1
00:00:00,000 --> 00:00:03,000
Først, et videoklip.

2
00:00:09,000 --> 00:00:12,000
(Video) Ja, det er røræg.

3
00:00:13,000 --> 00:00:15,000
Men i takt med at man kigger på det,

4
00:00:15,000 --> 00:00:17,000
håber jeg at man begynder at føle sig

5
00:00:17,000 --> 00:00:20,000
bare en smule utilpas.

6
00:00:21,000 --> 00:00:24,000
Fordi man lægger måske mærke til det der faktisk sker

7
00:00:24,000 --> 00:00:27,000
er at ægget faktisk samler sig.

8
00:00:27,000 --> 00:00:29,000
Og man vil nu se at æggeblommen og æggehviden har skilt sig ad.

9
00:00:29,000 --> 00:00:32,000
Og nu bliver de hældt tilbage i ægget.

10
00:00:32,000 --> 00:00:35,000
Og vi ved alle i vores hjerters hjerte

11
00:00:35,000 --> 00:00:38,000
at dette ikke er måden hvorpå universet fungerer.

12
00:00:39,000 --> 00:00:42,000
Røræg er mere eller mindre grød -- velsmagende grød -- men det er grød.

13
00:00:42,000 --> 00:00:45,000
Et æg er en smuk, sofistikeret ting

14
00:00:45,000 --> 00:00:47,000
der kan skabe endnu mere sofistikerede ting,

15
00:00:47,000 --> 00:00:49,000
såsom kyllinger.

16
00:00:49,000 --> 00:00:51,000
Og vi ved i vores hjerters hjerte

17
00:00:51,000 --> 00:00:53,000
at universet ikke bevæger sig

18
00:00:53,000 --> 00:00:55,000
fra grød til kompleksitet.

19
00:00:55,000 --> 00:00:57,000
Faktisk, reflekteres denne mavefornemmelse

20
00:00:57,000 --> 00:01:00,000
i en af de mest fundamentale fysiske love,

21
00:01:00,000 --> 00:01:03,000
den anden lov om termodynamik, eller loven om entropi.

22
00:01:03,000 --> 00:01:05,000
Hvad den i bund og grund siger

23
00:01:05,000 --> 00:01:08,000
er at den generelle tendens i universet

24
00:01:08,000 --> 00:01:10,000
er at gå fra orden

25
00:01:10,000 --> 00:01:12,000
og struktur

26
00:01:12,000 --> 00:01:14,000
til mangel på orden og mangel på struktur --

27
00:01:14,000 --> 00:01:16,000
faktisk, til grød.

28
00:01:16,000 --> 00:01:18,000
Og det er derfor den video

29
00:01:18,000 --> 00:01:20,000
føles en smule mærkelig.

30
00:01:20,000 --> 00:01:22,000
Og alligevel,

31
00:01:22,000 --> 00:01:24,000
se omkring os.

32
00:01:24,000 --> 00:01:26,000
Det vi ser omkring os

33
00:01:26,000 --> 00:01:28,000
er rystende kompleksitet.

34
00:01:28,000 --> 00:01:31,000
Eric Beinhocker vurderer at der alene i New York City,

35
00:01:31,000 --> 00:01:35,000
bliver der handlet cirka 10 milliarder SKU'er, eller særlige forbrugsartikler.

36
00:01:35,000 --> 00:01:38,000
Det er hundredvis af gange så mange arter

37
00:01:38,000 --> 00:01:40,000
som der er på jorden.

38
00:01:40,000 --> 00:01:42,000
Og de bliver handlet af en art

39
00:01:42,000 --> 00:01:44,000
med næsten syv milliarder individer,

40
00:01:44,000 --> 00:01:47,000
der er samlet af handel, rejser, og internettet

41
00:01:47,000 --> 00:01:49,000
i et globalt system

42
00:01:49,000 --> 00:01:52,000
af enorm kompleksitet.

43
00:01:52,000 --> 00:01:54,000
Så her er det store puslespil:

44
00:01:54,000 --> 00:01:56,000
i et univers

45
00:01:56,000 --> 00:01:59,000
der styres af den anden lov af termodynamikker,

46
00:01:59,000 --> 00:02:01,000
hvordan det er muligt

47
00:02:01,000 --> 00:02:04,000
at den generere den slags kompleksitet som jeg har beskrevet,

48
00:02:04,000 --> 00:02:07,000
den slags kompleksitet der repræsenteres af dig og mig

49
00:02:07,000 --> 00:02:10,000
konferencecenteret?

50
00:02:10,000 --> 00:02:13,000
Jamen, svaret lader til at være,

51
00:02:13,000 --> 00:02:16,000
at universet kan skabe kompleksitet,

52
00:02:16,000 --> 00:02:18,000
men med stort besvær.

