WEBVTT

00:00:00.342 --> 00:00:03.101
I en stor del af mit liv

00:00:03.101 --> 00:00:07.692
har jeg følt, at jeg har
levet to forskellige liv.

00:00:07.692 --> 00:00:11.097
Der er livet, alle ser,

00:00:11.097 --> 00:00:14.804
og så er der livet, kun jeg ser.

00:00:14.804 --> 00:00:17.474
Og livet, alle ser;

00:00:17.474 --> 00:00:19.798
hvem jeg er, er en ven,

00:00:20.138 --> 00:00:22.393
en søn, en bror,

00:00:22.983 --> 00:00:25.979
en stand-up-komiker og en teenager.

00:00:25.979 --> 00:00:27.545
Der er livet, alle ser.

00:00:27.545 --> 00:00:29.326
Bad man mine nærmeste beskrive mig,

00:00:29.326 --> 00:00:31.415
så er det hvad, de ville fortælle.

00:00:31.415 --> 00:00:33.193
Det er en stor del af mig.
Det er mig.

00:00:33.193 --> 00:00:35.993
Bad du mig om at beskrive mig selv,

00:00:35.993 --> 00:00:38.915
ville jeg højst sandsynligt sige
nogle af de samme ting.

00:00:38.915 --> 00:00:42.476
Og det ville ikke være løgn,

00:00:42.476 --> 00:00:46.006
men det ville heller ikke
være hele sandheden,

00:00:46.006 --> 00:00:47.533
for sandheden er,

00:00:47.533 --> 00:00:50.705
at det kun er det liv, som alle ser.

00:00:50.705 --> 00:00:54.468
I livet, som kun jeg ser, er hvem, jeg er,

00:00:54.468 --> 00:00:56.395
hvem jeg virkelig er,

00:00:56.395 --> 00:01:00.830
en, der intenst kæmper med depression.

00:01:00.830 --> 00:01:03.507
Det har jeg de sidste seks år af mit liv,

00:01:03.507 --> 00:01:08.502
og det fortsætter jeg
med at gøre hver eneste dag.

NOTE Paragraph

00:01:08.626 --> 00:01:11.103
Nogen, der aldrig
har oplevet depression -

00:01:11.103 --> 00:01:12.465
ikke ved, hvad det betyder -

00:01:12.465 --> 00:01:13.958
vil måske være overraskede,

00:01:13.958 --> 00:01:15.883
for der er en ret populær misforståelse,

00:01:15.883 --> 00:01:18.360
at depression bare er, at være ked af det,

00:01:18.360 --> 00:01:20.848
når noget i ens liv går galt,

00:01:20.848 --> 00:01:22.490
når man slår op med sin kæreste,

00:01:22.490 --> 00:01:23.881
når man mister en elsket,

00:01:23.881 --> 00:01:25.672
når man ikke får det job,
man ønskede.

00:01:25.672 --> 00:01:27.619
Men det er sorg.
Det er en naturlig ting.

00:01:27.619 --> 00:01:29.531
Det er en naturlig menneskelig følelse.

00:01:29.531 --> 00:01:33.838
Rigtig depression er ikke
at være ked af det,

00:01:33.838 --> 00:01:36.002
når noget i ens liv går galt.

00:01:36.278 --> 00:01:38.184
Rigtig depression er
at være ked af det,

00:01:38.184 --> 00:01:41.413
når alt i ens liv går som det skal.

00:01:41.413 --> 00:01:43.898
Det er rigtig depression,
og det er, hvad jeg lider af.

NOTE Paragraph

00:01:43.898 --> 00:01:46.023
Og for at være helt ærlig,

00:01:46.023 --> 00:01:48.837
er det svært for mig
at stå heroppe og sige.

00:01:48.837 --> 00:01:50.558
Det er svært for mig at tale om,

00:01:50.558 --> 00:01:53.321
og det virker til at være
svært for alle at tale om,

00:01:53.321 --> 00:01:55.689
i sådan en grad at ingen taler om det.

