1
00:00:07,058 --> 00:00:11,074
Hvad kan blæksprutter mon have til fælles med os?

2
00:00:11,074 --> 00:00:17,014
De har hverken lunger eller rygrad, 
selv deres navn lyder lidt underligt.

3
00:00:17,014 --> 00:00:20,162
Men til gengæld kan de løse opgaver,

4
00:00:20,162 --> 00:00:21,998
lære ved at observere,

5
00:00:21,998 --> 00:00:23,634
og endda bruge redskaber,

6
00:00:23,634 --> 00:00:26,112
ligesom andre dyr vi kender.

7
00:00:26,112 --> 00:00:29,131
Og det der gør blæksprutters intelligens forbløffende,

8
00:00:29,131 --> 00:00:31,509
er at den kommer fra en biologisk struktur,

9
00:00:31,509 --> 00:00:34,430
som er helt forskellig fra vores.

10
00:00:34,430 --> 00:00:37,074
De omkring 200 arter af blæksprutter

11
00:00:37,074 --> 00:00:40,731
er bløddyr som tilhører ordenen cephalopoder,

12
00:00:40,731 --> 00:00:42,722
som stammer fra græsk og betyder hoved-fødder.

13
00:00:42,722 --> 00:00:45,707
Og de hoveder indeholder imponerende store hjerner,

14
00:00:45,707 --> 00:00:50,458
med et forhold mellem størrelsen på hjerne og krop, 
som minder om andre intelligente dyrs,

15
00:00:50,458 --> 00:00:55,850
og et komplekst nervesystem, med omtrent 
lige så mange neuroner som en hund.

16
00:00:55,850 --> 00:00:58,136
Men i stedet for at være samlet i hjernen,

17
00:00:58,136 --> 00:01:04,171
er de 500 millioner neuroner fordelt 
i et netværk af forbundne ganglier

18
00:01:04,171 --> 00:01:07,580
som er opbygget af tre basis-strukturer.

19
00:01:07,580 --> 00:01:11,888
Den centrale hjerne indeholder kun 
omkring 10% af neuronerne,

20
00:01:11,888 --> 00:01:16,670
mens de to store optiske lapper 
indeholder omkring 30%.

21
00:01:16,670 --> 00:01:19,398
De sidste 60% er i tentaklerne,

22
00:01:19,398 --> 00:01:24,366
som for mennesker ville svare til 
at vores arme havde deres egne hjerner.

23
00:01:24,366 --> 00:01:26,999
Og her bliver det endnu mere interessant.

24
00:01:26,999 --> 00:01:30,869
Hvirveldyr som os har et stift skelet, der støtter vores krop,

25
00:01:30,869 --> 00:01:32,841
med led, som gør at vi kan bevæge os.

26
00:01:32,841 --> 00:01:35,413
Men ikke alle typer bevægelse er mulige.

27
00:01:35,413 --> 00:01:37,245
Du kan ikke bøje dit knæ bagover,

28
00:01:37,245 --> 00:01:40,136
eller bøje din underarm midtpå, 
for eksempel.

29
00:01:40,136 --> 00:01:43,665
Cephalopoder derimod, 
har slet ingen knogler,

30
00:01:43,665 --> 00:01:48,339
og kan derfor bøje deres lemmer 
hvorsomhelst og i en vilkårlig retning.

31
00:01:48,339 --> 00:01:49,638
Så at placere deres tentakler,

32
00:01:49,638 --> 00:01:53,785
i en af de praktisk talt uendeligt 
mange mulige kombinationer,

33
00:01:53,785 --> 00:01:56,739
er ikke lig noget vi er vant til.

34
00:01:56,739 --> 00:02:00,694
Tænk på en simpel opgave, 
som at samle et æble op og spise det.

35
00:02:00,694 --> 00:02:04,348
Den menneskelige hjerne indeholder 
et neurologisk kort over vores krop.

