WEBVTT 00:00:00.000 --> 00:00:03.000 Først, et videoklip. 00:00:09.000 --> 00:00:12.000 (Video) Ja, det er røræg. 00:00:13.000 --> 00:00:15.000 Men i takt med at man kigger på det, 00:00:15.000 --> 00:00:17.000 håber jeg at man begynder at føle sig 00:00:17.000 --> 00:00:20.000 bare en smule utilpas. 00:00:21.000 --> 00:00:24.000 Fordi man lægger måske mærke til det der faktisk sker 00:00:24.000 --> 00:00:27.000 er at ægget faktisk samler sig. 00:00:27.000 --> 00:00:29.000 Og man vil nu se at æggeblommen og æggehviden har skilt sig ad. 00:00:29.000 --> 00:00:32.000 Og nu bliver de hældt tilbage i ægget. 00:00:32.000 --> 00:00:35.000 Og vi ved alle i vores hjerters hjerte 00:00:35.000 --> 00:00:38.000 at dette ikke er måden hvorpå universet fungerer. 00:00:39.000 --> 00:00:42.000 Røræg er mere eller mindre grød -- velsmagende grød -- men det er grød. 00:00:42.000 --> 00:00:45.000 Et æg er en smuk, sofistikeret ting 00:00:45.000 --> 00:00:47.000 der kan skabe endnu mere sofistikerede ting, 00:00:47.000 --> 00:00:49.000 såsom kyllinger. 00:00:49.000 --> 00:00:51.000 Og vi ved i vores hjerters hjerte 00:00:51.000 --> 00:00:53.000 at universet ikke bevæger sig 00:00:53.000 --> 00:00:55.000 fra grød til kompleksitet. 00:00:55.000 --> 00:00:57.000 Faktisk, reflekteres denne mavefornemmelse 00:00:57.000 --> 00:01:00.000 i en af de mest fundamentale fysiske love, 00:01:00.000 --> 00:01:03.000 den anden lov om termodynamik, eller loven om entropi. 00:01:03.000 --> 00:01:05.000 Hvad den i bund og grund siger 00:01:05.000 --> 00:01:08.000 er at den generelle tendens i universet 00:01:08.000 --> 00:01:10.000 er at gå fra orden 00:01:10.000 --> 00:01:12.000 og struktur 00:01:12.000 --> 00:01:14.000 til mangel på orden og mangel på struktur -- 00:01:14.000 --> 00:01:16.000 faktisk, til grød. 00:01:16.000 --> 00:01:18.000 Og det er derfor den video 00:01:18.000 --> 00:01:20.000 føles en smule mærkelig. NOTE Paragraph 00:01:20.000 --> 00:01:22.000 Og alligevel, 00:01:22.000 --> 00:01:24.000 se omkring os. 00:01:24.000 --> 00:01:26.000 Det vi ser omkring os 00:01:26.000 --> 00:01:28.000 er rystende kompleksitet. 00:01:28.000 --> 00:01:31.000 Eric Beinhocker vurderer at der alene i New York City, 00:01:31.000 --> 00:01:35.000 bliver der handlet cirka 10 milliarder SKU'er, eller særlige forbrugsartikler. 00:01:35.000 --> 00:01:38.000 Det er hundredvis af gange så mange arter 00:01:38.000 --> 00:01:40.000 som der er på jorden. 00:01:40.000 --> 00:01:42.000 Og de bliver handlet af en art 00:01:42.000 --> 00:01:44.000 med næsten syv milliarder individer, 00:01:44.000 --> 00:01:47.000 der er samlet af handel, rejser, og internettet 00:01:47.000 --> 00:01:49.000 i et globalt system 00:01:49.000 --> 00:01:52.000 af enorm kompleksitet. NOTE Paragraph 00:01:52.000 --> 00:01:54.000 Så her er det store puslespil: 00:01:54.000 --> 00:01:56.000 i et univers 00:01:56.000 --> 00:01:59.000 der styres af den anden lov af termodynamikker, 00:01:59.000 --> 00:02:01.000 hvordan det er muligt 00:02:01.000 --> 00:02:04.000 at den generere den slags kompleksitet som jeg har beskrevet, 00:02:04.000 --> 00:02:07.000 den slags kompleksitet der repræsenteres af dig og mig 00:02:07.000 --> 00:02:10.000 konferencecenteret? 00:02:10.000 --> 00:02:13.000 Jamen, svaret lader til at være, 00:02:13.000 --> 00:02:16.000 at universet kan skabe kompleksitet, 00:02:16.000 --> 00:02:18.000 men med stort besvær. 