53
00:02:18,000 --> 00:02:20,000
I lommer,

54
00:02:20,000 --> 00:02:22,000
er der ud til at være det min kollega, Fred Spier,

55
00:02:22,000 --> 00:02:24,000
kalder "Guldlok betingelser" --

56
00:02:24,000 --> 00:02:26,000
ikke for varmt, ikke for koldt,

57
00:02:26,000 --> 00:02:29,000
helt rigtigt til at skabe kompleksitet.

58
00:02:29,000 --> 00:02:31,000
Og ting der er lidt mere komplekse forekommer.

59
00:02:31,000 --> 00:02:33,000
Og hvor der er lidt mere komplekse ting,

60
00:02:33,000 --> 00:02:35,000
kan man få lidt mere komplekse ting.

61
00:02:35,000 --> 00:02:38,000
Og på denne måde, opbygges kompleksitet

62
00:02:38,000 --> 00:02:40,000
trin for trin.

63
00:02:40,000 --> 00:02:43,000
Hvert trin er magisk

64
00:02:43,000 --> 00:02:46,000
fordi det skaber indtrykket af noget fuldstændig nyt

65
00:02:46,000 --> 00:02:49,000
der opstår næsten ud af det rene ingenting i universet.

66
00:02:49,000 --> 00:02:51,000
I den store historie referer vi til disse øjeblikke

67
00:02:51,000 --> 00:02:53,000
som tærskel-øjeblikke.

68
00:02:53,000 --> 00:02:55,000
Og ved hver tærskel,

69
00:02:55,000 --> 00:02:57,000
bliver det sværere.

70
00:02:57,000 --> 00:03:00,000
De komplekse ting bliver mere skrøbelige,

71
00:03:00,000 --> 00:03:02,000
mere sårbare;

72
00:03:02,000 --> 00:03:05,000
Guldlok betingelserne bliver mere stringente,

73
00:03:05,000 --> 00:03:07,000
og det er sværere

74
00:03:07,000 --> 00:03:09,000
at skabe kompleksitet.

75
00:03:09,000 --> 00:03:12,000
Vi, som ekstremt komplekse væsner,

76
00:03:12,000 --> 00:03:15,000
har desperat brug for at kende denne historie

77
00:03:15,000 --> 00:03:17,000
om hvordan universet skaber kompleksitet

78
00:03:17,000 --> 00:03:19,000
på trods af den anden lov,

79
00:03:19,000 --> 00:03:21,000
og hvorfor kompleksitet

80
00:03:21,000 --> 00:03:23,000
betyder sårbarhed

81
00:03:23,000 --> 00:03:25,000
og skrøbelighed.

82
00:03:25,000 --> 00:03:28,000
Og det er historien som vi fortæller i stor historie.

83
00:03:28,000 --> 00:03:30,000
Men for at gøre det, skal man gøre noget

84
00:03:30,000 --> 00:03:32,000
der måske, ved første øjekast, ser fuldstændig umuligt ud.

85
00:03:32,000 --> 00:03:36,000
Man skal overskue hele universets historie.

86
00:03:37,000 --> 00:03:39,000
Så lad os gøre det.

87
00:03:39,000 --> 00:03:41,000
(Latter)

88
00:03:41,000 --> 00:03:44,000
Lad os begynde med at skrue tiden tilbage

89
00:03:44,000 --> 00:03:47,000
13,7 milliarder år,

90
00:03:47,000 --> 00:03:50,000
til tidens begyndelse.

91
00:03:57,000 --> 00:03:59,000
Rundt om os, er der ingenting.

92
00:03:59,000 --> 00:04:03,000
Der er ikke engang tid eller rum.

93
00:04:03,000 --> 00:04:06,000
Forestil jer den mørkeste, tommeste ting I kan

94
00:04:06,000 --> 00:04:08,000
og gang det med en fantasilion

95
00:04:08,000 --> 00:04:10,000
og det er der vi er.

96
00:04:10,000 --> 00:04:13,000
Og pludseligt,

97
00:04:13,000 --> 00:04:16,000
bang! Et univers opstår, et helt univers.

98
00:04:16,000 --> 00:04:18,000
Og vi er krydset vores første tærskel.

99
00:04:18,000 --> 00:04:20,000
Universet er bittesmåt; det er mindre end et atom.

100
00:04:20,000 --> 00:04:22,000
Det er utrolig varmt.

101
00:04:22,000 --> 00:04:24,000
Det indeholder alt der er i universet i dag,

102
00:04:24,000 --> 00:04:26,000
så som I kan forestille jer, er det ved at springes.

103
00:04:26,000 --> 00:04:29,000
Og det udvider sig i en utrolig hastighed.

104
00:04:29,000 --> 00:04:31,000
Og til at starte med, er det en sløret masse,

105
00:04:31,000 --> 00:04:34,000
men meget hurtigt begynder særlige ting at dukke op i det slør.

