Return to Video

DON'T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population

  • 0:05 - 0:10
    Vi lever i en verden i nådesløs forandring.
  • 0:11 - 0:15
    Store befolkningsgrupper flytter til storbyer,
  • 0:15 - 0:18
    fylder skyhøje skyskrabere
  • 0:18 - 0:21
    og enorme slumkvarter.
  • 0:21 - 0:26
    Stort behov efter brændstof og mad,
  • 0:26 - 0:28
    utilregnelig klimaforandring
  • 0:29 - 0:35
    og alt dette i en verden hvor befolkningen fortsat er voksende.
  • 0:36 - 0:38
    Burde vi være bekymrede?
  • 0:38 - 0:42
    Burde vi være bange?
  • 0:43 - 0:46
    Hvordan skal vi få det til at give mening?
  • 0:53 - 0:59
    Der bor 7 milliarder folk på vores planet... er det ikke smukt?
  • 0:59 - 1:04
    Men når nogle tænker på kloden og dens fremtid, går de i panik!
  • 1:04 - 1:06
    Andre foretrækker ikke at tænke over det.
  • 1:06 - 1:10
    Men i aften viser jeg jer hvordan det rigtig ser ud.
  • 1:10 - 1:13
    Mit navn er Han Rosling, jeg er en statistiker, som...
  • 1:13 - 1:15
    NEJ, NEJ, NEJ, NEJ... lad være med at slukke!
  • 1:15 - 1:20
    Fordi med det nyeste data fra alle lande vil jeg vise jer verden på en ny måde.
  • 1:20 - 1:23
    Jeg vil fortælle jer hvordan verdensbefolkningen forandrer sig,
  • 1:23 - 1:28
    og hvad verdens data fortæller os om fremtiden i dag.
  • 1:28 - 1:32
    Vi står uden tvivl overfor nogle kæmpe udfordringer,
  • 1:33 - 1:37
    men den gode nyhed er, at fremtiden ikke er så dyster,
  • 1:37 - 1:42
    og at menneskeheden allerede gør det bedre, end mange af jer tror!
  • 1:44 - 1:45
    Ingen panik!
  • 1:46 - 1:47
    Sandheden omkring verdens befolkning
  • 1:47 - 1:50
    Med professor Hans Rosling
  • 1:51 - 1:53
    Babyer...
  • 1:53 - 1:55
    Hver eneste, en velsingelse.
  • 1:55 - 1:59
    Men mange mennsker tror at befolkning er et problem.
  • 2:00 - 2:02
    Nogle taler endda om en befolkningseksplosion!
  • 2:03 - 2:06
    Har de ret?
  • 2:08 - 2:12
    Hvor er vi med hensyn til befolkning idag? Og hvordan kom vi hertil?
  • 2:12 - 2:16
    Jeg vil fortælle jer en historie om alle som nogensinde har levet..
  • 2:16 - 2:20
    Eller.. ihvertfald i løbet af de sidste tusind år.
  • 2:20 - 2:22
    Nu sker det.
  • 2:22 - 2:25
    Jeg giver jer to akser.
  • 2:25 - 2:33
    Det her er tid i år og den her er verdens befolkning i millarder.
  • 2:33 - 2:41
    I år 10.000 f.kr., da de første mennesker begyndte på landbrug, beregner arkæologer
  • 2:41 - 2:45
    at verdens befolkning var på omkring 10 millioner.
  • 2:45 - 2:49
    Forstil jer: 10 millioner! Det er ligesom Sverige idag!
  • 2:49 - 2:53
    En verden af svenskere!
  • 2:53 - 3:01
    Men i løbet af årtusinder, kom der mere landbrug, mere mad, og flere mennesker, og store impirier kunne opstå.
  • 3:01 - 3:06
    Egypten, Kina, Indien... og endelig Europa!
  • 3:06 - 3:10
    Og befolkningstallet steg fortsat, men meget langsomt.
  • 3:10 - 3:14
    Jeg stopper her ved 1800-tallet.
  • 3:14 - 3:20
    Fordi det var i 1800 at verdensbefolkningen ramte 1 milliard.
  • 3:20 - 3:29
    Forstil jer, at i al den tid, steg verdensbefolkningen kun med meget små procentdele igennem tusinder af år.
  • 3:29 - 3:35
    Men ved 1800-tallet, med den industrielle revolution forandrede alting sig og befolkningstallet steg hurtigere.
  • 3:36 - 3:39
    På lidt mere end 100 år, ramte vi 2 millarder.
  • 3:39 - 3:43
    Og da jeg gik i skole, var det 3 millarder.
  • 3:43 - 3:50
    Og mange mennesker sagde: "Jorden kan ikke klare flere mennesker". Selv eksperter hævdede det.
  • 3:50 - 3:52
    Men hvad der skete var dete...
  • 3:52 - 3:59
    Vi steg til 4 millarder... 5 millarder... 6 milliarder... 7 milliarder!
  • 3:59 - 4:05
    Det er mere end halvdelen af verdens befolkning som er blevet tilføjet i min livstid.
  • 4:05 - 4:09
    Og tallet stiger fortsat.
  • 4:10 - 4:16
    Det meste af befolknings-stigningen, i de seneste år, har været i Asien.
  • 4:16 - 4:21
    Ligesom her, i Bangladesh... Hvor befolkningstallet er steget tre-dobbelt i min livstid.
  • 4:21 - 4:28
    Fra 50 millioner til mere end 150 millioner.
  • 4:28 - 4:33
    Det er nu et af de mest tætte befolkede lande i verden.
  • 4:33 - 4:40
    Næsten 15 millioner bor allerede i den meget tæt-befolkede hovedstad, Dhaka.
  • 4:40 - 4:48
    Folk her, om det er i byen eller på landet, er meget bekymret omkring størrelsen på familier.
  • 4:49 - 4:52
    Men et nyt Bangladesh er ved at opstå...
  • 4:52 - 4:59
    Ligesom Khan familien... Moderen Taslima, døtrene Tajina og lille Sadina
  • 4:59 - 5:04
    og faderen Hannan.
  • 5:04 - 5:07
    Det tager lang tid for kvinder at gøre sig færdige, mænd er ikke ligeså.
  • 5:08 - 5:13
    Hvis du tørrer det af med hænderne, hvorfor tager du det så på?
  • 5:14 - 5:18
    Taslima og Hannan kommer selv fra store familier.
  • 5:18 - 5:22
    Men de har besluttet sig for kun at have to børn.
  • 5:22 - 5:25
    I Bangladesh er der et slogan som man hører overalt
  • 5:26 - 5:29
    "Ikke mere end to børn - ét er endnu bedre!"
  • 5:34 - 5:37
    Det er heldigt at jeg kun har to børn
  • 5:37 - 5:40
    Hvis jeg havde et mere, var jeg i pengenød.
  • 5:40 - 5:42
    Med to børn, kan jeg købe hvad de vil have
  • 5:47 - 5:50
    Mine lommer er tomme nu!
  • 5:51 - 5:56
    Taslima og Hannan er en del af et kulturelt skifte, væk fra store famillier.
  • 5:56 - 6:00
    Og for Taslima er det også blevet til et job.
  • 6:00 - 6:04
    Hun arbejder for regeringens familie planlægnings tjeneste
  • 6:04 - 6:07
    som ansætter kvinder, som hende, i enhver lille landsby.
  • 6:07 - 6:14
    Hun går fra dør til dør, for at hjælpe andre, til at have mindre familier ligesom hende.
  • 6:15 - 6:17
    Hvornår havde du sidst menstruation?
  • 6:17 - 6:19
    Det var den 22.
  • 6:19 - 6:21
    Så du bruger ikke prævention?
  • 6:22 - 6:23
    Er det ikke et problem hvis du bliver gravid?
  • 6:24 - 6:26
    Jeg bliver ikke nemt gravid
  • 6:26 - 6:28
    Men du har allerede to børn
  • 6:29 - 6:31
    Jeg har ikke tid til at tage til klinikken.
  • 6:32 - 6:36
    Taslima tilbyder råd, moral støtte og mere vigtigt:
  • 6:36 - 6:38
    en række præventioner.
  • 6:40 - 6:43
    Du har tre døtre - vil du virkelig have flere børn?
  • 6:45 - 6:46
    Det er op til faderen
  • 6:46 - 6:50
    Det er dig der føder, hvorfor er det op til ham?
  • 6:51 - 6:53
    Du skal igennem smerten, det skal han ikke.
  • 6:54 - 6:55
    Hvem skal igennem smerten?
  • 6:56 - 7:00
    Det skal jeg, men hvis han vil have flere, hvad kan jeg så gøre?
