1
00:00:00,876 --> 00:00:02,665
Da jeg gik på kunstskole,

2
00:00:02,665 --> 00:00:04,084
udviklede jeg en rystelse i min hånd,

3
00:00:04,084 --> 00:00:07,116
og dette var den mest lige streg jeg kunne tegne.

4
00:00:07,116 --> 00:00:09,767
Set i bakspejlet, var det faktisk godt til nogen ting,

5
00:00:09,767 --> 00:00:12,956
som at blande en spand maling eller ryste et polaroidbillede,

6
00:00:12,956 --> 00:00:15,654
men dengang var dette virkelig dommedagen.

7
00:00:15,654 --> 00:00:19,271
Dette var ødelæggelsen af min drøm om at blive kunstner.

8
00:00:19,271 --> 00:00:21,641
Rystelsen udviklede sig, virkelig, ud af en

9
00:00:21,641 --> 00:00:23,548
målrettet jagt på pointillisme,

10
00:00:23,548 --> 00:00:26,102
bare år med at lave bitte, bittesmå prikker.

11
00:00:26,102 --> 00:00:29,996
Og langt om længe gik disse prikker fra at være perfekt runde

12
00:00:29,996 --> 00:00:33,684
til mere at ligne haletudser, på grund af rystelsen.

13
00:00:33,684 --> 00:00:35,929
For at kompensere, fik jeg et fastere greb om pennen,

14
00:00:35,929 --> 00:00:38,244
og dette gjorde rystelsen gradvist værre,

15
00:00:38,244 --> 00:00:40,516
så jeg fik et endnu fastere greb om pennen.

16
00:00:40,516 --> 00:00:42,732
Og dette blev en ond ring der endte med at

17
00:00:42,732 --> 00:00:44,956
skabe så mange smerter og problemer med leddene,

18
00:00:44,956 --> 00:00:47,172
at jeg fik problemer med at holde fast på noget som helst.

19
00:00:47,172 --> 00:00:50,557
Og efter at bruge hele mit liv på at ville skabe kunst,

20
00:00:50,557 --> 00:00:55,168
forlod jeg kunstskolen, og så forlod jeg kunsten fuldstændigt.

21
00:00:55,168 --> 00:00:57,628
Men efter et par år, kunne jeg bare ikke holde mig væk fra kunst,

22
00:00:57,628 --> 00:00:59,920
og jeg besluttede mig for at gå til en neurolog om rystelsen

23
00:00:59,920 --> 00:01:02,780
og fandt ud af at jeg havde en permanent nerveskade.

24
00:01:02,780 --> 00:01:05,509
Og han kastede faktisk et blik på min snoede linje,

25
00:01:05,509 --> 00:01:08,932
og sagde, "Jamen, hvorfor tager du ikke rystelsen til dig?"

26
00:01:08,932 --> 00:01:11,542
Så det gjorde jeg. Jeg tog hjem, jeg tog fat på en blyant,

27
00:01:11,542 --> 00:01:13,450
og jeg lod bare min hånd ryste og ryste.

28
00:01:13,450 --> 00:01:15,544
Jeg lavede alle disse krussedulle tegninger.

29
00:01:15,544 --> 00:01:17,374
Og selvom det ikke var den slags kunst

30
00:01:17,374 --> 00:01:21,030
jeg i sidste ende brændte for at lave, føltes det fedt.

31
00:01:21,030 --> 00:01:23,509
Og endnu vigtigere, da jeg tog rystelsen til mig,

32
00:01:23,509 --> 00:01:25,884
blev jeg klar over at jeg stadig kunne skabe kunst.

33
00:01:25,884 --> 00:01:27,154
Jeg skulle bare finde en anden tilgang

34
00:01:27,154 --> 00:01:29,507
til at lave den kunst jeg gerne ville lave.

35
00:01:29,507 --> 00:01:32,347
Men, jeg nød stadig fragmenteringen i pointillismen,

36
00:01:32,347 --> 00:01:34,176
at se de bittesmå prikker samle sig

37
00:01:34,176 --> 00:01:36,157
til at lave denne samlede helhed.