106
00:04:34,000 --> 00:04:36,000
Inden for det første sekund,

107
00:04:36,000 --> 00:04:39,000
smadrer energi ind i særlige kræfter

108
00:04:39,000 --> 00:04:41,000
inklusiv elektromagnetisme og tyngdekraft.

109
00:04:41,000 --> 00:04:44,000
Og energi gør noget andet temmelig magisk:

110
00:04:44,000 --> 00:04:47,000
det koagulerer til at forme stof --

111
00:04:47,000 --> 00:04:49,000
kvarker der skaber protoner

112
00:04:49,000 --> 00:04:52,000
og leptoner der inkluderer elektroner.

113
00:04:52,000 --> 00:04:54,000
Og det sker alt sammen i det første sekund.

114
00:04:54,000 --> 00:04:59,000
Nu går vi 380.000 år frem i tiden.

115
00:04:59,000 --> 00:05:02,000
Det er dobbelt så lang tid som mennesker har levet på denne planet.

116
00:05:02,000 --> 00:05:05,000
Nu opstår simple atomer

117
00:05:05,000 --> 00:05:08,000
af hydrogen og helium.

118
00:05:08,000 --> 00:05:10,000
Nu vil jeg pause et øjeblik,

119
00:05:10,000 --> 00:05:13,000
380.000 år efter universet opstod,

120
00:05:13,000 --> 00:05:15,000
fordi vi ved faktisk temmelig meget

121
00:05:15,000 --> 00:05:17,000
om universet på dette tidspunkt.

122
00:05:17,000 --> 00:05:20,000
Vi ved frem for alt, at det var ekstremt simpelt.

123
00:05:20,000 --> 00:05:22,000
Det bestod af kæmpe skyer

124
00:05:22,000 --> 00:05:24,000
af hydrogen og helium,

125
00:05:24,000 --> 00:05:26,000
og de har ikke nogen struktur.

126
00:05:26,000 --> 00:05:29,000
De er virkelig en slags kosmisk gård.

127
00:05:29,000 --> 00:05:31,000
Men det er ikke helt sandt.

128
00:05:31,000 --> 00:05:33,000
Nylige studier

129
00:05:33,000 --> 00:05:36,000
af satellitter såsom WMAP satellitten

130
00:05:36,000 --> 00:05:40,000
har vist at, faktisk, er der kun små forskelligheder i den baggrund.

131
00:05:40,000 --> 00:05:42,000
Det man ser her,

132
00:05:42,000 --> 00:05:45,000
de blå områder er cirka en tusindedel grad koldere

133
00:05:45,000 --> 00:05:47,000
end de røde områder.

134
00:05:47,000 --> 00:05:49,000
Dette er bittesmå forskelligheder,

135
00:05:49,000 --> 00:05:51,000
men det var nok for universet til at gå videre

136
00:05:51,000 --> 00:05:53,000
til det næste trin med at bygge kompleksitet.

137
00:05:53,000 --> 00:05:55,000
Og det virker på denne måde.

138
00:05:55,000 --> 00:05:58,000
Tyngdekraft er mere kraftfuldt

139
00:05:58,000 --> 00:06:00,000
når der er flere ting.

140
00:06:00,000 --> 00:06:02,000
Så når man kommer til lidt tættere områder,

141
00:06:02,000 --> 00:06:04,000
begynder tyngdekraft at samle skyer

142
00:06:04,000 --> 00:06:06,000
med hydrogen og helium.

143
00:06:06,000 --> 00:06:08,000
Så vi kan forestille os det tidlige univers dele sig op

144
00:06:08,000 --> 00:06:10,000
i en milliard skyer.

145
00:06:10,000 --> 00:06:12,000
Og hver sky er sammenpresset,

146
00:06:12,000 --> 00:06:15,000
tyngdekraften bliver kraftigere i takt med at massen øges,

147
00:06:15,000 --> 00:06:17,000
temperaturen begynder at stige i midten af hver sky,

148
00:06:17,000 --> 00:06:19,000
og så, i midten af hver sky,

149
00:06:19,000 --> 00:06:22,000
krydser temperaturen tærskel temperaturen

150
00:06:22,000 --> 00:06:24,000
på 10 millioner grader,

151
00:06:24,000 --> 00:06:26,000
protoner begynder at smelte sammen,

152
00:06:26,000 --> 00:06:29,000
der er en kæmpe energiudladning,

153
00:06:29,000 --> 00:06:31,000
og, bam!

154
00:06:31,000 --> 00:06:33,000
Vi har vores første stjerner.

155
00:06:33,000 --> 00:06:37,000
Fra cirka 200 millioner år efter Big Bang,

156
00:06:37,000 --> 00:06:40,000
begynder der at dukke stjerner op gennem hele universet,

157
00:06:40,000 --> 00:06:42,000
milliarder af dem.

