom alle andre,
    set ledige stå på gadehjørner.
  1513. Folk står bare og hænger,
    og de har ingen virkelyst.
  1514. Der er ingen synergi eller kontakt,
    og folk står alene.
  1515. Det er et entropisk system.
  1516. Han ser på de ledige.
    De laver ikke noget og deltager ikke.
  1517. "Gå I også derhen."
  1518. Så det bliver et symbol -
  1519. - på blandt andet
    et synergetisk, menneskeligt fællesskab.
  1520. Et andet spørgsmål her er:
  1521. Var der tale om knaphed her?
    Nej, det var der ikke.
  1522. Der herskede en overflod.
  1523. De arbejdere, der blev lovet
    den normale dagsløn, fik den.
  1524. Han optrådte ikke som Robin Hood.
  1525. I grunden stiller han dem over for
    en model for deltagelse -
  1526. - som bygger på overflod
    og et højere fællesskab involveret i ...
  1527. Bemærk, at overflod, på engelsk
    "a-bun-dance", rummer en dans.
  1528. Overflod er ikke noget, man har,
    men noget man gør.
  1529. Det er noget, man deler.
  1530. Derfor inviterer han dem egentlig til
    en anden orden, en anden væren og seen.
  1531. Hvis man bruger hjertet til at opfatte,
    så fatter man det straks.
  1532. Hvis man bruger forstanden,
    er det svært at fatte.
  1533. Man begriber det først efter en rum tid.
  1534. Den har den samme udformning,
    efter min mening -
  1535. - som en buddhistisk koan.
  1536. Man skal se på en ny måde
    for at løse gåden.
  1537. Hvis man skal gøre det, skal man
    se på den ud fra et andet lag i sig selv.
  1538. Sådan er koan-arbejde.
  1539. Man opsøger mesteren igen og igen
    og bliver afvist igen og igen -
  1540. - indtil man siger: Aha.
  1541. Jeg vil lige sige en ting om lignelsen,
    før vi pakker den ud.
  1542. Jeg mener bestemt,
    at den bekræfter den påstand -
  1543. - at Jesus er stærkt interesseret -
  1544. - i bevidsthedens strukturer
    og i de opfattelsesændringer -
  1545. - som skal ske i os, hvis vi skal kunne
    se og handle ud fra overfloden.
  1546. Han udstikker ikke bare
    moralske retningslinjer.
  1547. Han prøver at få os til at indse,
    at vores begrænsede synsmåde -
  1548. - står i vejen for evnen
    til at efterleve evangeliet.
  1549. Han holder et spejl op for os
    og siger som enhver god visdomslærer:
  1550. Se, her standser du op. Se, hvordan
    du bliver kapret af mere/mindre.
  1551. Skyd det til side lige nu, og skyd
    dig selv som kristen til side.
  1552. Se på bevidstheden, og se,
    hvad den fortæller dig om dig selv.
  1553. En dag for fem år siden
    underviste jeg i visdomslæreren Jesus -
  1554. - i løbet af tre onsdagsaftener
    i en katedral i Vancouver.
  1555. Den anden aften,
    hvor jeg talte om dette evangelium -
  1556. - altså denne del af læren -
  1557. - kom en fyr lidt forsinket ...
    jeg tror, han var i trediverne -
  1558. - fandt sin kone og satte sig.
  1559. Hun fortalte senere,
    at hun havde tigget ham om at komme.
  1560. Han ville ikke med. Han havde
    bedre ting at lave.
  1561. Han satte sig.
  1562. Vi så på teksten,
    og jeg fik dem til at sidde.
  1563. Vi sad stille, efter at jeg
    havde talt om den, og jeg sagde:
  1564. "Se på den. Læs den. Mærk med hjertet."
  1565. Pludselig gav han sig til at fortælle,
    hvad han så i den -
  1566. - og mens han talte om det -
  1567. - fik han lige med ét tårer i øjnene,
    og så begyndte han at græde.
  1568. Der var som om,
    det skyllede hen over ham -
  1569. - og han forstod, hvad Jesus sagde -
  1570. - at der herskede overflod
    og målet var deltagelse.
  1571. Det var ikke kun en intellektuel gåde.
    "Cynthia har udformet den meget smart."
  1572. Han forstod invitationens indhold -
  1573. - og han forstod,
    hvorfor de færreste forstår den.
  1574. Tårerne løb ned af hans kinder,
    og alle i lokalet blev stille -
  1575. - fordi vi indså, at vi omsider,
    også mig efter årtiers undervisning -
  1576. - stod over for det,
    det hele handler om -
  1577. - og den allervigtigste virkning af -
  1578. - at noget falder
    lige igennem tænkningen -
  1579. - og lander dér,
    hvor man oplever sammenhængen.
  1580. Jeg ville bare nævne denne oplevelse
    som det sidste, jeg siger formelt.
  1581. Fra nu af tager vi en spørgerunde.
  1582. Det sidste, jeg vil sige, er -
  1583. - nogle ord af C. K. Chesterton:
  1584. Kristendommen er ingen fiasko.
    Den er bare ikke blevet afprøvet endnu.
  1585. Når vi får hver eneste nye generation
    til at vende tilbage igen og igen -
  1586. - til denne bundløse brønd
    af hellig visdom -
  1587. - så får hver generation en chance til
    at tilegne sig den og gøre sit bedste -
  1588. - for at stræbe efter denne fødsel
    af en ny bevidsthed -
  1589. - som han har inviteret os til
    i to tusinde år.
  1590. Så tak. Og Steve, forklar os,
    hvordan det skal foregå.
  1591. Vi skal nu have en stor cirkelsamtale.
  1592. Hvis I kender til det,
    ved I, at der er en talestav.
  1593. Jeg har staven, og jeg går rundt.
  1594. Hvis I løfter en hånd,
    kommer jeg ... du milde!
  1595. Så får I staven og kan tale.
  1596. Når én har stillet et spørgsmål,
    og I løfter en hånd, så kommer jeg.
  1597. Så går det glat. Så lad os begynde.
  1598. Cynthia, det, du lige har talt om,
    har fået mig til at tænke på to ting -
  1599. - om mennesker som ...
    jeg hører det tit sagt ...
  1600. Hvorfor skal spansk være ...
  1601. Da mine forældre kom hertil,
    fik vi aldrig den behandling.
  1602. Hvorfor får nogle mennesker
    denne store støtte og hjælp -
  1603. - når vi fik ... jeg tror, at det ...
  1604. Det minder mig også om
    noget andet, jeg har oplevet.
  1605. Jeg arbejdede for et transportfirma
    for halvtreds år siden.
  1606. I Sydstaterne ... var chaufførerne
    i storbyerne allesammen hvide.
  1607. Lagerfolkene var sorte.
  1608. Men da jeg flyttede til Detroit,
    og arbejdede i centrum -
  1609. - var jeg ... med personalechefen,
    og han sagde:
  1610. "Se de dovne slamberter
    på hjørnet dérovre."
  1611. "Sommetider vil de have et job,
    men jeg ansætter dem aldrig."
  1612. Så raceadskillelsen var værre
    i Norden end i Syden.