38
00:01:36,157 --> 00:01:39,108
Så jeg begyndte at eksperimentere med andre måder at fragmentere billeder på

39
00:01:39,108 --> 00:01:41,286
hvor rystelsen ikke ville påvirke arbejdet,

40
00:01:41,286 --> 00:01:45,763
ligesom at dyppe mine fødder i maling og gå hen over et lærred,

41
00:01:45,763 --> 00:01:49,461
eller, i en 3D struktur der består af stolper,

42
00:01:49,461 --> 00:01:54,924
skabe et 2D billede ved at brænde det med en skærebrænder.

43
00:01:54,924 --> 00:01:58,268
Jeg opdagede, at hvis jeg arbejdede på større skala og med større materialer,

44
00:01:58,268 --> 00:02:00,676
gjorde det ikke ondt i min hånd,

45
00:02:00,676 --> 00:02:04,276
og efter at være gået fra en enkelt tilgang til kunst,

46
00:02:04,276 --> 00:02:06,527
endte jeg med at have en tilgang til kreativitet

47
00:02:06,527 --> 00:02:10,228
der fuldstændig ændrede min kunstneriske horisonter.

48
00:02:10,228 --> 00:02:12,148
Dette var den første gang jeg var stødt på denne ide

49
00:02:12,148 --> 00:02:17,620
at tage en begrænsning til sig 
faktisk kunne drive kreativitet.

50
00:02:17,620 --> 00:02:20,036
På det tidspunkt, var jeg ved at være færdig med skole,

51
00:02:20,036 --> 00:02:23,644
og jeg var så begejstret for at få et rigtigt arbejde 
og endelig få råd til nye kunstforsyninger.

52
00:02:23,644 --> 00:02:27,405
Jeg havde dette forfærdelige, lille sæt af redskaber, 
og jeg havde det som om

53
00:02:27,405 --> 00:02:29,515
jeg kunne gøre så meget mere med de forsyninger

54
00:02:29,515 --> 00:02:32,047
som jeg mente en kunstner skulle have.

55
00:02:32,047 --> 00:02:34,252
Jeg havde faktisk ikke en almindelig saks.

56
00:02:34,252 --> 00:02:36,764
Jeg brugte disse metalsakse indtil jeg stjal en saks

57
00:02:36,764 --> 00:02:39,012
fra det kontor jeg arbejde på.

58
00:02:39,012 --> 00:02:41,944
Så jeg kom ud fra skolen, jeg fik et job, jeg fik en løncheck,

59
00:02:41,944 --> 00:02:43,598
jeg gik ind i en kunsthandel,

60
00:02:43,598 --> 00:02:46,712
og jeg gik amok i at købe forsyninger.

61
00:02:46,712 --> 00:02:48,340
Og da jeg så kom hjem, satte jeg mig ned

62
00:02:48,340 --> 00:02:51,448
og jeg stillede mig selv den opgave 
at jeg skulle prøve at skabe noget

63
00:02:51,448 --> 00:02:54,212
der var fuldstændig anderledes.

64
00:02:54,212 --> 00:02:58,636
Men jeg sad der i flere timer, og jeg kunne ikke finde på noget.

65
00:02:58,636 --> 00:03:01,183
Det samme skete den næste dag, og den næste,

66
00:03:01,183 --> 00:03:04,872
og jeg faldt hurtigt i en kreativ nedgangsperiode.

67
00:03:04,872 --> 00:03:09,120
Og jeg var i et mørkt sted i lang tid, og var ikke i stand til at skabe.

68
00:03:09,120 --> 00:03:11,694
Og det gav ingen mening, fordi jeg var endelig i stand til at

69
00:03:11,694 --> 00:03:16,068
forsørge min kunst, og alligevel var jeg kreativt set blank.

70
00:03:16,068 --> 00:03:18,280
Men i takt med at jeg kiggede rundt i mørket,

71
00:03:18,280 --> 00:03:21,808
blev jeg klar over at jeg faktisk blev lammet 
af alle de valgmuligheder

72
00:03:21,808 --> 00:03:24,376
jeg aldrig havde haft før.

73
00:03:24,376 --> 00:03:28,099
Og det var da, at jeg tænkte tilbage på mine rystende hænder.

74
00:03:28,099 --> 00:03:30,816
Tag rystelsen til dig.