36
00:02:04,348 --> 00:02:05,473
Når du ser æblet,

37
00:02:05,473 --> 00:02:09,226
aktiverer din hjernes motoriske center 
de passende muskler,

38
00:02:09,226 --> 00:02:11,310
som gør at du kan strække armen ud,

39
00:02:11,310 --> 00:02:12,852
tage fat med din hånd,

40
00:02:12,852 --> 00:02:14,265
bøje dit albueled,

41
00:02:14,265 --> 00:02:15,870
og transportere det til din mund.

42
00:02:15,870 --> 00:02:18,666
For en blæksprutte er processen 
helt anderledes..

43
00:02:18,666 --> 00:02:20,465
I stedet for et kort over kroppen.

44
00:02:20,465 --> 00:02:23,898
har cephalopoders hjerne 
et bibliotek med reaktionsmønstre.

45
00:02:23,898 --> 00:02:26,013
Så når en blæksprutte ser mad,

46
00:02:26,013 --> 00:02:28,905
aktiverer hjernen ikke 
en bestemt legemsdel,

47
00:02:28,905 --> 00:02:32,473
men snarere et reaktionsmønster 
om at holde fast.

48
00:02:32,473 --> 00:02:34,556
Når signalet bevæger sig gennem netværket,

49
00:02:34,556 --> 00:02:36,990
vil neuronerne i armene opfange beskeden,

50
00:02:36,990 --> 00:02:39,724
og gå i gang med at udføre bevægelsen.

51
00:02:39,724 --> 00:02:41,877
Så snart armen rører maden, går der en

52
00:02:41,877 --> 00:02:46,535
muskelaktiveringsbølge fra 
spidsen af armen til dens basis,

53
00:02:46,535 --> 00:02:50,709
mens armen sender en anden bølge 
fra basis mod spidsen.

54
00:02:50,709 --> 00:02:54,400
Signalerne mødes halvvejs mellem 
maden og armens basis,

55
00:02:54,400 --> 00:02:57,343
og fortæller dermed hvor armen skal bøjes.

56
00:02:57,343 --> 00:03:01,591
Det betyder altså at hver af 
blækspruttens otte arme

57
00:03:01,591 --> 00:03:04,092
i praksis kan tænke selv.

58
00:03:04,092 --> 00:03:06,825
Det giver en utrolig 
fleksibilitet og kreativitet

59
00:03:06,825 --> 00:03:09,644
når man møder en ny 
situation eller problem,

60
00:03:09,644 --> 00:03:11,702
lige meget om det er at åbne en flaske

61
00:03:11,702 --> 00:03:13,436
for at få fat på mad,
slippe ud af en labyrint,

62
00:03:13,436 --> 00:03:15,359
bevæge sig i nye omgivelser,

63
00:03:15,359 --> 00:03:19,601
ændre tekstur og farve, for at falde i
med omgivelserne,

64
00:03:19,601 --> 00:03:23,648
eller efterligne andre dyr for 
at skræmme fjender.

65
00:03:23,648 --> 00:03:26,477
Cephalopoder har måske udviklet 
komplekse hjerner

66
00:03:26,477 --> 00:03:29,170
længe før hvirveldyr som os.

67
00:03:29,170 --> 00:03:32,959
Og blæksprutteintelligens er ikke
kun nyttig for blæksprutter

68
00:03:32,959 --> 00:03:37,774
Deres radikalt anderledes nervesystem
og autonomt tænkende lemmer

69
00:03:37,774 --> 00:03:39,572
har inspireret til ny forskning

70
00:03:39,572 --> 00:03:43,944
i udvikling af fleksible robotter
lavet af bløde materialer.

71
00:03:43,944 --> 00:03:48,882
Studiet af hvordan intelligens kan opstå
på forskellige evolutionære stier

72
00:03:48,882 --> 00:03:54,056
kan hjælpe os til at lære mere om
intelligens og bevidsthed generelt.

73
00:03:54,056 --> 00:03:57,483
Hvem ved hvilke andre former 
for intelligent liv, der er mulige,

74
00:03:57,483 --> 00:04:00,791
eller hvordan de forstår 
verden omkring dem.