  1613. Jeg synes, der er en fin kommentar,
    som fører os lige til sagens kerne.
  1614. En god måde at bevare sin ærlighed på
    i sit kristenliv -
  1615. - er ikke at lytte til hovedet,
    fordi det er en værre lurendrejer -
  1616. - som kan finde gode grunde til,
    at enhver handling er hellig.
  1617. Men pas på indsnævringen.
  1618. Enhver handling, som man
    et eller andet sted kan mærke -
  1619. - får én til at gøre sådan her -
  1620. - og lukke sig for andre
    og ekskludere og sammenligne -
  1621. - så man er den bedste:
  1622. "Dem." "Hvorfor gjorde de det?"
    "Hvor kunne de ..." "De er dovne."
  1623. Den slags er altid et vink om -
  1624. - at man praktiserer kristendommen
    fra det kognitive hovede -
  1625. - og så ender man med at få
    en kulturelt betinget kristendom -
  1626. - og ikke evangeliet.
  1627. Man er nødt til at udvide sin horisont
    og bevare denne åbenhed i sit indre -
  1628. - for ikke at spotte Helligånden.
  1629. Så tak, for din følsomhed.
  1630. Hvem har talestaven nu?
    Hej, hej, Roberta!
  1631. Jeg ville spørge om det senere,
    men jeg griber chancen nu.
  1632. På cd-sættet
    'Encountering the Wisdom Jesus' -
  1633. - nævner du et samarbejde om en symfoni.
  1634. Jeg gad vide, om den kan skaffes,
    og hvordan man får fat i den.
  1635. - En symfoni?
    - Ja, lavede du ikke et koralværk?
  1636. Åh ja, åh ja, vi lavede en ...
  1637. Jeg arbejdede med en komponist i Aspen,
    som nu har fået sin evige løn -
  1638. - og vi skabte et koralværk
    med titlen The Passion -
  1639. - som blev uropført
    af Aspen Choral Society langfredag ...
  1640. ... hvornår var det nu?
    Jo, 2004, tror jeg.
  1641. Du kan sikkert finde den.
    Der er stadig cd'er i handelen i dag.
  1642. Jeg skulle skrive librettoen -
  1643. - og komponisten ønskede
    en tekst til langfredag -
  1644. - som havde budskabet
    om kærlighed og inklusion -
  1645. - og ikke budskaber om offerbevidsthed -
  1646. - had, udelukkelse og syndebukke -
  1647. - som i den grad præger beretningerne
    om Jesu lidelse i alle kilderne.
  1648. Jeg skrev den, Ray Adams skrev musikken
    og Aspen Choral Society sang den.
  1649. Hvis du googler Aspen Choral Society,
    vil du finde frem til boghandelen -
  1650. - og så kan du bestille cd'en,
    og noderne er på vej.
  1651. Dér er talestaven, og min kvækerven
    dér har det næste spørgsmål.
  1652. Med hensyn til lignelsen -
  1653. - kunne det så ikke tænkes,
    at Jesus taler om den messianske tid -
  1654. - hvor det, du har talt om
    med hensyn til universalitet ...
  1655. ... og alle stærkt åndelige mennesker
    forstår det udmærket ...
  1656. ... at den handler om den tid,
    hvor alt er helt lige?
  1657. For i vores dimension og virkelighed
    siger vi, at vi alle er lige -
  1658. - men vi ved, at nogen er klogere -
  1659. - og nogle er dygtigere
    og mere atletiske end andre.
  1660. Det er ikke sandt i vores virkelighed -
  1661. - men i den messianske tid
    er det efter min mening sandt -
  1662. - at vi alle er en samling atomer
    med nogle små forskelle -
  1663. - ligesom det også gælder
    for planter og dyr.
  1664. Jeg tror, Leif tager fat på emnet
    den messianske tidsalder.
  1665. Vi har ikke så megen tid
    til at gå og rode med tingene -
  1666. - eller udskyde alt til fremtiden -
  1667. - som bliver en åndelig utopi,
    som får prædikerne til at blive sande.
  1668. Jeg tror,
    at med hensyn til denne lighed -
  1669. - har du ret i, at lighed for os i dag -
  1670. - forstået med vores rationelle hjerne -
  1671. - bestemt ikke er den lighed,
    der hersker i enheden.
  1672. Hvis I søger et træk ved enheden -
  1673. - så se på Paulus' tanke
    om mange lemmer på Kristi legeme.
  1674. Hvis alle var en lever,
    så Gud hjælpe os!
  1675. Vi taler om en enhed,
    som bevarer forskellighederne -
  1676. - og tilmed i en vis grad hierarkier -
  1677. - men får dem til at hænge sammen
    i en højere orden -
  1678. - hvori enhver individuel helhed -
  1679. - opstår gennem delagtighed
    i helheden.
  1680. Det er modellen.
  1681. En af de mest interessante
    teorier og filosofier, der er opstået -
  1682. - i forbindelse med Ken Wilber
    og spiraldynamikken -
  1683. - er den stadigt voksende teori
    om bevidsthedens udvikling.
  1684. Det, som du beskrev
    som den messianske tid -
  1685. - vil Ken og Don Beck beskrive som
    skiftet til det tredje lags bevidsthed -
  1686. - hvor vi bevæger os
    fra det rationelle -
  1687. - til det pluralistiske,
    visionslogikken -

  1688. - og endelig til færdigheden
    i at tænke ud fra enheden.
  1689. Jeg tror, at det, kloden i dag
    presser os til at forstå -
  1690. - er, at den slags tænkning
    ikke længere er en luksus -
  1691. - og at vi må få mange mennesker
    til at lære den -
  1692. - og ikke først ved festbordet
    efter døden -
  1693. - men ved festbordet i dette liv.
  1694. Vi lever i en verden,
    hvor de systemer, vi har skabt -
  1695. - altså ressource-, økonomi-,
    informations- og våben-systemer -
  1696. - alle fungerer på
    den indbyrdes forbundne enheds niveau.
  1697. Vi har en global økonomi
    og en endelig ressourcemængde.
  1698. Man kan ikke dumpe atomaffald,
    uden at det har konsekvenser for andre.
  1699. Så de eneste forhindringer for
    enhedstænkningen er kirken og staten.
  1700. When will they ever learn ...
  1701. Så jeg tror, at tidens tegn
    helt umisforståeligt peger på -
  1702. - at vi må udvikle bevidstheden
    i Kristi navn -
  1703. - og indse, at den messianske fest
    ikke kommer efter døden -
  1704. - men når vi vågner op og krydser
    grænsen mellem hovedet og hjertet -
  1705. - og begynder at opleve
    den messianske fest her.
  1706. Ja, hvem har ...
  1707. ... din kvækerven ...
    jeg kan normalt finde ...
  1708. Hej, mit navn er Mimi.
    Jeg har to spørgsmål -
  1709. - på baggrund af min fordybelse
    i buddhismens ideer.
  1710. Pema Chödrön siger jævnligt -
  1711. - at hvis man har en stor frygt,
    så skal man favne denne frygt -
  1712. - og leve med den og gennemleve den -
  1713. - og den ide synes at være
    det modsatte af det at give slip.