75
00:03:30,816 --> 00:03:33,492
Og jeg blev klar over, at hvis jeg ville have 
min kreativitet tilbage,

76
00:03:33,492 --> 00:03:37,256
skulle jeg holde op med at prøve så meget 
at tænke uden for kassen

77
00:03:37,256 --> 00:03:39,972
og gå tilbage i den.

78
00:03:39,972 --> 00:03:42,058
Jeg undrede mig over, om man kunne blive mere kreativ, så,

79
00:03:42,058 --> 00:03:44,956
ved at kigge på begrænsningerne?

80
00:03:44,956 --> 00:03:50,137
Hvad hvis jeg kun kunne skabe med forsyninger for en dollar?

81
00:03:50,137 --> 00:03:52,410
På dette tidspunkt, tilbragte jeg mange af mine aftener i --

82
00:03:52,410 --> 00:03:55,183
jamen, jeg tror at jeg stadig tilbringer mange 
af mine aftener hos Starbucks --

83
00:03:55,183 --> 00:03:58,391
men jeg ved at man kan bede om en ekstra 
kop hvis man vil have en,

84
00:03:58,391 --> 00:04:00,784
så jeg besluttede at bede om 50.

85
00:04:00,784 --> 00:04:02,567
Overraskende nok, gav de mig dem bare,

86
00:04:02,567 --> 00:04:04,555
og så med nogle blyanter jeg allerede havde,

87
00:04:04,555 --> 00:04:07,735
lavede jeg dette projekt for kun 80 cent.

88
00:04:07,735 --> 00:04:10,271
Det blev virkelig et øjeblik af afklaring for mig

89
00:04:10,271 --> 00:04:13,151
at vi først har brug for at blive begrænset

90
00:04:13,151 --> 00:04:16,199
for at blive grænseløse.

91
00:04:16,199 --> 00:04:18,207
Jeg tog denne tilgang af at tænke uden for kassen

92
00:04:18,207 --> 00:04:20,110
til mit lærred, og jeg undrede mig over, hvad nu hvis, i stedet for

93
00:04:20,110 --> 00:04:23,439
at male på lærredet, jeg kun kunne male på mit bryst?

94
00:04:23,439 --> 00:04:26,023
Så jeg malede 30 billeder, et lag ad gangen,

95
00:04:26,023 --> 00:04:27,223
det ene oven på det andet,

96
00:04:27,223 --> 00:04:31,723
hvor hvert billede repræsenterer en indflydelse i mit liv.

97
00:04:31,723 --> 00:04:34,375
Eller hvad hvis, i stedet for at male med en pensel,

98
00:04:34,375 --> 00:04:37,127
jeg kun kunne male med karate hug? (Latter)

99
00:04:37,127 --> 00:04:38,603
Så jeg dypper mine hænder i maling,

100
00:04:38,603 --> 00:04:40,023
og jeg angreb bare lærredet,

101
00:04:40,023 --> 00:04:42,732
og jeg slog faktisk så hårdt, at jeg stødte ledet i min lillefinger

102
00:04:42,732 --> 00:04:45,664
og den sad fast i en lige tilstand i et par uger.

103
00:04:45,664 --> 00:04:49,027
(Latter) (Bifald)

104
00:04:49,027 --> 00:04:53,232
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at være afhængig af mig selv,

105
00:04:53,232 --> 00:04:55,165
var afhængig af at andre mennesker

106
00:04:55,165 --> 00:04:57,817
skabte indholdet af kunsten?

107
00:04:57,817 --> 00:05:00,608
Så i seks dage, levede jeg foran et webcam.

108
00:05:00,608 --> 00:05:03,248
Jeg sov på gulvet og jeg spiste takeaway,

109
00:05:03,248 --> 00:05:05,553
og jeg bad folk om at ringe til mig og dele en historie med mig

110
00:05:05,553 --> 00:05:08,236
om et livsforandrende øjeblik.

111
00:05:08,236 --> 00:05:10,688
Deres historier blev kunsten

112
00:05:10,688 --> 00:05:14,200
i takt med at jeg skrev dem på det omdrejende lærred.

113
00:05:14,200 --> 00:05:18,665
(Bifald)

114
00:05:18,665 --> 00:05:23,161
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at kunst til udstilling,

115
00:05:23,161 --> 00:05:25,424
skulle ødelægge det?

