WEBVTT

00:00:00.876 --> 00:00:02.665
Da jeg gik på kunstskole,

00:00:02.665 --> 00:00:04.084
udviklede jeg en rystelse i min hånd,

00:00:04.084 --> 00:00:07.116
og dette var den mest lige streg jeg kunne tegne.

00:00:07.116 --> 00:00:09.767
Set i bakspejlet, var det faktisk godt til nogen ting,

00:00:09.767 --> 00:00:12.956
som at blande en spand maling eller ryste et polaroidbillede,

00:00:12.956 --> 00:00:15.654
men dengang var dette virkelig dommedagen.

00:00:15.654 --> 00:00:19.271
Dette var ødelæggelsen af min drøm om at blive kunstner.

NOTE Paragraph

00:00:19.271 --> 00:00:21.641
Rystelsen udviklede sig, virkelig, ud af en

00:00:21.641 --> 00:00:23.548
målrettet jagt på pointillisme,

00:00:23.548 --> 00:00:26.102
bare år med at lave bitte, bittesmå prikker.

00:00:26.102 --> 00:00:29.996
Og langt om længe gik disse prikker fra at være perfekt runde

00:00:29.996 --> 00:00:33.684
til mere at ligne haletudser, på grund af rystelsen.

00:00:33.684 --> 00:00:35.929
For at kompensere, fik jeg et fastere greb om pennen,

00:00:35.929 --> 00:00:38.244
og dette gjorde rystelsen gradvist værre,

00:00:38.244 --> 00:00:40.516
så jeg fik et endnu fastere greb om pennen.

00:00:40.516 --> 00:00:42.732
Og dette blev en ond ring der endte med at

00:00:42.732 --> 00:00:44.956
skabe så mange smerter og problemer med leddene,

00:00:44.956 --> 00:00:47.172
at jeg fik problemer med at holde fast på noget som helst.

00:00:47.172 --> 00:00:50.557
Og efter at bruge hele mit liv på at ville skabe kunst,

00:00:50.557 --> 00:00:55.168
forlod jeg kunstskolen, og så forlod jeg kunsten fuldstændigt.

NOTE Paragraph

00:00:55.168 --> 00:00:57.628
Men efter et par år, kunne jeg bare ikke holde mig væk fra kunst,

00:00:57.628 --> 00:00:59.920
og jeg besluttede mig for at gå til en neurolog om rystelsen

00:00:59.920 --> 00:01:02.780
og fandt ud af at jeg havde en permanent nerveskade.

00:01:02.780 --> 00:01:05.509
Og han kastede faktisk et blik på min snoede linje,

00:01:05.509 --> 00:01:08.932
og sagde, "Jamen, hvorfor tager du ikke rystelsen til dig?"

NOTE Paragraph

00:01:08.932 --> 00:01:11.542
Så det gjorde jeg. Jeg tog hjem, jeg tog fat på en blyant,

00:01:11.542 --> 00:01:13.450
og jeg lod bare min hånd ryste og ryste.

00:01:13.450 --> 00:01:15.544
Jeg lavede alle disse krussedulle tegninger.

00:01:15.544 --> 00:01:17.374
Og selvom det ikke var den slags kunst

00:01:17.374 --> 00:01:21.030
jeg i sidste ende brændte for at lave, føltes det fedt.

00:01:21.030 --> 00:01:23.509
Og endnu vigtigere, da jeg tog rystelsen til mig,

00:01:23.509 --> 00:01:25.884
blev jeg klar over at jeg stadig kunne skabe kunst.

00:01:25.884 --> 00:01:27.154
Jeg skulle bare finde en anden tilgang

00:01:27.154 --> 00:01:29.507
til at lave den kunst jeg gerne ville lave.

NOTE Paragraph

00:01:29.507 --> 00:01:32.347
Men, jeg nød stadig fragmenteringen i pointillismen,

00:01:32.347 --> 00:01:34.176
at se de bittesmå prikker samle sig

00:01:34.176 --> 00:01:36.157
til at lave denne samlede helhed.

