Hvordan jeg fejler i at være handicappet

Født med et genetisk synshandicap som ingen korrektion eller kur har, er Susan Robinson næsten blind (eller delvist seende, som hun foretrækker det) og er berettiget til en etiket, som hun hader: "handicappet." I denne sjove og personlige tale, graver hun i vores skjulte fordomme omkring handicappede, ved at forklare fem måder, hun vender forventninger på hovedet.

Jeg vil gerne introducere jer til min mor.

(Latter)

Det er nok ikke hvad, I havde forventet,

og det er heller ikke hvad,
jeg havde forventet,

og heldigvis fandt jeg ud af,
at en asiatisk mand ikke var min mor,

før jeg krammede ham,

for det ville have været så akavet.

At genkende folk
er ikke en af mine styrker

på grund af et genetisk synshandicap,
som ikke kan kureres.

Det gør mig næsten blind,

selvom jeg foretrækker "delvist seende",
fordi det er mere optimistisk.

(Latter)

Og jeg er berrettiget til at
blive kaldt "handicappet."

Jeg hader ordet handicappet,
når det bliver brugt til at beskrive folk.

Det fremkalder en tankegang
af "mindre end",

hvilket ser fuldkomment
bort fra kapacitet,

evne, potientiale

og prioriterer istedet
det at være ødelagt

og have mangler.

Perspektivet kan være åbenlyst.

Hvad kan han ikke selv,
som jeg bliver nødt til at gøre for ham?

Hun har sikkert brug for særbehandling,
som ingen andre i virksomheden har.

Nogle gange bliver denne

skjulte fordom høfligt formidlet.

"Wow, Susan,

se alt det, du har opnået
i din karriere og i dit liv.

Hvordan har du som synshandicappet
kunne gøre det?

(Latter)

Jeg fejler i det at være handicappet.

(Latter)

Så for at tilskynde til den store fejlrate

fra folk over hele verden,

og for at få den såkaldte
normalhed til at tage sig en slapper,

er her fem tips

til at fejle i at være handicappet.

Tip et:

Kend dine superkræfter.

Det bedste hold, jeg nogensinde
har ledet i min karriere,

var baseret på superkræfter,

og vi gav endda os selv
nogle fornemme titler,

som for eksempel
"Søjlen af Mesterlig Kløgt."

"Småkage-smøreren."

(Latter)

"Fornuftens Stemme."

Fordi vi stolede på vores styrker,

vores bedste styrker,

så opnåede vi enorme resultater.

Det, som forhindrer mig i
at genkende min mor,

gør mig i stand til nemt
at tilpasse mig,

til hurtigt at indtage og på korrekt vis

håndtere en udmattende mængde signaler,

finde ud af hvad der er vigtigt,

bestemme flere processer og muligheder

i enhver situation, jeg befinder mig i,

og derefter udvælge den,
der giver mest mening,

alt i løbet af få sekunder.

Jeg ser, hvad andre folk ikke ser.

Nogle folk mener,
at det er en superkraft,

men mine ægte superkræfter

er at rikochettere fra glasvægge --

(Latter)

og lade mine venner gå
rundt med kål i tænderne.

(Latter)

Det er rigtigt. Lad være med
at spise frokost med mig

eller aftensmad.

Tip to: vær suverænt dygtig,

suverænt dygtig til at tage fejl.

Det er vigtigt, at være lige så sikker
i sine superkræfter,

som du er i dine FUBARs.

Det er "ødelagt til ukendelighed"

for jer unge mennesker.

(Latter)

Her er et godt eksempel.

Det er ikke en god idé at sige,

"Bare rolig, alt herinde
er for småt for mig at se",

når du ved et uheld
går ind på et mandetoilet --

(Latter)

hos en af verdens største sportsarenaer.

(Latter)

eller hos nogen som helst.

Jeg ville virkelig ønske,
at den der ikke passede.

Jeg mener det. Det er bedre at gå ud
og lade dem tro, at du er fuld.

(Latter)

Tip tre: at vide at alle er handicappet
på en eller anden måde,

som når du er forkølet og ikke kan lugte

og du finder ud af at mælken,
du puttede i din kaffe, var sur,

men først efter du smagte på den.

Fornyligt gik en kvinde
febrilsk hen til mig.

Hun kunne ikke finde den bagerbutik,
hun ledte efter.

Da jeg gjorde tegn i retningen,
jeg mente, hun skulle gå,

imens jeg sagde, "Der er ingen butikker
på denne side af gaden,

så dit bedste bud er at gå over --"

"Åh min gud," afbrød hun.

"Der er det.

Alt jeg havde brug
for var et nyt par øjne."

(Latter)

Jeg lod hende bare have det.

Jeg ville have sagt,

at det at have været logisk
og været opmærksom

og rolig ville have været en god løsning,

men har jeg ret til det?

Tip fire: påpeg handicappet i andre.

Dette tip er bedst for --
meget vigtigt at notere --

dette tip er bedst for folk,
du kender meget godt,

for vilkårlige fremmede
sætter ofte ikke pris på

at blive belært.

For et par år siden tog mine forældre
og jeg ud for at opleve Rocketterne,

Radio Citys højtsparkende dansere.

Jeg lænede mig over mod min far.

"De to Rocketter til venstre
sparker ikke i en lige linje."

"Jo, de gør."

"Nej, de gør ej."

"Jo, de gør, og hvordan ved du det?
Du kan ikke se."

Men jeg ved, hvordan en lige linje ser ud.

Jeg havde taget et billede,
mens vi havde siddet sammen,

og præsenterede bevismaterialet for ham,
hvilket beviste at jeg havde ret.

Han kiggede på billedet.

Jeg lænede mig tættere på ham.

"Hvem er handicappet nu?"

Tip fem: forfølg dristige mål.

Vend forventning på hovedet

og skub begrænsning ud
over en klippe til dens død.

Der er en rugbyspiller fra universitets

som blitzer, tackler,
og overkommer fumleri,

mens han har én hånd.

Der er en lærer
som med succes overfører viden

og inspirerer utallige studerende,

mens vedkommende
lever med Downs syndrom.

Og for mig,

på min lange liste,

at cykle fra Kathmandu, Nepal,
til Darjeeling, Indien,

på bagsædet af en tomandscykel.

Det vil være
et spændende 998 km langt eventyr,

og jeg er sikker på, at jeg vil
have slørrede billeder til at vise frem.

(Latter)

Åh, og før vi går videre,
jeg glemte at introducere jer til min mor.

Det bliver jeg nødt til at gøre.

Og her er hun,

som hun ville se ud for mig,

hvis jeg kiggede efter hende
i en folkemængde.

Eller er det en asiatisk mand?

Tak.

(Bifald)