0:00:00.876,0:00:02.665
Da jeg gik på kunstskole,

0:00:02.665,0:00:04.084
udviklede jeg en rystelse i min hånd,

0:00:04.084,0:00:07.116
og dette var den mest lige streg jeg kunne tegne.

0:00:07.116,0:00:09.767
Set i bakspejlet, var det faktisk godt til nogen ting,

0:00:09.767,0:00:12.956
som at blande en spand maling eller ryste et polaroidbillede,

0:00:12.956,0:00:15.654
men dengang var dette virkelig dommedagen.

0:00:15.654,0:00:19.271
Dette var ødelæggelsen af min drøm om at blive kunstner.

0:00:19.271,0:00:21.641
Rystelsen udviklede sig, virkelig, ud af en

0:00:21.641,0:00:23.548
målrettet jagt på pointillisme,

0:00:23.548,0:00:26.102
bare år med at lave bitte, bittesmå prikker.

0:00:26.102,0:00:29.996
Og langt om længe gik disse prikker fra at være perfekt runde

0:00:29.996,0:00:33.684
til mere at ligne haletudser, på grund af rystelsen.

0:00:33.684,0:00:35.929
For at kompensere, fik jeg et fastere greb om pennen,

0:00:35.929,0:00:38.244
og dette gjorde rystelsen gradvist værre,

0:00:38.244,0:00:40.516
så jeg fik et endnu fastere greb om pennen.

0:00:40.516,0:00:42.732
Og dette blev en ond ring der endte med at

0:00:42.732,0:00:44.956
skabe så mange smerter og problemer med leddene,

0:00:44.956,0:00:47.172
at jeg fik problemer med at holde fast på noget som helst.

0:00:47.172,0:00:50.557
Og efter at bruge hele mit liv på at ville skabe kunst,

0:00:50.557,0:00:55.168
forlod jeg kunstskolen, og så forlod jeg kunsten fuldstændigt.

0:00:55.168,0:00:57.628
Men efter et par år, kunne jeg bare ikke holde mig væk fra kunst,

0:00:57.628,0:00:59.920
og jeg besluttede mig for at gå til en neurolog om rystelsen

0:00:59.920,0:01:02.780
og fandt ud af at jeg havde en permanent nerveskade.

0:01:02.780,0:01:05.509
Og han kastede faktisk et blik på min snoede linje,

0:01:05.509,0:01:08.932
og sagde, "Jamen, hvorfor tager du ikke rystelsen til dig?"

0:01:08.932,0:01:11.542
Så det gjorde jeg. Jeg tog hjem, jeg tog fat på en blyant,

0:01:11.542,0:01:13.450
og jeg lod bare min hånd ryste og ryste.

0:01:13.450,0:01:15.544
Jeg lavede alle disse krussedulle tegninger.

0:01:15.544,0:01:17.374
Og selvom det ikke var den slags kunst

0:01:17.374,0:01:21.030
jeg i sidste ende brændte for at lave, føltes det fedt.

0:01:21.030,0:01:23.509
Og endnu vigtigere, da jeg tog rystelsen til mig,

0:01:23.509,0:01:25.884
blev jeg klar over at jeg stadig kunne skabe kunst.

0:01:25.884,0:01:27.154
Jeg skulle bare finde en anden tilgang

0:01:27.154,0:01:29.507
til at lave den kunst jeg gerne ville lave.

0:01:29.507,0:01:32.347
Men, jeg nød stadig fragmenteringen i pointillismen,

0:01:32.347,0:01:34.176
at se de bittesmå prikker samle sig

0:01:34.176,0:01:36.157
til at lave denne samlede helhed.

0:01:36.157,0:01:39.108
Så jeg begyndte at eksperimentere med andre måder at fragmentere billeder på

0:01:39.108,0:01:41.286
hvor rystelsen ikke ville påvirke arbejdet,

0:01:41.286,0:01:45.763
ligesom at dyppe mine fødder i maling og gå hen over et lærred,

0:01:45.763,0:01:49.461
eller, i en 3D struktur der består af stolper,

0:01:49.461,0:01:54.924
skabe et 2D billede ved at brænde det med en skærebrænder.

0:01:54.924,0:01:58.268
Jeg opdagede, at hvis jeg arbejdede på større skala og med større materialer,

0:01:58.268,0:02:00.676
gjorde det ikke ondt i min hånd,

0:02:00.676,0:02:04.276
og efter at være gået fra en enkelt tilgang til kunst,

0:02:04.276,0:02:06.527
endte jeg med at have en tilgang til kreativitet

0:02:06.527,0:02:10.228
der fuldstændig ændrede min kunstneriske horisonter.

