Hvordan ørkendannelse bekæmpes og klimaændringen vendes

"Ørkendannelse sker når områder forvandles til ørken," siger Allan Savory i sin rolige men kraftfulde tale. Det skræmmende er, at det sker på omkring 2/3 af verdens græsarealer, fremskynder klimaændringen og betyder at traditionelle græsnings-baserede samfund synker ned i socialt kaos. Savory har viet sit liv til at stoppe dette. Han mener nu - og det viser hans arbejde - at en overraskende faktor, kan beskytte græsarealerne og endda gendanne dem fra ørken.

En meget omfattende

perfekt tsunami storm

er på vej mod os.

Denne perfekte storm

tegner en stadig mere barsk virkelighed,

som vi imødeser

i den overbevisning

at vi kan løse vore problemer med teknologi.

Og det er forståeligt.

Se, den kommende storm,

er resultatet af befolkningstilvækst,

der vokser med op mod
10 milliarder mennesker,

områder som forvandles til ørken,

og klimaforandring.

Der hersker ingen tvivl om

at vi kun kan løse problemet

ved at erstatte fossilt brændstof,
med teknologi.

Men fossilt brændstof -- kul og gas --

er langt fra det eneste

som forårsager klimaforandring.

Ørkendannelse

betyder at områder
forvandles til ørken.

Og det sker kun når

vi skaber for store
ubevoksede områder.

Det er den eneste årsag.

Og jeg vil nu fokusere

på de områder i verden,
som forvandles til ørken.

Men jeg har et meget enkelt budskab,

som udtrykker mere håb,
end du kan forestille dig.

Der er steder

hvor der er fugtigt hele året

Disse steder, er det næsten umuligt

at lave store golde områder.

Naturen dækker den bare jord igen.

Og der er steder

hvor vi har nogle måneder med fugtighed

efterfulgt af måneder med tørke,

og der sker ørkendannelsen.

Heldigvis, kan vi med rum-teknologien

se det fra rummet.

Og når man gør det,
ser man proportionerne ret tydeligt.

Generelt set, så er de grønne områder

ikke i fare for ørkendannelse.

Det brune I ser,

og det er langt de største
områder på jorden,

Omkring to-trediedele af jorden,
tror jeg, er ved at blive ørken.

Jeg tog dette billede i Tihamah Ørkenen

mens der faldt 25 millimeter regn.

Se det som vandtønder

hver på 200 liter.

Der faldt over 1000 tønder på hver hektar

på det område den dag.

Dagen efter, så jorden sådan ud.

Hvor blev vandet af?

Noget forsvandt som oversvømmelse,

men det meste, sank ned i jorden,

og fordampede ganske enkelt igen,

præcis som det gør i jeres haver

hvis jorden er udækket.

Da vand og kulstof

er bundet til jordens organiske materiale,

frigives kulstoffet,
når vi ødelægger jorden.

Kulstoffet stiger op i atmosfæren,

I har gentagne gange fået af vide

at ørkendannelse kun sker

i regnfattige dele af verden,

og at store græsområder, som dette her,

med stor regnmængde, ikke er berørt.

Men hvis man ikke kigger på græsset,
men kigger ned i det,

ser man,
at det meste af jorden i det område,

som I lige har set,
er bart og dækket med en skorpe af alger

som fører til
en øget bortledning og fordampning.

Dette er kræften i ørkendannelsen,

som vi ikke erkender før det er for sent.

Vi ved at ørkendannelse
forårsages af husdyr,

hovedsagelig kvæg, får og geder,

som overgræsser planterne,

efterlader jorden bar,
og afgiver metan.

Det ved næsten alle,

lige fra Nobel-pristagere til golf-caddies,

eller var blevet belært, at sådan var det.

De områder, som du ser her,

støvede omgivelser i Afrika,
hvor jeg var barn

og jeg elskede det vilde dyreliv

og derfor hadede jeg husdyr,

for den ødelæggelse de forårsagede.

Min uddannelse på universitetet som økolog

forstærkede min tro.

Godt. Jeg har nyheder til jer.

Vi var engang overbevist om

at jorden var flad.

Vi tog fejl dengang,
og vi tager fejl igen.

Og nu vil jeg gerne invitere jer

på en rejse gennem
min videreuddannelse og opdagelser.

Da jeg var en ung mand

en ung biolog i Afrika,

var jeg beskæftiget med
at reservere vidunderlige områder

til fremtidige nationalparker.