  1714. - Nej, det er faktisk det samme.
    - Javel.
  1715. Først og fremmest ... når hun taler
    om at favne noget -
  1716. - så er det vigtigt,
    når man arbejder med det her -
  1717. - at man forstår,
    at man favner noget som sanseindtryk.
  1718. Med andre ord:
    Alle øvelser i at favne skyggen -
  1719. - virker bedre,
    eller rettere virker kun -
  1720. - hvis favnen betyder -
  1721. - at man formår at blive ved det
    som sanseindtryk i kroppen -
  1722. - og ikke bare stikker af.
  1723. Hvis man sidder dér og ryster af frygt
    og undgår at ændre ved situationen -
  1724. - så siger man: Okay,
    det er sanseindtrykkene af frygt -
  1725. - og de er til stede i mit nu,
    og derfor sidder jeg med dem.
  1726. Jeg ændrer dem ikke, og jeg behøver
    ikke håndtere dem på nogen måde.
  1727. Bevidstheden som sådan
    kan omslutte alt -
  1728. - hvad der opstår i bevidstheden,
    og blive ved det.
  1729. Men det fungerer kun med sansningen.
  1730. Mange kristne er desværre
    blevet overtrænet -
  1731. - i at gøre alt med fornuften
    og måske med følelsen.
  1732. Man favner ikke noget med dem.
    Man bliver ved det som sanseindtryk.
  1733. Kan man det, indser man, at det er det
    samme som at slippe på sanseniveauet.
  1734. For når vi skyder noget til side -
  1735. - når vi klamrer os og yder modstand -
  1736. - så lukker vi os.
  1737. Når vi åbner os og lader tingene være,
    så er det det at give slip.
  1738. Husk på forskellen
    mellem undgåelse og slippen.
  1739. Det at give slip står ganske enkelt
    for en rummelighed -
  1740. - hvor ting kan optræde side om side -
  1741. - uden at man skal styre, reagere på,
    bemægtige sig eller manipulere noget.
  1742. Så det er den samme øvelse.
  1743. Den drejer sig om en indre rummelighed -
  1744. - i modsætning til handlinger,
    som driver os ind i en indsnævring -
  1745. - på sanseniveauet.
  1746. Alt i det åndelige, teologiske,
    trosmæssige og mystiske liv -
  1747. - er bygget på sansningens fundament.
  1748. Det er et fundament, vi har overset
    i troslivet i to årtusinder -
  1749. - men dér ser man,
    hvordan ting er ens eller uens.
  1750. Det var et rigtig godt spørgsmål.
    Var mit svar klart nok?
  1751. Ja, men jeg har også
    et andet spørgsmål.
  1752. Jeg vil spørge om noget, jeg slås med.
  1753. Jeg tror, jeg ville ønske,
    at kristendommen hed noget andet -
  1754. - på grund af identifikationen
    med ... kristendommen.
  1755. Ja, ja, ja ... ha, ha.
  1756. Ja, det er et interessant spørgsmål.
  1757. Ja, der er mange, der tolker det sådan,
    at Jesus var kristen -
  1758. - og at han kun kom til verden
    for at skabe den kristne kirke.
  1759. Så er der hele den bevægelse,
    der shanghajer ordet "kristen".
  1760. Når nogen spørger: "Er du kristen?" -
  1761. - mener de i de fleste tilfælde:
    "Er du fundamentalist eller evangelikal?"
  1762. Så betegnelsen er blevet så uklar -
  1763. - at det er rigtig svært at bruge den
    og undgå at gå i fælderne.
  1764. Men jeg tror ikke, den bedste løsning
    er at opgive at bruge betegnelsen.
  1765. Efter to årtusinder duer det ikke.
  1766. Jeg ser ikke på det, ligesom Marcus Borg
    og andre progressive teologer gør det.
  1767. Jeg synes ikke,
    at kristendommens historie er en fejl.
  1768. Jeg tror ikke, den fjerner os
    fra Jesu vision.
  1769. Jeg tror, den er den uundgåelige følge
    af at fastholde Jesu vision -
  1770. - som er udsprunget af verden
    og dynamik og forandring.
  1771. Så jeg er sådan set tilfreds med navnet,
    og jeg vedkender mig det -
  1772. - men jeg forsøger at nyvurdere den
    og indblæse den nyt liv -
  1773. - med det, jeg opfatter
    som dens oprindelige hensigt.
  1774. Jeg synes, at kristendommen ...
  1775. ... at navnet "kristen"
    kun burde kunne bruges -
  1776. - når man har bevist,
    at man kan efterleve den.
  1777. Det burde ikke bruges, bare fordi
    man er født i et kristent land.
  1778. Jeg tror, vi ville få større engagement,
    hvis det var sværere at få navnet.
  1779. Men jeg forstår det godt.
    Så tak for det.
  1780. Hej. Du nævnte det,
    men jeg vil gerne høre mere.
  1781. I Det Nye Testamente omtaler Jesus
    altid sig selv som Menneskesønnen.
  1782. Syvoghalvfjers gange. Aldrig Guds søn.
    Hvad vil han sige med det?
  1783. Ordet "menneskesønnen" -
  1784. - er et udtryk,
    der har voldt mange hovedbrud -
  1785. - og virkelig udfordret teologer,
    lingvister og religionsfilosoffer.
  1786. Mange kæder det sammen med
    passagerne om den lidende tjener.
  1787. Min udlægning -
  1788. - som jeg må indrømme udspringer
    af min tværreligiøse interesse -
  1789. - under min træning -
  1790. - er, at ordet i praksis svarer
    til bodhisattva, den kosmiske tjener -
  1791. - den, der er i færd med -
  1792. - at bevidstgøre sig
    for kærlighedens skyld -
  1793. - for at drive menneskeheden
    frem mod et højere fællesskab.
  1794. Jeg tror, at Jesus var en vigtig, om ikke
    den vigtigste eksponent i Vesten -
  1795. - for denne ånd.
  1796. Sådan opfatter jeg ordet
    ud fra min egen praksis -
  1797. - og min dialog med buddhistiske og
    sufi-islamiske venner og andre.
  1798. Jeg tror -
  1799. - at Jesus
    ikke var særlig interesseret -
  1800. - i de titler,
    der blev hæftet på ham ...
  1801. ... Gud, Guds søn,
    Guds enbårne søn, Messias ...
  1802. Disse titler holdt han distance til -
  1803. - både de verdslige
    og de religiøse titler.
  1804. Men vi ser ham optræde stærkt og klart -
  1805. - som en oplyst, kosmisk tjener -
  1806. - som arbejdede på at fremkalde
    en ny menneskehed.
  1807. Det er, hvad jeg ser i ordet.
  1808. Hvis I tror, Jesus var kristen -
  1809. - så vil J. J. Levine
    tage kærligt fat om emnet om to år.
  1810. Så hold jer ajour.
  1811. Jeg læste din bog "Mystical Hope"
    for en hel del år siden -
  1812. - og da jeg lyttede til dig i dag -
  1813. - spekulerede og tænkte jeg
    i særdeleshed over -
  1814. - det at åbne sig
    for overflodens nåde ...