00:01:36.157 --> 00:01:39.108
Så jeg begyndte at eksperimentere med andre måder at fragmentere billeder på

00:01:39.108 --> 00:01:41.286
hvor rystelsen ikke ville påvirke arbejdet,

00:01:41.286 --> 00:01:45.763
ligesom at dyppe mine fødder i maling og gå hen over et lærred,

00:01:45.763 --> 00:01:49.461
eller, i en 3D struktur der består af stolper,

00:01:49.461 --> 00:01:54.924
skabe et 2D billede ved at brænde det med en skærebrænder.

00:01:54.924 --> 00:01:58.268
Jeg opdagede, at hvis jeg arbejdede på større skala og med større materialer,

00:01:58.268 --> 00:02:00.676
gjorde det ikke ondt i min hånd,

00:02:00.676 --> 00:02:04.276
og efter at være gået fra en enkelt tilgang til kunst,

00:02:04.276 --> 00:02:06.527
endte jeg med at have en tilgang til kreativitet

00:02:06.527 --> 00:02:10.228
der fuldstændig ændrede min kunstneriske horisonter.

00:02:10.228 --> 00:02:12.148
Dette var den første gang jeg var stødt på denne ide

00:02:12.148 --> 00:02:17.620
at tage en begrænsning til sig 
faktisk kunne drive kreativitet.

NOTE Paragraph

00:02:17.620 --> 00:02:20.036
På det tidspunkt, var jeg ved at være færdig med skole,

00:02:20.036 --> 00:02:23.644
og jeg var så begejstret for at få et rigtigt arbejde 
og endelig få råd til nye kunstforsyninger.

00:02:23.644 --> 00:02:27.405
Jeg havde dette forfærdelige, lille sæt af redskaber, 
og jeg havde det som om

00:02:27.405 --> 00:02:29.515
jeg kunne gøre så meget mere med de forsyninger

00:02:29.515 --> 00:02:32.047
som jeg mente en kunstner skulle have.

00:02:32.047 --> 00:02:34.252
Jeg havde faktisk ikke en almindelig saks.

00:02:34.252 --> 00:02:36.764
Jeg brugte disse metalsakse indtil jeg stjal en saks

00:02:36.764 --> 00:02:39.012
fra det kontor jeg arbejde på.

NOTE Paragraph

00:02:39.012 --> 00:02:41.944
Så jeg kom ud fra skolen, jeg fik et job, jeg fik en løncheck,

00:02:41.944 --> 00:02:43.598
jeg gik ind i en kunsthandel,

00:02:43.598 --> 00:02:46.712
og jeg gik amok i at købe forsyninger.

00:02:46.712 --> 00:02:48.340
Og da jeg så kom hjem, satte jeg mig ned

00:02:48.340 --> 00:02:51.448
og jeg stillede mig selv den opgave 
at jeg skulle prøve at skabe noget

00:02:51.448 --> 00:02:54.212
der var fuldstændig anderledes.

00:02:54.212 --> 00:02:58.636
Men jeg sad der i flere timer, og jeg kunne ikke finde på noget.

00:02:58.636 --> 00:03:01.183
Det samme skete den næste dag, og den næste,

00:03:01.183 --> 00:03:04.872
og jeg faldt hurtigt i en kreativ nedgangsperiode.

00:03:04.872 --> 00:03:09.120
Og jeg var i et mørkt sted i lang tid, og var ikke i stand til at skabe.

00:03:09.120 --> 00:03:11.694
Og det gav ingen mening, fordi jeg var endelig i stand til at

00:03:11.694 --> 00:03:16.068
forsørge min kunst, og alligevel var jeg kreativt set blank.

NOTE Paragraph

00:03:16.068 --> 00:03:18.280
Men i takt med at jeg kiggede rundt i mørket,

00:03:18.280 --> 00:03:21.808
blev jeg klar over at jeg faktisk blev lammet 
af alle de valgmuligheder

00:03:21.808 --> 00:03:24.376
jeg aldrig havde haft før.

00:03:24.376 --> 00:03:28.099
Og det var da, at jeg tænkte tilbage på mine rystende hænder.

00:03:28.099 --> 00:03:30.816
Tag rystelsen til dig.