158
00:06:42,000 --> 00:06:45,000
Og universet er nu væsentligt mere interessant

159
00:06:45,000 --> 00:06:48,000
og mere komplekst.

160
00:06:48,000 --> 00:06:50,000
Stjerner skaber Guldlock betingelserne

161
00:06:50,000 --> 00:06:53,000
til at krydse to nye tærskler.

162
00:06:53,000 --> 00:06:55,000
Når meget store stjerner dør,

163
00:06:55,000 --> 00:06:58,000
skaber de temperaturer så høje,

164
00:06:58,000 --> 00:07:01,000
at protoner begynder at sammensmelte i alle former for eksotiske kombinationer,

165
00:07:01,000 --> 00:07:04,000
til at forme alle elementerne af den periodiske tabel.

166
00:07:04,000 --> 00:07:07,000
Hvis man, ligesom mig, har en guldring

167
00:07:07,000 --> 00:07:10,000
blev den skabt i en supernova eksplosion.

168
00:07:10,000 --> 00:07:13,000
Så nu er universet kemisk set mere komplekst.

169
00:07:13,000 --> 00:07:16,000
Og i et kemisk set mere komplekst univers,

170
00:07:16,000 --> 00:07:18,000
er det muligt at skabe flere ting.

171
00:07:18,000 --> 00:07:20,000
Og det der begynder at ske

172
00:07:20,000 --> 00:07:22,000
er at, rundt om døende sole,

173
00:07:22,000 --> 00:07:24,000
unge stjerner,

174
00:07:24,000 --> 00:07:26,000
kombinerer alle disse elementer, de hvirvler rundt,

175
00:07:26,000 --> 00:07:28,000
stjernens energi bevæger dem rundt,

176
00:07:28,000 --> 00:07:31,000
de former partikler, de former snefnug,

177
00:07:31,000 --> 00:07:33,000
de former små støvfnug,

178
00:07:33,000 --> 00:07:35,000
de former klipper, de former asteroider,

179
00:07:35,000 --> 00:07:38,000
og i sidste ende, former de planeter og måner.

180
00:07:38,000 --> 00:07:41,000
Og det er sådan vores solsystem blev skabt,

181
00:07:41,000 --> 00:07:44,000
for fire og en halv milliard år siden.

182
00:07:44,000 --> 00:07:47,000
Stenede planeter som vores jord

183
00:07:47,000 --> 00:07:50,000
er signifikant mere komplekse end stjerner

184
00:07:50,000 --> 00:07:53,000
fordi de indeholder en meget større diversitet af materialer.

185
00:07:53,000 --> 00:07:56,000
Så vi har krydset en fjerde kompleksitets tærskel.

186
00:07:57,000 --> 00:08:00,000
Nu bliver det sværere.

187
00:08:01,000 --> 00:08:03,000
Det næste trin introducerer entiteter.

188
00:08:03,000 --> 00:08:05,000
der er signifikant mere skrøbelige,

189
00:08:05,000 --> 00:08:07,000
signifikant mere sårbare,

190
00:08:07,000 --> 00:08:10,000
men de er også meget mere kreative

191
00:08:10,000 --> 00:08:13,000
og meget mere i stand til at skabe yderligere kompleksitet.

192
00:08:13,000 --> 00:08:15,000
Jeg taler, selvfølgelig,

193
00:08:15,000 --> 00:08:17,000
om levende organismer.

194
00:08:17,000 --> 00:08:19,000
Levende organismer er skabt af kemi.

195
00:08:19,000 --> 00:08:22,000
Vi er kæmpestore pakker af kemikalier.

196
00:08:23,000 --> 00:08:26,000
Så, kemi er domineret af elektromagnetiske kræfter.

197
00:08:26,000 --> 00:08:28,000
Det opererer på mindre skala end tyngdekraft,

198
00:08:28,000 --> 00:08:30,000
hvilket forklarer hvorfor vi

199
00:08:30,000 --> 00:08:32,000
er mindre end stjerner eller planeter.

200
00:08:32,000 --> 00:08:35,000
Nu, hvad er de ideelle forhold for kemi?

201
00:08:35,000 --> 00:08:37,000
Hvad er Guldlok betingelserne?

202
00:08:37,000 --> 00:08:39,000
Jamen, først, har man brug for energi,

203
00:08:39,000 --> 00:08:41,000
men ikke for meget.

204
00:08:41,000 --> 00:08:43,000
I midten af en stjerne, er der så meget energi

205
00:08:43,000 --> 00:08:46,000
at ethvert atom der kombineres bare vil blive smadret igen.

206
00:08:46,000 --> 00:08:48,000
Men ikke for lidt.