00:02:18.000 --> 00:02:20.000 I lommer, 00:02:20.000 --> 00:02:22.000 er der ud til at være det min kollega, Fred Spier, 00:02:22.000 --> 00:02:24.000 kalder "Guldlok betingelser" -- 00:02:24.000 --> 00:02:26.000 ikke for varmt, ikke for koldt, 00:02:26.000 --> 00:02:29.000 helt rigtigt til at skabe kompleksitet. 00:02:29.000 --> 00:02:31.000 Og ting der er lidt mere komplekse forekommer. 00:02:31.000 --> 00:02:33.000 Og hvor der er lidt mere komplekse ting, 00:02:33.000 --> 00:02:35.000 kan man få lidt mere komplekse ting. 00:02:35.000 --> 00:02:38.000 Og på denne måde, opbygges kompleksitet 00:02:38.000 --> 00:02:40.000 trin for trin. 00:02:40.000 --> 00:02:43.000 Hvert trin er magisk 00:02:43.000 --> 00:02:46.000 fordi det skaber indtrykket af noget fuldstændig nyt 00:02:46.000 --> 00:02:49.000 der opstår næsten ud af det rene ingenting i universet. 00:02:49.000 --> 00:02:51.000 I den store historie referer vi til disse øjeblikke 00:02:51.000 --> 00:02:53.000 som tærskel-øjeblikke. 00:02:53.000 --> 00:02:55.000 Og ved hver tærskel, 00:02:55.000 --> 00:02:57.000 bliver det sværere. 00:02:57.000 --> 00:03:00.000 De komplekse ting bliver mere skrøbelige, 00:03:00.000 --> 00:03:02.000 mere sårbare; 00:03:02.000 --> 00:03:05.000 Guldlok betingelserne bliver mere stringente, 00:03:05.000 --> 00:03:07.000 og det er sværere 00:03:07.000 --> 00:03:09.000 at skabe kompleksitet. NOTE Paragraph 00:03:09.000 --> 00:03:12.000 Vi, som ekstremt komplekse væsner, 00:03:12.000 --> 00:03:15.000 har desperat brug for at kende denne historie 00:03:15.000 --> 00:03:17.000 om hvordan universet skaber kompleksitet 00:03:17.000 --> 00:03:19.000 på trods af den anden lov, 00:03:19.000 --> 00:03:21.000 og hvorfor kompleksitet 00:03:21.000 --> 00:03:23.000 betyder sårbarhed 00:03:23.000 --> 00:03:25.000 og skrøbelighed. 00:03:25.000 --> 00:03:28.000 Og det er historien som vi fortæller i stor historie. 00:03:28.000 --> 00:03:30.000 Men for at gøre det, skal man gøre noget 00:03:30.000 --> 00:03:32.000 der måske, ved første øjekast, ser fuldstændig umuligt ud. 00:03:32.000 --> 00:03:36.000 Man skal overskue hele universets historie. 00:03:37.000 --> 00:03:39.000 Så lad os gøre det. 00:03:39.000 --> 00:03:41.000 (Latter) 00:03:41.000 --> 00:03:44.000 Lad os begynde med at skrue tiden tilbage 00:03:44.000 --> 00:03:47.000 13,7 milliarder år, 00:03:47.000 --> 00:03:50.000 til tidens begyndelse. NOTE Paragraph 00:03:57.000 --> 00:03:59.000 Rundt om os, er der ingenting. 00:03:59.000 --> 00:04:03.000 Der er ikke engang tid eller rum. 00:04:03.000 --> 00:04:06.000 Forestil jer den mørkeste, tommeste ting I kan 00:04:06.000 --> 00:04:08.000 og gang det med en fantasilion 00:04:08.000 --> 00:04:10.000 og det er der vi er. 00:04:10.000 --> 00:04:13.000 Og pludseligt, 00:04:13.000 --> 00:04:16.000 bang! Et univers opstår, et helt univers. 00:04:16.000 --> 00:04:18.000 Og vi er krydset vores første tærskel. 00:04:18.000 --> 00:04:20.000 Universet er bittesmåt; det er mindre end et atom. 00:04:20.000 --> 00:04:22.000 Det er utrolig varmt. 00:04:22.000 --> 00:04:24.000 Det indeholder alt der er i universet i dag, 00:04:24.000 --> 00:04:26.000 så som I kan forestille jer, er det ved at springes. 00:04:26.000 --> 00:04:29.000 Og det udvider sig i en utrolig hastighed. 