0:02:10.228,0:02:12.148
Dette var den første gang jeg var stødt på denne ide

0:02:12.148,0:02:17.620
at tage en begrænsning til sig [br]faktisk kunne drive kreativitet.

0:02:17.620,0:02:20.036
På det tidspunkt, var jeg ved at være færdig med skole,

0:02:20.036,0:02:23.644
og jeg var så begejstret for at få et rigtigt arbejde [br]og endelig få råd til nye kunstforsyninger.

0:02:23.644,0:02:27.405
Jeg havde dette forfærdelige, lille sæt af redskaber, [br]og jeg havde det som om

0:02:27.405,0:02:29.515
jeg kunne gøre så meget mere med de forsyninger

0:02:29.515,0:02:32.047
som jeg mente en kunstner skulle have.

0:02:32.047,0:02:34.252
Jeg havde faktisk ikke en almindelig saks.

0:02:34.252,0:02:36.764
Jeg brugte disse metalsakse indtil jeg stjal en saks

0:02:36.764,0:02:39.012
fra det kontor jeg arbejde på.

0:02:39.012,0:02:41.944
Så jeg kom ud fra skolen, jeg fik et job, jeg fik en løncheck,

0:02:41.944,0:02:43.598
jeg gik ind i en kunsthandel,

0:02:43.598,0:02:46.712
og jeg gik amok i at købe forsyninger.

0:02:46.712,0:02:48.340
Og da jeg så kom hjem, satte jeg mig ned

0:02:48.340,0:02:51.448
og jeg stillede mig selv den opgave [br]at jeg skulle prøve at skabe noget

0:02:51.448,0:02:54.212
der var fuldstændig anderledes.

0:02:54.212,0:02:58.636
Men jeg sad der i flere timer, og jeg kunne ikke finde på noget.

0:02:58.636,0:03:01.183
Det samme skete den næste dag, og den næste,

0:03:01.183,0:03:04.872
og jeg faldt hurtigt i en kreativ nedgangsperiode.

0:03:04.872,0:03:09.120
Og jeg var i et mørkt sted i lang tid, og var ikke i stand til at skabe.

0:03:09.120,0:03:11.694
Og det gav ingen mening, fordi jeg var endelig i stand til at

0:03:11.694,0:03:16.068
forsørge min kunst, og alligevel var jeg kreativt set blank.

0:03:16.068,0:03:18.280
Men i takt med at jeg kiggede rundt i mørket,

0:03:18.280,0:03:21.808
blev jeg klar over at jeg faktisk blev lammet [br]af alle de valgmuligheder

0:03:21.808,0:03:24.376
jeg aldrig havde haft før.

0:03:24.376,0:03:28.099
Og det var da, at jeg tænkte tilbage på mine rystende hænder.

0:03:28.099,0:03:30.816
Tag rystelsen til dig.

0:03:30.816,0:03:33.492
Og jeg blev klar over, at hvis jeg ville have [br]min kreativitet tilbage,

0:03:33.492,0:03:37.256
skulle jeg holde op med at prøve så meget [br]at tænke uden for kassen

0:03:37.256,0:03:39.972
og gå tilbage i den.

0:03:39.972,0:03:42.058
Jeg undrede mig over, om man kunne blive mere kreativ, så,

0:03:42.058,0:03:44.956
ved at kigge på begrænsningerne?

0:03:44.956,0:03:50.137
Hvad hvis jeg kun kunne skabe med forsyninger for en dollar?

0:03:50.137,0:03:52.410
På dette tidspunkt, tilbragte jeg mange af mine aftener i --

0:03:52.410,0:03:55.183
jamen, jeg tror at jeg stadig tilbringer mange [br]af mine aftener hos Starbucks --

0:03:55.183,0:03:58.391
men jeg ved at man kan bede om en ekstra [br]kop hvis man vil have en,

0:03:58.391,0:04:00.784
så jeg besluttede at bede om 50.

0:04:00.784,0:04:02.567
Overraskende nok, gav de mig dem bare,

0:04:02.567,0:04:04.555
og så med nogle blyanter jeg allerede havde,

0:04:04.555,0:04:07.735
lavede jeg dette projekt for kun 80 cent.

0:04:07.735,0:04:10.271
Det blev virkelig et øjeblik af afklaring for mig

0:04:10.271,0:04:13.151
at vi først har brug for at blive begrænset

0:04:13.151,0:04:16.199
for at blive grænseløse.

0:04:16.199,0:04:18.207
Jeg tog denne tilgang af at tænke uden for kassen

0:04:18.207,0:04:20.110
til mit lærred, og jeg undrede mig over, hvad nu hvis, i stedet for

0:04:20.110,0:04:23.439
at male på lærredet, jeg kun kunne male på mit bryst?