207
00:08:48,000 --> 00:08:50,000
I det intergalaktiske rum, er der så lidt energi

208
00:08:50,000 --> 00:08:53,000
at atomer ikke kan binde.

209
00:08:53,000 --> 00:08:55,000
Man vil gerne have den helt rette mængde,

210
00:08:55,000 --> 00:08:57,000
og planeter, viser det sig, er helt rigtige,

211
00:08:57,000 --> 00:09:00,000
fordi de er tæt på stjerner, men ikke for tæt på.

212
00:09:00,000 --> 00:09:03,000
Man har også brug for en diversitet i kemikalier,

213
00:09:03,000 --> 00:09:06,000
og man har brug for væske, såsom vand.

214
00:09:06,000 --> 00:09:08,000
Hvorfor?

215
00:09:08,000 --> 00:09:11,000
Jamen, i gasser, flytter atomer sig forbi hinanden så hurtigt

216
00:09:11,000 --> 00:09:13,000
at de ikke kan forbinde sig.

217
00:09:13,000 --> 00:09:15,000
Hos faste former,

218
00:09:15,000 --> 00:09:18,000
er atomer bundet sammen, de kan ikke flytte sig.

219
00:09:18,000 --> 00:09:20,000
I væsker,

220
00:09:20,000 --> 00:09:22,000
kan de rejse og kramme

221
00:09:22,000 --> 00:09:25,000
koble sig sammen og forme molekyler.

222
00:09:25,000 --> 00:09:28,000
Men, hvor finder man sådanne Guldlok betingelser?

223
00:09:28,000 --> 00:09:30,000
Jamen, planeter er perfekte,

224
00:09:30,000 --> 00:09:32,000
og vores tidlige jord

225
00:09:32,000 --> 00:09:34,000
var næsten perfekt.

226
00:09:34,000 --> 00:09:36,000
Den havde den helt rigtige afstand fra dens stjerne

227
00:09:36,000 --> 00:09:39,000
til at indeholde kæmpe oceaner med åbent vand.

228
00:09:39,000 --> 00:09:41,000
Og dybt nede i disse oceaner,

229
00:09:41,000 --> 00:09:43,000
ved sprækker i jordens skorpe,

230
00:09:43,000 --> 00:09:46,000
lækker der varme op fra jordens indre,

231
00:09:46,000 --> 00:09:48,000
og man har en stor diversitet i elementerne.

232
00:09:48,000 --> 00:09:50,000
Så ved disse dybe oceaniske skorstene,

233
00:09:50,000 --> 00:09:53,000
begyndte der at ske fantastisk kemi,

234
00:09:53,000 --> 00:09:56,000
og atomer kombinerede sig i mulige eksotiske kombinationer.

235
00:09:57,000 --> 00:09:59,000
Men selvfølgelig, er livet mere

236
00:09:59,000 --> 00:10:01,000
end bare eksotisk kemi.

237
00:10:01,000 --> 00:10:03,000
Hvordan stabiliserer man

238
00:10:03,000 --> 00:10:05,000
disse kæmpe molekyler

239
00:10:05,000 --> 00:10:08,000
der ser ud til at være funktionsdygtige?

240
00:10:08,000 --> 00:10:10,000
Jamen, det er her livet introducerer

241
00:10:10,000 --> 00:10:13,000
et helt nyt trick.

242
00:10:13,000 --> 00:10:15,000
Man stabiliserer ikke individet;

243
00:10:15,000 --> 00:10:17,000
man stabiliserer skabelonen,

244
00:10:17,000 --> 00:10:19,000
den ting der bærer information,

245
00:10:19,000 --> 00:10:21,000
og man tillader at skabelonen kopierer sig selv.

246
00:10:21,000 --> 00:10:23,000
Og DNA, selvfølgelig,

247
00:10:23,000 --> 00:10:25,000
er det smukke molekyle

248
00:10:25,000 --> 00:10:27,000
der indeholder information.

249
00:10:27,000 --> 00:10:30,000
I er nok bekendte med det spiralformede DNA.

250
00:10:30,000 --> 00:10:32,000
Hvert trin indeholder information.

251
00:10:32,000 --> 00:10:34,000
Så, DNA indeholder information

252
00:10:34,000 --> 00:10:37,000
om hvordan man laver levende organismer.

253
00:10:37,000 --> 00:10:39,000
Og DNA kopierer også sig selv.

254
00:10:39,000 --> 00:10:41,000
Så, det kopierer sig selv

255
00:10:41,000 --> 00:10:43,000
og spreder skabelonerne i havet.

256
00:10:43,000 --> 00:10:45,000
Så informationen spredes.

257
00:10:45,000 --> 00:10:48,000
Læg mærke til at information er blevet en del af vores historie.