00:04:29.000 --> 00:04:31.000 Og til at starte med, er det en sløret masse, 00:04:31.000 --> 00:04:34.000 men meget hurtigt begynder særlige ting at dukke op i det slør. 00:04:34.000 --> 00:04:36.000 Inden for det første sekund, 00:04:36.000 --> 00:04:39.000 smadrer energi ind i særlige kræfter 00:04:39.000 --> 00:04:41.000 inklusiv elektromagnetisme og tyngdekraft. 00:04:41.000 --> 00:04:44.000 Og energi gør noget andet temmelig magisk: 00:04:44.000 --> 00:04:47.000 det koagulerer til at forme stof -- 00:04:47.000 --> 00:04:49.000 kvarker der skaber protoner 00:04:49.000 --> 00:04:52.000 og leptoner der inkluderer elektroner. 00:04:52.000 --> 00:04:54.000 Og det sker alt sammen i det første sekund. NOTE Paragraph 00:04:54.000 --> 00:04:59.000 Nu går vi 380.000 år frem i tiden. 00:04:59.000 --> 00:05:02.000 Det er dobbelt så lang tid som mennesker har levet på denne planet. 00:05:02.000 --> 00:05:05.000 Nu opstår simple atomer 00:05:05.000 --> 00:05:08.000 af hydrogen og helium. 00:05:08.000 --> 00:05:10.000 Nu vil jeg pause et øjeblik, 00:05:10.000 --> 00:05:13.000 380.000 år efter universet opstod, 00:05:13.000 --> 00:05:15.000 fordi vi ved faktisk temmelig meget 00:05:15.000 --> 00:05:17.000 om universet på dette tidspunkt. 00:05:17.000 --> 00:05:20.000 Vi ved frem for alt, at det var ekstremt simpelt. 00:05:20.000 --> 00:05:22.000 Det bestod af kæmpe skyer 00:05:22.000 --> 00:05:24.000 af hydrogen og helium, 00:05:24.000 --> 00:05:26.000 og de har ikke nogen struktur. 00:05:26.000 --> 00:05:29.000 De er virkelig en slags kosmisk gård. 00:05:29.000 --> 00:05:31.000 Men det er ikke helt sandt. 00:05:31.000 --> 00:05:33.000 Nylige studier 00:05:33.000 --> 00:05:36.000 af satellitter såsom WMAP satellitten 00:05:36.000 --> 00:05:40.000 har vist at, faktisk, er der kun små forskelligheder i den baggrund. 00:05:40.000 --> 00:05:42.000 Det man ser her, 00:05:42.000 --> 00:05:45.000 de blå områder er cirka en tusindedel grad koldere 00:05:45.000 --> 00:05:47.000 end de røde områder. 00:05:47.000 --> 00:05:49.000 Dette er bittesmå forskelligheder, 00:05:49.000 --> 00:05:51.000 men det var nok for universet til at gå videre 00:05:51.000 --> 00:05:53.000 til det næste trin med at bygge kompleksitet. NOTE Paragraph 00:05:53.000 --> 00:05:55.000 Og det virker på denne måde. 00:05:55.000 --> 00:05:58.000 Tyngdekraft er mere kraftfuldt 00:05:58.000 --> 00:06:00.000 når der er flere ting. 00:06:00.000 --> 00:06:02.000 Så når man kommer til lidt tættere områder, 00:06:02.000 --> 00:06:04.000 begynder tyngdekraft at samle skyer 00:06:04.000 --> 00:06:06.000 med hydrogen og helium. 00:06:06.000 --> 00:06:08.000 Så vi kan forestille os det tidlige univers dele sig op 00:06:08.000 --> 00:06:10.000 i en milliard skyer. 00:06:10.000 --> 00:06:12.000 Og hver sky er sammenpresset, 00:06:12.000 --> 00:06:15.000 tyngdekraften bliver kraftigere i takt med at massen øges, 00:06:15.000 --> 00:06:17.000 temperaturen begynder at stige i midten af hver sky, 00:06:17.000 --> 00:06:19.000 og så, i midten af hver sky, 00:06:19.000 --> 00:06:22.000 krydser temperaturen tærskel temperaturen 00:06:22.000 --> 00:06:24.000 på 10 millioner grader, 00:06:24.000 --> 00:06:26.000 protoner begynder at smelte sammen, 00:06:26.000 --> 00:06:29.000 der er en kæmpe energiudladning, 00:06:29.000 --> 00:06:31.000 og, bam! 00:06:31.000 --> 00:06:33.000 Vi har vores første stjerner. 