  1815. ... og spekulerede på, om du,
    da du skrev bogen, tænkte på -
  1816. - det, du har talt om i dag, om det,
    der sker overalt i verden i dag ...
  1817. ... det løfterige ved
    at flere og flere åbner sig -
  1818. - for en dybere forståelse
    af denne overflod.
  1819. Efter min erfaring er håb
    ikke en reaktion på et resultat.
  1820. Håb er en livskraft,
    der strømmer gennem én.
  1821. Jeg er i tidens løb blevet
    mere og mere overbevist om -
  1822. - at når Paulus taler om treklangen
    tro, håb og kærlighed -
  1823. - så er det én og samme sag, men
    oplevet gennem tre centre i kroppen.
  1824. Når Jesu nærværelse, denne imaginale,
    denne mere end sanselige -
  1825. - denne fortsatte, blivende nærværelse -
  1826. - opleves med forstanden,
    så opleves det som tro.
  1827. Når den opleves med hjertet, følelsernes
    center, ytrer den sig som kærlighed.
  1828. Når den opleves i kroppen
    og sansningen, viser den sig som håb -
  1829. - som simpelthen er en uafviselig ...
  1830. ... stråleglans, men det
    er nok for stort et ord.
  1831. Men det er livskraften,
    viljen til at leve og være her -
  1832. - som suser op gennem
    det kropslige system -
  1833. - uden det mindste hensyn
    til resultatet.
  1834. Jeg tror, det er tegn -
  1835. - på Guds usynlige,
    fortsatte nærværelses kongerige -
  1836. - i vores liv for altid.
  1837. Når vi åbner os for håbet,
    åbner vi os for kroppen, og vice versa.
  1838. Når vi begynder at forstå, at håbet
    kommer fra kilden og ikke resultater -
  1839. - kan vi være fulde af håb i verden -
  1840. - uden at være afhængige
    af det, der sker rent faktisk.
  1841. Så mit direkte svar på dit spørgsmål er:
  1842. Nej, jeg vidste ikke, da jeg skrev den
    ... det var vist i 2000, den blev til ...
  1843. ... at noget af det ville ske.
  1844. Vi havde ikke haft pave Benedict
    og slet ikke pave Frans -
  1845. - og meget andet ...
    11. september var ikke sket dengang.
  1846. Det var en anden verden.
  1847. Alligevel havde jeg
    en tydelig fornemmelse af -
  1848. - at jeg skrev ud fra et eller andet,
    som vidste, hvad det gjorde.
  1849. Ikke at jeg forudså noget,
    men håbet spirer frem.
  1850. Hvor er den?
  1851. Et spørgsmål:
  1852. Hvad er det bedste, vi kan gøre,
    efter din mening -
  1853. - for at bringe Kristi nye tilsynekomst
    tættere på vores verden i dag -
  1854. - den bedste enkelte ting, vi kan gøre?
  1855. Tja, for mig med min baggrund
    må det nødvendigvis være -
  1856. - en pligttro, regelmæssig udøvelse
    af meditation.
  1857. Det behøver ikke være lang tid.
  1858. Men jeg mener, at det er dette her,
    efter min erfaring i hvert fald -
  1859. - som ændrer troen
    fra at være tankespind, fantasier -
  1860. - fantasifulde kognitive og emotionelle
    rekonstruktioner af virkeligheden -
  1861. - til helt konkret at afstemme
    nervesystemet med teologien -
  1862. - så vi ser på en anden måde.
  1863. Jeg mener også, at vi dermed
    er i kontakt med virkeligheden.
  1864. Jeg tilhører et netværk
    af katolske nonner ...
  1865. ... nogle af dem har været aktive i
    Religious Women's Leadership Conference ...
  1866. ... som har forpligtet sig
    ligesom andre i hele verden til -
  1867. - i tidsrummet kl. 6.00 til 7.30
    om morgenen -
  1868. - at meditere i solidaritet med de andre,
    der gør det på det tidspunkt.
  1869. Jeg tror, vi begynder -
  1870. - at skabe ikke-lokaliserede kraftfelter
    gennem det -
  1871. - og øse af bønnens dybder,
    som kristne har opgivet at tro på.
  1872. Dér bør man starte efter min mening,
    og man skal ikke kun meditere.
  1873. Jeg mener ikke, man skal meditere
    og så gå ud i verden -
  1874. - uden at lære af det.
  1875. Men meditationen vil præge os -
  1876. - og den vil gradvis ændre vores rytmer
    og ændre vores opfattelse af verden -
  1877. - og ændre vores motivation
    og vores præferencer.
  1878. Efter min mening -
  1879. - er det dér, man skal stikke spaden
    i jorden og begynde at grave.

  1880. Du talte om, at man skal tro på Jesus
    ved at følge hans anvisninger -
  1881. - ikke ved at tro på hans navn.
  1882. Hvad vil du sige til den,
    der siger, at han sagde:
  1883. "Jeg er vejen, sandheden og livet,
    og ingen når Gud uden gennem mig."
  1884. Det er, hvad jeg bliver spurgt,
    og jeg kan ikke svare igen.
  1885. Ja, hvis vi et øjeblik ser bort fra -
  1886. - hvad kendere af kirkehistorien ved -
  1887. - og kun bør bruge,
    hvis de gør det konsekvent -
  1888. - at næsten intet i Johannesevangeliet
    er blevet sagt af Jesus -
  1889. - men at det udtrykker
    de mystiske og dybsindige overvejelser -
  1890. - hos et gruppe kristne,
    som havde kendt ham ...
  1891. ... bortset fra det ...
  1892. Jeg griber denne passage,
    som jeg faktisk elsker, sådan an -
  1893. - at den kan høres på tre niveauer -
  1894. - som svarer til tre dybere
    bevidsthedsniveauer -
  1895. - som man møder undervejs på rejsen.
  1896. På det mest udvendige
    og eksoteriske niveau -
  1897. - i det tankemæssige ekstrem -
  1898. - hører man: "Jeg er hovedvejen",
    "Min vej er hovedvejen" -
  1899. - og "Alle, der ikke følger mig,
    er fortabte".
  1900. "Ingen kommer ..."
  1901. Jeg henviser dem
    til King James-oversættelsen:
  1902. "Ingen mand kommer til Faderen ..."
    Vi kvinder er sikre.
  1903. Her er det kønsekskluderende sprog
    til kvinders fordel.
  1904. Men på det andet niveau -
  1905. - som plejer at blive kaldt
    det mesoteriske eller mellemste niveau -
  1906. - siger Jesus:
    "Jeg er en vej; følg mig. Jeg er vejen."
  1907. En vej er en rute, man vandrer,
    og denne vej er troværdig.
  1908. Man kommer ikke et skridt videre,
    før man begynder at gå.
  1909. Det, han siger, er -
  1910. - at hvis man vælger den vej
    og begynder at vandre ad den -
  1911. - er den en troværdig vej,
    og den vil føre én til sit mål.
  1912. På det tredje eller esoteriske niveau -
  1913. - vil man blive klar over -
  1914. - at alle veje, som er ægte,
    er til stede i alle andre veje -
  1915. - uindskrænket og helt og fuldt.