  • 7:00 - 7:05
    Her er pillen, tag dem når du får menstruation
  • 7:10 - 7:13
    Det kan være svært at komme igennem til dem, når de er underuddannede
  • 7:14 - 7:16
    Men gradvis får vi budskabet spredt.
  • 7:17 - 7:23
    Præcist hvor successfulde har Taslima og bangladesh været med hensyn til fødselsraten?
  • 7:23 - 7:26
    Det er tallet af babyer født, per kvinde.
  • 7:26 - 7:29
    I Sverige har vi oprettet Gapminder Foundation
  • 7:29 - 7:34
    så vi kan fremlægge data på en måde alle kan forstå.
  • 7:34 - 7:38
    Så jeg kan vise jer situationen i Bangladesh og hvad der er sket.
  • 7:38 - 7:41
    Den vandrette akse er babyer per kvinde.
  • 7:41 - 7:45
    Fra 1 til 8.
  • 7:45 - 7:49
    Og her, en vertikal akse, som er livstid,
  • 7:49 - 7:54
    hvor lang tid en nyfødt kan forvente af år.
  • 7:54 - 7:56
    Fra 30 op til 90.
  • 7:56 - 8:00
    Vi starter i 1972
  • 8:00 - 8:05
    et meget vigtigt år for Bangladesh, det første år af uafhænighed.
  • 8:05 - 8:08
    Det år, var Bangladesh derovre
  • 8:08 - 8:11
    og de fik i gennemsnit 7 børn per kvinde
  • 8:12 - 8:15
    og livstiden var mindre end 50 år.
  • 8:15 - 8:17
    Så hvad er der sket efter uafhænigheden?
  • 8:17 - 8:22
    Er livet blevet længere i Bangladesh? Er der blevet færre børn?
  • 8:22 - 8:25
    Her er statestikken. Jeg starter i Bangladesh.
  • 8:25 - 8:29
    Livet bliver længere, og der bliver færre børn... 6... 5...
  • 8:29 - 8:31
    og levetiden endnu længere... 4... 3...
  • 8:31 - 8:37
    og de lander på 2.2. Og levetiden er 70 år.
  • 8:37 - 8:43
    Det er helt utroligt! På 40 år, er Bangladesh gået
  • 8:43 - 8:48
    fra 7... 6... 5... 4... 3... 2...
  • 8:48 - 8:52
    Det er et mirakel hvad angår Bangladesh!
  • 8:52 - 8:57
    Men er det kun i Bangladesh? Lad mig vise jer hele verden.
  • 8:57 - 9:02
    Jeg går 50 år tilbage i tiden, til 1963.
  • 9:02 - 9:05
    Her er alle landene.
  • 9:05 - 9:13
    De grønne er Amerika, nord og syd. De gule er Europa, øst og vest.
  • 9:13 - 9:21
    Blå er Afrika, nord og syd fra Sahara. Rød er Asien, Australien og New Zealand.
  • 9:21 - 9:25
    Størrelsen på cirklen er befolkningens størrelse. Se:
  • 9:25 - 9:32
    De store er Kina og Indien. Bangladesh er lige efter.
  • 9:32 - 9:38
    I 1963 var gennemsnitstallet af babyer født per kvinde, 5.
  • 9:38 - 9:42
    Men det var en splittet verden, ser du nok.
  • 9:42 - 9:49
    De lande herovre er udviklet lande med små familier og lang levetid.
  • 9:49 - 9:55
    Også ulande med store familier og kort levetid.
  • 9:55 - 9:58
    Meget få lande var imellem.
  • 9:58 - 10:00
    Men nu ser vi hvad der sker.
  • 10:00 - 10:02
    Jeg starter verden!
  • 10:02 - 10:04
    Nu sker det...
  • 10:04 - 10:08
    Kina får bedre levetid
  • 10:08 - 10:11
    også starter de familieplanlægning og bliver til mindre familier.
  • 10:11 - 10:14
    Kig, Mexico følger trop!
  • 10:14 - 10:17
    Det her er Brasilien.
  • 10:17 - 10:22
    Og her kommer Indien. De store røde cirkler er Asien, på vej.
  • 10:22 - 10:25
    Mange afrikanere får stadig mange børn per kvinde.
  • 10:25 - 10:30
    Også overhaler Bangladesh Indien på vej til mindre familier.
  • 10:30 - 10:33
    Og nu kommer næsten alle land med, selv Afrika begynder at følge trop.
  • 10:33 - 10:37
    Av! Jordskævl i Haiti!
  • 10:37 - 10:42
    Og nu er alle herovre. Sikke en forandring!
  • 10:42 - 10:48
    I dag, er gennemsnittet per kvinde 2.5.
  • 10:48 - 10:52
    Det var 5, for 50 år siden.
  • 10:52 - 10:59
    Verden har forandret sig, gennemsnitstallet af nyfødte er gået fra 5 til 2.5.
  • 10:59 - 11:04
    Og det falder stadig... Sikke en stor forandring!
  • 11:04 - 11:11
    Folk tror at lande som Bangladesh er et epicenter for en befolkningseksplosion.
  • 11:11 - 11:13
    De kunne ikke tage mere fejl.
  • 11:14 - 11:17
    For mig, er sunhedsarbejdere som Taslima og hendes kollegaer,
  • 11:17 - 11:24
    som har ført deres lande fra denne side... heeelt over.... på et par årtier
  • 11:24 - 11:29
    til langt bedre sundhed og mindre familier, de er de sande helte!
  • 11:29 - 11:32
    De er en fantastisk forandrig som er sket.
  • 11:32 - 11:36
    Vi lever ikke længere i en fordelt verden.
  • 11:37 - 11:42
    Men hvor meget ved folk om denne forandring?
  • 11:42 - 11:50
    Hos Gapminder viser vi ikke kun data, vi måler også hvor meget folk ved, eller ikke ved omkring verden.
  • 11:51 - 11:57
    Så vi lavede vores første undersøgelse i Sverige. Resultaterne var deprimerende!
  • 11:57 - 12:04
    Næste undersøgelse tog vi i Britanien. Vi var fulde af forhåbning, for britterne har været overalt.
  • 12:05 - 12:07
    Vi troede resultaterne ville være gode der.
  • 12:07 - 12:13
    Det første spørgsmål vi spurgte var: hvor mange babyer bliver der i gennemsnittet født i Bangladesh?
  • 12:13 - 12:19
    Vi gav 4 svarmuligheder: 2.5, 3.5, 4.5 eller 5.5
  • 12:20 - 12:22
    Det her er resultatet.
  • 12:28 - 12:33
    Du kender allerede svaret, det er 2.5.
  • 12:33 - 12:38
    Kun 12 procent at britterne svarede rigtigt.
  • 12:38 - 12:43
    Vi troede er det måske var de lavt uddannede som trak statestikken ned.
  • 12:44 - 12:50
    Så vi fravalgte alle som havde en universitets uddannelse.
  • 12:50 - 12:56
    Og her er resultatet.
  • 12:58 - 13:01
    De klarede sig dårligere!
  • 13:01 - 13:05
    Nu kan du måske konkludere at britterne mangler viden omkring verden.
  • 13:05 - 13:07
    Nej nej!
  • 13:07 - 13:12
    Hvad hvis jeg havde spurgt denne chimpanse og hans venner?
  • 13:12 - 13:18
    Jeg ville have skrevet forskellige svar på bananer og ladet dem tage en banan hver.
  • 13:18 - 13:21
    Det her er resultatet jeg ville få.
  • 13:21 - 13:24
    Selvfølgelig ved chimpanser intet om Bangladesh.
  • 13:29 - 13:34
    Men ved ren tilfældighed, ville de vælge dobbelt så korrekt som britterne.
  • 13:36 - 13:42
    Mere end halvdelen af britterne tror det er 4.5 eller mere.
  • 13:43 - 13:49
    Problemet er ikke mangel på viden, det er forudrettet idéer.
  • 13:49 - 13:52
    Britterne kan ikke forstille sig, de kan ikke engang gætte
  • 13:52 - 13:58
    at kvinder i Bangladesh får 2.5 børn i gennemsnit. Og det er 2.2 idag.
  • 13:58 - 14:05
    Britterne ved ikke at Taslima og hendes familie er normen i Bangladesh.
  • 14:05 - 14:12
    Og det er ikke kun der, det er overalt på kloden. I Brasilien.
  • 14:12 - 14:16
    I Vietnam.
  • 14:16 - 14:22
    Og selv Indien er det mest almindelige 2 børn per kvinde.
  • 14:22 - 14:26
    Og også i Afrika, i storbyer som Addis Ababa.
  • 14:27 - 14:30
    Er der mindre end 2 børn per kvinde.