00:01:55.689 --> 00:01:58.083
Og ingen taler om depression,
men det skal vi,

00:01:58.083 --> 00:02:01.825
for lige nu er det et massivt problem.

00:02:01.825 --> 00:02:03.495
Det er et massivt problem.

00:02:03.495 --> 00:02:05.297
Vi ser det ikke
på sociale medier, vel?

00:02:05.297 --> 00:02:07.385
Vi ser det ikke på Facebook eller Twitter.

00:02:07.385 --> 00:02:09.207
Vi ser det ikke i nyhederne.

00:02:09.207 --> 00:02:10.836
Det er ikke sjovt, ikke lyst.

00:02:10.836 --> 00:02:14.431
Og fordi vi ikke ser det,
ser vi alvoren af det.

NOTE Paragraph

00:02:14.431 --> 00:02:18.190
Men alvoren og seriøsiteten
af det er det her:

00:02:18.190 --> 00:02:19.913
Hver 30. sekund,

00:02:19.913 --> 00:02:22.117
hver 30. sekund et eller andet sted

00:02:22.117 --> 00:02:24.310
tager nogen i verden deres eget liv

00:02:24.310 --> 00:02:25.387
på grund af depression.

00:02:25.387 --> 00:02:27.627
Og det er måske to gader væk;
to lande væk;

00:02:27.627 --> 00:02:29.157
to kontinenter væk, men det sker,

00:02:29.157 --> 00:02:31.727
og det sker hver evig eneste dag.

00:02:31.727 --> 00:02:34.691
Og vi som samfund har tendens til

00:02:34.691 --> 00:02:39.937
at kigge på det og sige: "Og hvad så?"

00:02:39.937 --> 00:02:44.592
Og hvad så? Vi kigger på det
og siger: "Det er dit problem.

00:02:44.592 --> 00:02:46.995
Det er deres problem."

00:02:46.995 --> 00:02:48.847
Vi siger, at vi er kede af det,

00:02:48.847 --> 00:02:50.224
men vi siger også: "Og hvad så?"

NOTE Paragraph

00:02:50.224 --> 00:02:54.907
For to år siden var det mit problem,

00:02:54.907 --> 00:02:58.964
for jeg sad på kanten af min seng,

00:02:58.964 --> 00:03:02.324
hvor jeg havde siddet
en million gange før,

00:03:02.324 --> 00:03:05.140
og jeg havde selvmordstanker.

00:03:05.140 --> 00:03:09.066
Jeg havde selvmordstanker,
og kiggede man på mit liv på overfladen,

00:03:09.066 --> 00:03:11.308
ville man ikke se et barn
med selvmordstanker.

00:03:11.308 --> 00:03:13.424
Man ville se et barn, der var holdkaptajn,

00:03:13.424 --> 00:03:15.485
årets drama- og teaterelev,

00:03:15.485 --> 00:03:16.444
årets engelskelev,

00:03:16.444 --> 00:03:18.272
en æresstuderende,

00:03:18.272 --> 00:03:21.945
der altid var til alle festerne.

00:03:21.945 --> 00:03:23.586
Man ville ikke tro,
jeg var deprimeret,

00:03:23.586 --> 00:03:26.297
at jeg havde selvmordstanker,
men man ville tage fejl.

00:03:26.297 --> 00:03:27.736
Man ville tage fejl.

00:03:27.736 --> 00:03:31.774
Så jeg sad ved siden af en flaske piller
med papir og blyant i hånden

00:03:31.774 --> 00:03:33.762
og overvejede at tage mit eget liv,

00:03:33.762 --> 00:03:37.114
og jeg var så tæt på at gøre det.

00:03:37.114 --> 00:03:38.796
Jeg var så tæt på at gøre det.