Ikke så snart -- det var i 50'erne --

kort efter fjernede vi de jagende

og trommende folk, for at beskytte dyrene,

så begyndte jorden at forringes,

som I ser i denne park, som vi skabte.

Nu var der ingen husdyr,

men da vi troede,
at vi havde for mange elefanter nu,

lavede jeg research der viste,
at vi havde for mange,

og jeg anbefalede,
at vi skulle reducere deres antal,

og bringe det ned til et nivau,
som jorden kunne bære.

Det var en frygtelig beslutning for mig

og det var ærligt talt politisk dynamit.

Så vores regering nedsatte
et hold eksperter

som skulle evaluere min research.

Det gjorde de. De var enige med mig

og i de følgende år

skød vi 40.000 elefanter,
for at stoppe skaden.

Og det blev værre, ikke bedre.

Da jeg elsker elefanter

var dette den sørgeligste og
største fejl i mit liv,

som vil tynge mig resten af livet.

Een ting kom dog ud af det.

Jeg blev fast besluttet på

at vie mit liv til at finde løsningen.

Da jeg kom til USA, fik jeg et chok

da jeg så en national park som denne her

som forfaldt til ørken,
lige så slemt som i Afrika.

Og der havde ikke været husdyr
på dette område

i over 70 år.

Og amerikanske forskere

havde ingen anden forklaring,

end at der var naturligt tørt.

Så jeg begyndte at se på

de forsknings-områder

i det vestlige USA

hvor kvæg var blevet fjernet,

for at bevise,
at det ville standse ørkendannelsen.

Men jeg fandt det modsatte,

som vi ser på denne forsøgsstation,

hvor området, som var grønt i 1961

så sådan ud i 2002.

Og forfatterne til rapporten
om klimaændring,

fra hvem jeg fik disse billeder

tilskriver denne forandring
en "ukendt proces".

Vi har åbenbart aldrig forstået,

hvad der forårsager ørkendannelse,

som har ødelagt mange civilisationer

og nu truer os globalt.

Vi har aldrig forstået det.

Tag en kvadratmeter jord

og gør den bar som den her,

og jeg lover jer, at I vil finde den
meget koldere om morgenen

og meget varmere ved middagstid,

end det samme stykke jord,
dækket med en smule affald,

planteaffald.

Mikroklimaet er ændret.

Når man har gjort det

og hele tiden øger graden af bar jord

over mere end halvdelen af kloden,

så ændrer man makroklimaet.

Men vi har bare ikke forstået

hvorfor begyndte det at ske
for 10.000 år siden?

Hvorfor er det først
accelleret for nylig?

Vi vidste det ikke.

Det vi ikke forstod var,

at de sæson-fugtige områder på kloden,

jorden og vegetationen

udvikledes med et meget stort
antal græssende dyr,

og at disse græssende dyr,

udvikledes sammen med kobler
af glubske rovdyr.

Det væsentligste forsvar
mod glubske rovdyr

er at danne flokke.

Jo større flok, jo sikrere er individerne.

Men store flokke skider og tisser over
al deres føde

så de er nødt til at flytte sig hele tiden.

og det var denne bevægelse

der hindrede overgræsning

mens den regelmæssige trampen

sikrede god dækning af jorden

som vi ser når en flok har passeret.

Dette billede er et typisk sæson-græsområde.

Det har regnet i fire måneder,

og nu er det ottende tørkemåned.

Bemærk ændringen når tørken starter

Alt græsset ovenpå jorden

skal visne biologisk

før den næste vækstsæson.
Og hvis den ikke gør det,

vil græsområdet og jorden begynde at dø.

Hvis det ikke visner biologisk,

skifter det til oxidering,
som er en meget langsom proces,

og dette kvæler og dræber græs,

hvilket fører til et skift
til træagtig vegetation

og bar jord, som frigiver kulstof.

For at undgå det,
har man almindeligvis brugt ild.

Men ild efterlader også jorden bar,
og frigiver også kulstof.

Og værre end det,

afbrænding af en hektar græs

afgiver mere og flere
skadelige forurenende stoffer

end 6.000 biler.

Og i Afrika afbrændes
- hvert eneste år -

mere end een milliard hektar græsområder.

Og næsten ingen taler om det.

Som forskere, retfærdiggør vi afbrændingen,

fordi det fjerner dødt materiale

og tillader planterne at vokse.