0:04:23.439,0:04:26.023
Så jeg malede 30 billeder, et lag ad gangen,

0:04:26.023,0:04:27.223
det ene oven på det andet,

0:04:27.223,0:04:31.723
hvor hvert billede repræsenterer en indflydelse i mit liv.

0:04:31.723,0:04:34.375
Eller hvad hvis, i stedet for at male med en pensel,

0:04:34.375,0:04:37.127
jeg kun kunne male med karate hug? (Latter)

0:04:37.127,0:04:38.603
Så jeg dypper mine hænder i maling,

0:04:38.603,0:04:40.023
og jeg angreb bare lærredet,

0:04:40.023,0:04:42.732
og jeg slog faktisk så hårdt, at jeg stødte ledet i min lillefinger

0:04:42.732,0:04:45.664
og den sad fast i en lige tilstand i et par uger.

0:04:45.664,0:04:49.027
(Latter) (Bifald)

0:04:49.027,0:04:53.232
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at være afhængig af mig selv,

0:04:53.232,0:04:55.165
var afhængig af at andre mennesker

0:04:55.165,0:04:57.817
skabte indholdet af kunsten?

0:04:57.817,0:05:00.608
Så i seks dage, levede jeg foran et webcam.

0:05:00.608,0:05:03.248
Jeg sov på gulvet og jeg spiste takeaway,

0:05:03.248,0:05:05.553
og jeg bad folk om at ringe til mig og dele en historie med mig

0:05:05.553,0:05:08.236
om et livsforandrende øjeblik.

0:05:08.236,0:05:10.688
Deres historier blev kunsten

0:05:10.688,0:05:14.200
i takt med at jeg skrev dem på det omdrejende lærred.

0:05:14.200,0:05:18.665
(Bifald)

0:05:18.665,0:05:23.161
Eller, hvad hvis jeg i stedet for at kunst til udstilling,

0:05:23.161,0:05:25.424
skulle ødelægge det?

0:05:25.424,0:05:27.696
Dette virkede til at være den ultimative begrænsning,

0:05:27.696,0:05:30.188
at være en kunstner uden kunst.

0:05:30.188,0:05:32.736
Denne ødelæggelses ide forvandlede sig til et årelangt projekt

0:05:32.736,0:05:34.089
som jeg kaldte Goodbye Art,

0:05:34.089,0:05:38.785
hvor hvert eneste stykke kunst skulle [br]ødelægges efter dens skabelse.

0:05:38.785,0:05:40.276
I begyndelsen af Goodbye Art, fokuserede jeg på

0:05:40.276,0:05:43.003
tvungen ødelæggelse, ligesom dette billede af Jimi Hendrix,

0:05:43.003,0:05:45.808
skabt med over 7.000 tændstikker.

0:05:45.808,0:05:46.974
(Latter)

0:05:46.974,0:05:50.163
Så åbnede jeg det for at skabe kunst der blev ødelagt på en naturlig måde.

0:05:50.163,0:05:52.776
Jeg kiggede efter midlertidige materialer,

0:05:52.776,0:05:54.950
som at spytte mad ud --

0:05:54.950,0:05:59.012
(Latter) --

0:05:59.012,0:06:02.225
fortovskridt

0:06:02.225,0:06:06.761
og selv frossen vin.

0:06:06.761,0:06:08.822
Den sidste iteration af ødelæggelse

0:06:08.822,0:06:12.865
var at prøve at skabe noget der faktisk ikke [br]eksisterede til at starte med.

0:06:12.865,0:06:16.208
Så jeg sørgede for levende lys på bordet, [br]jeg tændte dem, og så pustede jeg dem ud,

0:06:16.208,0:06:19.848
så gentog jeg denne process igen og ugen med det samme levende lys,

0:06:19.848,0:06:23.761
så samlede jeg videoerne til et større billede.

0:06:23.761,0:06:28.280
Så slutbilledet var aldrig synligt som en fysisk helhed.

0:06:28.280,0:06:32.122
Det blev ødelagt inden det nogensinde eksisterede.

0:06:32.122,0:06:34.608
I løbet af Goodbye Art serien,

0:06:34.608,0:06:37.440
skabte jeg 23 forskellige stykker

0:06:37.440,0:06:40.752
uden noget til overs at fremvise fysisk.

0:06:40.752,0:06:43.176
Det jeg troede ville være den ultimative begrænsning

0:06:43.176,0:06:46.104
viste sig faktisk at være den ultimative frisættelse,

0:06:46.104,0:06:48.307
da hver gang jeg skabte,

0:06:48.307,0:06:50.319
bragte ødelæggelsen mig tilbage til et neutralt sted

0:06:50.319,0:06:54.604
hvor jeg følte mig forfrisket og klar til at starte det næste projekt.