NOTE Paragraph

00:03:38.796 --> 00:03:41.924
Og jeg gjorde det ikke, så det
gør mig til en af de heldige,

00:03:41.924 --> 00:03:44.059
en af dem, der træder hen til afsatsen

00:03:44.059 --> 00:03:46.320
og kigger ned, men lader være
med at springe.

00:03:46.320 --> 00:03:48.325
En af de heldige, der overlever.

00:03:48.325 --> 00:03:50.722
Jeg overlevede, og nu
har jeg bare min historie,

00:03:50.722 --> 00:03:53.127
og min historie er denne:

00:03:53.127 --> 00:03:56.480
Med fire simple ord:
Jeg lider af depression.

00:03:56.480 --> 00:03:58.910
Jeg lider af depression,

00:03:58.910 --> 00:04:06.230
og i lang tid, tror jeg,

00:04:06.230 --> 00:04:08.826
jeg levede to vidt forskellige liv,

00:04:08.826 --> 00:04:10.687
hvor den ene var bange for den anden.

00:04:10.687 --> 00:04:12.786
Jeg var bange for, at folk
så mig for hvem, jeg var,

00:04:12.786 --> 00:04:16.028
at jeg ikke var den perfekte,
populære dreng, alle troede, jeg var.

00:04:16.028 --> 00:04:18.453
At bag mit smil var en kamp,

00:04:18.453 --> 00:04:20.416
og bag mit lys var der mørke,

00:04:20.416 --> 00:04:24.793
og under min store personlighed
gemte jeg endnu større smerte.

NOTE Paragraph

00:04:24.793 --> 00:04:27.430
Nogle folk frygter at piger
ikke også kan lide dem.

00:04:27.430 --> 00:04:29.519
Nogle frygter hajer. Nogle frygter døden.

00:04:29.519 --> 00:04:34.212
Men jeg, i en stor del af mit liv,
frygtede mig selv.

00:04:34.212 --> 00:04:36.904
Jeg frygtede min sandhed,
min ærlighed, min svaghed,

00:04:36.904 --> 00:04:39.126
og den frygt fik mig til at føle,

00:04:39.126 --> 00:04:41.483
at jeg var tvunget i et hjørne.

00:04:41.483 --> 00:04:44.513
At jeg var tvunget i et hjørne,
og der var kun én vej ud,

00:04:44.513 --> 00:04:48.306
og det tænkte jeg på hver evig eneste dag.

00:04:48.306 --> 00:04:49.753
Jeg tænkte på det
hver eneste dag,

00:04:49.753 --> 00:04:51.424
og er jeg helt ærlig,

00:04:51.424 --> 00:04:54.797
har jeg tænkt på det igen
senere hen, for det er sygdommen,

00:04:54.797 --> 00:04:56.731
det er kampen, det er depression,

00:04:56.731 --> 00:04:57.950
og depression er ikke skoldkopper.

00:04:57.950 --> 00:04:59.668
Du overvinder det ikke én gang.

00:04:59.668 --> 00:05:02.431
Det er noget, du lever med.
Det er noget, du lever i.

00:05:02.431 --> 00:05:06.003
Det er roomien, du ikke kan smide ud.
Det er stemmen, du ikke kan ignorere.

00:05:06.003 --> 00:05:08.264
Det er følelserne, du ikke kan undslippe.

00:05:08.264 --> 00:05:13.337
For en tid er det mest skræmmende,

00:05:13.337 --> 00:05:16.217
at man bliver følelsesløs over for det.
Det bliver normalt,

00:05:16.217 --> 00:05:18.504
og hvad, man faktisk frygter mest,

00:05:18.504 --> 00:05:21.360
er ikke lidelserne inde i en.