00:03:30.816 --> 00:03:33.492
Og jeg blev klar over, at hvis jeg ville have 
min kreativitet tilbage,

00:03:33.492 --> 00:03:37.256
skulle jeg holde op med at prøve så meget 
at tænke uden for kassen

00:03:37.256 --> 00:03:39.972
og gå tilbage i den.

NOTE Paragraph

00:03:39.972 --> 00:03:42.058
Jeg undrede mig over, om man kunne blive mere kreativ, så,

00:03:42.058 --> 00:03:44.956
ved at kigge på begrænsningerne?

00:03:44.956 --> 00:03:50.137
Hvad hvis jeg kun kunne skabe med forsyninger for en dollar?

00:03:50.137 --> 00:03:52.410
På dette tidspunkt, tilbragte jeg mange af mine aftener i --

00:03:52.410 --> 00:03:55.183
jamen, jeg tror at jeg stadig tilbringer mange 
af mine aftener hos Starbucks --

00:03:55.183 --> 00:03:58.391
men jeg ved at man kan bede om en ekstra 
kop hvis man vil have en,

00:03:58.391 --> 00:04:00.784
så jeg besluttede at bede om 50.

00:04:00.784 --> 00:04:02.567
Overraskende nok, gav de mig dem bare,

00:04:02.567 --> 00:04:04.555
og så med nogle blyanter jeg allerede havde,

00:04:04.555 --> 00:04:07.735
lavede jeg dette projekt for kun 80 cent.

00:04:07.735 --> 00:04:10.271
Det blev virkelig et øjeblik af afklaring for mig

00:04:10.271 --> 00:04:13.151
at vi først har brug for at blive begrænset

00:04:13.151 --> 00:04:16.199
for at blive grænseløse.

NOTE Paragraph

00:04:16.199 --> 00:04:18.207
Jeg tog denne tilgang af at tænke uden for kassen

00:04:18.207 --> 00:04:20.110
til mit lærred, og jeg undrede mig over, hvad nu hvis, i stedet for

00:04:20.110 --> 00:04:23.439
at male på lærredet, jeg kun kunne male på mit bryst?

00:04:23.439 --> 00:04:26.023
Så jeg malede 30 billeder, et lag ad gangen,

00:04:26.023 --> 00:04:27.223
det ene oven på det andet,

00:04:27.223 --> 00:04:31.723
hvor hvert billede repræsenterer en indflydelse i mit liv.

00:04:31.723 --> 00:04:34.375
Eller hvad hvis, i stedet for at male med en pensel,

00:04:34.375 --> 00:04:37.127
jeg kun kunne male med karate hug? (Latter)

00:04:37.127 --> 00:04:38.603
Så jeg dypper mine hænder i maling,

00:04:38.603 --> 00:04:40.023
og jeg angreb bare lærredet,

00:04:40.023 --> 00:04:42.732
og jeg slog faktisk så hårdt, at jeg stødte ledet i min lillefinger

00:04:42.732 --> 00:04:45.664
og den sad fast i en lige tilstand i et par uger.

NOTE Paragraph

00:04:45.664 --> 00:04:49.027
(Latter) (Bifald)

NOTE Paragraph

00:04:49.027 --> 00:04:53.232
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at være afhængig af mig selv,

00:04:53.232 --> 00:04:55.165
var afhængig af at andre mennesker

00:04:55.165 --> 00:04:57.817
skabte indholdet af kunsten?

00:04:57.817 --> 00:05:00.608
Så i seks dage, levede jeg foran et webcam.

00:05:00.608 --> 00:05:03.248
Jeg sov på gulvet og jeg spiste takeaway,

00:05:03.248 --> 00:05:05.553
og jeg bad folk om at ringe til mig og dele en historie med mig

00:05:05.553 --> 00:05:08.236
om et livsforandrende øjeblik.

00:05:08.236 --> 00:05:10.688
Deres historier blev kunsten

00:05:10.688 --> 00:05:14.200
i takt med at jeg skrev dem på det omdrejende lærred.

NOTE Paragraph

00:05:14.200 --> 00:05:18.665
(Bifald)

00:05:18.665 --> 00:05:23.161
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at kunst til udstilling,

00:05:23.161 --> 00:05:25.424
skulle ødelægge det?