  1916. Derfor skulle min lærer
    ikke gå til buddhismen -
  1917. - eller til tværreligiøse møder.
  1918. Hvis man dykker ned i de kristne vande -
  1919. - får man kontakt med alt,
    hvad der ligger gemt dér.
  1920. Buddha er i Jesus og omvendt.
    De er alle til stede i hinanden.
  1921. Sandheden er nemlig udelelig hel
    og har en holografisk karakter -
  1922. - og enhver del, som har sin integritet,
    kan afspejle helheden.
  1923. Det betyder,
    at man kan starte her og slutte her.
  1924. Hvis man gør det fuldtud,
    vil man ikke savne noget.
  1925. Men det er det esoteriske niveau.
  1926. Det, som egentlig er sket med kirken -
  1927. - og som er det tragiske
    ved den vestlige kristendom -
  1928. - er, at de tre niveauer
    ikke blev forstået som det -
  1929. - som Ken Wilber kalder
    et transportbånd.
  1930. De er afhængige af hinanden.
  1931. Man kan ikke betragte kirken som sund,
    hvis den ikke har alle tre niveauer.
  1932. Det eksoteriske niveau
    lukker os ind ad døren -
  1933. - begynder at danne os
    religiøst og moralsk -
  1934. - i en elementær livsmoral.
  1935. Den mesoteriske vej uddyber den,
    når man udfører øvelserne -
  1936. - og indprenter den dybere i sig
    og åbner indre rum, man ikke kendte.
  1937. Den esoteriske vej, som langt fra
    er den gnosticisme, der dæmoniseres -
  1938. - er det, der virkelig giver os
    kendskab til troens lysende inderside -
  1939. - og til at sandheden altid strømmer,
    også i brodne kar -
  1940. - og at man bevæger sig fremad
    og bevæger sig udad -
  1941. - og indtager sin plads
    som en ældste og som en tjener.
  1942. Der er sket det, at det mesoteriske
    og det esoteriske er forsvundet.
  1943. Den eksoteriske kirke er i den grad
    stivnet i en korrekt, dogmatisk algebra -
  1944. - at den har opgivet at lede mennesker
    længere frem ad vejen -
  1945. - så de med tiden vil komme frem
    til den mildhed, ædelhed og helhed -
  1946. - som er meningen med det hele.
  1947. Det er igen grunden til, at jeg mener,
    at denne praksis er det sted -
  1948. - hvor vi er nødt til at begynde
    at styrke vores kristne mission -
  1949. - og sætte folk i gang -
  1950. - og lære dem at meditere
    og være nærværende og selvbevidste -
  1951. - så de kan undgå
    jegets reaktivitet -
  1952. - og kan begynde at leve
    med en større selvbevidsthed -
  1953. - og tjenerbevidsthed.
  1954. Hej. Jeg hedder Michelle,
    og mit spørgsmål er:
  1955. Jeg gad vide, om du, før du tager afsted,
    vil velsigne os -
  1956. - og lede os i en meditation.
  1957. Det kunne jeg da gøre. Tak.
  1958. Vi kan være stille til sidst -
  1959. - hvis det er det, der er behov for.
  1960. Jeg har slukket for talestaven.
  1961. Men der er en spørger bagerst.
  1962. - Hej.
    - Hej.
  1963. Jeg gad vide, om der er stof ...
  1964. Jeg har lagt mærke til
    aldersgennemsnittet her -
  1965. - og jeg gad vide, om du har bemærket
    eller set eller skrevet -
  1966. - materialer for unge voksne,
    børn og unge mennesker -
  1967. - så vi ikke bruger energi på tanken:
    Nu har vi en masse ...
  1968. ... snæversyn at overvinde,
    før vi kan komme videre.
  1969. Det er et rigtig fint spørgsmål.
  1970. Der er mange, der har tænkt på det -
  1971. - og der er stor opmærksomhed
    på problemet.
  1972. Jeg har faktisk venner,
    som er under 30 år -
  1973. - og jeg skal se nogen af dem
    i weekenden.
  1974. Ét helt oplagt svar på spørgsmålet
    er følgende:
  1975. Der er sangene fra Taizé,
    som er blevet ...
  1976. ... et kendt samlingspunkt
    for unge mennesker.
  1977. Der er også mange materialer
    om meditation og om kvækerismen -
  1978. - og labyrint-arbejde.
  1979. Der er mange veje ind i emnet,
    som er begyndt at tiltrække folk.
  1980. Jeg tager spørgsmålet op
    med stor respekt -
  1981. - fordi jeg tror, at vi virkelig
    har gennemgået et afgørende skifte -
  1982. - i den tid, jeg har praktiseret det,
    som lægger Gutenberg-Bibelen bag sig.
  1983. Det er velkendt, at folk,
    der er født efter 1970 -
  1984. - har computersprog som modersmål -
  1985. - mens folk, der er født før 1970,
    har det som deres andet sprog -
  1986. - og hvis man ser på senere generationer
    f.eks. fra 2005 eller 2006 -
  1987. - så er børn sikkert født i "skyen".
  1988. Da mit barnebarn
    var 13 måneder gammelt -
  1989. - tændte han for sin moders mobil
    og foretog et opkald!
  1990. Hvordan kunne det ske?
  1991. Men vi står faktisk med teknologi
    i en helt anden størrelsesorden -
  1992. - og jeg tror, at en af de fælder,
    som ældre mennesker altid går i -
  1993. - er at tænke: Hvordan laver vi
    programmer, der tiltrækker de unge?
  1994. Jeg tror ikke, det går på den facon.
  1995. Jeg tror, at for de lidt ældre af os
    er det vigtigt at være tro forvaltere -
  1996. - og leve i overensstemmelse
    med vores modenhed og alder -
  1997. - med værdighed, integritet og mod -
  1998. - så vi bliver konkrete forbilleder
    for, hvordan ældre er -
  1999. - og overleverer traditionen
    elegant i vores liv.
  2000. Jeg tror ikke,
    vi skal udvikle strukturer -
  2001. - fordi de bare bliver kasseret
    af nye generationer.
  2002. Jeg tror virkelig -
  2003. - at de yngre generationer
    vil vende tilbage til det -
  2004. - og finde de kilder, som åbner op
    for en dyb praksis ...
  2005. ... de findes skam ...
  2006. ... og samles om de ikoniske skikkelser,
    som efterlever deres ord -
  2007. - for eksempel Dalai Lama
    og pave Frans eller andre folk -
  2008. - og vil finde den visdom igen,
    vride den ud af sten -
  2009. - fordi det er en universel visdom.
  2010. Den bliver ikke primært overleveret
    lineært gennem generationerne -
  2011. - men direkte fra kilden til hjertet.
  2012. Jeg tror, den vil blive genskabt,
    jeg tror den vil blive genopdaget -
  2013. - og jeg vil træde til side
    og tilbyde mig som hjælper -
  2014. - og forhåbentlig en autentisk udøver -
  2015. - og så bare opmuntre de unge -
  2016. - der føler sig kaldet til at udforske
    den kristne vej, til at gå løs på den.