00:05:21.360 --> 00:05:22.876
Det er andres stigmatisering,

00:05:22.876 --> 00:05:25.157
det er skammen, det er forlegenheden,

00:05:25.157 --> 00:05:27.610
det er det misbilligende blik
fra en vens ansigt,

00:05:27.610 --> 00:05:31.074
det er hvisken fra gangen,
der siger, du er svag,

00:05:31.074 --> 00:05:32.475
kommentarerne om,
at du er skør.

00:05:32.475 --> 00:05:34.575
Det er det, der forhindrer
en i at søge hjælp.

00:05:34.575 --> 00:05:37.569
Det er hvad, der får en til
at holde det inde og skjule det.

00:05:37.569 --> 00:05:39.904
Det er stigmatiseringen.
Så man skjuler det,

00:05:39.904 --> 00:05:41.766
og man holder det inde og skjuler det,

00:05:41.766 --> 00:05:43.442
og selvom det holder en i sengen

00:05:43.442 --> 00:05:46.382
og får ens liv til at føles tomt
lige meget hvad man gør,

00:05:46.382 --> 00:05:48.545
skjuler man det, for stigmatiseringen

00:05:48.545 --> 00:05:51.460
omkring depression er meget virkelig.

00:05:51.460 --> 00:05:54.662
Den er meget virkelig, og tror du,
den ikke er, spørg dig selv dette:

00:05:54.662 --> 00:05:56.471
Ville du foretrække din næste status

00:05:56.471 --> 00:05:58.217
siger, at du ikke
kan forlade sengen,

00:05:58.217 --> 00:06:00.366
fordi du er kommet til skade med ryggen,

00:06:00.366 --> 00:06:02.358
eller du ikke kan
forlade sengen hver dag,

00:06:02.358 --> 00:06:04.458
fordi du er deprimeret?

00:06:04.458 --> 00:06:06.742
Det er stigmatiseringen, for desværre

00:06:06.742 --> 00:06:09.210
lever vi i en verden, hvor,
hvis du brækker armen,

00:06:09.210 --> 00:06:11.884
kommer alle hen for at skrive på gipsen,

00:06:11.899 --> 00:06:14.700
men er du deprimeret,
løber alle den anden vej.

00:06:14.700 --> 00:06:17.200
Det er stigmatiseringen.

00:06:17.200 --> 00:06:22.166
Vi er accepterende over for at
hvilken som helst kropsdel går i stykker

00:06:22.166 --> 00:06:25.268
udover vores hjerne. Og det er uvidenhed.

00:06:25.268 --> 00:06:27.280
Det er ren og skær uvidenhed,
der har skabt

00:06:27.280 --> 00:06:28.844
en verden, der ikke
forstår depression,

00:06:28.844 --> 00:06:31.350
der ikke forstår mentalt helbred.

00:06:31.350 --> 00:06:33.303
Og det virker ironisk, for depression

00:06:33.303 --> 00:06:35.813
er en af de mest dokumenterede
problemer i verden,

00:06:35.813 --> 00:06:37.858
og alligevel en af de mindst diskuterede.

00:06:37.858 --> 00:06:40.294
Vi skubber det til side og ind i et hjørne

00:06:40.294 --> 00:06:43.881
og lader som om, det ikke er der
i håb om, at det ordner sig selv.

NOTE Paragraph

00:06:43.881 --> 00:06:47.223
Men det gør det ikke. Det har det ikke,
og det kommer det ikke til,

00:06:47.223 --> 00:06:49.114
for det er ønsketænkning,

00:06:49.114 --> 00:06:51.887
og ønsketænkning er ikke en plan,
men en overspringshandling,

00:06:51.887 --> 00:06:56.816
og vi kan ikke trække tiden ud
over noget så vigtigt.

00:06:56.816 --> 00:07:00.207
Første skridt mod at løse ethvert problem

00:07:00.207 --> 00:07:01.690
er at indse, at der er et.

00:07:01.690 --> 00:07:04.448
Det har vi ikke gjort,
så vi kan ikke forvente

00:07:04.448 --> 00:07:07.633
at finde et svar, når vi stadig
er bange for spørgsmålet.