00:06:33.000 --> 00:06:37.000 Fra cirka 200 millioner år efter Big Bang, 00:06:37.000 --> 00:06:40.000 begynder der at dukke stjerner op gennem hele universet, 00:06:40.000 --> 00:06:42.000 milliarder af dem. 00:06:42.000 --> 00:06:45.000 Og universet er nu væsentligt mere interessant 00:06:45.000 --> 00:06:48.000 og mere komplekst. NOTE Paragraph 00:06:48.000 --> 00:06:50.000 Stjerner skaber Guldlock betingelserne 00:06:50.000 --> 00:06:53.000 til at krydse to nye tærskler. 00:06:53.000 --> 00:06:55.000 Når meget store stjerner dør, 00:06:55.000 --> 00:06:58.000 skaber de temperaturer så høje, 00:06:58.000 --> 00:07:01.000 at protoner begynder at sammensmelte i alle former for eksotiske kombinationer, 00:07:01.000 --> 00:07:04.000 til at forme alle elementerne af den periodiske tabel. 00:07:04.000 --> 00:07:07.000 Hvis man, ligesom mig, har en guldring 00:07:07.000 --> 00:07:10.000 blev den skabt i en supernova eksplosion. 00:07:10.000 --> 00:07:13.000 Så nu er universet kemisk set mere komplekst. 00:07:13.000 --> 00:07:16.000 Og i et kemisk set mere komplekst univers, 00:07:16.000 --> 00:07:18.000 er det muligt at skabe flere ting. 00:07:18.000 --> 00:07:20.000 Og det der begynder at ske 00:07:20.000 --> 00:07:22.000 er at, rundt om døende sole, 00:07:22.000 --> 00:07:24.000 unge stjerner, 00:07:24.000 --> 00:07:26.000 kombinerer alle disse elementer, de hvirvler rundt, 00:07:26.000 --> 00:07:28.000 stjernens energi bevæger dem rundt, 00:07:28.000 --> 00:07:31.000 de former partikler, de former snefnug, 00:07:31.000 --> 00:07:33.000 de former små støvfnug, 00:07:33.000 --> 00:07:35.000 de former klipper, de former asteroider, 00:07:35.000 --> 00:07:38.000 og i sidste ende, former de planeter og måner. 00:07:38.000 --> 00:07:41.000 Og det er sådan vores solsystem blev skabt, 00:07:41.000 --> 00:07:44.000 for fire og en halv milliard år siden. 00:07:44.000 --> 00:07:47.000 Stenede planeter som vores jord 00:07:47.000 --> 00:07:50.000 er signifikant mere komplekse end stjerner 00:07:50.000 --> 00:07:53.000 fordi de indeholder en meget større diversitet af materialer. 00:07:53.000 --> 00:07:56.000 Så vi har krydset en fjerde kompleksitets tærskel. NOTE Paragraph 00:07:57.000 --> 00:08:00.000 Nu bliver det sværere. 00:08:01.000 --> 00:08:03.000 Det næste trin introducerer entiteter. 00:08:03.000 --> 00:08:05.000 der er signifikant mere skrøbelige, 00:08:05.000 --> 00:08:07.000 signifikant mere sårbare, 00:08:07.000 --> 00:08:10.000 men de er også meget mere kreative 00:08:10.000 --> 00:08:13.000 og meget mere i stand til at skabe yderligere kompleksitet. 00:08:13.000 --> 00:08:15.000 Jeg taler, selvfølgelig, 00:08:15.000 --> 00:08:17.000 om levende organismer. 00:08:17.000 --> 00:08:19.000 Levende organismer er skabt af kemi. 00:08:19.000 --> 00:08:22.000 Vi er kæmpestore pakker af kemikalier. 00:08:23.000 --> 00:08:26.000 Så, kemi er domineret af elektromagnetiske kræfter. 00:08:26.000 --> 00:08:28.000 Det opererer på mindre skala end tyngdekraft, 00:08:28.000 --> 00:08:30.000 hvilket forklarer hvorfor vi 00:08:30.000 --> 00:08:32.000 er mindre end stjerner eller planeter. 00:08:32.000 --> 00:08:35.000 Nu, hvad er de ideelle forhold for kemi? 00:08:35.000 --> 00:08:37.000 Hvad er Guldlok betingelserne? 00:08:37.000 --> 00:08:39.000 Jamen, først, har man brug for energi, 00:08:39.000 --> 00:08:41.000 men ikke for meget. 00:08:41.000 --> 00:08:43.000 I midten af en stjerne, er der så meget energi 00:08:43.000 --> 00:08:46.000 at ethvert atom der kombineres bare vil blive smadret igen. 00:08:46.000 --> 00:08:48.000 Men ikke for lidt. 00:08:48.000 --> 00:08:50.000 I det intergalaktiske rum, er der så lidt energi 00:08:50.000 --> 00:08:53.000 at atomer ikke kan binde. 