Kan vi kalde det et "verdenskort" hvis der mangler en milliard mennesker?

Vil du hjælpe med at kortlægge verden? Samfundsbyggeren Rebecca Firth forklarer, hvordan det Humanitære OpenStreetMap Hold bruger open-source software, drevet af frivillige til at tilføje en milliard mennesker på kortet i løbet af de næste fem år. (Denne ambitiøse plan er den del af Audacious Project og det er TED's initiativ til at inspirere og finansiere globale ændringer.)

Da orkanen Maria
ramte Puerto Rico i 2017,

så vi alle med, da katastrofen
udfoldede sig på vores skærme.

Mindst 160,000 mennesker blev
fordrevet fra deres hjem,

og næsten 3,000 mennesker døde.

Elektriciteten blev afbrudt på hele øen,

og nogle nabolag fik ikke
strømmen tilbage efter 11 måneder.

Mange så med,
men vidste ikke om de kunne hjælpe.

Nogle donerede til internationale NGO'er.

Nogle klagede til
de folkevaglte politikere.

Men som med så mange kriser,

gav mange af os ganske enkelt op
og følte os hjælpeløse.

Ved det humanitære OpenStreetMap hold,

også kendt som HOT,

gjorde vi noget anderledes.

Vi mobiliserede 6,000 frivillige
over hele verden,

som kortlagde hvert eneste hjem
og vej i Puerto Rico.

Og her kan du se kortene,
som de frivillige har lavet, tage form.

Brugerne brugte disse kort til
at vurdere bygningers og vejes tilstand,

og til at skaffe nødfonde,
WiFi og telefonopladningspunkter

til mennesker, hvis hjem blev skadet.

Alle kriser,

medregnet COVID-19 pandemien,
som vi lever nu,

har ødelæggende kendetegn.

Men mange af dem har en ting til fælles:

Oftest dem som er hårdest ramt
er bogstaveligt talt ikke på kortet.

Lige nu bor mere end en milliard mennesker
på steder, der ikke er kortlagt.

Leder du efter de steder online,

Ser du intet andet end tomme områder.

Og dét tomme område er ikke kun
en kæmpe respektløsheds-erklæring

til vores medmennesker,

det er en uretfærdighed,

der forårsager meget direkte, meget ægte
og uundgåelige menneskelige lidelser.

Så hvordan ser det rent faktisk ud,
hvis man ikke er på det digitale kort?

Jeg bor i Peru og for nogle måneder siden

bad nogle sunhedsarbejdere os,
om at kortlægge.

Tydeligvis var de ikke blevet kortlagt,

så for at finde vej,
bad vi borgmesteren om at tegne ruten.

Dette er hvad han tegnede.

Dette stykke papir
var svært at læse. (griner)

Vi vidste ikke rigtig
hvad disse linjer var.

Han tilføjede nogle numre,
som han forsikrede os var rejsetider,

men som vi kørte videre,

passede de ikke til virkeligheden.

Men det handler ikke om mig, der fare vild

eller om at håne
andres tegnefærdigheder.

Tænk hvor uvirksomt det er
at lede et hold,

der har brug for at arbejde her

uden et kort, der viser dem,
hvor de skal hen.

Så når de først er i den rette landsby,

hvordan kan de indsamle information
og forbinde det med stedet?

Disse sundhedsarbejdere
ved at mangler i denne region er mange,

især anæmi og underernæring blandt børn.

De ved bare ikke hvor disse børn er,

eller hvad problemets årsag er.

De vil være i stand til at finde
hjemmet til børn under fem år,

men hvordan kan de det uden et kort?

Efter en kort træning,
gik vi ud for at kortlægge

og det her er hvad disse
sundhedsarbejdere fandt frem til.

Kortet har alt du behøver
for at finde rundt,

såsom floder og broer,

men det har også hvert lokalt varetegn,
skolen, fodboldbanen, torvet.

Det glæder mig at sige
at for to uger siden,

fik vi et opkald fra
disse sundhedsarbejdere,

og de bruger dette kort
i forhold til at reagere imod COVID-19.

Så nu tænker du måske:

Hvorfor er disse steder ikke
på kommercielle kort?

Kort fortalt, at kortlægge de mest
sårbare steder i verden

er bare ikke blevet prioriteret
for virksomheder,

hvis forretningsmodel typisk er afhængig
af reklame og datasalg.

Dette udelader de fattigste samfund

og betyder,
at hjælpeorganisationer laver kort

til de små områder, som de arbejder på

i offline-systemer, hvilket hurtigt bliver
forældet, når et projekt færdiggøres.

Så det vi har med at gøre her,
er mangel på let delbart

og let opdaterbart data.

Men vi har også en løsning.

Vi kortlægger med OpenStreetMap,

som blev grundlagt i 2006

og er et gratis, åbent værktøj,
alle kan bruge til at kortlægge verden.

Ligesom enhver kan læse og redigere
en artikel på Wikipedia,

kan alle også redigere
kortet på OpenStreetMap

og det færdige kort er offentligt,

gratis og kan bruges af alle,

til at skabe et kort til os alle.

Det virker i to faser.

Bygninger og veje er nok ikke
på kortet endnu,

men du kan tydeligt se dem
på satelitbilleder.

Frivillige arbejder over alt i verden,
for at lave satelitbilleder om til kort

ved at tegne bygninger og veje

ovenpå dem.

