Return to Video

Hvad man kan gøre når alt føles ødelagt

  • 0:01 - 0:03
    "Jeg har mennesker i mig."
  • 0:03 - 0:06
    Sådan sang den afdøde Abbey Lincoln.
  • 0:06 - 0:09
    Jeg bruger den tekst som mantra.
  • 0:09 - 0:11
    "Jeg har mennesker i mig."
  • 0:12 - 0:18
    Jomama Jones er personen i mig
    som jeg bruger som en guide.
  • 0:18 - 0:20
    Hun er mit alter-ego.
  • 0:20 - 0:24
    Jeg har personificeret hende
    i optrædelser siden 1995,
  • 0:24 - 0:30
    og hun dukker op
    når hun har noget indsigt at give folk.
  • 0:30 - 0:32
    I disse tider med radikale ændringer,
  • 0:32 - 0:36
    er jeg glad for at være beholderen
    til hendes beskeder til jer.
  • 0:42 - 0:43
    Jomama Jones: Hvad hvis jeg sagde
  • 0:43 - 0:46
    at det nok skal blive okay ...
  • 0:46 - 0:48
    men hvad hvis jeg sagde ikke endnu?
  • 0:49 - 0:51
    Hvad hvis jeg sagde der er prøvelser forud
  • 0:51 - 0:54
    udover din værste frygt?
  • 0:54 - 0:57
    Hvad hvis jeg sagde at du vil falde ...
  • 0:57 - 0:59
    ned, ned, ned?
  • 1:00 - 1:06
    Men hvad hvis jeg sagde at du
    ville overraske dig selv?
  • 1:06 - 1:10
    Hvad hvis jeg sagde du ville
    være modig nok?
  • 1:11 - 1:13
    Hvad hvis jeg sagde
  • 1:13 - 1:15
    vi ikke alle vil nå igennem?
  • 1:16 - 1:19
    Men hvad hvis jeg sagde
  • 1:19 - 1:22
    at det er sådan det må være?
  • 1:22 - 1:26
    Hvad hvis jeg sagde at
    jeg har set ind i fremtiden?
  • 1:29 - 1:31
    Kan du lide mine hænder?
  • 1:31 - 1:34
    De er udtryksfulde, ikke?
  • 1:34 - 1:36
    Nu, kig på dine hænder -- nu, kom så.
  • 1:36 - 1:39
    Der er så meget historie optaget
    gennem deres berøringer
  • 1:39 - 1:43
    og tegn på fremtiden
    tegnet på deres håndflader.
  • 1:43 - 1:45
    Nogle gange griber hænder hårdt,
  • 1:45 - 1:48
    nogle gange giver hænder slip.
  • 1:49 - 1:52
    Hvad hvis jeg sagde
  • 1:52 - 1:54
    at det hele bliver trevlet op?
  • 1:55 - 1:56
    Hm.
  • 1:56 - 1:58
    Damer og herrer
  • 1:58 - 2:01
    og ellers beskrevet,
  • 2:01 - 2:04
    jeg er Jomama Jones.
  • 2:04 - 2:07
    Nogle kalder mig en
    sjælsonisk superstjerne,
  • 2:07 - 2:09
    og jeg er enig,
  • 2:09 - 2:12
    dog selv i min fortid
    var det fra fremtiden.
  • 2:12 - 2:14
    Lad mig tage jer tilbage til barndommen.
  • 2:14 - 2:16
    Forestil jer det her:
  • 2:16 - 2:18
    Det var Plante Dag,
  • 2:18 - 2:20
    hvilket var en højtid jeg havde opfundet
  • 2:20 - 2:22
    for den Sorte ungdomsgruppe
    jeg havde stiftet.
  • 2:22 - 2:26
    Jeg løb hjem for at tage mit
    havearbejde udstyr på
  • 2:26 - 2:30
    da jeg fangede min onkel Freeman
    på fersk gerning.
  • 2:30 - 2:35
    Han stod over min sparegris
    med hans hammer hævet højt.
  • 2:35 - 2:37
    Han ville stjæle mine mønter.
  • 2:38 - 2:39
    Og ser du,
  • 2:39 - 2:41
    min onkel Freeman var en
    gør-det-selv mand.
  • 2:42 - 2:43
    Han kunne fikse alt --
  • 2:43 - 2:45
    en ødelagt stol, en knust krukke --
  • 2:45 - 2:48
    endda få liv tilbage i
    bedstemor's planter.
  • 2:48 - 2:52
    Han havde det magiske tag
    med ødelagte ting ...
  • 2:52 - 2:54
    og ødelagte mennesker.
  • 2:54 - 2:56
    Han ville tage mig med på hans jobs
  • 2:56 - 2:58
    og sige "Kom nu Jo,
  • 2:58 - 3:01
    Lad os gå ud og gøre noget
    for at gøre verdenen til et bedre sted."
  • 3:01 - 3:03
    Hans hænder var brede og hårdhudet,
  • 3:03 - 3:09
    og de mindede mig altid om
    blottede trærødder.
  • 3:09 - 3:12
    Når vi arbejdede ville han tale med folk
  • 3:12 - 3:16
    om den forandring han var sikker på
    var lige om hjørnet.
  • 3:16 - 3:20
    Jeg så ham hele svækkede håb
  • 3:20 - 3:23
    og forlade folk med
    deres hoveder holdt højt.
  • 3:23 - 3:26
    Hans hænder rørte solskinnet.
  • 3:27 - 3:31
    Og nu var han ved