  • 14:30 - 14:34
    Muslimer, bhuddister, hinduer, kristne...
  • 14:34 - 14:39
    Der er ikke en religion, ikke en kultur eller kontinent
  • 14:39 - 14:41
    hvor 2 børn familien ikke foregår.
  • 14:42 - 14:46
    Den her forandrig fra store familier til 2 børn familier
  • 14:46 - 14:51
    er et af de mest betydningsfulde ting som er sket i min livstid.
  • 14:51 - 14:54
    Det er uset i menneskets historie!
  • 15:00 - 15:03
    Tilbage i Bangladesh.
  • 15:03 - 15:10
    Lad os finde grunden bag dette historiske og fortsættende skift fra store til små familier.
  • 15:10 - 15:18
    Næsten alle piger i det muslimske Bangladesh, som den 15-årige Tanjina, går i skole idag.
  • 15:18 - 15:25
    Regeringen betaler familer penge for at beholde deres døtre på et videregående niveau.
  • 15:25 - 15:31
    På Tanjinas skole er drenge nu i undertal.
  • 15:34 - 15:36
    Hvilken type familie er det her?
  • 15:36 - 15:38
    En stor familie!
  • 15:38 - 15:40
    Vil de mangle mad?
  • 15:41 - 15:44
    Du kunne næppe glippe denne klasses lektion.
  • 15:45 - 15:48
    Hvilken type familie er det her?
  • 15:48 - 15:49
    Vil de komme i pengenød?
  • 15:50 - 15:50
    Nej!
  • 15:51 - 15:58
    Uddannelse er effektiv og der er også nye muligheder for kvinder i Bangladesh.
  • 15:58 - 16:05
    Trods fortsat ulighed, er der mere arbejde, og Tanjina sigter højt.
  • 16:05 - 16:08
    Jeg elsker at gå i skole.
  • 16:09 - 16:12
    I min mors tid, blev kvinder gift tidligt.
  • 16:12 - 16:14
    De havde ikke mulighed for at studere.
  • 16:15 - 16:20
    Men har vi store drømme om at arbejde som læger eller ingeniøre.
  • 16:20 - 16:25
    Flere og flere unge kvinder ser hvor anderledes livet kunne bliver for dem.
  • 16:26 - 16:31
    Jeg kan ikke forstille mig at du blev gift som 17-årig
  • 16:31 - 16:34
    Jeg kunne ikke drømme om at blive gift om to år
  • 16:34 - 16:36
    Det er umuligt
  • 16:37 - 16:39
    Vi forstod ikke så meget dengang
  • 16:39 - 16:41
    Men folk ved bedre nu
  • 16:43 - 16:47
    I hvilken alder vil du giftes?
  • 16:48 - 16:49
    25
  • 16:50 - 16:53
    Jeg bliver uddannet og får et arbejde
  • 16:54 - 16:56
    Jeg bliver læge, og så bliver jeg gift
  • 16:57 - 16:59
    Det er klogt!
  • 17:03 - 17:09
    Det er herligt at se Taslima fuld af håb for hendes to døtre.
  • 17:09 - 17:15
    Men en væsentlig udvikling ligger bag forandringen i Bangladesh.
  • 17:15 - 17:20
    Dets dramatiske forbedring af børnedødelighed.
  • 17:24 - 17:30
    Det er Ramadan, den muslimske måned for faste og reflektion.
  • 17:30 - 17:37
    På dette gunstige tidspunkt hjælper Hanan sine forældre med at passe familiekirkegården.
  • 17:38 - 17:40
    Tryk jorden ned med dine hænder.
  • 17:40 - 17:48
    Tre af Hanans søskende døde, da de var meget unge. De er begravede her.
  • 17:48 - 17:50
    De døde af mæslinger.
  • 17:51 - 17:54
    Vi græd så meget, det var så trist.
  • 17:55 - 17:58
    Hvis der havde været læger, kunne de være blevet behandlet.
  • 17:58 - 17:59
    Én ville måske have overlevet.
  • 18:00 - 18:03
    Hvordan kan jeg glemme? Jeg vil huske dem, så længe jeg lever.
  • 18:03 - 18:06
    Dengang Hanans forældre var et ungt par
  • 18:06 - 18:12
    døde 1 ud af 5 børn i Bangladesh før de blev 5 år gamle.
  • 18:12 - 18:17
    Alle familier levede med en konstant frygt for at miste et eller flere børn.
  • 18:18 - 18:22
    Du ville blive ved med at få det ene barn efter det andet
  • 18:22 - 18:24
    så hvis et døde, ville du ikke kun have et tilbage.
  • 18:25 - 18:27
    Det var sådan det var.
  • 18:28 - 18:33
    Vi tænkte ikke på, at vi fik for mange børn, eller hvordan deres fremtid ville blive.
  • 18:36 - 18:44
    I de sidste årtier har Bangladesh gjort store fremskridt inden for basal sundhed, især indenfor børnedødelighed.
  • 18:45 - 18:48
    Vacciner, behandlinger af infectioner og bedre ernæring og hygiejne -
  • 18:48 - 18:51
    - har alt sammen reddet millioner af børns liv.
  • 18:52 - 18:57
    Og efter at forældrene er begyndt at se at alle deres børn nu sandsynligvis overlever -
  • 18:57 - 19:02
    - er den største forhindring for familieplanlægning væk.
  • 19:02 - 19:08
    Selv i slummen i Dhaka får kvinder nu i gennemsnit kun 2 børn.
  • 19:14 - 19:17
    Børns overlevelse driver alting.
  • 19:17 - 19:19
    Lad os gå tilbage i historien.
  • 19:19 - 19:25
    Hvorfor voksede verdens befolkning så langsomt før 1800?
  • 19:25 - 19:30
    Igennem historien viser alle kilder os, at i gennemsnit -
  • 19:30 - 19:34
    - fik to forældre mere eller mindre 6 børn.
  • 19:34 - 19:39
    Men det ser ud som en meget hurtig befolkningsstigning. So hvorfor voksede den ikke?
  • 19:39 - 19:47
    Fordi 1 - 2 - 3 - 4 af de børn døde før de voksede op og selv blev forældre.
  • 19:47 - 19:52
    Folk i fortiden levede aldrig i økologisk balance med naturen -
  • 19:52 - 19:55
    - de døde i økologisk balance med naturen.
  • 19:56 - 19:59
    Det var fuldstændigt tragisk!
  • 19:59 - 20:03
    Men med den industrielle revolution ændrede det sig.
  • 20:03 - 20:11
    Bedre lønninger, mere vand, vand fra hanen, bedre hygiejne, sæbe, medisinske fremskridt...
  • 20:11 - 20:17
    Så ud af alle de her fremskridt, hvorfor voksede befolkningen? Var det fordi de fik flere børn?
  • 20:17 - 20:27
    Nej! I 1963, da jeg gik i skole, var antallet af børn per kvinde på verdensplan gået ned til 5.
  • 20:27 - 20:32
    Og årsagen for den hurtige befolkningstilvækst var den forbedrede børne-overlevelse.
  • 20:32 - 20:35
    4 overlevede på det tidspunkt.
  • 20:35 - 20:40
    Men 1 ud af 5 døde stadig, og det var stadig frygteligt.
  • 20:40 - 20:49
    Det er kun i de seneste årtier at de fleste lande har gjort fremskridt indenfor børne-overlevelse og familie-planlægning.
  • 20:50 - 20:53
    Så nu er vi på vej mod den nye balance.
  • 20:53 - 20:59
    Og det er en god balance: 2 forældre får i gennemsnit 2 børn der overlever.
  • 20:59 - 21:02
    Vi har familier i en meget glædelig balance.
  • 21:02 - 21:06
    Dette er den mest almindelige familiesituation i verden i dag.
  • 21:06 - 21:09
    Og hvad betyder det får fremtiden her?
  • 21:10 - 21:13
    Jeg vil vise dig den bedste projektion ind i fremtiden -
  • 21:13 - 21:19
    - fra de bedste demografi-forskere vi har, fra Populations Divisions fra de Forenede Nationer.
  • 21:19 - 21:21
    Og det ser sådan her ud.
  • 21:21 - 21:28
    Det vil fortsætte først, op til 8... Så går det til 9... Og så går det herhen.
  • 21:28 - 21:30
    Men se: Det går langsommere!
  • 21:30 - 21:34
    Ved slutningen af århundredet bliver det mere fladt her.
  • 21:34 - 21:38
    Og hvis jeg zoomer ind, kan du se -
  • 21:38 - 21:44
    - at vi forventer at den hurtige befolkningstilvækst stopper.
