0:00:00.000,0:00:06.080
Lad os sige, at jeg her har en[br]kæmpe frossen sø eller en stor dam.

0:00:06.080,0:00:08.610
Jeg har en stor overflade af is.

0:00:08.610,0:00:11.560
Dette er mit bedste forsøg på[br]at tegne en flad overflade af is

0:00:11.560,0:00:14.710
og jeg putter to isblokke her.

0:00:14.710,0:00:21.564
Jeg putter en isblok her

0:00:21.564,0:00:30.354
og endnu en isblok der.

0:00:30.354,0:00:33.510
Disse to isblokke er identiske.

0:00:33.510,0:00:35.230
De vejer begge 5 kg.

0:00:35.230,0:00:38.280
Lad mig lige skrive det ned.

0:00:38.280,0:00:42.490
De vejer begge 5 kg,

0:00:42.490,0:00:46.310
eller jeg burde sige,[br]at de har begge en masse på 5 kg.

0:00:46.310,0:00:48.700
Den eneste forskel på de to

0:00:48.700,0:00:55.880
er i forhold til søen er denne her i hvile

0:00:55.880,0:01:06.350
og denne her bevæger sig med[br]konstant hastighed mod højre.

0:01:06.350,0:01:13.640
Lad os sige, at hastigheden er 5 m/s.

0:01:13.640,0:01:17.164
Grunden til jeg har valgt isblokke på is,

0:01:17.164,0:01:23.540
er så vi i denne video kan antage,[br]at der ingen friktion er.

0:01:23.540,0:01:26.360
Hvad siger Newtons første lov

0:01:26.360,0:01:29.590
om noget, der enten ikke er i bevægelse,

0:01:29.590,0:01:32.440
altså har en konstant hastighed på 0

0:01:32.440,0:01:35.314
eller noget der har en konstant hastighed.

0:01:35.314,0:01:37.250
Newtons første lov siger,

0:01:37.250,0:01:41.160
at de vil fortsætte med[br]den konstante hastighed

0:01:41.160,0:01:43.930
eller forblive i hvilke,[br]som er en konstant hastighed på 0,

0:01:43.930,0:01:49.774
medmindre en nettokraft virker på dem.

0:01:49.774,0:01:51.190
Lad os lige tænke over det.

0:01:51.190,0:01:56.140
I begge disse situationer kan der ikke[br]være en ikke-udlignet kræft på dem.

0:01:56.140,0:01:58.782
Der er ingen nettokraft.

0:01:58.782,0:02:02.086
Men når du tænker lidt over det,[br]så antager vi, at dette er på Jorden

0:02:02.086,0:02:05.830
så er der en nettokraft,[br]der virker på dem begge.

0:02:05.830,0:02:08.780
De er begge på Jordens overflade,

0:02:08.780,0:02:10.647
og de har begge en masse,

0:02:10.647,0:02:15.900
så der vil være en gravitationskraft[br]nedad på dem begge.

0:02:15.900,0:02:22.505
Der er en nedadrettet gravitationskraft[br]på begge disse isblokke.

0:02:22.505,0:02:25.810
Og denne nedadrettet gravitationskraft,[br]tyngdekraften

0:02:25.810,0:02:32.640
er lig gravitationsfeltet nær[br]Jordens overflade gange

0:02:32.640,0:02:34.555
--som er en vektor --

0:02:34.555,0:02:41.050
gange objektets masse, altså gange 5 kg.

0:02:41.050,0:02:46.920
g er 9,8 m/s²

0:02:46.920,0:02:49.290
Når du ganger det med 5,

0:02:49.290,0:02:53.000
så får du 49 kg ⋅ m/s²

0:02:53.000,0:02:55.963
som er det samme som 49 N.

0:02:55.963,0:02:57.725
Så vi har lidt af en gåde.

0:02:57.725,0:03:01.160
Newtons første lov siger,

0:03:01.160,0:03:03.189
at et objekt i hvile vil forblive i hvile

0:03:03.189,0:03:05.480
og et objekt i bevægelse[br]vil forblive i bevægelse

0:03:05.480,0:03:08.519
med mindre en nettokraft virker på det.

0:03:08.519,0:03:10.520
Men ud fra det diagram vi lige har tegnet,

0:03:10.520,0:03:13.320
så er der jo en nettokraft.

0:03:13.320,0:03:17.712
Jeg har en kraft på 49 newton,[br]der trækker dette objekt nedad.

0:03:17.740,0:03:20.900
Men du siger, nej, nej nej Sal.

0:03:20.900,0:03:23.860
Dette objekt vil selvfølgelig ikke[br]begynde at accelere nedad,

0:03:23.860,0:03:25.200
da der jo er is under det.

0:03:25.200,0:03:32.640
Det ligger på et stort[br]område af frossen vand.

0:03:32.640,0:03:34.643
Mit spørgsmål til dig er nu,

0:03:34.643,0:03:39.590
hvis du mener det,[br]hvad er så den resulterende kraft

0:03:39.590,0:03:43.300
der udligner tyngdekraften[br]på disse isblokke?