00:08:53.000 --> 00:08:55.000 Man vil gerne have den helt rette mængde, 00:08:55.000 --> 00:08:57.000 og planeter, viser det sig, er helt rigtige, 00:08:57.000 --> 00:09:00.000 fordi de er tæt på stjerner, men ikke for tæt på. NOTE Paragraph 00:09:00.000 --> 00:09:03.000 Man har også brug for en diversitet i kemikalier, 00:09:03.000 --> 00:09:06.000 og man har brug for væske, såsom vand. 00:09:06.000 --> 00:09:08.000 Hvorfor? 00:09:08.000 --> 00:09:11.000 Jamen, i gasser, flytter atomer sig forbi hinanden så hurtigt 00:09:11.000 --> 00:09:13.000 at de ikke kan forbinde sig. 00:09:13.000 --> 00:09:15.000 Hos faste former, 00:09:15.000 --> 00:09:18.000 er atomer bundet sammen, de kan ikke flytte sig. 00:09:18.000 --> 00:09:20.000 I væsker, 00:09:20.000 --> 00:09:22.000 kan de rejse og kramme 00:09:22.000 --> 00:09:25.000 koble sig sammen og forme molekyler. 00:09:25.000 --> 00:09:28.000 Men, hvor finder man sådanne Guldlok betingelser? 00:09:28.000 --> 00:09:30.000 Jamen, planeter er perfekte, 00:09:30.000 --> 00:09:32.000 og vores tidlige jord 00:09:32.000 --> 00:09:34.000 var næsten perfekt. 00:09:34.000 --> 00:09:36.000 Den havde den helt rigtige afstand fra dens stjerne 00:09:36.000 --> 00:09:39.000 til at indeholde kæmpe oceaner med åbent vand. 00:09:39.000 --> 00:09:41.000 Og dybt nede i disse oceaner, 00:09:41.000 --> 00:09:43.000 ved sprækker i jordens skorpe, 00:09:43.000 --> 00:09:46.000 lækker der varme op fra jordens indre, 00:09:46.000 --> 00:09:48.000 og man har en stor diversitet i elementerne. 00:09:48.000 --> 00:09:50.000 Så ved disse dybe oceaniske skorstene, 00:09:50.000 --> 00:09:53.000 begyndte der at ske fantastisk kemi, 00:09:53.000 --> 00:09:56.000 og atomer kombinerede sig i mulige eksotiske kombinationer. NOTE Paragraph 00:09:57.000 --> 00:09:59.000 Men selvfølgelig, er livet mere 00:09:59.000 --> 00:10:01.000 end bare eksotisk kemi. 00:10:01.000 --> 00:10:03.000 Hvordan stabiliserer man 00:10:03.000 --> 00:10:05.000 disse kæmpe molekyler 00:10:05.000 --> 00:10:08.000 der ser ud til at være funktionsdygtige? 00:10:08.000 --> 00:10:10.000 Jamen, det er her livet introducerer 00:10:10.000 --> 00:10:13.000 et helt nyt trick. 00:10:13.000 --> 00:10:15.000 Man stabiliserer ikke individet; 00:10:15.000 --> 00:10:17.000 man stabiliserer skabelonen, 00:10:17.000 --> 00:10:19.000 den ting der bærer information, 00:10:19.000 --> 00:10:21.000 og man tillader at skabelonen kopierer sig selv. 00:10:21.000 --> 00:10:23.000 Og DNA, selvfølgelig, 00:10:23.000 --> 00:10:25.000 er det smukke molekyle 00:10:25.000 --> 00:10:27.000 der indeholder information. 00:10:27.000 --> 00:10:30.000 I er nok bekendte med det spiralformede DNA. 00:10:30.000 --> 00:10:32.000 Hvert trin indeholder information. 00:10:32.000 --> 00:10:34.000 Så, DNA indeholder information 00:10:34.000 --> 00:10:37.000 om hvordan man laver levende organismer. 00:10:37.000 --> 00:10:39.000 Og DNA kopierer også sig selv. 00:10:39.000 --> 00:10:41.000 Så, det kopierer sig selv 00:10:41.000 --> 00:10:43.000 og spreder skabelonerne i havet. 00:10:43.000 --> 00:10:45.000 Så informationen spredes. 00:10:45.000 --> 00:10:48.000 Læg mærke til at information er blevet en del af vores historie. 00:10:48.000 --> 00:10:50.000 Det virkelig smukke ved DNA er dog 00:10:50.000 --> 00:10:52.000 i dens ufuldkommenhed. 