Når vi ser vores græsområder udtørre,

hvad kan vi så gøre,
for at bevare det sundt?

Husk, jeg taler om
størstedelen af kloden nu.

Man kan ikke reducere antallet af dyr
for at skåne det,

uden at forårsage ørkendannelse
og klimaændring.

Vi kan ikke afbrænde det uden at forårsage

ørkendannelse og klimaændring.

Hvad skal vi så gøre?

Der er kun een mulighed.

Jeg gentager, kun een mulighed

for klimatologerne og forskerne

og det er at gøre det utænkelige.

Og det er at bruge husdyr

klumpet sammen og i bevægelse,

som erstatning for
tidligere flokdyr og rovdyr,

og således efterligne naturen.

Der er ikke noget andet alternativ for os.

Så lad os gøre det.

På dette lille stykke jord vil vi gøre det,
men kun i forgrunden.

Vi vil påvirke det stærkt for
at efterligne naturen,

og vi har gjort det, og se.

Al græsset dækker nu jorden.

såvel som lort, urin, affald eller flis,

som enhver haveejer blandt jer vil forstå

Og denne jord er rede til at
absorbere og fastholde regnen,

og lagre kulstof og nedbryde metan.

Og vi gjorde det

uden at bruge ild til at skade jorden

og planterne kan vokse frit.

Da jeg først indså

at vi ikke havde nogen anden mulighed
som forskere

end at bruge de stærkt kritiserede husdyr

til at gøre noget ved klimaændringen
og ørkendannelsen,

stod jeg overfor et dilemma.

Hvordan skulle vi gøre det?

Vi har haft 10.000 år med
ekstremt vidende dyreavlere,

som drev deres dyr i flokke,

men de var årsagen til de store
menneskeskabte ørkener i verden.

Så har vi haft 100 år med
moderne videnskab om regn

og det har accellereret ørkendannelsen,

som vi først så i Afrika.

Og så bekræftede i USA,

som I ser på dette billede

med områder styret af
den føderale regering.

Der var helt klart brug for mere

end at flytte dyr rundt i flokke,

og mennesker, gennem tusinder af år,

har aldrig magtet
naturens kompleksitet.

Men vi biologer og økologer

har aldrig tacklet noget så
komplekst som dette.

Så snarere end at genopfinde hjulet,

studerede jeg andre professioner,
for at se om nogen havde.

Og jeg fandt, at der var
planlægnings-teknikker

som jeg kunne bruge til
vore biologiske behov,

og ud fra disse udviklede jeg,
hvad vi kalder

holistisk ledelse og planlagt græsning.

En proces som planlægges.

Og den adresserer alle
naturens kompleksiteter

og vore sociale, miljømæssige,
økonomiske kompleksiteter.

Idag har vi unge kvinder, som hende her

som underviser landsbyboere i Afrika,

i at samle dyrene i større flokke,

i at planlægge deres græsning,
og efterligne naturen

og placering om natten.

De overnatter på en "rovdyr-venlig" måde,

fordi vi har store landområder.

Og hvor dette princip følges

og markerne forberedes,

får vi i tilgift en væsentlig
forøgelse afgrøden.

Lad os se på nogle resultater.

Dette område er tæt på
det vi håndterer i Zimbabwe.

Det har været godt med nedbør
de seneste fire måneder

og nu kommer en lang tørkeperiode.

Men som I kan se, så er næsten al regnen

fordampet fra jordens overflade.

Floden er tør, trods det at
regnen lige er stoppet,

og vi har 150.000 mennesker

på - stort set - permanent fødevarehjælp.

Lad os nu gå til vores nærliggende
landområde den samme dag,

med den samme regnmængde, og se på det.

Vores flod flyder og er sund og ren.

Det er fint.

Produktionen af græs,
buske, træer, dyreliv,

alt er nu mere produktivt,

og vi frygter ikke år med tørke.

Og vi gjorde dette ved at
forøge antallet af kvæg og geder

med 400 procent,

ved at planlægge græsningen
til at efterligne naturen

og ved at integrere dem med
alle de elefanter, bøfler,

giraffer og andre dyr, som vi har.

Men før vi begyndte,
så vores land sådan ud.

Stedet var bart og eroderende i over 30 år

ligemeget hvor meget regn vi fik.

Se det markerede træ og se så ændringen

når vi bruger husdyr til at
efterligne naturen.

Dette var et andet sted

hvor det var bart og eroderende,

og ved foden på det markerede lille træ,

havde vi mistet over 30 cm muld.

