WEBVTT

00:00:07.058 --> 00:00:11.074
Hvad kan blæksprutter mon have til fælles med os?

00:00:11.074 --> 00:00:17.014
De har hverken lunger eller rygrad, 
selv deres navn lyder lidt underligt.

00:00:17.014 --> 00:00:20.162
Men til gengæld kan de løse opgaver,

00:00:20.162 --> 00:00:21.998
lære ved at observere,

00:00:21.998 --> 00:00:23.634
og endda bruge redskaber,

00:00:23.634 --> 00:00:26.112
ligesom andre dyr vi kender.

00:00:26.112 --> 00:00:29.131
Og det der gør blæksprutters intelligens forbløffende,

00:00:29.131 --> 00:00:31.509
er at den kommer fra en biologisk struktur,

00:00:31.509 --> 00:00:34.430
som er helt forskellig fra vores.

00:00:34.430 --> 00:00:37.074
De omkring 200 arter af blæksprutter

00:00:37.074 --> 00:00:40.731
er bløddyr som tilhører ordenen cephalopoder,

00:00:40.731 --> 00:00:42.722
som stammer fra græsk og betyder hoved-fødder.

00:00:42.722 --> 00:00:45.707
Og de hoveder indeholder imponerende store hjerner,

00:00:45.707 --> 00:00:50.458
med et forhold mellem størrelsen på hjerne og krop, 
som minder om andre intelligente dyrs,

00:00:50.458 --> 00:00:55.850
og et komplekst nervesystem, med omtrent 
lige så mange neuroner som en hund.

00:00:55.850 --> 00:00:58.136
Men i stedet for at være samlet i hjernen,

00:00:58.136 --> 00:01:04.171
er de 500 millioner neuroner fordelt 
i et netværk af forbundne ganglier

00:01:04.171 --> 00:01:07.580
som er opbygget af tre basis-strukturer.

00:01:07.580 --> 00:01:11.888
Den centrale hjerne indeholder kun 
omkring 10% af neuronerne,

00:01:11.888 --> 00:01:16.670
mens de to store optiske lapper 
indeholder omkring 30%.

00:01:16.670 --> 00:01:19.398
De sidste 60% er i tentaklerne,

00:01:19.398 --> 00:01:24.366
som for mennesker ville svare til 
at vores arme havde deres egne hjerner.

00:01:24.366 --> 00:01:26.999
Og her bliver det endnu mere interessant.

00:01:26.999 --> 00:01:30.869
Hvirveldyr som os har et stift skelet, der støtter vores krop,

00:01:30.869 --> 00:01:32.841
med led, som gør at vi kan bevæge os.

00:01:32.841 --> 00:01:35.413
Men ikke alle typer bevægelse er mulige.

00:01:35.413 --> 00:01:37.245
Du kan ikke bøje dit knæ bagover,

00:01:37.245 --> 00:01:40.136
eller bøje din underarm midtpå, 
for eksempel.

00:01:40.136 --> 00:01:43.665
Cephalopoder derimod, 
har slet ingen knogler,

00:01:43.665 --> 00:01:48.339
og kan derfor bøje deres lemmer 
hvorsomhelst og i en vilkårlig retning.

00:01:48.339 --> 00:01:49.638
Så at placere deres tentakler,

00:01:49.638 --> 00:01:53.785
i en af de praktisk talt uendeligt 
mange mulige kombinationer,

00:01:53.785 --> 00:01:56.739
er ikke lig noget vi er vant til.

00:01:56.739 --> 00:02:00.694
Tænk på en simpel opgave, 
som at samle et æble op og spise det.

00:02:00.694 --> 00:02:04.348
Den menneskelige hjerne indeholder 
et neurologisk kort over vores krop.

00:02:04.348 --> 00:02:05.473
Når du ser æblet,

00:02:05.473 --> 00:02:09.226
aktiverer din hjernes motoriske center 
de passende muskler,

00:02:09.226 --> 00:02:11.310
som gør at du kan strække armen ud,

00:02:11.310 --> 00:02:12.852
tage fat med din hånd,

00:02:12.852 --> 00:02:14.265
bøje dit albueled,

00:02:14.265 --> 00:02:15.870
og transportere det til din mund.

00:02:15.870 --> 00:02:18.666
For en blæksprutte er processen 
helt anderledes..

00:02:18.666 --> 00:02:20.465
I stedet for et kort over kroppen.

00:02:20.465 --> 00:02:23.898
har cephalopoders hjerne 
et bibliotek med reaktionsmønstre.

00:02:23.898 --> 00:02:26.013
Så når en blæksprutte ser mad,

00:02:26.013 --> 00:02:28.905
aktiverer hjernen ikke 
en bestemt legemsdel,

00:02:28.905 --> 00:02:32.473
men snarere et reaktionsmønster 
om at holde fast.

00:02:32.473 --> 00:02:34.556
Når signalet bevæger sig gennem netværket,

00:02:34.556 --> 00:02:36.990
vil neuronerne i armene opfange beskeden,

00:02:36.990 --> 00:02:39.724
og gå i gang med at udføre bevægelsen.

00:02:39.724 --> 00:02:41.877
Så snart armen rører maden, går der en

00:02:41.877 --> 00:02:46.535
muskelaktiveringsbølge fra 
spidsen af armen til dens basis,

00:02:46.535 --> 00:02:50.709
mens armen sender en anden bølge 
fra basis mod spidsen.

00:02:50.709 --> 00:02:54.400
Signalerne mødes halvvejs mellem 
maden og armens basis,

00:02:54.400 --> 00:02:57.343
og fortæller dermed hvor armen skal bøjes.

00:02:57.343 --> 00:03:01.591
Det betyder altså at hver af 
blækspruttens otte arme

00:03:01.591 --> 00:03:04.092
i praksis kan tænke selv.

00:03:04.092 --> 00:03:06.825
Det giver en utrolig 
fleksibilitet og kreativitet

00:03:06.825 --> 00:03:09.644
når man møder en ny 
situation eller problem,

00:03:09.644 --> 00:03:11.702
lige meget om det er at åbne en flaske

00:03:11.702 --> 00:03:13.436
for at få fat på mad,
slippe ud af en labyrint,

00:03:13.436 --> 00:03:15.359
bevæge sig i nye omgivelser,

00:03:15.359 --> 00:03:19.601
ændre tekstur og farve, for at falde i
med omgivelserne,

00:03:19.601 --> 00:03:23.648
eller efterligne andre dyr for 
at skræmme fjender.

00:03:23.648 --> 00:03:26.477
Cephalopoder har måske udviklet 
komplekse hjerner

00:03:26.477 --> 00:03:29.170
længe før hvirveldyr som os.

00:03:29.170 --> 00:03:32.959
Og blæksprutteintelligens er ikke
kun nyttig for blæksprutter

00:03:32.959 --> 00:03:37.774
Deres radikalt anderledes nervesystem
og autonomt tænkende lemmer

00:03:37.774 --> 00:03:39.572
har inspireret til ny forskning

00:03:39.572 --> 00:03:43.944
i udvikling af fleksible robotter
lavet af bløde materialer.

00:03:43.944 --> 00:03:48.882
Studiet af hvordan intelligens kan opstå
på forskellige evolutionære stier

00:03:48.882 --> 00:03:54.056
kan hjælpe os til at lære mere om
intelligens og bevidsthed generelt.

00:03:54.056 --> 00:03:57.483
Hvem ved hvilke andre former 
for intelligent liv, der er mulige,

00:03:57.483 --> 00:04:00.791
eller hvordan de forstår 
verden omkring dem.