    at smadre min sparegris.
  • 3:31 - 3:34
    Jeg sagde "Tag et skridt tilbage, mand,
    og vis mig dine hænder."
  • 3:34 - 3:37
    Du ved, ironien var
  • 3:37 - 3:42
    at han plejede at give mig alle de gamle
    mønter han fandt under gulvet på arbejde.
  • 3:42 - 3:44
    Og jeg puttede dem i sparegrisen
  • 3:44 - 3:48
    sammen med de penge jeg tjente
    gennem mine barndoms sidejobs.
  • 3:49 - 3:52
    Men i foråret af 1970,
  • 3:52 - 3:55
    havde Onkel Freeman mistet hans evne ...
  • 3:55 - 3:58
    sammen med de fleste af hans jobs.
  • 3:58 - 4:02
    Han så en hård fremtid
  • 4:02 - 4:08
    af civile og race uretfærdigheder
    i hans håndflader.
  • 4:08 - 4:11
    Det sidste skub var kommet
    den forrige vinter
  • 4:11 - 4:14
    da de havde skudt Fred Hampton.
  • 4:15 - 4:18
    Overvældet af frygt
  • 4:18 - 4:20
    og vrede
  • 4:20 - 4:22
    og sorg,
  • 4:22 - 4:25
    prøvede Onkel Freeman at spille på
    hans fremtid.
  • 4:25 - 4:27
    Han greb fat for hårdt,
  • 4:27 - 4:29
    og han begyndte at spille på tallene.
  • 4:29 - 4:32
    "Jamen, en af disse tal vil
    ramme rigtigt, lille tøs.
  • 4:32 - 4:34
    Har du en 50 øre til din onkel Free --"
  • 4:34 - 4:37
    Nu, nogle af jer kender sådan
    et familiemedlem.
  • 4:37 - 4:40
    Men jeg vidste med det samme
    at jeg blev nødt til at gøre noget.
  • 4:40 - 4:42
    Jeg hoppede op og tog hammeren
  • 4:42 - 4:44
    og jeg hammerede den ned
    på den gris.
  • 4:44 - 4:48
    Og onkel Freeman begyndte at græde
    da jeg samlede alle mønterne.
  • 4:48 - 4:51
    "Vi køber ikke en lotto
    kupon, Onkel Freeman.
  • 4:51 - 4:52
    Kom så."
  • 4:53 - 4:59
    Vi brugte hver eneste krone
    på frø i havecenteret.
  • 5:00 - 5:02
    Du ved, de børn i min havegruppe?
  • 5:02 - 5:04
    De blinkede ikke et øje da
    jeg fik onkel Freeman ned
  • 5:04 - 5:07
    og fik hans hænder i jorden igen
  • 5:07 - 5:10
    og begyndte at gøre jorden klar
    til vores frø.
  • 5:10 - 5:14
    Og min lille ven Taesha kom endda over
    og begyndte at klappe ham på ryggen
  • 5:14 - 5:15
    og sagde, "Græd ud, onkel Freeman.
  • 5:15 - 5:17
    Græd ud."
  • 5:18 - 5:20
    "Jeg kan ikke fikse det," hulkede han.
  • 5:23 - 5:26
    Det er en gammel-fremtids selvfølgelighed.
  • 5:27 - 5:31
    Han var ikke den første som følte sådan,
    og han ville ikke være den sidste.
  • 5:32 - 5:38
    Lige nu, det føles som om
    at alt er fuldstændig ødelagt.
  • 5:39 - 5:40
    Det er det.
  • 5:41 - 5:46
    Men den nedbrydning
    kan lede til at bryde åben,
  • 5:46 - 5:48
    uanset hvor voldelig og usikker
  • 5:48 - 5:50
    og frygtsom det føles.
  • 5:51 - 5:53
    Tingen er ...
  • 5:53 - 5:55
    vi kan ikke gøre det alene.
  • 5:57 - 6:03
    Onkel Freeman græd så meget den dag
    da vi såede vores frø,
  • 6:03 - 6:06
    han var vores helt eget overrislingsystem.
  • 6:08 - 6:10
    "Jeg ved ikke hvem jeg er
    længere, lille tøs,"
  • 6:10 - 6:13
    sagde han til mig ved solnedgang.
  • 6:14 - 6:17
    "Godt, onkel Freeman.
  • 6:17 - 6:18
    Godt.
  • 6:19 - 6:22
    Du er ny igen,
  • 6:22 - 6:25
    og det er lige sådan vi har brug for dig."
Title:
Hvad man kan gøre når alt føles ødelagt
Speaker:
Daniel Alexander Jones
Description:

"Nogle mennesker kalder mig en sjælsonisk superstjerne," siger Jomama Jones, alter-egoet af TED Fellow og teaterentusiast Daniel Alexander Jones. I den betagende tale og optræden, Jomama Jones inviterer os til at overveje hvordan at blive brudt ned kan være det første skridt mod forvandling. Det er en kraftfuld historie om kommunikation, vækst, og fornyelse -- og om hvordan at bryde ned kan betyde at bryde åben.
more » « less
Video Language:
English
Team:
closed TED
Project:
TEDTalks
Duration:
06:49

Danish subtitles

Revisions

Our website uses cookies for analysis purposes.