Jeg vil gerne introducere jer til min mor. (Latter) Det er nok ikke hvad, I havde forventet, og det er heller ikke hvad, jeg havde forventet, og heldigvis fandt jeg ud af, at en asiatisk mand ikke var min mor, før jeg krammede ham, for det ville have været så akavet. At genkende folk er ikke en af mine styrker på grund af et genetisk synshandicap, som ikke kan kureres. Det gør mig næsten blind, selvom jeg foretrækker "delvist seende", fordi det er mere optimistisk. (Latter) Og jeg er berrettiget til at blive kaldt "handicappet." Jeg hader ordet handicappet, når det bliver brugt til at beskrive folk. Det fremkalder en tankegang af "mindre end", hvilket ser fuldkomment bort fra kapacitet, evne, potientiale og prioriterer istedet det at være ødelagt og have mangler. Perspektivet kan være åbenlyst. Hvad kan han ikke selv, som jeg bliver nødt til at gøre for ham? Hun har sikkert brug for særbehandling, som ingen andre i virksomheden har. Nogle gange bliver denne skjulte fordom høfligt formidlet. "Wow, Susan, se alt det, du har opnået i din karriere og i dit liv. Hvordan har du som synshandicappet kunne gøre det? (Latter) Jeg fejler i det at være handicappet. (Latter) Så for at tilskynde til den store fejlrate fra folk over hele verden, og for at få den såkaldte normalhed til at tage sig en slapper, er her fem tips til at fejle i at være handicappet. Tip et: Kend dine superkræfter. Det bedste hold, jeg nogensinde har ledet i min karriere, var baseret på superkræfter, og vi gav endda os selv nogle fornemme titler, som for eksempel "Søjlen af Mesterlig Kløgt." "Småkage-smøreren." (Latter) "Fornuftens Stemme." Fordi vi stolede på vores styrker, vores bedste styrker, så opnåede vi enorme resultater. Det, som forhindrer mig i at genkende min mor, gør mig i stand til nemt at tilpasse mig, til hurtigt at indtage og på korrekt vis håndtere en udmattende mængde signaler, finde ud af hvad der er vigtigt, bestemme flere processer og muligheder i enhver situation, jeg befinder mig i, og derefter udvælge den, der giver mest mening, alt i løbet af få sekunder. Jeg ser, hvad andre folk ikke ser. Nogle folk mener, at det er en superkraft, men mine ægte superkræfter er at rikochettere fra glasvægge -- (Latter) og lade mine venner gå rundt med kål i tænderne. (Latter) Det er rigtigt. Lad være med at spise frokost med mig eller aftensmad. Tip to: vær suverænt dygtig, suverænt dygtig til at tage fejl. Det er vigtigt, at være lige så sikker i sine superkræfter, som du er i dine FUBARs. Det er "ødelagt til ukendelighed" for jer unge mennesker. (Latter) Her er et godt eksempel. Det er ikke en god idé at sige, "Bare rolig, alt herinde er for småt for mig at se", når du ved et uheld går ind på et mandetoilet -- (Latter) hos en af verdens største sportsarenaer. (Latter) eller hos nogen som helst. Jeg ville virkelig ønske, at den der ikke passede. Jeg mener det. Det er bedre at gå ud og lade dem tro, at du er fuld. (Latter) Tip tre: at vide at alle er handicappet på en eller anden måde, som når du er forkølet og ikke kan lugte og du finder ud af at mælken, du puttede i din kaffe, var sur, men først efter du smagte på den. Fornyligt gik en kvinde febrilsk hen til mig. Hun kunne ikke finde den bagerbutik, hun ledte efter. Da jeg gjorde tegn i retningen, jeg mente, hun skulle gå, imens jeg sagde, "Der er ingen butikker på denne side af gaden, så dit bedste bud er at gå over --" "Åh min gud," afbrød hun. "Der er det. Alt jeg havde brug for var et nyt par øjne." (Latter) Jeg lod hende bare have det. Jeg ville have sagt, at det at have været logisk og været opmærksom og rolig ville have været en god løsning, men har jeg ret til det? Tip fire: påpeg handicappet i andre. Dette tip er bedst for -- meget vigtigt at notere -- dette tip er bedst for folk, du kender meget godt, for vilkårlige fremmede sætter ofte ikke pris på at blive belært. For et par år siden tog mine forældre og jeg ud for at opleve Rocketterne, Radio Citys højtsparkende dansere. Jeg lænede mig over mod min far. "De to Rocketter til venstre sparker ikke i en lige linje." "Jo, de gør." "Nej, de gør ej." "Jo, de gør, og hvordan ved du det? Du kan ikke se." Men jeg ved, hvordan en lige linje ser ud. Jeg havde taget et billede, mens vi havde siddet sammen, og præsenterede bevismaterialet for ham, hvilket beviste at jeg havde ret. Han kiggede på billedet. Jeg lænede mig tættere på ham. "Hvem er handicappet nu?" Tip fem: forfølg dristige mål. Vend forventning på hovedet og skub begrænsning ud over en klippe til dens død. Der er en rugbyspiller fra universitets som blitzer, tackler, og overkommer fumleri, mens han har én hånd. Der er en lærer som med succes overfører viden og inspirerer utallige studerende, mens vedkommende lever med Downs syndrom. Og for mig, på min lange liste, at cykle fra Kathmandu, Nepal, til Darjeeling, Indien, på bagsædet af en tomandscykel. Det vil være et spændende 998 km langt eventyr, og jeg er sikker på, at jeg vil have slørrede billeder til at vise frem. (Latter) Åh, og før vi går videre, jeg glemte at introducere jer til min mor. Det bliver jeg nødt til at gøre. Og her er hun, som hun ville se ud for mig, hvis jeg kiggede efter hende i en folkemængde. Eller er det en asiatisk mand? Tak. (Bifald)