00:10:52.000 --> 00:10:54.000 I takt med at det kopierer sig selv, 00:10:54.000 --> 00:10:56.000 er der i en ud af hver milliard trin 00:10:56.000 --> 00:10:58.000 en tendens til at være fejl. 00:10:58.000 --> 00:11:00.000 Og hvad det betyder er, 00:11:00.000 --> 00:11:03.000 at DNA, faktisk, lærer. 00:11:03.000 --> 00:11:05.000 Den indsamler nye måder til at lave levende organismer på 00:11:05.000 --> 00:11:07.000 fordi nogle af fejlene fungerer. 00:11:07.000 --> 00:11:09.000 Så DNA lærer 00:11:09.000 --> 00:11:12.000 og det bygger fantastisk diversitet og større kompleksitet. 00:11:12.000 --> 00:11:15.000 Og vi kan se dette ske i løbet af de sidste fire milliarder år. NOTE Paragraph 00:11:15.000 --> 00:11:17.000 I det meste af den tid for livet på jorden, 00:11:17.000 --> 00:11:19.000 har levende organismer været relativt simple -- 00:11:19.000 --> 00:11:21.000 encellede. 00:11:21.000 --> 00:11:23.000 Men de havde fantastisk diversitet, 00:11:23.000 --> 00:11:25.000 og, indeni, fantastisk kompleksitet. 00:11:25.000 --> 00:11:28.000 Så fra cirka 600 millioner til 800 millioner år siden, 00:11:28.000 --> 00:11:30.000 begyndte der at komme flercellede organismer. 00:11:30.000 --> 00:11:32.000 Man får svampe, man får fisk, 00:11:32.000 --> 00:11:34.000 man får planter, 00:11:34.000 --> 00:11:37.000 man får amfibier, man får reptiler, 00:11:37.000 --> 00:11:40.000 og så, selvfølgelig, får man dinosaurer. 00:11:40.000 --> 00:11:44.000 Og af og til, er der katastrofer. 00:11:44.000 --> 00:11:46.000 For seks og halvtreds millioner år siden, 00:11:46.000 --> 00:11:48.000 landede en asteroide på jorden 00:11:48.000 --> 00:11:50.000 i nærheden af Yucatan halvøen, 00:11:50.000 --> 00:11:53.000 og skabte omstændigheder der er sammenlignelige med nuklear krig, 00:11:53.000 --> 00:11:55.000 og dinosaurerne blev udslettet. 00:11:55.000 --> 00:11:59.000 Dårligt nyt for dinosaurerne, 00:11:59.000 --> 00:12:02.000 men fantastisk nyt for vores pattedyrs forfædre, 00:12:02.000 --> 00:12:04.000 der blomstrede 00:12:04.000 --> 00:12:07.000 i nicherne der blev efterladt af dinosaurerne. 00:12:07.000 --> 00:12:09.000 Og vi mennesker 00:12:09.000 --> 00:12:12.000 er en del af den kreative evolutionære puls 00:12:12.000 --> 00:12:15.000 der begyndte for 65 millioner år siden 00:12:15.000 --> 00:12:17.000 da den asteroide landede. NOTE Paragraph 00:12:18.000 --> 00:12:21.000 Mennesker dukkede op for cirka 200.000 år siden. 00:12:21.000 --> 00:12:23.000 Og jeg mener vi tæller 00:12:23.000 --> 00:12:25.000 som en tærskel i denne store historie. 00:12:25.000 --> 00:12:27.000 Lad mig forklare hvorfor. 00:12:27.000 --> 00:12:30.000 Vi har set at DNA på en måde lærer, 00:12:30.000 --> 00:12:32.000 det opsamler information. 00:12:32.000 --> 00:12:34.000 Men det er så langsomt. 00:12:34.000 --> 00:12:36.000 DNA opsamler information 00:12:36.000 --> 00:12:38.000 gennem tilfældige fejl, 00:12:38.000 --> 00:12:41.000 hvoraf nogle tilfældigvis fungerer. 00:12:41.000 --> 00:12:43.000 Men DNA havde faktisk genereret en hurtigere måde at lære på: 00:12:43.000 --> 00:12:46.000 det havde produceret organismer med hjerner, 00:12:46.000 --> 00:12:49.000 og de organismer kan lære i realtid. 00:12:49.000 --> 00:12:52.000 De opsamler information, de lærer. 