0:03:43.300,0:03:50.080
Hvad forhindrer dem i at styrtdykke[br]ned mod Jordens centrum?

0:03:50.080,0:03:56.240
Fra at være i frit fald eller accelerere[br]mod Jordens indre?

0:03:56.240,0:04:01.210
Du svarer så, disse ville falde,

0:04:01.210,0:04:03.162
hvis det ikke havde været for isen,

0:04:03.162,0:04:07.420
så isen må yde en form[br]for udlignende kraft.

0:04:07.420,0:04:09.490
Og du har helt ret.

0:04:09.490,0:04:15.564
Isen yder en udlignende kraft[br]i den modsatte retning.

0:04:15.564,0:04:19.897
Den har præcis den samme størrelse,[br]men i den modsatte retning.

0:04:19.897,0:04:26.920
Gravitationskraften på hver[br]af disse isblokke på 49 N nedad,

0:04:26.920,0:04:32.150
er helt udlignet af den opadrettet[br]kraft af isen på hver isblok,

0:04:32.150,0:04:37.330
altså en kraft på 49 N opad[br]for hver af dem.

0:04:37.330,0:04:39.320
Nu giver det forhåbentlig mening,

0:04:39.320,0:04:41.537
hvorfor Newtons første lov gælder stadig.

0:04:41.537,0:04:45.100
Vi har ingen nettokraft[br]i den lodrette retning.

0:04:45.100,0:04:47.680
Faktisk ingen nettokraft i nogen retning.

0:04:47.680,0:04:53.140
Det er derfor denne fyr har en[br]hastighed på 0 i den vandrette retning

0:04:53.140,0:04:56.110
og denne fyr har en konstant[br]hastighed i den vandrette retning.

0:04:56.110,0:04:58.970
og ingen af dem accelererer[br]i den lodrette retning.

0:04:58.970,0:05:01.520
Du har isens kraft på isblokken.

0:05:01.520,0:05:05.903
Isen bærer isblokken og[br]udligner helt tyngdekraften.

0:05:05.920,0:05:09.574
I dette eksempel kaldes[br]denne kraft for normalkraften.

0:05:09.574,0:05:14.570
Dette er normalkraften og[br]den er 49 N opad.

0:05:14.570,0:05:17.040
Dette her er normalkraften.

0:05:17.040,0:05:20.150
Vi skal snakke mere om[br]normalkraft i andre videoer.

0:05:20.150,0:05:22.830
Normalkraften er den kraft,[br]der udøves på ethvert objekt,

0:05:22.830,0:05:25.890
der står på en overflade og[br]er vinkelret på den overflade.

0:05:25.890,0:05:29.692
Den har stor betydning, når vi begynder[br]at kigge på friktion og deslige.

0:05:29.692,0:05:33.578
I andre videoer vil vi[br]have ting på et skråplan.

0:05:33.578,0:05:36.120
Lad os sige, at denne[br]isblok er på et skråplan.

0:05:36.120,0:05:44.364
Normalkraften fra den rampe på isblokken[br]vil være vinkelret på overfladen.

0:05:44.364,0:05:46.330
Når du tænker over, hvad der sker her,

0:05:46.330,0:05:48.760
så er det i bund og grund[br]en elektromagnetisk kraft.

0:05:48.760,0:05:58.590
Hvis du zoomer ind på[br]is-molekylerne eller is-atomerne.

0:05:58.590,0:06:03.611
Hvis du zoomer ind på atomerne[br]eller molekylerne i isen,

0:06:03.611,0:06:07.619
så er det, der forhindrer[br]isblokken i at falde ned,

0:06:07.619,0:06:16.566
at dens molekyler trykker på[br]eller kommer tættere på

0:06:16.566,0:06:21.510
vandmolekylerne eller de[br]enkelte atomer i isen hernede.

0:06:21.510,0:06:24.890
Lad mig lige tegne det på atomar skala.

0:06:24.890,0:06:32.950
Lad mig tegne et denne fyrs molekyler.

0:06:32.950,0:06:40.044
Du har 1 oxygen med 2 hydrogen

0:06:40.044,0:06:42.040
og der dannes denne[br]kæmpe gitterstruktur,

0:06:42.040,0:06:45.920
som vi kan snakke mere om i en kemi video.

0:06:45.920,0:06:48.880
Og her er et af isens molekyler.

0:06:48.880,0:06:55.740
Som måske ser således ud[br]med de 2 hydrogen her.

0:06:55.740,0:06:58.710
Det der forhindrer disse fyrer[br]i at blive presset sammen.

0:06:58.710,0:07:02.200
Det der forhindrer denne[br]isblok i at gå nedad

0:07:02.200,0:07:05.330
er frastødning mellem elektroner[br]i dette molekyle og

0:07:05.330,0:07:06.790
elektroner i det her molekyle.

0:07:06.790,0:07:10.570
På makroskopisk skala snakker[br]vi om en kontaktkraft,

0:07:10.570,0:07:13.110
men på mikroskopisk skala,[br]på atomart niveau,

0:07:13.110,0:07:17.870
så handler det om[br]elektromagnetisk frastødning.