258
00:10:48,000 --> 00:10:50,000
Det virkelig smukke ved DNA er dog

259
00:10:50,000 --> 00:10:52,000
i dens ufuldkommenhed.

260
00:10:52,000 --> 00:10:54,000
I takt med at det kopierer sig selv,

261
00:10:54,000 --> 00:10:56,000
er der i en ud af hver milliard trin

262
00:10:56,000 --> 00:10:58,000
en tendens til at være fejl.

263
00:10:58,000 --> 00:11:00,000
Og hvad det betyder er,

264
00:11:00,000 --> 00:11:03,000
at DNA, faktisk, lærer.

265
00:11:03,000 --> 00:11:05,000
Den indsamler nye måder til at lave levende organismer på

266
00:11:05,000 --> 00:11:07,000
fordi nogle af fejlene fungerer.

267
00:11:07,000 --> 00:11:09,000
Så DNA lærer

268
00:11:09,000 --> 00:11:12,000
og det bygger fantastisk diversitet og større kompleksitet.

269
00:11:12,000 --> 00:11:15,000
Og vi kan se dette ske i løbet af de sidste fire milliarder år.

270
00:11:15,000 --> 00:11:17,000
I det meste af den tid for livet på jorden,

271
00:11:17,000 --> 00:11:19,000
har levende organismer været relativt simple --

272
00:11:19,000 --> 00:11:21,000
encellede.

273
00:11:21,000 --> 00:11:23,000
Men de havde fantastisk diversitet,

274
00:11:23,000 --> 00:11:25,000
og, indeni, fantastisk kompleksitet.

275
00:11:25,000 --> 00:11:28,000
Så fra cirka 600 millioner til 800 millioner år siden,

276
00:11:28,000 --> 00:11:30,000
begyndte der at komme flercellede organismer.

277
00:11:30,000 --> 00:11:32,000
Man får svampe, man får fisk,

278
00:11:32,000 --> 00:11:34,000
man får planter,

279
00:11:34,000 --> 00:11:37,000
man får amfibier, man får reptiler,

280
00:11:37,000 --> 00:11:40,000
og så, selvfølgelig, får man dinosaurer.

281
00:11:40,000 --> 00:11:44,000
Og af og til, er der katastrofer.

282
00:11:44,000 --> 00:11:46,000
For seks og halvtreds millioner år siden,

283
00:11:46,000 --> 00:11:48,000
landede en asteroide på jorden

284
00:11:48,000 --> 00:11:50,000
i nærheden af Yucatan halvøen,

285
00:11:50,000 --> 00:11:53,000
og skabte omstændigheder der er sammenlignelige med nuklear krig,

286
00:11:53,000 --> 00:11:55,000
og dinosaurerne blev udslettet.

287
00:11:55,000 --> 00:11:59,000
Dårligt nyt for dinosaurerne,

288
00:11:59,000 --> 00:12:02,000
men fantastisk nyt for vores pattedyrs forfædre,

289
00:12:02,000 --> 00:12:04,000
der blomstrede

290
00:12:04,000 --> 00:12:07,000
i nicherne der blev efterladt af dinosaurerne.

291
00:12:07,000 --> 00:12:09,000
Og vi mennesker

292
00:12:09,000 --> 00:12:12,000
er en del af den kreative evolutionære puls

293
00:12:12,000 --> 00:12:15,000
der begyndte for 65 millioner år siden

294
00:12:15,000 --> 00:12:17,000
da den asteroide landede.

295
00:12:18,000 --> 00:12:21,000
Mennesker dukkede op for cirka 200.000 år siden.

296
00:12:21,000 --> 00:12:23,000
Og jeg mener vi tæller

297
00:12:23,000 --> 00:12:25,000
som en tærskel i denne store historie.

298
00:12:25,000 --> 00:12:27,000
Lad mig forklare hvorfor.

299
00:12:27,000 --> 00:12:30,000
Vi har set at DNA på en måde lærer,

300
00:12:30,000 --> 00:12:32,000
det opsamler information.

301
00:12:32,000 --> 00:12:34,000
Men det er så langsomt.

302
00:12:34,000 --> 00:12:36,000
DNA opsamler information

303
00:12:36,000 --> 00:12:38,000
gennem tilfældige fejl,

304
00:12:38,000 --> 00:12:41,000
hvoraf nogle tilfældigvis fungerer.

305
00:12:41,000 --> 00:12:43,000
Men DNA havde faktisk genereret en hurtigere måde at lære på:

306
00:12:43,000 --> 00:12:46,000
det havde produceret organismer med hjerner,

307
00:12:46,000 --> 00:12:49,000
og de organismer kan lære i realtid.

308
00:12:49,000 --> 00:12:52,000
De opsamler information, de lærer.