NOTE Paragraph

00:07:07.633 --> 00:07:11.412
Og jeg ved ikke, hvad løsningen er.

00:07:11.412 --> 00:07:13.873
Jeg ville ønske, jeg gjorde
- men jeg tror,

00:07:13.873 --> 00:07:15.881
jeg tror at det skal starte her.

00:07:15.881 --> 00:07:18.280
Det bliver nødt til at starte
med mig og med jer,

00:07:18.280 --> 00:07:21.698
starte med de folk, der lider,

00:07:21.698 --> 00:07:23.115
dem der er gemt i skyggerne.

00:07:23.115 --> 00:07:25.115
Vi bliver nødt til at råbe op.

00:07:25.115 --> 00:07:27.434
Vi skal være modige for det, vi tror på,

00:07:27.434 --> 00:07:30.609
for er der én ting, jeg har indset,

00:07:30.609 --> 00:07:34.185
er der én ting, jeg ser som
værende det største problem,

00:07:34.185 --> 00:07:37.224
så er det ikke at bygge en verden,

00:07:37.224 --> 00:07:40.973
hvor vi eliminerer andres uvidenhed.

00:07:40.973 --> 00:07:44.259
Det er at bygge en verden,
hvor vi lærer at acceptere os selv,

00:07:44.259 --> 00:07:45.460
og er okay med os selv,

00:07:45.460 --> 00:07:46.960
for når vi er ærlige,

00:07:46.960 --> 00:07:49.756
ser vi, at vi alle kæmper
og vi alle lider.

00:07:49.756 --> 00:07:51.708
Om det er med det ene eller det andet,

00:07:51.708 --> 00:07:54.535
ved vi alle hvordan det
føles at være såret.

00:07:54.535 --> 00:07:56.373
Vi kender alle til smerter i hjertet,

00:07:56.373 --> 00:07:59.067
og ved alle hvor vigtigt det er at hele.

00:07:59.067 --> 00:08:02.461
Men lige nu er depression
samfundets dybe flænge,

00:08:02.461 --> 00:08:05.022
som vi er okay med at putte
et plaster på og ignorere.

NOTE Paragraph

00:08:05.022 --> 00:08:09.526
Men det er der.
Og ved I hvad? Det er okay.

00:08:09.526 --> 00:08:13.337
Depression er okay. Hvis du går
igennem det, vær klar over, at du er okay.

00:08:13.337 --> 00:08:15.999
Vid at du er syg - du er ikke svag,

00:08:15.999 --> 00:08:17.935
og det er et problem, ikke en identitet,

00:08:17.935 --> 00:08:20.688
for når man kommer forbi
frygten og latterliggørelsen,

00:08:20.688 --> 00:08:22.485
og dommene og stigmaet fra andre,

00:08:22.485 --> 00:08:25.471
kan man se depression
for hvad, det virkelig er,

00:08:25.471 --> 00:08:27.710
og det er bare en del af livet,

00:08:27.710 --> 00:08:31.438
bare en del af livet.
Og så meget som jeg hader,

00:08:31.438 --> 00:08:33.917
så meget som jeg hader nogle af de steder,

00:08:33.917 --> 00:08:37.013
nogle af de dele af mit liv,
depression har ført mig til,

00:08:37.013 --> 00:08:39.548
er jeg på mange måder taknemmelig for det.

00:08:39.548 --> 00:08:41.360
For ja, det har taget mig i dale,

00:08:41.360 --> 00:08:42.792
men kun for at
vise mig toppene.

00:08:42.792 --> 00:08:44.391
Og ja, det har slæbt mig gennem mørke,

00:08:44.391 --> 00:08:46.977
men kun for at minde mig om,
at der er lys.