  • 21:45 - 21:50
    Men dette er selvfølgelig en projektion, der har en vis grad af usikkerhed.
  • 21:50 - 21:55
    Men vi er sire på at den hurige befolksningstilvækst stopper i dette århundrede.
  • 21:56 - 22:00
    Det er alt sammen på grund af en bemærkelsesværdig effekt ved den faldende fertilitetsrate.
  • 22:00 - 22:02
    Se her. Hvis vi går tilbage ind i det her -
  • 22:03 - 22:06
    - vil jeg vise dig det ved at vise antallet af børn i verden.
  • 22:06 - 22:10
    Antallet af børn fra 0 til 15 år gamle.
  • 22:10 - 22:12
    Her kommer de. Se:
  • 22:13 - 22:17
    Antallet af børn der steg langsomt - og så steg det også hurtigt...
  • 22:17 - 22:20
    Så ved århundrets begyndelse her -
  • 22:20 - 22:23
    - var der 2 milliarder børn i verden.
  • 22:23 - 22:30
    For mig var dette et meget vigtigt år, fordi det var her Doris blev født. Hun er mit første barnebarn.
  • 22:30 - 22:35
    Hun blev født på et meget specielt tidspunkt for børn i verden -
  • 22:35 - 22:41
    - for demografi-forskere estimerer at fra dette år af -
  • 22:41 - 22:45
    - vil antallet af børn i verden forsætte på samme måde.
  • 22:45 - 22:47
    Antallet vil ikke stige længere.
  • 22:47 - 22:52
    Ved slutningen af århundredet vil vi stadig have 2 milliarder børn i verden.
  • 22:52 - 23:00
    Da Doris blev født, toppedet antallet af børn i verden.
  • 23:00 - 23:03
    Antallet af børn stiger ikke.
  • 23:03 - 23:06
    Og nu vil det her forvirre dig.
  • 23:06 - 23:13
    Fordi... hvordan kan den samlede befolkning stige, hvis der ikke kommer flere børn?
  • 23:13 - 23:16
    Hvor vil alle de her voksne komme fra?
  • 23:16 - 23:20
    Og for at forklare det, må jeg forlade det her fancy digitale stads -
  • 23:20 - 23:26
    - og vise dig noget andet avanceret undervisningsmateriale vi har udviklet.
  • 23:26 - 23:30
    Jeg vil vise dig verdens befolkning, mine damer og herrer -
  • 23:30 - 23:34
    - i form af skumblokke.
  • 23:35 - 23:40
    Én blok er 1 milliard.
  • 23:40 - 23:44
    Og det betyder at vi har 2 milliarder børn i verden.
  • 23:44 - 23:50
    Så har vi 2 milliarder mellem 15 og 30 år gamle.
  • 23:50 - 23:52
    Dette er afrundede tal.
  • 23:52 - 23:54
    Vi har 1 milliard mellem 30 og 45 år gamle.
  • 23:54 - 23:58
    Vi har 1 milliard mellem 45 og 60 år gamle -
  • 23:58 - 24:03
    og så har vi min blok: 60 år og ældre. Vi er her på toppen.
  • 24:03 - 24:06
    Dette er verdens befolkning i dag.
  • 24:06 - 24:10
    Du kan se at der er 3 milliarder, der mangler her.
  • 24:10 - 24:13
    Kun få af dem mangler fordi de er døde.
  • 24:13 - 24:16
    De fleste mangler fordi de aldrig blev født.
  • 24:16 - 24:22
    Fordi før 1980 var der meget færre børn født i verden -
  • 24:22 - 24:25
    - fordi der var færre kvinder der fødte børn.
  • 24:25 - 24:27
    Så det her er hvad vi har i dag.
  • 24:27 - 24:29
    Hvad vil der ske i fremtiden?
  • 24:29 - 24:32
    Ved du hvad der sker for gamle mennesker som mig?
  • 24:33 - 24:34
    De dør!
  • 24:34 - 24:38
    Ja! Der var nogen her som arbejder på et hospital.
  • 24:39 - 24:41
    Så... de dør!
  • 24:41 - 24:46
    Resten bliver 15 år ældre og får 2 milliarder børn.
  • 24:47 - 24:50
    Disse her er nu gamle, tid til at dø.
  • 24:50 - 24:54
    Og så bliver disse her 15 år ældre og får 2 milliarder børn.
  • 24:54 - 24:59
    Denne her dør og resten bliver 15 år ældre og får 2 miliarder børn.
  • 24:59 - 25:00
    Aha!
  • 25:00 - 25:03
    Uden at forøge antallet af børn -
  • 25:03 - 25:06
    - uden at forøge livslængden -
  • 25:06 - 25:11
    har vi 3 milliarder mennesker mere efter denne store og uundgåelige forøgelse af voksne -
  • 25:11 - 25:15
    - hvilket er lige hvad der sker, når de store unge generationer vokser op.
  • 25:15 - 25:21
    Nu er der en enkelt detajle mere, som er gode nyheder for de ældre som mig.
  • 25:22 - 25:25
    Man forudser, at ældre mennesker vil leve lidt længere.
  • 25:25 - 25:29
    Så vi tilføjer 1 milliard mere for de gamle her på toppen.
  • 25:29 - 25:33
    Og jeg håber desperat, at jeg bliver del af den gruppe.
  • 25:33 - 25:39
    Fordi så kan jeg leve længe og læse årlige statistikker når de kommer hvert eneste år -
  • 25:39 - 25:46
    Men når jeg snakker til de mange fine miljø-aktivister, som har en sund bekymring for miljøet -
  • 25:46 - 25:51
    - så fortæller demig tit at "vi er nød til at stoppe befolkningstilvæksten ved 8 milliarder."
  • 25:51 - 25:56
    Når jeg så snakker til dem... for det første ved de ikke at antallet af børn i verden er toppet -
  • 25:56 - 26:04
    - og så er de slet ikke klar over at resten af befolkningstilvæskten skyldes en uundgåelig forøgelse af mængden af voksne.
  • 26:04 - 26:10
    Så vi ender med mere eller mindre den samme mængde mennesker.
  • 26:11 - 26:16
    Så vi ved hvor mange milliarder der vil være. Men hvad med, hvor de skal bo?
  • 26:16 - 26:19
    Nu og i fremtiden.
  • 26:21 - 26:26
    Der er verden og her er de 7 milliarder.
  • 26:26 - 26:33
    Ud af de 7 milliarder bor der 1 i Nord- og Sydamerika tilsammen.
  • 26:33 - 26:38
    1 i Europa, 1 i Afrika -
  • 26:38 - 26:42
    - og 4 i Asien.
  • 26:42 - 26:44
    Det er i dag. Men hvordan skal man huske det?
  • 26:44 - 26:48
    Jeg har en nem måde at huske det på. Jeg sætter numrene sådan her op -
  • 26:48 - 26:51
    - og så siger jeg, at det er verdens pin-kode: 1114.
  • 26:52 - 26:55
    Nå, hvad vil der ske i midten af århundredet?
  • 26:55 - 26:57
    Det ved vi med rimelig sikkerhed.
  • 26:57 - 27:02
    Europa - ingen forøgelse. Faktisk er den europæiske befolkning ved at formindskes.
  • 27:02 - 27:06
    I Amerika - lidt flere mennesker. Mange mennesker på pension i Latinamerika -
  • 27:06 - 27:10
    - så det gør ingen forskel, det er næsten det samme.
  • 27:10 - 27:13
    I Asien har vi 1 milliard mere -
  • 27:13 - 27:16
    - og så er befolkningstilvæksten i Asien ovre.
  • 27:16 - 27:21
    I Afrika, i løbet af de næste 40 år, vil befolkningen fordobles til 2 milliarder.
  • 27:21 - 27:25
    Nu... til slutningen af århundret.
  • 27:25 - 27:30
    Vi med rimelig sikkerhed: Ikke flere mennesker i Europa, ikke flere i Amerika, ikke flere i Asien...
  • 27:30 - 27:35
    Men Afrika får, ifølge de data vi har nu, endnu en fordobling.
  • 27:35 - 27:40
    Så bliver der 4 milliarder i Afrika.
  • 27:40 - 27:45
    I 2100 vil den nok endelige pin-kode være 1145.
  • 27:46 - 27:50
    Så i 2100 vil det være en meget anderledes verden.
  • 27:50 - 27:54
    Folk, der bo i det, jeg kalder det gamle vesten -
  • 27:54 - 27:59
    - i Vest-Europa og Nordamerika, vil på det tidspunkt være mindre end 10% af verdens befolkning.
  • 27:59 - 28:03
    80% af verdens befolkning vil bo i Asien og Afrika.
  • 28:04 - 28:07
    Men vil der være nok resourcer til dem?