309
00:12:52,000 --> 00:12:54,000
Det sørgelige er,

310
00:12:54,000 --> 00:12:57,000
at når de dør, dør informationen med dem.

311
00:12:57,000 --> 00:12:59,000
Det der gør mennesker anderledes

312
00:12:59,000 --> 00:13:01,000
er det menneskelige sprog.

313
00:13:01,000 --> 00:13:03,000
Vi er velsignet med et sprog, et kommunikationssystem,

314
00:13:03,000 --> 00:13:06,000
der er så kraftfuldt og år præcist,

315
00:13:06,000 --> 00:13:09,000
at vi kan dele det vi har lært med så stor præcision

316
00:13:09,000 --> 00:13:12,000
at det kan opsamle det i den kollektive hukommelse.

317
00:13:12,000 --> 00:13:14,000
Og det betyder

318
00:13:14,000 --> 00:13:17,000
at det kan overleve individerne der har lært den information,

319
00:13:17,000 --> 00:13:21,000
og det kan opsamle fra generation til generation.

320
00:13:21,000 --> 00:13:23,000
Og det er derfor, som en art, at vi er så kreative

321
00:13:23,000 --> 00:13:25,000
og så mægtige,

322
00:13:25,000 --> 00:13:27,000
og det er derfor vi har en historie.

323
00:13:27,000 --> 00:13:30,000
Vi synes at være den eneste art i fire milliarder år

324
00:13:30,000 --> 00:13:32,000
der har denne gave.

325
00:13:32,000 --> 00:13:34,000
I kalder denne evne

326
00:13:34,000 --> 00:13:36,000
kollektiv læring.

327
00:13:36,000 --> 00:13:38,000
Det er det der gør os anderledes.

328
00:13:38,000 --> 00:13:40,000
Vi kan se det i aktion

329
00:13:40,000 --> 00:13:42,000
i de tidligste stadier af den menneskelige historie.

330
00:13:42,000 --> 00:13:44,000
Vi har udviklet os som art

331
00:13:44,000 --> 00:13:46,000
i savannelandskabet i Afrika,

332
00:13:46,000 --> 00:13:49,000
men så ser man mennesker der migrerer til nye miljøer,

333
00:13:49,000 --> 00:13:51,000
ind i ørken landskaber, ind i jungler,

334
00:13:51,000 --> 00:13:53,000
ind i den siberiske tundra i istiden --

335
00:13:53,000 --> 00:13:55,000
barske, barske miljøer --

336
00:13:55,000 --> 00:13:57,000
ind i Amerika, ind i Australasien.

337
00:13:57,000 --> 00:13:59,000
Hver migrering involverer læring --

338
00:13:59,000 --> 00:14:02,000
lærer nye måder at udnytte miljøet på,

339
00:14:02,000 --> 00:14:04,000
nye måder at handle med deres omgivelser.

340
00:14:04,000 --> 00:14:06,000
Så for 10.000 år siden,

341
00:14:06,000 --> 00:14:08,000
ved at udnytte en pludselig ændring i det globale klima

342
00:14:08,000 --> 00:14:10,000
med slutningen af den sidste istid,

343
00:14:10,000 --> 00:14:13,000
lærte menneskerne at dyrke landbrug.

344
00:14:13,000 --> 00:14:15,000
Landbrug var et energiboom.

345
00:14:15,000 --> 00:14:17,000
Og ved at udnytte den energi,

346
00:14:17,000 --> 00:14:19,000
mangedoblede den menneskelige befolkning sig.

347
00:14:19,000 --> 00:14:21,000
Menneskelige samfund blev større, mere kompakt,

348
00:14:21,000 --> 00:14:23,000
mere forbundet.

349
00:14:23,000 --> 00:14:27,000
Og så fra cirka 500 år siden,

350
00:14:27,000 --> 00:14:29,000
begyndte mennesker at finde sammen globalt

351
00:14:29,000 --> 00:14:31,000
via skibsfart, via toge,

352
00:14:31,000 --> 00:14:34,000
via telegrafen, via internettet,

353
00:14:34,000 --> 00:14:36,000
indtil nu lader vi til at forme

354
00:14:36,000 --> 00:14:38,000
en enkelt global hjerne

355
00:14:38,000 --> 00:14:40,000
af næsten syv milliarder individer.

356
00:14:40,000 --> 00:14:45,000
Og den hjerne lærer i lynende tempo.

357
00:14:45,000 --> 00:14:47,000
Og i løbet af de sidste 200 år, er der sket noget andet.

358
00:14:47,000 --> 00:14:49,000
Vi er faldet over et andet energiboom

359
00:14:49,000 --> 00:14:51,000
i fossile brændstoffer.

360
00:14:51,000 --> 00:14:54,000
Så fossile brændstoffer og kollektiv læring sammen

361
00:14:54,000 --> 00:14:56,000
forklarer den rystende kompleksitet

362
00:14:56,000 --> 00:14:58,000
vi ser omkring os.