00:08:46.977 --> 00:08:50.720
Mere end alt andet i mit 19-år
lange liv har mine kvaler

00:08:50.720 --> 00:08:52.979
givet mig perspektiv, og min smerte,

00:08:52.979 --> 00:08:55.474
min smerte har tvunget
mig til at have håb,

00:08:55.474 --> 00:08:58.005
have håb og tro, tro på mig selv,

00:08:58.005 --> 00:09:00.550
troen på andre, tro på
at det kan blive bedre,

00:09:00.550 --> 00:09:02.628
at vi kan ændre det her, at vi kan råbe op

00:09:02.628 --> 00:09:05.386
og kæmpe tilbage mod uvidenhed,

00:09:05.386 --> 00:09:07.975
kæmpe tilbage mod uvidenhed,

00:09:07.975 --> 00:09:09.990
og mere end alt andet

00:09:09.990 --> 00:09:12.716
lære at elske os selv,

00:09:12.716 --> 00:09:14.895
lære at acceptere os selv for hvem vi er,

00:09:14.895 --> 00:09:18.990
personerne vi er, ikke personerne
verden vil have os til at være.

00:09:18.990 --> 00:09:20.602
For verden, jeg tror på, er en,

00:09:20.602 --> 00:09:24.770
hvor omfavnelse af sit lys
ikke betyder ignorering af sit mørke.

00:09:24.770 --> 00:09:26.851
Verden, jeg tror på, er en, hvor vi måles

00:09:26.851 --> 00:09:31.367
på vores evne til at overkomme modgang
- ikke undgå dem.

00:09:31.367 --> 00:09:35.591
Verden, jeg tror på, er en,
hvor jeg kan kigge nogen i øjnene

00:09:35.591 --> 00:09:37.353
og sige: "Jeg går gennem helvede,"

00:09:37.353 --> 00:09:40.930
og de kan kigge tilbage på mig
og sige: "Også mig," og det er okay.

00:09:40.930 --> 00:09:44.632
Og det er okay, fordi depression er okay.
Vi er mennesker.

00:09:44.632 --> 00:09:47.062
Vi er mennesker, og vi lider, og vi kæmper,

00:09:47.062 --> 00:09:49.790
og vi bløder, og vi græder.
Og hvis man tror, ægte styrke

00:09:49.790 --> 00:09:51.909
betyder aldrig at vise svaghed,
så er jeg her

00:09:51.909 --> 00:09:55.155
for at fortælle, at man tager fejl.

00:09:55.155 --> 00:09:59.052
Man tager fejl, for det er det modsatte.

00:09:59.052 --> 00:10:01.736
Vi er mennesker, og vi har problemer.

00:10:01.736 --> 00:10:03.407
Vi er ikke perfekte,
og det er okay.

NOTE Paragraph

00:10:03.407 --> 00:10:05.621
Så vi bliver nødt til
at stoppe uvidenheden,

00:10:05.621 --> 00:10:08.699
stoppe intolerancen, stoppe stigmaet,

00:10:08.699 --> 00:10:13.273
og stoppe stilheden, og vi
bliver nødt til at fjerne tabuerne,

00:10:13.273 --> 00:10:17.812
se på sandheden, og begynde at snakke,

00:10:17.812 --> 00:10:22.536
for den eneste måde,
vi kan overvinde et problem,

00:10:22.536 --> 00:10:25.870
folk kæmper mod alene,

00:10:25.870 --> 00:10:29.633
er ved at stå sammen.

00:10:29.633 --> 00:10:33.397
Ved at stå stærkt sammen.

NOTE Paragraph

00:10:33.397 --> 00:10:36.376
Og jeg tror på, at vi kan gøre det.

00:10:36.376 --> 00:10:38.295
Jeg tror på, vi kan gøre det.
Tusind tak, allesammen.

00:10:38.295 --> 00:10:40.702
Det her er en drøm,
der bliver til virkelighed. Tak

00:10:40.702 --> 00:10:42.960
Tak.