  • 28:08 - 28:14
    Det bliver en stor udfordring og intet vil komme automatisk.
  • 28:14 - 28:22
    Men jeg tror, at det er muligt for alle disse milliarder at leve godt sammen.
  • 28:29 - 28:37
    Det er helt sikkert muligt at se potentiale for et rigt og fredeligt Asien med 5 milliarder mennesker.
  • 28:37 - 28:40
    Japan, Sydkorea og andre lande er allerede rige.
  • 28:40 - 28:49
    Store dele af Kina, Indien, Indonesien og mange andre asiatiske lande følger dem på vej mod velstand.
  • 28:49 - 28:55
    Selv i fattigere asiatiske lande er der flere og flere som får et anstændigt liv.
  • 28:57 - 29:02
    Men hvad med et fremtidig Afrika, med så meget som 4 milliarder?
  • 29:03 - 29:08
    Kommer de fleste af dem ikke til at leve i frygtelig fattigdom?
  • 29:08 - 29:12
    Jeg har set ekstrem fattigdom i Afrika.
  • 29:12 - 29:19
    Får 30 år siden tilbragte jeg de 2 mest intense år af mit liv med at arbejde som læge -
  • 29:19 - 29:25
    - i et af de fattigste lande, Mozambique, på Afrikas østkyst.
  • 29:25 - 29:33
    Mozanbique var lige blevet uafhængigt efter en lang krig mod kolonimagten Portugal.
  • 29:33 - 29:41
    Mit job var at være 1 af 2 læger, og vi var begge udlændinge, der tog sig af 300.000 mennesker.
  • 29:41 - 29:47
    Og dette var hospitalet. Min kone arbejdede der også, som jordemoder.
  • 29:47 - 29:50
    Det var hele hospitalets personale.
  • 29:50 - 29:58
    Dem med hvide kitler havde chancen for at få mindst 1 års proffesionel træning i løbet af kolonitiden.
  • 29:58 - 30:01
    De andre... Mange af dem kunne ikke engang læse eller skrive.
  • 30:01 - 30:06
    Men de arbejdede alle sammen så dedikeret og motiveret!
  • 30:06 - 30:12
    Men patienterne kom med den ekstreme fattigdoms værste sygdomme -
  • 30:12 - 30:15
    - og vores resourcer var ofte ikke nok -
  • 30:15 - 30:22
    - og især mine egne evner som læge kunne ikke imødekomme patienternes behov.
  • 30:22 - 30:26
    Mozambique er stadig et meget fattigt land
  • 30:26 - 30:31
    Men tingene har forbedredet sig umådeligt siden jeg var der for 30 år siden.
  • 30:36 - 30:43
    For det første er der nu et spritnyt hospital i byen hvor jeg arbejdede for 30 år siden.
  • 30:44 - 30:50
    Det nye, meget større hospital har 15 læger, og 11 af dem er fra Mozambique.
  • 30:50 - 30:54
    Og hele personalet er nu godt uddannede.
  • 30:55 - 31:01
    Hospitalets leder er Dr. Cashimo, obstetrisken.
  • 31:02 - 31:04
    Alt tyder på at -
  • 31:04 - 31:06
    - det bliver...
  • 31:06 - 31:08
    Tvillinger!
  • 31:09 - 31:13
    Jeg synes, at forandringen her er utrolig!
  • 31:14 - 31:16
    Vi har ulykke- og akut-afdeling -
  • 31:16 - 31:20
    - og pædiatri og ortopædiske operationer.
  • 31:21 - 31:25
    Vi har store laboratorier og et 24-timers apotek.
  • 31:25 - 31:32
    De redder rutinemæssigt kvinder med kejsersnit, noget der var umuligt da jeg var der.
  • 31:34 - 31:38
    I dag kan vi gøre det her, med et professionelt team -
  • 31:38 - 31:45
    - i en operationsstue udstyret lige så godt som ethvert andet sted i verden.
  • 31:48 - 31:52
    Alting har forbedret sig så meget.
  • 31:52 - 31:57
    Folk, der bliver født i Mozambique i dag har en meget lysere fremtid!
  • 32:00 - 32:05
    Ikke kun på grund af bedre sundhed, men også på grund af en kraftigt stigende økonomi -
  • 32:05 - 32:08
    - med travle havne og markeder -
  • 32:08 - 32:12
    - og nye industrier med mange nye jobs.
  • 32:16 - 32:20
    Jeg ved, du måske tænker at disse gode nyheder kun handler om byerne.
  • 32:20 - 32:22
    Og det er rigtigt!
  • 32:22 - 32:27
    De værste udfordringer er ude på landet, hvor de fleste bor.
  • 32:27 - 32:30
    Men her ændrer tingene sig også.
  • 32:33 - 32:39
    Dybt i det landlige Mozambique ligger Mogovolas-distriktet.
  • 32:40 - 32:45
    Her bor Olivia, Andre og deres nye familie.
  • 32:47 - 32:51
    Som så mange andre fattige mennesker i verden er Olivia og Andre bønder -
  • 32:52 - 32:56
    - der er afhængige af hvad de kan dyrke for at få noget at spise.
  • 33:00 - 33:04
    Klokken er 4 om morgenen, og dagen begynder.
  • 33:07 - 33:09
    Andre går direkte til markerne.
  • 33:10 - 33:13
    Olivia går ud for at hente vand.
  • 33:13 - 33:16
    Begge skal gå mange kilometer for at komme nogen steder hen.
  • 33:18 - 33:20
    Det tager mig 2 timer at komme derhen.
  • 33:22 - 33:26
    Når det er travlt tager det måske 2 timer.
  • 33:28 - 33:32
    Når jeg kommer tilbage er jeg træt og sulten.
  • 33:34 - 33:40
    Uden andre transportmuligheder skal alting bæres.
  • 33:43 - 33:47
    Olivia og Andre har 8 børn.
  • 33:47 - 33:50
    Fødselsraten er stadig høj i store dele af det landlige Afrika.
  • 33:50 - 33:55
    Og det er de fattigste familier, der har flest munde at mætte.
  • 33:55 - 33:59
    Alt, familien kan udvære, sælger de.
  • 34:00 - 34:02
    Jeg kæmper virkelig...
  • 34:03 - 34:10
    Jeg planter alle mulige slags afgrøder, men selv med alle dem -
  • 34:10 - 34:18
    - tjener jeg stadig ikke nok penge til at forsørge mine børn.
  • 34:19 - 34:23
    Men økonomisk vækst er langsomt på vej ud på landet.
  • 34:24 - 34:30
    Jeg sparede op i 3 år for at få dette tag til mig hus.
  • 34:30 - 34:35
    Nu sigter Andre efter den ene ting, han tror vil ændre alt.
  • 34:36 - 34:40
    Jeg har desperat brug for en cykel. Jeg kan ikke komme nogen steder hen uden.
  • 34:42 - 34:47
    Cykler kan gøre en stor forskel for fattige på landet.
  • 34:47 - 34:52
    De sparer mange timer hver dag og får så meget mere fra hånden.
  • 34:52 - 34:56
    Med en cykel kan de bære meget tyngere læs til markedet -
  • 34:56 - 34:58
    - og tjene flere penge.
  • 34:58 - 35:00
    De kan rejse efter arbejde -
  • 35:00 - 35:04
    - og hvis de bliver syge, kan de nå hen til en læge i tide.
  • 35:06 - 35:13
    Hvis jeg får en cykel, bliver jeg så glad.
  • 35:13 - 35:17
    For et hus uden en cykel er ikke et hjem.
  • 35:18 - 35:24
    Andre og Olivia har sparet sammen i 2 år. De har ikke helt nok enndu.
  • 35:24 - 35:29
    Alt afhænger af sesamfrøene, som de er ved at høste.
  • 35:29 - 35:34
    Hvis de får en god pris for dem, kan de måske lige klare det.
  • 35:36 - 35:40
    Andre og Olivia bor i et af de fattigste lande.
  • 35:40 - 35:44
    Og de bor i den fattigste del af det land.
  • 35:44 - 35:51
    Så hvor mange mennesker i verden lever som dem? Og hvor mange er fattige?
  • 35:51 - 35:53
    Jeg vil vise dig denne lineal.
  • 35:53 - 35:56
    Meget simpel. Fattig... og... rig.
  • 35:56 - 35:59
    Her har jeg alle 7 milliarder igen.
  • 36:00 - 36:05
    De står på en meget simplificeret måde, fra fattigst til rigest.
  • 36:05 - 36:11
    Hvor mange dollars tjener den rigeste milliard om dagen?
  • 36:11 - 36:13
    Lad os se.
  • 36:13 - 36:15
    Oh... Oh....
