Se den menneskelige hjerne,
dens ujævne landskab
synligt delt i en venstre og højre side.
Denne struktur har inspireret en af
de mest overbevisende idéer om hjernen,
at den venstre side styrer logikken,
og den højre side, kreativiteten.
Og dog er det en myte,
der ikke er understøttet af videnskaben.
Så hvordan opstod denne vildledende idé,
og hvad er der forkert ved den?
Det er sandt, at hjernen har en højre
og en venstre side.
Det er mest tydeligt
i det yderste lag, hjernebarken.
Indre områder såsom basalganglierne,
hypothalamus,
thalamus,
og hjernestammen
ser ud til at bestå af sammenhængende væv,
men de er faktisk også organiseret
i en venstre og en højre side.
Den venstre og højre side af hjernen
kontrollerer forskellige kropsfunktioner,
såsom bevægelse og syn.
Hjernens højre side styrer bevægelse
af venstre arm og ben og omvendt.
Synssansen er endnu mere kompleks.
Hvert øje har et venstre
og et højre synsfelt.
Begge venstre synsfelter bliver sendt til
den højre side af hjernen,
og begge højre felter
bliver sendt til den venstre side.
Så hjernen bruger begge sider til
at lave et komplet billede af verden.
Videnskabsmænd er ikke helt sikre på,
hvorfor vi har sådan en overkrydsning.
En teori er, at det begyndte, da dyrene
udviklede et mere komplekst nervesystem
fordi det gav overlevelsesfordelen
ved hurtigere reflekser.
Hvis et dyr ser et rovdyr,
der kommer fra sin venstre side,
er det mest fordelagtigt,
at den flygter til højre.
Så man kan sige, at kontrollen af
syn og bevægelse er to systemer,
der er afhængige af
denne venstre/højre-struktur,
men der opstår problemer, når vi udvider
den idé til logik og kreativitet.
Misforståelsen startede
i midten af 1800-tallet,
da to neurologer, Broca og Wernicke,
undersøgte patienter, der havde problemer
med at kommunikere på grund af skader.
Forskerne fandt skader på
patienternes venstre temporallap,
så de foreslog, at sproget styres af
venstre side af hjernen.
Det iværksatte den populære forestilling.
Forfatteren Robert Louis Stevenson
introducerede herefter idéen om
en logisk venstre hjernehalvdel,
der konkurrerer med en følelsesmæssig
højre hjernehalvdel
repræsenteret af hans karakterer
Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Men denne idé holdt ikke,
da læger og forskere
undersøgte patienter, der manglede
en hjernehalvdel
eller havde deres to
hjernehalvdele separeret.
Patienterne udviste et komplet
omfang af adfærdsmønstre,
både logiske og kreative.
Forskningen viste senere, at den ene side
af hjernen er mere aktiv end den anden
for visse funktioner.
Sproget er mere lokaliseret mod venstre,
og opmærksomhed mod højre.
Så en side i hjernen
kan gøre et større arbejde,
men det afhænger af systemet
snarere end af personen.
Det er ingen beviser, der tyder på,
at enkeltpersoner har dominerende
sider af hjernen,
eller der understøtter idéen
om en venstre/højre-opdeling
mellem logik og kreativitet.
Nogle mennesker kan være særligt logiske
eller kreative,
men det har ikke noget med siderne
af deres hjerne at gøre.
Og selv idéen om, at logik og kreativitet
er i modstrid med hinanden,
ser ikke ud til at holde.
At løse komplekse matematiske problemer
kræver inspireret kreativitet,
og mange livlige kunstværker har
komplicerede logiske strukturer.
Næsten enhver kreativ og logisk bedrift
bærer præg af, at hele hjernen
fungerer som én.