Vi kalder det en base-map.

I gennemsnittet
når en frivillig logger på,

kortlægger de et område,
på mindre end 10 km2,

men tilføjer du alle de bidrag sammen,

kan du kortlægge hele byer
på bare få dage.

Derefter, lokal kortlægning.

Folk der bor og arbejder
på de steder, vi kortlægger,

tager den base-map og farver den,

for eksempel, at identificere:
Er bygningen en skole eller et hospital?

Disse folk tilføjer data,
som du ikke kan se på et satelitfoto.

Vi fandt ivrige folk,
som kan kortlægge

i selv de mest besværlige
forhold verden over,

vi har ændret værktøjerne
så de virker på mobiler

og koster så lidt som 30 dollars.

Derudover virker værktøjerne offline,

så folk stadig kan bidrage uden
regelmæssig adgang til mobiltjenester,

ved at tilføje ting til kortet
i deres daglidag

og derefter uploade, når de igen får
forbindelse eller WiFi.

På 10 år har vi set folk
fra alle samfundslag deltage.

Flygtinge har kortlagt
itu vandforsyninger.

Indfødte kvinder har tilføjet stednavne
på deres oprindelige sprog.

Og derved bliver folk
aktive deltagere i at forandre

deres samfund.

Siden 2010 har HOT beskæftiget sig med
over 200,000 frivillige,

som har kortlagt et område,
hvor der bor mere end 150 millioner

folk i OpenStreetMap.

Disse kort er blevet brugt
ved rednings-aktioner,

til at befri 100-vis af folk
fanget i ødelagte bygninger

efter Haiti-jordskælvet i 2010.

De har været brugt til at forsyne
poliovaccinationer til børn

over hele Nigeria.

Og de har kortlagt lejrene,
vejene og nye hjem

for mere end otte millioner flygtninge,
fra Syd-Sudan, Syrien og Venezuela.

Vi samarbejder med de største
humanitære organisationer i verden

for at sikre, at kortene har påvirket --

Røde Kors, Læger uden Grænser,
UNICEF for at nævne et par stykker --

og vi har i øjeblikket en kø
på mere end 2,000 steder,

der skal kortlægges.

Så det er historien indtil videre.

Men vil det ik' være skønt,
hvis stederne var på kortet,

før de kom i krise?

Nu er vi klar til radikale ændringer.

I løbet af de sidste par år,

har vi opnået adgang til globale,
regelmæssigt opdaterede satelitbilleder.

Maskinlæring og AL hjælper kortlæggere

med at arbejde effektivt.

Og på verdensplan er flere og flere folk
villige og i stand

til at kortlægge deres samfund.

I løbet af de næste fem år,

vil vi beskæftige en million frivillige,
som ville kortlægge et område,

hvor der er en milliard
af de mest sårbare mennesker boende

over 94 lande.

For at opnå dette,

er vi nødt til at gøre 3 ting.

Først skal vores fællesskab udvides
til en million kortlæggere,

der ville opbygge en verden
hvor alle er repræsenteret overalt.

Vi vil skabe et net
af regionale centre,

der kan træne og støtte disse frivillige,

så de kan kortlægge de mest sårbare steder
i deres egne lande.

Dernæst skal vi investere i teknologi.

Lige nu kan du tilføje
en bygning eller et lokalt varetegn

på kortet på bare få sekunder,

men at lære at kortlægge

nemt og hurtigt på en mobil,

kan være et problem.

Vi er nødt til at investere i teknologi

for at gøre mobile redigeringer på kortet
muligt i store omfang.

Og for det tredje
skal vi skabe opmærksomhed.

Støtteprojekter i verden
har brug for at vide,

at disse kort er gratis
og tilgængelige at bruge

og at de kan anmode om kort
til de områder, som de arbejder i.

For mig er dette en af de mest
vidunderlige ting ved projektet.

Det handler ikke om HOT
eller om enkelte organisationer.

Men om at skabe et grundlag,

som så mange
organisationer kan trives med.

Uanset hvad vi gør,

ville der stadig opstå
katastrofer og kriser,

og humanister
ville stadig reagere på dem.

Udviklingsprogrammer fortsætter,

men uden kort
mangler de kritiske oplysninger om,

hvad de kan forvente i samfundet,
før de ankommer.

Med åbne, gratis, opdaterede kort,

vil disse programmer have mere indflydelse
end de ellers havde,

hvilket føre til en meningsfuld forskel
i reddede eller forbedrede liv.

Men det er så meget mere end det.

Vi er i år 2020, og en milliard mennesker
i vores verden er ikke synlige.

Det er forkert.

Det her er et værktøj,
hvor hver eneste verdensborger

kan blive kendt og set,

og bogstaveligt talt blive sat på kortet.

Mine jævnaldrende klager over
at være for forbundne,

så hvordan er det muligt
for mere end en milliard folk

at forblive usynlige?

Heldigvis er dette et problem,
selv de mest dovne iblandt os

kan hjælpe med at løse.

Hvis du kan stryge
til venstre eller til højre,

kan du hjælpe.

Kortlæg om morgenen

og ha´ indflydelse i skelsættende
beslutninger i eftermiddag.

Frontline-sundhedsarbejdere og hjælpearbejdere
venter bogstaveligt talt på dig.

Tak.