  • 36:15 - 36:16
    Det kommer, det kommer...
  • 36:16 - 36:18
    Ooh...
  • 36:18 - 36:20
    Jeg kan ikke engang nå. $100 om dagen.
  • 36:21 - 36:26
    Så lad os se på den midterste milliard. Hvor meget tjener de?
  • 36:26 - 36:31
    Det kommer lige her... Kun $10.
  • 36:31 - 36:36
    Og så går jeg herover til den fattigste milliard. Hvor meget får de?
  • 36:36 - 36:38
    Tja...
  • 36:38 - 36:40
    Kun 1$.
  • 36:41 - 36:43
    Det er forskellen i verden i dag.
  • 36:43 - 36:48
    Økonomerne trækker en linje for, hvad de kalder ekstrem fattigdom.
  • 36:48 - 36:50
    Det er lige over 1$.
  • 36:50 - 36:56
    Det er der hvor du knap nok har mad til at brødføde familien; du er ikke sikker på at du har mad hver dag.
  • 36:57 - 36:59
    1 milliard er stadig klart under den -
  • 36:59 - 37:03
    - og den anden milliard er delt af den linje.
  • 37:03 - 37:05
    Og så er de andre over linjen.
  • 37:06 - 37:10
    De fattigste mennesker kan knap nok købe sko.
  • 37:10 - 37:15
    Og når de får sko, sparer de op til en cykel.
  • 37:15 - 37:17
    Det er her, Andre og Olivia er.
  • 37:17 - 37:21
    Og efter cyklen går du efter motorcyklen.
  • 37:21 - 37:24
    Og efter motocryklen er det bilen.
  • 37:25 - 37:29
    Og jeg kan huske da min familie fik den første bil. Det var en lille grå Volkswagen.
  • 37:30 - 37:35
    Det første vi gjorde var at tage på ferie til Norge, for Norge er så meget smukkere end Sverige.
  • 37:35 - 37:39
    Det var en fantastisk tur.
  • 37:39 - 37:45
    Og nu er jeg i denne gruppe. Jeg kan gøre som den rigeste milliard - vi kan tage på ferie i fly.
  • 37:45 - 37:48
    Og selvfølgelig er der mennesker der er meget rigere end fly-menneskerne.
  • 37:49 - 37:55
    Nogen, der er så rige at de overvejer at tage ud i rummet som turister.
  • 37:55 - 38:00
    Og forskellen mellem fly-menneskerne og de aller rigeste -
  • 38:00 - 38:05
    - er næsten lige så stor som fra fly-menneskerne her -
  • 38:05 - 38:08
    - hele vejen ned til de fattigste i denne side.
  • 38:08 - 38:14
    Det vigtigste at huske ved denne her lineal er det her.
  • 38:14 - 38:18
    For at vise dig det, har jeg brug for min trappestige.
  • 38:18 - 38:23
    Nogen gange skal man også have noget gammel, pålidelig teknologi.
  • 38:23 - 38:26
    Her.
  • 38:29 - 38:33
    Jeg kan kun nå her op - Her er de, nu er jeg ved toppen.
  • 38:33 - 38:40
    Problemet for os, der lever for 100$ om dagen er, at når vi kigger ned -
  • 38:40 - 38:45
    - på dem som har 10$ eller 1$, ser de lige fattige ud.
  • 38:45 - 38:47
    Vi kan ikke se forskellen.
  • 38:47 - 38:51
    Det ser ud som om alle lever for det samme beløb
  • 38:51 - 38:53
    Og man siger "Åh, de er alle sammen fattige."
  • 38:53 - 39:00
    Nej. Jeg kan forsikre jer, fordi jeg har mødt og talt med mennesker der bor hernede -
  • 39:00 - 39:05
    - jeg kan forsikre jer om, at folk hernede -
  • 39:05 - 39:11
    - de ved godt hvor meget bedre de ville have det, hvis de fik 10$ i stedet for 1$.
  • 39:11 - 39:13
    Ti gange så stor indkomst.
  • 39:13 - 39:17
    Det er en enorm forskel.
  • 39:17 - 39:23
    For at forstå det, så er dette hvad Olivia og Andre forsøger at gøre nu.
  • 39:23 - 39:27
    Hvert lille skridt de tager langs denne linje -
  • 39:27 - 39:30
    - fra skoene til cyklen -
  • 39:30 - 39:36
    - selvom de ser små ud på afstand, gør det en stor forskel i deres liv.
  • 39:37 - 39:46
    Og hvis Andre og Olivia fik den cykel ville det gå hurtigere fremad mod et bedre liv og velstand.
  • 39:47 - 39:54
    I dag forbereder Andre og Olivia sig på at sælge sesam-høsten, de har passet i månedsvis.
  • 39:54 - 39:58
    Prisen plejede at være 25 metical.
  • 39:59 - 40:02
    I år er det bedre.
  • 40:02 - 40:05
    Vi håber på at sælge det for 40-45 metical.
  • 40:06 - 40:12
    Men Andre og Olivia skal være forsigtige for at få den rigtige pris.
  • 40:12 - 40:20
    Nogle købere snyder med priserne.
  • 40:20 - 40:26
    Så hvis vi selv vejer det, og der er 10 kilo -
  • 40:26 - 40:36
    - vil en køber måske sige at det er 7 eller 8.
  • 40:36 - 40:39
    Andre sælger det.
  • 40:39 - 40:45
    Og han håber at det er sidste gang, han skal have hjælp for at få høsten til markedet.
  • 40:48 - 40:51
    Andre skal være forsigtig nu.
  • 40:53 - 40:57
    Hey, hey min ven. Lav beregningerne ordentligt!
  • 40:58 - 41:03
    Aftalen er lavet. Andre er glad for prisen.
  • 41:06 - 41:09
    Nu vil jeg bruge mine penge!
  • 41:10 - 41:15
    Det er øjeblikket familien har arbejdet så hårdt for.
  • 41:33 - 41:38
    Andres rejse til markedet tog hele morgenen til fods.
  • 41:38 - 41:43
    Nu kan han køre hjem på mindre end en time.
  • 41:50 - 41:52
    Du købte en cykel!
  • 41:52 - 41:54
    Ja, kære, jeg købte en cykel!
  • 42:02 - 42:05
    Cyklen kommer i brug med det samme.
  • 42:06 - 42:08
    Børnene henter vand med den.
  • 42:08 - 42:12
    Andre bærer flere afgrøder til markedet.
  • 42:12 - 42:18
    Og nu kan Olivia og Andre let nå til deres undervisning for voksne -
  • 42:18 - 42:23
    - så de kan lære bedre matematik og hvordan man læser og skriver.
  • 42:25 - 42:31
    Nu vil jeg spare op til motorcykel så jeg kan transportere min kone og børn.
  • 42:32 - 42:34
    Det er det næste, jeg vil have.
  • 42:39 - 42:46
    Det er så godt at se Olivia og Andre cykle ud af ekstrem fattigdom.
  • 42:46 - 42:49
    Og de bruger cyklen til at tage til læse-undervisning.
  • 42:50 - 42:55
    Undervisning er vigtigt for udvikling af mennesker og lande.
  • 42:55 - 43:01
    Men hvor mange ved, hvad der er sket med undervisning i verden?
  • 43:01 - 43:05
    Tid til den store brittiske uvidenheds-undersøgelse igen.
  • 43:05 - 43:06
    Her kommer den.
  • 43:06 - 43:11
    Vi spurgte, hvor stor en procentdel af voksne i verden i dag kan læse og skrive.
  • 43:12 - 43:18
    Kan jeg spørge publikum? Hvor mange gætter på 20%? Op med hænderne.
  • 43:18 - 43:20
    40%?
  • 43:22 - 43:24
    60%?
  • 43:24 - 43:27
    Og 80%? Ah, ah, ah.
  • 43:27 - 43:31
    Det er resultatet af den brittiske gruppe
  • 43:36 - 43:43
    Kan i nu bruge resultaterne fra den brittiske gruppe til at finde det rigtige svar?
  • 43:43 - 43:47
    Selvfølgelig er 80% det rigtige svar?
  • 43:47 - 43:51
    I det mindste er I tydeligvis bedre end det brittiske gennemsnit.
  • 43:51 - 43:55
    Ja, 80% af verdens befolkning kan læse og skrive i dag.
  • 43:55 - 44:00
    80% kan læse og skrive - faktisk er de nyeste tal lidt højere.
  • 44:00 - 44:05
    Så Jeg kunne have sammenlignet med chimpanserne igen, I ved...
  • 44:05 - 44:08
    Endnu en gang får du kun tilfældige resultater fra chimpanserne.