  2017. Det er en vild, ny verden.
  2018. Der er også ... for Pat derovre
    vil gerne have mikrofonen.
  2019. Nå, du har den. Godt.
    Pat, du får den i næste omgang.
  2020. Hej, jeg tænkte på aldringen -
  2021. - og som en af dem i fyrrerne
    kan jeg bekræfte -
  2022. - at medlemmerne af min generation
    virkelig tørster -
  2023. - efter alt det, du har talt om her.
  2024. Mit spørgsmål er ... jeg har ikke
    mine notater ... det er:
  2025. Jeg tænker på vigtigheden
    af materialitet og kropslighed -
  2026. - og konkrethed.
  2027. Jeg tænker på,
    at den jegbaserede tænkning kan være -
  2028. - tæt knyttet til de ydre ting.
  2029. Jeg spekulerer over, hvordan
    vi opnår den evige livfuldhed -
  2030. - som du omtalte i morges -
  2031. - uden at vi dermed fremmedgør os
    eller distancerer os på en usund måde -
  2032. - fra Guds verdens konkrethed.
  2033. Ja, det er et rigtig godt spørgsmål.
  2034. Jeg vil pege på,
    at vi sådan set har -
  2035. - et ældgammelt landkort -
  2036. - og det har altid været dårligt,
    men det er populært -
  2037. - som tyder på, at kontemplation
    og aktivitet er forskellige ting -
  2038. - og at kontemplation er for indadvendte,
    som sidder og venter på forvandlingen -
  2039. - mens vi andre arbejder og får børn -
  2040. - og arbejder for retfærdighed.
  2041. Sådan virker det ikke, og det gjorde det
    heller ikke for ørkenfædrene -
  2042. - som havde en fod i begge verdener.
  2043. Hvis kontemplationen fungerer,
    grundfæster og uddyber den jer -
  2044. - så I kan gå ud i verden
    og handle klogt og dygtigt i den -
  2045. - uden reaktivitet eller offerfølelse -
  2046. - og så vender I tilbage
    til den kontemplative ro og stilhed -
  2047. - så I kan frigøre jer fra resultaterne.
  2048. Når I gør det, bliver I ikke ligeglade.
  2049. Det betyder ...
    og her kommer et skønt citat.
  2050. Det er fra Gerald May,
    stifter af Shalem Institute. Han skrev:
  2051. Når tilknytning ikke længere
    motiverer én -
  2052. - vil ens handlinger afspejle
    den ubetingede barmhjertighed.
  2053. Når tilknytning ikke længere
    motiverer én -
  2054. - vil ens handlinger afspejle
    den ubetingede barmhjertighed.
  2055. Det væddemål er værd at indgå.
  2056. Vi ser det som drivfjederen.
  2057. "Jeg skal knytte mig til børnene."
  2058. "Jeg skal bekymre mig meget,
    ellers er alt ligegyldigt."
  2059. Men der findes en hellig ligegyldighed -
  2060. - som ikke er ukærlig,
    men en tillid til -
  2061. - at når man står i kærlighedens strøm -
  2062. - og lader den præge sine handlinger,
    også selvom de er uvigtige -
  2063. - så kommer den til udfoldelse.
  2064. Når vi bliver mere afklarede
    og mere fri for jegets tilknytning -
  2065. - opdager vi, at vi hører -
  2066. - råbet fra de fattige og verden
    tydeligere -
  2067. - og er bedre i stand til
    at besvare det -
  2068. - uden at handle reaktivt
    eller omklamrende.
  2069. Det er væddemålet.
  2070. Så det er vigtigt,
    at man bevarer jordforbindelsen.
  2071. Det er sådan set uheldigt,
    at i to årtusinders kristendom -
  2072. - er hovedstrømmen i den kristne
    formidling gået gennem klostervæsenet.
  2073. Man måtte undgå at knytte sig
    til verden for at få de åndelige goder.
  2074. Det er ved at ændre sig,
    og det sker hurtigt.
  2075. Der var selvfølgelig mange -
  2076. - anabaptister, kvækere, herrnhutere
    og andre vidner, som var klar over -
  2077. - at det er livet med arbejde og familie,
    der bedst udfolder kærligheden -
  2078. - hvis man er villig til
    at disciplinere sin bevidsthed.
  2079. Mit råd er: Bare fortsæt, og stol på -
  2080. - at hvis I har en fod i begge verdener,
    så vil de vokse sammen til én verden.
  2081. Mit spørgsmål er udsprunget
    af dit foregående svar -
  2082. - om unge og strukturer
    og en anden væremåde hos dem.
  2083. Jeg er for nylig blevet bekendt
    med Sheldrakes morfogenetiske felter.
  2084. Den teori giver godt håb
    for det arbejde -
  2085. - som vores generation har udført
    i årenes løb -
  2086. - og som kan virke som tidsspilde.
  2087. Men når du giver eksempler på børn -
  2088. - som meget hurtigt lærer nye ting -
  2089. - til vores store overraskelse -
  2090. - og jeg tænker på min erfaring
    med mine børnebørn -
  2091. - og med at følge Frans' ide
    om ikke at prædike med ord ...
  2092. Jeg har sagt meget lidt i ord til dem -
  2093. - og jeg er dybt forundret
    over deres tilbagemeldinger -
  2094. - om, at min ordløshed
    har virket meget stærkt på dem -
  2095. - og ligeså det, at jeg har været der
    i stedet for at belære dem.
  2096. Mit spørgsmål er, om ikke de
    morfogenetiske felter giver håb om -
  2097. - at det vi gør, bygger sig op
    og faktisk bliver videregivet.
  2098. Jeg synes bare, det er så vigtigt
    for nutidens mennesker -
  2099. - at de har den konkrethed,
    som han har fra videnskaben: Det duer.
  2100. Ja, netop.
  2101. Vi har mistet mange forhåbninger.
  2102. I de sidste hundrede år,
    groft sagt den modernistiske tid -
  2103. - har den vestlige kultur
    oplevet en dobbelt ulykke -
  2104. - i form af udviklingen af
    en dominerende naturvidenskab -
  2105. - som i evolutionens navn
    betragtede alt som tilfældigt -
  2106. - og samtidig udviklingen af
    en sygdomsbaseret dybdepsykologi -
  2107. - som har givet os
    et særdeles negativt syn -
  2108. - på Guds nærvær i mennesket -
  2109. - men på trods af det og to verdenskrige
    og en mængde traumer -
  2110. - så har vi bevæget os fremad.
  2111. Det år, hvor jeg blev født, 1947 -
  2112. - blev jeg født
    ind i en traumatiseret verden ...
  2113. ... og mange her er i min aldersklasse ...
  2114. ... som havde mistet enhver tillid
    til dens grundlag og muligheder -
  2115. - til dens hellighed
    og til Guds eksistens.
  2116. Der har faktisk være noget meget ædelt
    over boomer-generationen -
  2117. - fordi den har siksakket og bliver ved
    med at gøre det for at kunne mægle -
  2118. - mellem den absolutte fortvivlelse,
    som vi var født ind i -
  2119. - og det mirakel, vi bedsteforældre ser
    folde sig ud i vores børnebørn.