116
00:05:25,424 --> 00:05:27,696
Dette virkede til at være den ultimative begrænsning,

117
00:05:27,696 --> 00:05:30,188
at være en kunstner uden kunst.

118
00:05:30,188 --> 00:05:32,736
Denne ødelæggelses ide forvandlede sig til et årelangt projekt

119
00:05:32,736 --> 00:05:34,089
som jeg kaldte Goodbye Art,

120
00:05:34,089 --> 00:05:38,785
hvor hvert eneste stykke kunst skulle 
ødelægges efter dens skabelse.

121
00:05:38,785 --> 00:05:40,276
I begyndelsen af Goodbye Art, fokuserede jeg på

122
00:05:40,276 --> 00:05:43,003
tvungen ødelæggelse, ligesom dette billede af Jimi Hendrix,

123
00:05:43,003 --> 00:05:45,808
skabt med over 7.000 tændstikker.

124
00:05:45,808 --> 00:05:46,974
(Latter)

125
00:05:46,974 --> 00:05:50,163
Så åbnede jeg det for at skabe kunst der blev ødelagt på en naturlig måde.

126
00:05:50,163 --> 00:05:52,776
Jeg kiggede efter midlertidige materialer,

127
00:05:52,776 --> 00:05:54,950
som at spytte mad ud --

128
00:05:54,950 --> 00:05:59,012
(Latter) --

129
00:05:59,012 --> 00:06:02,225
fortovskridt

130
00:06:02,225 --> 00:06:06,761
og selv frossen vin.

131
00:06:06,761 --> 00:06:08,822
Den sidste iteration af ødelæggelse

132
00:06:08,822 --> 00:06:12,865
var at prøve at skabe noget der faktisk ikke 
eksisterede til at starte med.

133
00:06:12,865 --> 00:06:16,208
Så jeg sørgede for levende lys på bordet, 
jeg tændte dem, og så pustede jeg dem ud,

134
00:06:16,208 --> 00:06:19,848
så gentog jeg denne process igen og ugen med det samme levende lys,

135
00:06:19,848 --> 00:06:23,761
så samlede jeg videoerne til et større billede.

136
00:06:23,761 --> 00:06:28,280
Så slutbilledet var aldrig synligt som en fysisk helhed.

137
00:06:28,280 --> 00:06:32,122
Det blev ødelagt inden det nogensinde eksisterede.

138
00:06:32,122 --> 00:06:34,608
I løbet af Goodbye Art serien,

139
00:06:34,608 --> 00:06:37,440
skabte jeg 23 forskellige stykker

140
00:06:37,440 --> 00:06:40,752
uden noget til overs at fremvise fysisk.

141
00:06:40,752 --> 00:06:43,176
Det jeg troede ville være den ultimative begrænsning

142
00:06:43,176 --> 00:06:46,104
viste sig faktisk at være den ultimative frisættelse,

143
00:06:46,104 --> 00:06:48,307
da hver gang jeg skabte,

144
00:06:48,307 --> 00:06:50,319
bragte ødelæggelsen mig tilbage til et neutralt sted

145
00:06:50,319 --> 00:06:54,604
hvor jeg følte mig forfrisket og klar til at starte det næste projekt.

146
00:06:54,604 --> 00:06:56,960
Det skete ikke fra den ene dag til den anden.

147
00:06:56,960 --> 00:06:59,011
Der var tider hvor det ikke lykkedes at starte mit projekt,

148
00:06:59,011 --> 00:07:01,800
eller, endnu værre, efter at have brugt virkelig meget tid på det

149
00:07:01,800 --> 00:07:04,312
var slutbilledet på en måde pinligt.

150
00:07:04,312 --> 00:07:07,032
Men fordi jeg havde forpligtet mig til processen, fortsatte jeg,

151
00:07:07,032 --> 00:07:09,043
og der kom noget virkelig overraskende ud af dette.

152
00:07:09,043 --> 00:07:12,009
I takt med at jeg ødelagde hvert projekt,

153
00:07:12,009 --> 00:07:14,841
lærte jeg at give slip,

154
00:07:14,841 --> 00:07:18,352
at give slip på resultater, at give slip på fiaskoer,

155
00:07:18,352 --> 00:07:20,875
og at give slip på ufuldkommenhed.