0:06:54.604,0:06:56.960
Det skete ikke fra den ene dag til den anden.

0:06:56.960,0:06:59.011
Der var tider hvor det ikke lykkedes at starte mit projekt,

0:06:59.011,0:07:01.800
eller, endnu værre, efter at have brugt virkelig meget tid på det

0:07:01.800,0:07:04.312
var slutbilledet på en måde pinligt.

0:07:04.312,0:07:07.032
Men fordi jeg havde forpligtet mig til processen, fortsatte jeg,

0:07:07.032,0:07:09.043
og der kom noget virkelig overraskende ud af dette.

0:07:09.043,0:07:12.009
I takt med at jeg ødelagde hvert projekt,

0:07:12.009,0:07:14.841
lærte jeg at give slip,

0:07:14.841,0:07:18.352
at give slip på resultater, at give slip på fiaskoer,

0:07:18.352,0:07:20.875
og at give slip på ufuldkommenhed.

0:07:20.875,0:07:23.304
Og til gengælde, fandt jeg processen af at skabe kunst

0:07:23.304,0:07:27.529
der er evig og ubehæftet af resultater.

0:07:27.529,0:07:29.558
Jeg opdagede mig selv i en tilstand af konstant skabelse,

0:07:29.558,0:07:32.056
og tænkte kun på hvad der var det næste

0:07:32.056,0:07:34.952
og fandt på flere ideer end nogensinde før.

0:07:34.952,0:07:37.437
Da jeg kom tilbage efter mine tre år væk fra kunsten,

0:07:37.437,0:07:40.688
væk fra min drøm, bare at gennemgå følelserne,

0:07:40.688,0:07:44.440
i stedet for at prøve at finde en anderledes måde[br]at fortsætte den drøm på,

0:07:44.440,0:07:47.640
stoppede jeg bare, jeg gav op.

0:07:47.640,0:07:51.256
Og hvad hvis jeg ikke tog rystelsen til mig?

0:07:51.256,0:07:52.453
Fordi at tage rystelsen til mig

0:07:52.453,0:07:55.093
handlede ikke kun om kunst og at have kunstneriske evner,

0:07:55.093,0:07:59.528
det viste sig at handle om livet, og at have livs evner.

0:07:59.528,0:08:02.039
Fordi i sidste ende, det meste af det vi gør

0:08:02.039,0:08:07.611
sker her, indenfor kassen, med begrænsede ressourcer.

0:08:07.611,0:08:11.280
At lære at være kreativ indenfor [br]vores begrænsede muligheder

0:08:11.280,0:08:15.359
er det bedste håb vi har for at transformere os selv

0:08:15.359,0:08:19.224
og, kollektivt, at transformere vores verden.

0:08:19.224,0:08:23.392
At se på begrænsninger som en kilde til kreativitet

0:08:23.392,0:08:26.248
ændrede mit livs retning.

0:08:26.248,0:08:27.939
Når jeg nu løber ind i en grænse

0:08:27.939,0:08:31.048
eller jeg føler at jeg er kreativt tom,

0:08:31.048,0:08:32.602
kæmper jeg stadig nogen gange,

0:08:32.602,0:08:34.696
men jeg bliver ved med at møde op til processen

0:08:34.696,0:08:38.193
og prøver at minde mig selv om mulighederne,

0:08:38.193,0:08:42.788
som at bruge hundredvis at ægte, [br]levende orme til at lave et billede,

0:08:42.788,0:08:47.175
at bruge en tegnestift til at tatovere en banan,

0:08:47.175,0:08:53.198
eller male et billede med fedt fra en hamburger.

0:08:53.198,0:08:55.052
(Latter)

0:08:55.052,0:08:56.659
Et af mine nyere forsøg

0:08:56.659,0:09:00.103
er at prøve at oversætte kreativitetens vaner som jeg har lært

0:09:00.103,0:09:03.287
til noget som andre kan reproducere.

0:09:03.287,0:09:07.144
Begrænsninger kan komme fra de mest uventede steder

0:09:07.144,0:09:10.538
til at udnytte kreativitet, men måske

0:09:10.538,0:09:14.208
en af de bedste måder til at få os selv ud af rillerne,

0:09:14.208,0:09:18.111
er at revurdere og udfordre de accepterede normer.

0:09:18.111,0:09:21.970
Og i stedet for at fortælle hinanden at gribe dagen,

0:09:21.970,0:09:25.933
kan vi hver dag måske minde os selv om

0:09:25.933,0:09:28.447
at gribe begrænsningen.

0:09:28.447,0:09:29.914
Tak.

0:09:29.914,0:09:35.191
(Bifald)