  2120. Børnebørnene er utrolige.
    Vi siger: "De er bare så ..."
  2121. "Deres ide om at date består i at sidde
    sammen og sms'e til hinanden!"
  2122. Og vi fatter ikke, at de kan holde ud
    ikke at have rigtig kontakt med hinanden.
  2123. Men de udvikler sig til at være
    omsorgsfulde og barmhjertige -
  2124. - og forbløffende optagede
    af klodens ve og vel.
  2125. Jeg tror, det skyldes,
    at vi følger en cyklus.
  2126. Vi har været gode mæglere
    i det store og hele -
  2127. - og jeg tror, vi skal
    fortsætte med det, når vi går -
  2128. - fra vores år som arbejdende
    og engagerede samfundsborgere -
  2129. - og til at være ældre
    og være ældre og tillidsfulde -
  2130. - for vi har ikke haft ældre
    i flere generationer, men nu er vi her.
  2131. Tak for det spørgsmål.
  2132. Godt. Der er du!
  2133. Jeg måtte slås med Pat
    for at få mikrofonen. Jeg kom før dig!
  2134. Hun er den ældste her,
    og jeg veg pladsen for den ældste.
  2135. Vi tilbyder et kursus i skelnen,
    som er et fantastisk kursus -
  2136. - på Moravian Præsteseminarium
    på den anden side af gaden ... for alle.
  2137. Det er et stort emne,
    og du har omtalt det.
  2138. Hvad mener du mere specifikt om skelnen
    og den klassiske definition af ordet: -
  2139. - det at gennemgå de indre rørelser nøje
    og vælge at holde sig til Guds rørelser?
  2140. Med dit standpunkt
    hvad kan du så sige om skelnen til os?
  2141. Jeg mener, at langt det meste,
    der er skrevet om skelnen i Vesten -
  2142. - bygger på
    en fundamental misforståelse.
  2143. Ideen er, at vi er her, og Gud er dér -
  2144. - og Gud har en vilje,
    han ønsker, vi skal følge -
  2145. - og at det er som spillet
    tyve spørgsmål til professoren.
  2146. Men hvad nu hvis
    vi i virkeligheden er Guds vilje -
  2147. - og Guds vilje til at slå rod
    og antage form -
  2148. - i et bestemt livsløb,
    som er vores liv -
  2149. - er til stede som livskraften -
  2150. - så vi strømmer ud som Guds vilje
    efter Guds vilje -
  2151. - og der ikke er nogen adskillelse?
  2152. Det eneste, der står i vejen -
  2153. - er vores bagvendte syn på det:
  2154. Vi vil skille os fra Gud
    og følge hans vilje -
  2155. - og så bygger vi
    denne relations-struktur op over sagen.
  2156. "Hvad vil Gud have, at jeg gør?"
  2157. Det står i vejen, og noget andet, som
    også gør det, er tilknytningen til jeget.
  2158. Den hindrer os meget tit
    i at høre Guds vilje.
  2159. Jeg mener, at Guds vilje
    intet har at gøre med handling -
  2160. - i 99 procent af tilfældene.
  2161. Guds vilje har at gøre med
    at være til på en bestemt måde.
  2162. Thomas Merton sagde engang,
    at det vigtigste ...
  2163. Han siger, at vi alle rummer
    en signalstation -
  2164. - som er Guds vilje nedlagt i os -
  2165. - jomfrupunktet,
    Guds kærlighed og sandhed.
  2166. Det handler om
    at være i kontakt med den -
  2167. - og undgå at blokere for dens signaler.
  2168. Den åndelige vejleders opgave
    er efter min mening -
  2169. - ikke at hjælpe folk
    til at finde Guds vilje -
  2170. - men hjælpe dem til at forstå -
  2171. - hvad der hindrer dem
    i at lytte til signalerne -
  2172. - og så forsikre folk om,
    at uanset hvilken vej, man tager -
  2173. - hvis man så følger Guds vilje,
    altså lytter til signalerne -
  2174. - så vil man klare sig fint.
  2175. Der vil være lidt godt, lidt skidt,
    intet som forventet.
  2176. Men det drejer sig ikke
    om at få det rigtige svar -
  2177. - men om at øge og uddybe "sindigheden",
    som Thomas Merton udtrykte det.
  2178. Det drejer sig ikke om valgfrihed,
    men om spontanitetsfrihed -
  2179. - som er færdighed i at være ubetinget
    til stede hvert eneste øjeblik -
  2180. - og møde det med et ja.
  2181. Det betyder ikke,
    at man accepterer alt -
  2182. - og heller ikke,
    at man resolut ændrer ting -
  2183. - men at man står ved sit ja
    og lever bevidst.
  2184. Som et digt siger: "Vær som et blad -
  2185. - der ved, det kan falde når som helst
    og bestemme i hvilken retning."
  2186. En skøn dialog.
  2187. Det er mine tanker
    om skelnen mellem ånderne.
  2188. I Thomasevangeliet logion 6
    er der et skønt udsagn -
  2189. - hvor disciplene udspørger Jesus:
  2190. Hvad gør vi? Skal vi faste?
    Give almisse? Følge spiseregler?
  2191. Og hans svar er:
  2192. Hold op med at lyve,
    og gør ikke det, som I hader -
  2193. - for alt ligger åbent for himlen.
  2194. Det er et godt grundlag for skelnen.
  2195. Hold op med at lyve,
    og gør ikke det, som I hader.
  2196. Det er egentlig talt. Det betyder ikke,
    at bedste ikke skal inviteres til middag.
  2197. Det betyder egentlig,
    at man ikke hele tiden skal forsøge -
  2198. - at vride vand ud af en sten -
  2199. - altså gøre noget, som man
    inderst inde godt ved er uautentisk -
  2200. - og som er udfordrende
    og i bund og grund -
  2201. - nedbryder eller undergraver
    ens integritet.
  2202. Det er tid til reklamer.
  2203. Der går rygter om kurser
    i faget åndelig dannelse -
  2204. - på den anden side af gaden
    på Moravian Præsteseminarium.
  2205. Jeg vil gerne have, at de to
    initiativtagere til det rejser sig -
  2206. - så I ved, hvem I skal tale med.
  2207. Barbara Tell og Marcella Kraybill-Greggo,
    vil I rejse jer op?
  2208. Der sidder en masse
    åndelige vejledere dér.
  2209. Men hvis I vil vide mere
    om det nye valgfag -
  2210. - skal I tale med dem,
    og gør endelig det.
  2211. Først tager vi en reklame
    og så et spørgsmål -
  2212. - og så vil Cynthia guide os
    i noget meditativt noget.
  2213. Det sidste I vil, er at jeg snakker løs
    efter det, og derfor gør jeg det nu.
  2214. Af kommende begivenheder har vi i marts
    Weber-forelæsningerne den første fredag.
  2215. De skal være lidt anderledes.
    Jeg skal finde en smart titel.
  2216. Den kan være: "Er det protestantiske
    eksperiment forbi?"
  2217. Men den skal være
    mere provokerende.
  2218. Vi får besøg af John Franke, som er
    en evangelikal teolog fra Allentown.