156
00:07:20,875 --> 00:07:23,304
Og til gengælde, fandt jeg processen af at skabe kunst

157
00:07:23,304 --> 00:07:27,529
der er evig og ubehæftet af resultater.

158
00:07:27,529 --> 00:07:29,558
Jeg opdagede mig selv i en tilstand af konstant skabelse,

159
00:07:29,558 --> 00:07:32,056
og tænkte kun på hvad der var det næste

160
00:07:32,056 --> 00:07:34,952
og fandt på flere ideer end nogensinde før.

161
00:07:34,952 --> 00:07:37,437
Da jeg kom tilbage efter mine tre år væk fra kunsten,

162
00:07:37,437 --> 00:07:40,688
væk fra min drøm, bare at gennemgå følelserne,

163
00:07:40,688 --> 00:07:44,440
i stedet for at prøve at finde en anderledes måde
at fortsætte den drøm på,

164
00:07:44,440 --> 00:07:47,640
stoppede jeg bare, jeg gav op.

165
00:07:47,640 --> 00:07:51,256
Og hvad hvis jeg ikke tog rystelsen til mig?

166
00:07:51,256 --> 00:07:52,453
Fordi at tage rystelsen til mig

167
00:07:52,453 --> 00:07:55,093
handlede ikke kun om kunst og at have kunstneriske evner,

168
00:07:55,093 --> 00:07:59,528
det viste sig at handle om livet, og at have livs evner.

169
00:07:59,528 --> 00:08:02,039
Fordi i sidste ende, det meste af det vi gør

170
00:08:02,039 --> 00:08:07,611
sker her, indenfor kassen, med begrænsede ressourcer.

171
00:08:07,611 --> 00:08:11,280
At lære at være kreativ indenfor 
vores begrænsede muligheder

172
00:08:11,280 --> 00:08:15,359
er det bedste håb vi har for at transformere os selv

173
00:08:15,359 --> 00:08:19,224
og, kollektivt, at transformere vores verden.

174
00:08:19,224 --> 00:08:23,392
At se på begrænsninger som en kilde til kreativitet

175
00:08:23,392 --> 00:08:26,248
ændrede mit livs retning.

176
00:08:26,248 --> 00:08:27,939
Når jeg nu løber ind i en grænse

177
00:08:27,939 --> 00:08:31,048
eller jeg føler at jeg er kreativt tom,

178
00:08:31,048 --> 00:08:32,602
kæmper jeg stadig nogen gange,

179
00:08:32,602 --> 00:08:34,696
men jeg bliver ved med at møde op til processen

180
00:08:34,696 --> 00:08:38,193
og prøver at minde mig selv om mulighederne,

181
00:08:38,193 --> 00:08:42,788
som at bruge hundredvis at ægte, 
levende orme til at lave et billede,

182
00:08:42,788 --> 00:08:47,175
at bruge en tegnestift til at tatovere en banan,

183
00:08:47,175 --> 00:08:53,198
eller male et billede med fedt fra en hamburger.

184
00:08:53,198 --> 00:08:55,052
(Latter)

185
00:08:55,052 --> 00:08:56,659
Et af mine nyere forsøg

186
00:08:56,659 --> 00:09:00,103
er at prøve at oversætte kreativitetens vaner som jeg har lært

187
00:09:00,103 --> 00:09:03,287
til noget som andre kan reproducere.

188
00:09:03,287 --> 00:09:07,144
Begrænsninger kan komme fra de mest uventede steder

189
00:09:07,144 --> 00:09:10,538
til at udnytte kreativitet, men måske

190
00:09:10,538 --> 00:09:14,208
en af de bedste måder til at få os selv ud af rillerne,

191
00:09:14,208 --> 00:09:18,111
er at revurdere og udfordre de accepterede normer.

192
00:09:18,111 --> 00:09:21,970
Og i stedet for at fortælle hinanden at gribe dagen,

193
00:09:21,970 --> 00:09:25,933
kan vi hver dag måske minde os selv om

194
00:09:25,933 --> 00:09:28,447
at gribe begrænsningen.

195
00:09:28,447 --> 00:09:29,914
Tak.

196
00:09:29,914 --> 00:09:35,191
(Bifald)