Og se igen, den ændring

bare ved at bruge husdyr til at
efterligne naturen.

Og der er væltede træer derinde nu,

fordi forbedringen,
tiltrækker elefanter m.m.

Dette område i Mexico var i
en skrækkelig tilstand,

og jeg er nødt til at markere bakken,

fordi ændringen er så stor.

(applaus)

Jeg hjalp en familie i
Karoo ørkenen i 1970'erne

med at forandre den ørken som I ser til højre

tilbage til græsområde,

og nu er deres børnebørn på jorden,

med et håb for fremtiden.

Og se den forbløffende
forandring på det her,

hvor denne hulvej er fuldstændig helbredt,

blot ved at bruge husdyr og
efterligne naturen.

Og igen har vi den tredie generation

på dette land.

De enorme græsområder i Patagonien

er ved at blive ørken, som I kan se her.

Manden i midten er en Argentisk forsker,

og han har dokumenteret
jordens stadige forfald

over årene, mens man løbende
reducerede antallet af får.

Man satte 25.000 får i een flok,

og efterlignede naturen,
nu med planlagt græsning,

og man har dokumenteret
50 procents forøgelse

i landområdets produktion det første år.

Vi har nu i Afrikas voldelige horn

kvægavlere, som planlægger græsning
og kopierer naturen

Det er, helt ærligt, deres eneste håb

for at redde deres familier
og deres kultur.

95 procent af landet

kan kun føde mennesker via dyr.

Jeg minder jer om, at dette omhandler

det meste af verden, og det
gælder vores skæbne.

også i de mest barske områder,

hvor kun dyr kan føde mennesker,

med omkring 95 procent af jorden.

Det vi gør globalt, er at
forårsage klimaændring,

i samme målestok som
fossile brændstoffer.

Og måske endda mere.

Men værre end det.
Det forårsager sult, fattigdom,

vold, social sammenbrud og krig.

Og i dette øjeblik,

lider og dør millioner

af mænd, kvinder og børn.

Og hvis dette fortsætter

kan vi sikkert ikke stoppe klimaændringen,

selv efter vi har elimineret
de fossile brændstoffer.

Jeg mener at have vist jer, hvordan
man kan arbejde med naturen,

og med få udgifter,

vende udviklingen.

Vi gør det allerede

på omkring 15 millioner hektar

på fem kontinenter

og folk, som forstår

meget mere om kulstof end jeg gør,

har beregnet, som eksempel,

at hvis vi gør det, som jeg har vist,

så kan vi fjerne nok kulstof fra atmosfæren

og lagre tusinder af års kulstof,

sikkert i græsområder.

Og hvis vi gør det på blot halvdelen
af verdens græsarealer,

som jeg fortalte

kan vi komme tilbage til
niveauet før industrien,

og samtidig føde folk.

Jeg kan ikke forestille mig noget,

der betyder mere håb for vores planet,

for jeres børn,

deres børn og hele meneskeheden.

Tak.

(applaus)

Tak (applaus)

Tak Chris.

Chris Anderson: Tak. Jeg har

og jeg er sikker på at alle her,

A) har et hundrede spørgsmål,
B) ønsker at kramme dig.

Jeg vil bare stille et spørgsmål.

Når man starter dette,
og bringer en flok dyr ind.

Det er ørken. Hvad spiser de?
Hvordan gøres det?

Hvordan begynder man?

Allan Savory: Vi har gjort det i lang tid,

og det eneste tidspunkt
hvor vi har fodret dyr

var efter en mine-oprydning,

hvor det er 100 procent bart.

Men for mange år siden,
tog vi det væste land i Zimbabwe,

hvor jeg tilbød 5 pund

på en 100-mils strækning,

hvis nogen kunne finde eet græsstrå,

over 100 mil.

Og på det, tredoblede vi

antallet af dyr det første år,
uden fodring,

bare ved flytning
og efterligning af naturen,

og anvende en sigmoid kurve.

Det er lidt teknisk,
men egentlig bare det.

CA: Det er så interessant
og så vigtigt en ide.

De bedste bloggere vil
tale med dig

jeg vil have mere om det,

som vi kan dele med talen. AS: Glimrende

CA: Det er en forbavsende,
rigtig forbavsende tale,

og jeg tror du hørte,
at vi alle ønsker dig held og lykke.

Tak. AS: Tak. Tak. Tak Chris.

(applaus)