00:05:25.424 --> 00:05:27.696
Dette virkede til at være den ultimative begrænsning,

00:05:27.696 --> 00:05:30.188
at være en kunstner uden kunst.

00:05:30.188 --> 00:05:32.736
Denne ødelæggelses ide forvandlede sig til et årelangt projekt

00:05:32.736 --> 00:05:34.089
som jeg kaldte Goodbye Art,

00:05:34.089 --> 00:05:38.785
hvor hvert eneste stykke kunst skulle 
ødelægges efter dens skabelse.

00:05:38.785 --> 00:05:40.276
I begyndelsen af Goodbye Art, fokuserede jeg på

00:05:40.276 --> 00:05:43.003
tvungen ødelæggelse, ligesom dette billede af Jimi Hendrix,

00:05:43.003 --> 00:05:45.808
skabt med over 7.000 tændstikker.

00:05:45.808 --> 00:05:46.974
(Latter)

00:05:46.974 --> 00:05:50.163
Så åbnede jeg det for at skabe kunst der blev ødelagt på en naturlig måde.

00:05:50.163 --> 00:05:52.776
Jeg kiggede efter midlertidige materialer,

00:05:52.776 --> 00:05:54.950
som at spytte mad ud --

00:05:54.950 --> 00:05:59.012
(Latter) --

00:05:59.012 --> 00:06:02.225
fortovskridt

00:06:02.225 --> 00:06:06.761
og selv frossen vin.

NOTE Paragraph

00:06:06.761 --> 00:06:08.822
Den sidste iteration af ødelæggelse

00:06:08.822 --> 00:06:12.865
var at prøve at skabe noget der faktisk ikke 
eksisterede til at starte med.

00:06:12.865 --> 00:06:16.208
Så jeg sørgede for levende lys på bordet, 
jeg tændte dem, og så pustede jeg dem ud,

00:06:16.208 --> 00:06:19.848
så gentog jeg denne process igen og ugen med det samme levende lys,

00:06:19.848 --> 00:06:23.761
så samlede jeg videoerne til et større billede.

00:06:23.761 --> 00:06:28.280
Så slutbilledet var aldrig synligt som en fysisk helhed.

00:06:28.280 --> 00:06:32.122
Det blev ødelagt inden det nogensinde eksisterede.

NOTE Paragraph

00:06:32.122 --> 00:06:34.608
I løbet af Goodbye Art serien,

00:06:34.608 --> 00:06:37.440
skabte jeg 23 forskellige stykker

00:06:37.440 --> 00:06:40.752
uden noget til overs at fremvise fysisk.

00:06:40.752 --> 00:06:43.176
Det jeg troede ville være den ultimative begrænsning

00:06:43.176 --> 00:06:46.104
viste sig faktisk at være den ultimative frisættelse,

00:06:46.104 --> 00:06:48.307
da hver gang jeg skabte,

00:06:48.307 --> 00:06:50.319
bragte ødelæggelsen mig tilbage til et neutralt sted

00:06:50.319 --> 00:06:54.604
hvor jeg følte mig forfrisket og klar til at starte det næste projekt.

00:06:54.604 --> 00:06:56.960
Det skete ikke fra den ene dag til den anden.

00:06:56.960 --> 00:06:59.011
Der var tider hvor det ikke lykkedes at starte mit projekt,

00:06:59.011 --> 00:07:01.800
eller, endnu værre, efter at have brugt virkelig meget tid på det

00:07:01.800 --> 00:07:04.312
var slutbilledet på en måde pinligt.

00:07:04.312 --> 00:07:07.032
Men fordi jeg havde forpligtet mig til processen, fortsatte jeg,

NOTE Paragraph

00:07:07.032 --> 00:07:09.043
og der kom noget virkelig overraskende ud af dette.

00:07:09.043 --> 00:07:12.009
I takt med at jeg ødelagde hvert projekt,

00:07:12.009 --> 00:07:14.841
lærte jeg at give slip,

00:07:14.841 --> 00:07:18.352
at give slip på resultater, at give slip på fiaskoer,

00:07:18.352 --> 00:07:20.875
og at give slip på ufuldkommenhed.