  • 44:08 - 44:13
    Men du får 3 gange så mange korrekte svar, som du får fra britterne.
  • 44:13 - 44:17
    Og nu universitets-menneskerne.
  • 44:17 - 44:20
    Måske ved de det... Åh, endnu værre.
  • 44:20 - 44:24
    Hvad i himlens navn lærer de ved de britiske universiteter?
  • 44:24 - 44:31
    Det almindelige syn på verden er flere årtier forældet. Medierne har ikke kommunikeret det.
  • 44:31 - 44:35
    Men det er måske fordi verden ændrer sig så hurtigt.
  • 44:35 - 44:37
    Mine damer og herrer -
  • 44:37 - 44:41
    - Jeg vil vise jer min ynglingsgraf.
  • 44:41 - 44:49
    Jeg vil vise jer 200 landes historie i 200 år på mindre end 1 minut.
  • 44:49 - 44:55
    Jeg har en akse, der viser indkomst. Jeg har en for levealder.
  • 44:55 - 45:00
    Jeg starter i 1800 og der er alle landene.
  • 45:00 - 45:04
    Og tilbage i 1800 var alle nede i det fattige og syge hjørne. Kan i se det?
  • 45:04 - 45:07
    Kort liv, få penge.
  • 45:07 - 45:09
    Og her kommer effekten af den industrielle revolution.
  • 45:09 - 45:15
    Selvfølgelig får landene i vesteuropa mere velstand, men i begyndelsen bliver de ikke sundere.
  • 45:15 - 45:19
    Og kolonierne får ikke nogen fordele -
  • 45:19 - 45:21
    - de forbliver her i det andet fattige hjørne.
  • 45:21 - 45:27
    Og nu bliver sundheden langsomt bedre her, og vi kommer ind i det nye århundrede.
  • 45:27 - 45:32
    Og den frygtelige første verdenskrig, og så den økonomiske krise bagefter.
  • 45:32 - 45:34
    Og så den anden verdenskrig.
  • 45:34 - 45:37
    Uh. Nu kommer uafhængighed.
  • 45:37 - 45:41
    Og med uafhængigheden bliver sundheden bedre hurtigere end den nogensinde gjorde i de andre lande.
  • 45:42 - 45:47
    Og nu indhenter Kina og Latin-Amerika de andre landes økonomier.
  • 45:48 - 45:49
    De kommer her.
  • 45:49 - 45:53
    Og Indien følger efter og de afrikanske lande følger efter.
  • 45:53 - 45:56
    Det er en utrolig forandring, der er sket i verden.
  • 45:57 - 46:03
    Du ved, USA og UK er forrest, men de bevæger sig ikke så hurtigt længere.
  • 46:03 - 46:05
    Det er dem i midten, der bevæger sig hurtigt.
  • 46:05 - 46:09
    Kina haler meget hurtigt ind. Og Bangladesh...
  • 46:09 - 46:15
    Se, Bangladesh er her allerede, meget sund nu og med hurtig økonomisk vækst.
  • 46:15 - 46:20
    Og Mozambique - Ja, Mozambique er tilbage, men det går hurtigt i den rigtige retning.
  • 46:21 - 46:25
    Men det er gennemsnit for landene.
  • 46:25 - 46:30
    Hvad med mennesker? Har mennesker også fået bedre liv?
  • 46:30 - 46:34
    Nu vil jeg vise jer noget, der gør mig meget glad som statistiker.
  • 46:34 - 46:39
    Jeg vil vise jer inkomstfordeling. Forskellen mellem mennesker.
  • 46:39 - 46:42
    Og for at gøre det tager jeg boblerne 50 år tilbage -
  • 46:42 - 46:45
    - og så skal vi kun se på penge.
  • 46:45 - 46:52
    Og for at gøre det skal vi udvide og justere aksen, fordi de rigeste er så rige og de fattige er så fattige -
  • 46:52 - 46:55
    - så der vil være en større forskel end mellem landene.
  • 46:55 - 47:00
    Og nu lader vi landet falde herned. Dette er USA.
  • 47:00 - 47:03
    Og vi spreder det for at vise spændvidden indenfor landet.
  • 47:03 - 47:06
    Og jeg tager alle landene i Amerika ned.
  • 47:06 - 47:10
    Og nu kan I se fra den rigeste til den fattigste.
  • 47:10 - 47:15
    Og højden her viser dig hvor mange der er på hvert indkomst-niveau.
  • 47:15 - 47:19
    Og lad os nu tage Europa ned.
  • 47:19 - 47:23
    Og oven på det vil jeg sætte Afrika.
  • 47:23 - 47:30
    Og endelig regionen med flest mennesker, overnpå alting, Asien.
  • 47:30 - 47:36
    I 1963 bestod verden af to pukler:
  • 47:36 - 47:40
    Først den rigeste pukkel - det er som en kamel, er det ikke?
  • 47:40 - 47:44
    Den første pukkel her med de rigeste er mest Europa og Amerika.
  • 47:44 - 47:49
    Og den fattigste pukkel her er mest Asien og Afrika.
  • 47:49 - 47:52
    Og fattigdomsgrænsen var her.
  • 47:52 - 47:58
    Kan I se, hvor mange ekstremt fattige, der var for 50 år siden?
  • 47:58 - 48:00
    Og de fleste af dem var i Asien.
  • 48:00 - 48:06
    Og folk sagde at Asien aldrig ville komme ud af fattigdommen, præcis som nogen stadig siger det om Afrika i dag.
  • 48:06 - 48:08
    Hvad er der sket?
  • 48:08 - 48:09
    Jeg starter verden.
  • 48:10 - 48:15
    Og du kan se at mange mennesker bliver født ind i fattigdomher, men Asien går mod højere indkomst -
  • 48:15 - 48:19
    - og 1 milliard mennesker kommer ud af ekstrem fattigdom denne vej -
  • 48:19 - 48:24
    - og hele verdens form ændrer sig, og den kamel er død.
  • 48:24 - 48:27
    Den er genfødt som dromedar.
  • 48:28 - 48:31
    Og hvad I kan se her -
  • 48:31 - 48:36
    - er variationen fra de rigeste, det er de fleste mennesker i midten -
  • 48:36 - 48:41
    - og en meget mindre proportion af verden i ekstrem fattigdom.
  • 48:41 - 48:46
    Men vær forsigtig, det er stadig mange mennesker, mere end 1 milliard mennesker i ekstrem fattigdom.
  • 48:47 - 48:53
    Nu er spørgsmålet: Kan denne bevægelse ud af ekstrem fattigdom fortsætte-
  • 48:53 - 48:57
    - for dem i Afrika og endda de nye milliarder i Afrka?
  • 48:59 - 49:07
    Jeg tror det er muligt, endda sandsynligt, at de fleste lande i Afrika vil rejse sig ud af fattigom.
  • 49:07 - 49:12
    Det vil kræve vise handlinger og store investeringer, men det kan ske.
  • 49:14 - 49:20
    De mange lande i Afrika udvikler sig ikke alle med samme hastighed.
  • 49:20 - 49:24
    Nogle få bevæger sig meget hurtigt, mens andre sidder fast i konflikter.
  • 49:24 - 49:29
    Men de fleste, som Mozambique, gør støt fremskridt.
  • 49:31 - 49:35
    Og hvad med at brødføde alle de nye afrikanere i fremtiden?
  • 49:35 - 49:42
    Ja, der er mangler i dag, men der er også potentiale.
  • 49:42 - 49:49
    Landbrugs-udbytte i Afrika er kun en brøkdel af, hvad det kunne være med bedre teknologi.
  • 49:53 - 49:57
    Og Afrikas floder bliver næsten ikke udnyttet til vanding.
  • 49:57 - 50:05
    En dag kunne Afrika have høstemaskiner og traktorer og mad til mange milliarder.
  • 50:06 - 50:11
    Og forestil jer ikke, at det kun er mig, der tror Afrika kan klare det.
  • 50:11 - 50:20
    FN skal til at sætte et nyt officielt mål: At eliminere ekstrem fattigdom indenfor 20 år.
  • 50:21 - 50:27
    Alle forstår at det er en stor udfordring, men jeg tror seriøst at det er muligt.
  • 50:28 - 50:30
    Forestil jer, at det sker.
  • 50:30 - 50:35
    Det vi har set er, at den rige ende bevæger sig -
  • 50:35 - 50:41
    - og midten bevæger sig. Men den fattigste ende sidder fast.
  • 50:42 - 50:47
    Det er her i den ekstreme fattigdom at vi finder næsten al analfabetismen.
  • 50:47 - 50:51
    Her finder vi stor børnedødelighed og mange børn per kvinde.