  2219. John vil fra morgenstunden tale om -
  2220. - nye former for kirkekristendom,
    kirkefællesskaber og lignende.
  2221. Han vil også tale om Nyapostolsk
    Kirke, som I nok ikke kender -
  2222. - som måske får 581 millioner medlemmer
    verden over i løbet af de næste få år -
  2223. - hvad kun få havde forudset
    ... interessant.
  2224. Om eftermiddagen skal vi via Skype
    høre fra Amos Yong -
  2225. - som er en dygtig pinseteolog,
    som arbejder med pinseteologi -
  2226. - som er noget nyt i pinsekirken.
  2227. Læsere af Christian Century kender
    nok Lillian Daniel -
  2228. - som skriver for tidsskriftet,
    og hun dækker midterpositionen.
  2229. Så vi får moderate evangelikale
    og pentekostale tænkere -
  2230. - til at tale om protestantismen
    i det 21. århundrede.
  2231. Til november kommer John Crossan -
  2232. - som vil fortælle, hvad han gør
    ved Det Nye Testamente.
  2233. John Crossan vil besøge os
    til efteråret næste år.
  2234. Så hold jer ajour.
  2235. Hvis I ikke står på mailinglisten,
    så meld jer til, så I er ajour.
  2236. I er bare for gode til
    ikke at vende tilbage!
  2237. Ét spørgsmål til,
    og så skal vi synge, bede ...
  2238. Steve, hvad med: "Hvorhen, protestantisme,
    eller hvorfor protestantisme?"
  2239. Ja, jeg havde regnet med, at den kom.
  2240. Hej. Jeg kender en masse
    af de mennesker, som er her -
  2241. - og jeg er ked af
    at køre i samme rille.
  2242. Et af de problemer, som har sat sit præg
    på mit liv, er alvorlig sygdom.
  2243. Jeg har haft brystcancer tre gange
    og siden haft æggestokkræft -
  2244. - og behandles nu for et tilbagefald.
  2245. Hver gang har jeg taget situationen
    som en mulighed for vækst -
  2246. - så jeg kan øge kontakten med Gud,
    og meditation er en stor del af det.
  2247. Jeg blev forundret over det, du sagde.
    Jeg skrev hurtigt og det er nok upræcist.
  2248. Du sagde: "Vi kan ikke være kræftceller
    i Kristi legeme og lade legemet dø."
  2249. "Vi skal forenes med helheden."
  2250. Da du sagde det, tænkte jeg,
    at det måske var mit næste mål -
  2251. - altså åndeligt set
    blive forenet med helheden.
  2252. Jeg gad vide,
    om du vil sige lidt mere om -
  2253. - hvordan sygdom og spiritualitet
    kan mødes.
  2254. Det er ellers lidt af et spørgsmål.
  2255. Jeg vil ikke svare generelt på det.
  2256. Svaret er: Ja, og dybt og indlysende ...
  2257. Mange af de mest strålende mystikere
    i kristendommen og andre traditioner -
  2258. - er nået så vidt, mens de har lidt
    under alvorlig eller dødelig sygdom -
  2259. - og det er en tilstand, som er præget
    af en stor nåde og indsigtsformidling -
  2260. - når den forstås sådan.
  2261. Det ved du sikkert meget om allerede.
  2262. Den rummer en stor frihed -
  2263. - fra det, der normalt svinebinder
    "raske mennesker" -
  2264. - det, nogen kalder
    "morgendagens sygdom".
  2265. Når man er truet på livet -
  2266. - bliver det nødvendigt at være
    bevidst og fuldt ud til stede i nuet.
  2267. Det er en åndelig gave -
  2268. - og som med de morfogenetiske felter,
    så er man aldrig alene om det.
  2269. Man modtager noget fra Kristi legeme -
  2270. - og ens indre arbejde spiller med.
  2271. Der er en overgangsfase.
  2272. Jeg synes, du skal tage
    den seneste udvikling på din færd ...
  2273. ... og hvis den ide, jeg gav dig -
  2274. - om, at mennesker,
    som lever på kloden, egentlig -
  2275. - her i Vestens industrisamfund
    er kræftceller i Gaias legeme -
  2276. - på grund af vores udfoldelse
    uden hensyn til dens bæredygtighed ...
  2277. ... det stemmer helt overens
    med den medicinske kræftmodel.
  2278. Når man lever med det
    og med et forvandlet hjerte -
  2279. - og ikke giver sig selv skylden for det,
    for det er du sikkert nået ud over -
  2280. - men med mulighed for at holde
    en del af det samlede hele -
  2281. - fuldt bevidst og villigt
    i Kristi legeme -
  2282. - og igen modtage fra legemet
    og give tilbage til legemet -
  2283. - af din visdom og dit hengivne hjerte -
  2284. - så vil det føre til hellighed -
  2285. - og denne hellighed vil være helende
    på alle de vigtigste måder.
  2286. Stol på det.
  2287. Når der opstår frygt -
  2288. - og der opstår fortrydelse
    og fortvivlelse -
  2289. - eller trangen til at give op -
  2290. - så mærk sanseindtrykkene
    af de ting -
  2291. - og lær at rumme dem uforbeholdent
    som det sted, hvor din kærlighed er -
  2292. - og så vil den styrke, det giver,
    være til støtte for dig.
  2293. Tak for at træde frem
    og fortælle om den del af dit liv -
  2294. - lige så åbent og nøgent
    som børnene på marken, så tak.
  2295. Det, vi gør for at afrunde dagen, er ...
  2296. ... en ny brug af skammelen ...
  2297. Vi skal synge en skøn sang,
    der er skrevet af Richard Rohr:
  2298. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
  2299. Den er let, men ideen er, at hver gang
    vi synger den, fjerner vi et ord.
  2300. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
    Vær stille og forstå, at jeg er.
  2301. Vær stille og forstå.
    Vær stille. Vær.
  2302. Vi synger den et par gange, og så
    bruger vi et par minutter i stilhed -
  2303. - og så synger jeg den igen
    til sidst.
  2304. Godt. Er i klare?
  2305. Hvis I hører en harmoni, så følg den.
    Det er en nem melodi.
  2306. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
  2307. Vær stille og forstå, at jeg er.
  2308. Vær stille og forstå.
  2309. Vær stille.
  2310. Vær.
  2311. Igen.
  2312. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
  2313. Vær stille og forstå, at jeg er.
  2314. Vær stille og forstå.
  2315. Vær stille.
  2316. Vær.
  2317. Én gang til.
  2318. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
  2319. Vær stille og forstå, at jeg er.
  2320. Vær stille og forstå.
  2321. Vær stille.
  2322. Vær.
  2323. Vær stille og forstå, at jeg er Gud.
  2324. Vær stille og forstå, at jeg er.
  2325. Vær stille og forstå.
  2326. Vær stille.
  2327. Vær.
  2328. Amen. Gud velsigne jer.
  2329. Lad os nu gå ud
    og elske og tjene og glæde os -
  2330. - i Herrens kraft
    og lade alle Guds folk sige: Amen.
  2331. Undertekster: Søren Frederiksen