00:07:20.875 --> 00:07:23.304
Og til gengælde, fandt jeg processen af at skabe kunst

00:07:23.304 --> 00:07:27.529
der er evig og ubehæftet af resultater.

00:07:27.529 --> 00:07:29.558
Jeg opdagede mig selv i en tilstand af konstant skabelse,

00:07:29.558 --> 00:07:32.056
og tænkte kun på hvad der var det næste

00:07:32.056 --> 00:07:34.952
og fandt på flere ideer end nogensinde før.

NOTE Paragraph

00:07:34.952 --> 00:07:37.437
Da jeg kom tilbage efter mine tre år væk fra kunsten,

00:07:37.437 --> 00:07:40.688
væk fra min drøm, bare at gennemgå følelserne,

00:07:40.688 --> 00:07:44.440
i stedet for at prøve at finde en anderledes måde
at fortsætte den drøm på,

00:07:44.440 --> 00:07:47.640
stoppede jeg bare, jeg gav op.

00:07:47.640 --> 00:07:51.256
Og hvad hvis jeg ikke tog rystelsen til mig?

00:07:51.256 --> 00:07:52.453
Fordi at tage rystelsen til mig

00:07:52.453 --> 00:07:55.093
handlede ikke kun om kunst og at have kunstneriske evner,

00:07:55.093 --> 00:07:59.528
det viste sig at handle om livet, og at have livs evner.

00:07:59.528 --> 00:08:02.039
Fordi i sidste ende, det meste af det vi gør

00:08:02.039 --> 00:08:07.611
sker her, indenfor kassen, med begrænsede ressourcer.

00:08:07.611 --> 00:08:11.280
At lære at være kreativ indenfor 
vores begrænsede muligheder

00:08:11.280 --> 00:08:15.359
er det bedste håb vi har for at transformere os selv

00:08:15.359 --> 00:08:19.224
og, kollektivt, at transformere vores verden.

NOTE Paragraph

00:08:19.224 --> 00:08:23.392
At se på begrænsninger som en kilde til kreativitet

00:08:23.392 --> 00:08:26.248
ændrede mit livs retning.

00:08:26.248 --> 00:08:27.939
Når jeg nu løber ind i en grænse

00:08:27.939 --> 00:08:31.048
eller jeg føler at jeg er kreativt tom,

00:08:31.048 --> 00:08:32.602
kæmper jeg stadig nogen gange,

00:08:32.602 --> 00:08:34.696
men jeg bliver ved med at møde op til processen

00:08:34.696 --> 00:08:38.193
og prøver at minde mig selv om mulighederne,

00:08:38.193 --> 00:08:42.788
som at bruge hundredvis at ægte, 
levende orme til at lave et billede,

00:08:42.788 --> 00:08:47.175
at bruge en tegnestift til at tatovere en banan,

00:08:47.175 --> 00:08:53.198
eller male et billede med fedt fra en hamburger.

NOTE Paragraph

00:08:53.198 --> 00:08:55.052
(Latter)

NOTE Paragraph

00:08:55.052 --> 00:08:56.659
Et af mine nyere forsøg

00:08:56.659 --> 00:09:00.103
er at prøve at oversætte kreativitetens vaner som jeg har lært

00:09:00.103 --> 00:09:03.287
til noget som andre kan reproducere.

NOTE Paragraph

00:09:03.287 --> 00:09:07.144
Begrænsninger kan komme fra de mest uventede steder

00:09:07.144 --> 00:09:10.538
til at udnytte kreativitet, men måske

00:09:10.538 --> 00:09:14.208
en af de bedste måder til at få os selv ud af rillerne,

00:09:14.208 --> 00:09:18.111
er at revurdere og udfordre de accepterede normer.

00:09:18.111 --> 00:09:21.970
Og i stedet for at fortælle hinanden at gribe dagen,

00:09:21.970 --> 00:09:25.933
kan vi hver dag måske minde os selv om

00:09:25.933 --> 00:09:28.447
at gribe begrænsningen.

NOTE Paragraph

00:09:28.447 --> 00:09:29.914
Tak.

NOTE Paragraph

00:09:29.914 --> 00:09:35.191
(Bifald)