363
00:15:01,000 --> 00:15:04,000
Så, her er vi,

364
00:15:04,000 --> 00:15:06,000
tilbage på konferencecenteret.

365
00:15:06,000 --> 00:15:08,000
Vi har været på en rejse, en retur rejse,

366
00:15:08,000 --> 00:15:11,000
af 13,7 milliarder år.

367
00:15:11,000 --> 00:15:14,000
Jeg håber I er enige i, at det er en kraftfuld historie.

368
00:15:14,000 --> 00:15:16,000
Og det er en historie hvor mennesker

369
00:15:16,000 --> 00:15:19,000
spiller en forbløffende og kreativ rolle.

370
00:15:19,000 --> 00:15:22,000
Men den indeholder også advarsler.

371
00:15:22,000 --> 00:15:26,000
Kollektiv læring er en meget, meget magtfuld kraft,

372
00:15:26,000 --> 00:15:28,000
og det er ikke klart

373
00:15:28,000 --> 00:15:31,000
at vi mennesker står i spidsen for det.

374
00:15:31,000 --> 00:15:34,000
Jeg kan meget tydeligt huske som barn at vokse op i England,

375
00:15:34,000 --> 00:15:37,000
og leve gennem Cubakrisen.

376
00:15:37,000 --> 00:15:39,000
I et par dage,

377
00:15:39,000 --> 00:15:41,000
lod det til at hele

378
00:15:41,000 --> 00:15:44,000
biosfæren var på randen af ødelæggelse.

379
00:15:44,000 --> 00:15:47,000
Og de samme våben er her stadig,

380
00:15:47,000 --> 00:15:49,000
og de er stadigvæk bevæbnet.

381
00:15:49,000 --> 00:15:51,000
Hvis vi undgår den fælde,

382
00:15:51,000 --> 00:15:53,000
der er andre der venter på os.

383
00:15:53,000 --> 00:15:56,000
Vi brænder de fossile brændstoffer med sådan en hastighed

384
00:15:56,000 --> 00:15:59,000
at det ser ud til at vi underminerer Guldlok betingelserne

385
00:15:59,000 --> 00:16:01,000
der gjorde det muligt for menneskelige civilisationer

386
00:16:01,000 --> 00:16:05,000
at blomstre i løbet af de sidste 10.000 år.

387
00:16:05,000 --> 00:16:07,000
Så det stor historie kan gøre

388
00:16:07,000 --> 00:16:10,000
er at vise os kompleksitetens og skrøbelighedens natur

389
00:16:10,000 --> 00:16:12,000
og farerne vi står overfor,

390
00:16:12,000 --> 00:16:15,000
men det kan også vise os

391
00:16:15,000 --> 00:16:17,000
vores kraft med kollektiv læring.

392
00:16:17,000 --> 00:16:20,000
Og nu, til slut,

393
00:16:20,000 --> 00:16:24,000
er dette jeg vil have.

394
00:16:24,000 --> 00:16:27,000
Jeg vil have at mit barnebarn, Daniel,

395
00:16:27,000 --> 00:16:29,000
og hans venner og hans generation,

396
00:16:29,000 --> 00:16:31,000
i hele verden,

397
00:16:31,000 --> 00:16:34,000
kender hele historien om den store historie,

398
00:16:34,000 --> 00:16:36,000
og at kende den så godt

399
00:16:36,000 --> 00:16:38,000
at de forstår

400
00:16:38,000 --> 00:16:40,000
begge udfordringer vi står overfor

401
00:16:40,000 --> 00:16:43,000
og mulighederne vi står overfor.

402
00:16:43,000 --> 00:16:45,000
Og det er derfor en gruppe af os

403
00:16:45,000 --> 00:16:47,000
bygger en gratis, online læseplan

404
00:16:47,000 --> 00:16:49,000
i stor historie

405
00:16:49,000 --> 00:16:51,000
til gymnasie elever i hele verden.

406
00:16:51,000 --> 00:16:54,000
Vi mener at stor historie

407
00:16:54,000 --> 00:16:57,000
vil være et afgørende intellektuelt redskab for dem,

408
00:16:57,000 --> 00:17:00,000
som Daniel og hans generation

409
00:17:00,000 --> 00:17:02,000
står overfor kæmpe udfordringer

410
00:17:02,000 --> 00:17:04,000
og også kæmpe muligheder

411
00:17:04,000 --> 00:17:07,000
forud for dem på dette tærskel øjeblik

412
00:17:07,000 --> 00:17:11,000
i historien om vores smukke planet.

413
00:17:11,000 --> 00:17:13,000
Tak for jeres opmærksomhed.

414
00:17:13,000 --> 00:17:18,000
(Bifald)