00:12:52.000 --> 00:12:54.000 Det sørgelige er, 00:12:54.000 --> 00:12:57.000 at når de dør, dør informationen med dem. 00:12:57.000 --> 00:12:59.000 Det der gør mennesker anderledes 00:12:59.000 --> 00:13:01.000 er det menneskelige sprog. 00:13:01.000 --> 00:13:03.000 Vi er velsignet med et sprog, et kommunikationssystem, 00:13:03.000 --> 00:13:06.000 der er så kraftfuldt og år præcist, 00:13:06.000 --> 00:13:09.000 at vi kan dele det vi har lært med så stor præcision 00:13:09.000 --> 00:13:12.000 at det kan opsamle det i den kollektive hukommelse. 00:13:12.000 --> 00:13:14.000 Og det betyder 00:13:14.000 --> 00:13:17.000 at det kan overleve individerne der har lært den information, 00:13:17.000 --> 00:13:21.000 og det kan opsamle fra generation til generation. 00:13:21.000 --> 00:13:23.000 Og det er derfor, som en art, at vi er så kreative 00:13:23.000 --> 00:13:25.000 og så mægtige, 00:13:25.000 --> 00:13:27.000 og det er derfor vi har en historie. 00:13:27.000 --> 00:13:30.000 Vi synes at være den eneste art i fire milliarder år 00:13:30.000 --> 00:13:32.000 der har denne gave. NOTE Paragraph 00:13:32.000 --> 00:13:34.000 I kalder denne evne 00:13:34.000 --> 00:13:36.000 kollektiv læring. 00:13:36.000 --> 00:13:38.000 Det er det der gør os anderledes. 00:13:38.000 --> 00:13:40.000 Vi kan se det i aktion 00:13:40.000 --> 00:13:42.000 i de tidligste stadier af den menneskelige historie. 00:13:42.000 --> 00:13:44.000 Vi har udviklet os som art 00:13:44.000 --> 00:13:46.000 i savannelandskabet i Afrika, 00:13:46.000 --> 00:13:49.000 men så ser man mennesker der migrerer til nye miljøer, 00:13:49.000 --> 00:13:51.000 ind i ørken landskaber, ind i jungler, 00:13:51.000 --> 00:13:53.000 ind i den siberiske tundra i istiden -- 00:13:53.000 --> 00:13:55.000 barske, barske miljøer -- 00:13:55.000 --> 00:13:57.000 ind i Amerika, ind i Australasien. 00:13:57.000 --> 00:13:59.000 Hver migrering involverer læring -- 00:13:59.000 --> 00:14:02.000 lærer nye måder at udnytte miljøet på, 00:14:02.000 --> 00:14:04.000 nye måder at handle med deres omgivelser. NOTE Paragraph 00:14:04.000 --> 00:14:06.000 Så for 10.000 år siden, 00:14:06.000 --> 00:14:08.000 ved at udnytte en pludselig ændring i det globale klima 00:14:08.000 --> 00:14:10.000 med slutningen af den sidste istid, 00:14:10.000 --> 00:14:13.000 lærte menneskerne at dyrke landbrug. 00:14:13.000 --> 00:14:15.000 Landbrug var et energiboom. 00:14:15.000 --> 00:14:17.000 Og ved at udnytte den energi, 00:14:17.000 --> 00:14:19.000 mangedoblede den menneskelige befolkning sig. 00:14:19.000 --> 00:14:21.000 Menneskelige samfund blev større, mere kompakt, 00:14:21.000 --> 00:14:23.000 mere forbundet. 00:14:23.000 --> 00:14:27.000 Og så fra cirka 500 år siden, 00:14:27.000 --> 00:14:29.000 begyndte mennesker at finde sammen globalt 00:14:29.000 --> 00:14:31.000 via skibsfart, via toge, 00:14:31.000 --> 00:14:34.000 via telegrafen, via internettet, 00:14:34.000 --> 00:14:36.000 indtil nu lader vi til at forme 00:14:36.000 --> 00:14:38.000 en enkelt global hjerne 00:14:38.000 --> 00:14:40.000 af næsten syv milliarder individer. 00:14:40.000 --> 00:14:45.000 Og den hjerne lærer i lynende tempo. 00:14:45.000 --> 00:14:47.000 Og i løbet af de sidste 200 år, er der sket noget andet. 00:14:47.000 --> 00:14:49.000 Vi er faldet over et andet energiboom 00:14:49.000 --> 00:14:51.000 i fossile brændstoffer. 