  • 50:52 - 50:59
    Det er som om ekstrem fattigdom bare reproducerer sig selv, hvis man ikke hurtigt stopper den.
  • 50:59 - 51:05
    Men Andre og Olivia og folk som dem arbejder hårdt for at komme ud af det -
  • 51:05 - 51:11
    - og hvis de bare får den rigtige hjælp fra deres regering og verden i det hele taget -
  • 51:11 - 51:19
    - med ting som skole, sundhed, vaccinationer, veje, elektricitet, prevention -
  • 51:19 - 51:25
    - så vil de klare sig, men de vil mest klare sig på grund af deres eget hårde arbejde.
  • 51:25 - 51:32
    Afsted med os... Videre... Følg Andre og Olivia over linjen.
  • 51:32 - 51:37
    Det er muligt i løbet af nogle årtier... Ja!
  • 51:37 - 51:41
    Men at komme ud af fattigdom er kun begyndelsen.
  • 51:41 - 51:46
    Folk vil fortsætte ud langs linjen mod det gode liv.
  • 51:46 - 51:49
    Men hvad betyder et godt liv?
  • 51:51 - 51:58
    For de fleste mennesker betyder det gode liv flere maskiner og mere forbrug af energi.
  • 51:58 - 52:07
    So der er et problem. For det bidrager til en af fremtidens største trusler: Klimaforandringer.
  • 52:07 - 52:12
    80 af verdens energi kommer fra fossile brændstoffer -
  • 52:12 - 52:17
    - og videnskaben viser at klimaet kan ændre sig dramatisk i fremtiden -
  • 52:17 - 52:25
    - på grund af CO2-udledninger fra fossile brændstoffer.
  • 52:26 - 52:31
    Jeg er ikke den bedste person til at fortælle dig hvor dårlige klimaforandringerne vil være -
  • 52:31 - 52:34
    - og jeg er ikke en specialist i, hvordan man forhindrer dem.
  • 52:35 - 52:42
    Det jer kan vise jer er data, for at I kan forstå hvem der udleder CO2'en.
  • 52:42 - 52:45
    Jeg vil vise dette.
  • 52:45 - 52:49
    I kan huske linealen mellem den fattigste milliard og den rigeste -
  • 52:49 - 52:54
    - fra dem, der knap har råd til sko til dem der flyver med fly.
  • 52:54 - 53:03
    Dette viser den samlede mængde fossile brændstoffer verden bruger i løbet af et år
  • 53:03 - 53:05
    Kul, olie og naturgas.
  • 53:05 - 53:09
    Og det repræsenterer mere eller mindre den samlede udledning af CO2.
  • 53:09 - 53:13
    Hvor meget af det bliver brugt af den rigeste milliard?
  • 53:14 - 53:16
    Halvdelen.
  • 53:16 - 53:19
    Den anden rigeste milliard.
  • 53:19 - 53:21
    Halvdelen af det resterende.
  • 53:21 - 53:24
    Og du forstår hvad den tredje bruger:
  • 53:24 - 53:28
    Halvdelen af det resterende. Og de andre bruger nsæten ikke noget.
  • 53:28 - 53:38
    Det er afrundede tal, men det viser klart at næsten alle de fossile brændstoffer bruges af de 1, 2, 3 rigeste milliarder.
  • 53:38 - 53:40
    Mere end 85 procent bruger de.
  • 53:40 - 53:48
    Den rigeste milliard bliver ikke større, men vi har endnu ikke set om den bliver mindre.
  • 53:48 - 53:53
    Og i de kommende årtier er det den økonomiske vækst af disse to,
  • 53:53 - 53:57
    der vil forøge CO2 udledningen.
  • 53:58 - 54:03
    Selv hvis dem herovre kommer ud af ekstrem fattigdom og bliver rigere hele vejen til motorcyklen -
  • 54:03 - 54:08
    - bidrager det ikke meget til udledningen af CO2.
  • 54:08 - 54:15
    Og hvad angår befolkningsstigningen kommer de fleste nye milliarder i de næste 40 år i denne her gruppe.
  • 54:15 - 54:20
    Men hvis du spørger folk i den rigeste ende har de helt galt fat i alting.
  • 54:20 - 54:25
    De kigger ned på verden fra deres høje CO2-udledning og siger:
  • 54:25 - 54:30
    "Åh, jer derovre, I kan ikke leve som os - så ødelægger i planeten!"
  • 54:31 - 54:38
    Ser I, jeg synes argumentet fra dem, der haler ind, meget mere korrekt og logisk.
  • 54:38 - 54:43
    De siger: "Hov! Hvem tror I, at I er, der kan sige at vi ikke skal leve som jer?!
  • 54:43 - 54:48
    I skal ændre jer først hvis vi skal gøre noget anderledes."
  • 54:50 - 54:56
    Der er mange essentielle ting ved det gode liv som milliarder i verden endnu ikke har.
  • 54:56 - 55:03
    Andres landsby og hus, som så mange andre, har ikke engang elekticitet.
  • 55:04 - 55:07
    Mozambique har masser af kul -
  • 55:07 - 55:14
    - og hvis de fattigste lande bygger billige nye kraftværker der brænder kul af til elektricitet og indistru -
  • 55:14 - 55:20
    - tror jeg ikke at nogen, der udleder mere CO2, skal blande sig.
  • 55:20 - 55:26
    Jeg vil spørge jer om to ting, jeg spørger mine svenske elever om.
  • 55:26 - 55:31
    Først: Hvor mange af jer har ikke rejst i fly i år?
  • 55:34 - 55:35
    Aha.
  • 55:35 - 55:40
    En del kan klare sig uden at flyve. Næste spørgsmål:
  • 55:40 - 55:46
    Hvor mange har holdt sig fra vaskemaskiner og har håndvasket alt sengetøj -
  • 55:46 - 55:49
    - tøj og vasketøj i det sidste år?
  • 55:50 - 55:53
    Det tænkte jeg nok. Ingen.
  • 55:53 - 55:59
    Alle som har råd til en vaskemaskine, selv de hard-core miljø-forkæmpere.
  • 56:00 - 56:03
    Og jeg kan stadig huske den dag min familie fik en vaskemaskine.
  • 56:04 - 56:07
    Det var den 1ste november 1952.
  • 56:07 - 56:11
    Bedstemor var inviteret til at fylde maskinen første gang.
  • 56:11 - 56:15
    Hun havde vasket i hånden for hele sin familie på 9.
  • 56:15 - 56:24
    Og da hun havde fyldt maskinen sad hun på en taburet og så hele programmet køre en time.
  • 56:24 - 56:26
    Hun var hypnotiseret.
  • 56:26 - 56:32
    For min mor betød det mere fritid.
  • 56:32 - 56:37
    Hun kunne læse for mig. Jeg tror, det var derfor jeg blev professor.
  • 56:37 - 56:41
    Intet under at vi siger tak, stålfabrik.
  • 56:41 - 56:46
    Tak vaskepulver-fabrik, tak krafværk.
  • 56:48 - 56:50
    Nu...
  • 56:50 - 56:57
    Jeg har kun et ydmygt råd til jer -
  • 56:57 - 57:01
    - ud over alt det andet: Se på tallene.
  • 57:01 - 57:03
    Se på fakta rundt om i verden.
  • 57:03 - 57:11
    Og I vil se hvor vi er i dag og hvordan vi kan komme frem med alle disse milliarder på vores vidunderlige planet.
  • 57:12 - 57:16
    Udfordringerne ved ekstrem fattigdom er blevet meget formindskede -
  • 57:16 - 57:21
    - og for første gang nogensinde kan vi gøre en ende på det.
  • 57:23 - 57:27
    Udfordringen ved befolkningstilvækst er faktisk allerede ved at blive løst.
  • 57:28 - 57:31
    Antallet af børn stiger ikke.
  • 57:31 - 57:37
    Og hvad klimaforandringer angår, kan vi undgå det værste.
  • 57:37 - 57:44
    Men det kræver at de rigeste, så hurtigt som muligt -
  • 57:44 - 57:52
    - finder en måde at bruge deres resourcer og energi så det, skridt for skridt -
  • 57:52 - 57:58
    - kan deles af 10 eller 11 milliarder ved århundredes slutning.
  • 57:58 - 58:01
    Jeg har aldrig kaldt mig selv en optimist -
  • 58:01 - 58:04
    - men jeg er en "muligheds-ist".
  • 58:04 - 58:08
    Og jeg siger, at verden er meget bedre end de fleste af jer tror.
  • 58:08 - 58:11
    Mange tak!
Title:
DON'T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population
Description:

more » « less
Video Language:
English
Duration:
58:51

Danish subtitles

Revisions Compare revisions