00:14:51.000 --> 00:14:54.000 Så fossile brændstoffer og kollektiv læring sammen 00:14:54.000 --> 00:14:56.000 forklarer den rystende kompleksitet 00:14:56.000 --> 00:14:58.000 vi ser omkring os. NOTE Paragraph 00:15:01.000 --> 00:15:04.000 Så, her er vi, 00:15:04.000 --> 00:15:06.000 tilbage på konferencecenteret. 00:15:06.000 --> 00:15:08.000 Vi har været på en rejse, en retur rejse, 00:15:08.000 --> 00:15:11.000 af 13,7 milliarder år. 00:15:11.000 --> 00:15:14.000 Jeg håber I er enige i, at det er en kraftfuld historie. 00:15:14.000 --> 00:15:16.000 Og det er en historie hvor mennesker 00:15:16.000 --> 00:15:19.000 spiller en forbløffende og kreativ rolle. 00:15:19.000 --> 00:15:22.000 Men den indeholder også advarsler. 00:15:22.000 --> 00:15:26.000 Kollektiv læring er en meget, meget magtfuld kraft, 00:15:26.000 --> 00:15:28.000 og det er ikke klart 00:15:28.000 --> 00:15:31.000 at vi mennesker står i spidsen for det. 00:15:31.000 --> 00:15:34.000 Jeg kan meget tydeligt huske som barn at vokse op i England, 00:15:34.000 --> 00:15:37.000 og leve gennem Cubakrisen. 00:15:37.000 --> 00:15:39.000 I et par dage, 00:15:39.000 --> 00:15:41.000 lod det til at hele 00:15:41.000 --> 00:15:44.000 biosfæren var på randen af ødelæggelse. 00:15:44.000 --> 00:15:47.000 Og de samme våben er her stadig, 00:15:47.000 --> 00:15:49.000 og de er stadigvæk bevæbnet. 00:15:49.000 --> 00:15:51.000 Hvis vi undgår den fælde, 00:15:51.000 --> 00:15:53.000 der er andre der venter på os. 00:15:53.000 --> 00:15:56.000 Vi brænder de fossile brændstoffer med sådan en hastighed 00:15:56.000 --> 00:15:59.000 at det ser ud til at vi underminerer Guldlok betingelserne 00:15:59.000 --> 00:16:01.000 der gjorde det muligt for menneskelige civilisationer 00:16:01.000 --> 00:16:05.000 at blomstre i løbet af de sidste 10.000 år. 00:16:05.000 --> 00:16:07.000 Så det stor historie kan gøre 00:16:07.000 --> 00:16:10.000 er at vise os kompleksitetens og skrøbelighedens natur 00:16:10.000 --> 00:16:12.000 og farerne vi står overfor, 00:16:12.000 --> 00:16:15.000 men det kan også vise os 00:16:15.000 --> 00:16:17.000 vores kraft med kollektiv læring. NOTE Paragraph 00:16:17.000 --> 00:16:20.000 Og nu, til slut, 00:16:20.000 --> 00:16:24.000 er dette jeg vil have. 00:16:24.000 --> 00:16:27.000 Jeg vil have at mit barnebarn, Daniel, 00:16:27.000 --> 00:16:29.000 og hans venner og hans generation, 00:16:29.000 --> 00:16:31.000 i hele verden, 00:16:31.000 --> 00:16:34.000 kender hele historien om den store historie, 00:16:34.000 --> 00:16:36.000 og at kende den så godt 00:16:36.000 --> 00:16:38.000 at de forstår 00:16:38.000 --> 00:16:40.000 begge udfordringer vi står overfor 00:16:40.000 --> 00:16:43.000 og mulighederne vi står overfor. 00:16:43.000 --> 00:16:45.000 Og det er derfor en gruppe af os 00:16:45.000 --> 00:16:47.000 bygger en gratis, online læseplan 00:16:47.000 --> 00:16:49.000 i stor historie 00:16:49.000 --> 00:16:51.000 til gymnasie elever i hele verden. 00:16:51.000 --> 00:16:54.000 Vi mener at stor historie 00:16:54.000 --> 00:16:57.000 vil være et afgørende intellektuelt redskab for dem, 00:16:57.000 --> 00:17:00.000 som Daniel og hans generation 00:17:00.000 --> 00:17:02.000 står overfor kæmpe udfordringer 00:17:02.000 --> 00:17:04.000 og også kæmpe muligheder 00:17:04.000 --> 00:17:07.000 forud for dem på dette tærskel øjeblik 00:17:07.000 --> 00:17:11.000 i historien om vores smukke planet. NOTE Paragraph 00:17:11.000 --> 00:17:13.000 Tak for jeres opmærksomhed. NOTE Paragraph 00:17:13.000 --> 00:17:18.000 (Bifald)