Opvågning er det næste naturlige skridt I menneskelig udvikling. Opvågning er ganske enkelt genkendelsen af vores essentielle væsens natur. Det er ikke en eller anden underlig mystisk religiøs oplevelse som kun er tilgængelig for de få. det er tilgængeligt for alle. Dét vi essentielt er, er allerede fuldt vågen, fuldt bevidst. Og det er fuldstændigt grænseløst. Din sande natur er tættere på end det "du", du tror, du er. Bevidsthed er universets ultimative virkelighed. Det næste skridt indenfor videnskab er at sige, at bevidsthed er fundamental. Hvad er opvågnen egentlig? Nogen må forklare det til mig. Opvågnende Sind Del 1: Kend Dig Selv Hvad er opvågning? Hvad enten du kalder det det sande selv, det umiddelbare selv eller "ikke-selvet", eller Buddha-natur, Tao eller Kristus Bevidsthed, betyder det reelt ikke noget. I denne film, vil vi referere til det som "bevidsthed". Bevidsthed er ikke tilhørende nogen religion. Opvågning eller erkendelse af bevidsthed det er ligesom at vågne fra en drøm. Drømmen om din "rolle" i livets skuespil. Gennem vores roller, oplever vi verden i al dens skønhed og dens grusomhed Vi kan kalde denne "oplevelse af liv og død" Dualitet. Vi farer rundt og rundt fikserede på rollerne, tankerne og sansninger. Gode og dårlige. Krig og fred. Lys og mørke. Fødsel og død. Indtil vi vågner op og opdager, vi er ikke rollen. Invitationen I denne film, giver vi en invitation til, at du direkte kan opleve din sande natur. direkte at finde ud af, ikke intellektuelt... Hvem er du? Vi vil gentage denne invitation på forskellige måder. Når du undersøger, "hvem du er", så lad alting være præcist, som det er. Brug ikke sindet for at "få noget til at ske". eller for at finde nogle svar inde i dit sind. Og prøv heller ikke at skubbe sindet væk. Hav ganske enkelt til hensigt direkte at opleve, hvem du er. Lad dit sind være et "ved-det-ikke sind". Opvågning er svaret på alle verdens problemer på alle niveauer. Alle verdens problemer stammer fra en vrangforestilling. Sindets grundliggende vrangforestilling. Vrangforestillingen at, jeg er denne afgrænsede rolle. Når vi alle lever udfra et lille udskilt "selv". er der altid en slags vedholdende utilfredshed. Dette kan så være til stor utilfredshed ligesom traume. eller det kan bare være den her følelse i baggrunden... "noget er ikke, som det skal være. Noget er forkert. Jeg mangler noget." Selv når jeg oplever nydelse, selv når jeg opnår noget i verden. selv når jeg er i et godt forhold hvis jeg blot standser op i et øjeblik, er der den her følelse af utilfredshed, som om jeg er isoleret eller afskåret fra noget. Så denne følelse, som det ser ud til de fleste har, kan motivere os til at vågne op fra dette lille, afskårne selv hvis natur er en slags separationsangst. Denne afgrænsede rolle har en tendens til at gribe efter, hvad det vil have. Det er blot en samling af indlærte mønstre af en trang efter det, det vil have eller forsøg på at skubbe det væk, det ikke vil have. Det er denne endeløse proces af, hvad du kan kalde et nydelses-princip, du ved, finde nydelse - undgå smerte. Og hvis vi tror på, at vi er denne rolle, dette betingede tankemønster, så lider vi og vi skaber lidelse i verden. Verden bliver en afspejlning af denne egoiske-bevidsthed. Fordelen ved opvågning er, at du lider mindre. og mennesker omkring dig lider mindre. Der er ingen tvivl i mit sind om, at min første forbindelse i. min forståelse af Gud, var en opvågning for mig, i mit liv, den største opvågning, jeg nogensinde havde oplevet. Det var meget som om faktisk havde sovet i 50 år. Gik rundt som en robot, der blot lavede de ting, som jeg havde lært at lave Fra jeg var en ung mand havde jeg, du ved, opskriften klar, få pigen, få bilen, få jobbet, få huset, få en ægtefælle. En opskrift jeg troede var måden livet skulle leves på. indtil jeg var omkring 53 år gammel. Og jeg erkendte, at mens jeg havde gjort det meste af de ting og var blevet, i en vis grad professionel succesfuld, indså jeg, at intet af alt det betød noget. Jeg vågnede op omkring de 53 år, indså, at intet af dette betyder noget, intet af det gav nogen mening. Det chokerede mig at finde ud af, hvordan dette reelt betød hvor meningsløst det hele var. Hvem er du? Hvornår holder du op med at følge manuskriptet, der er skrevet for din rolle? Det nedarvede fra forældre, samfund og biologisk betingethed, så åbner nye dimensioner sig op indeni "spillet". Vejen åbner sig op, men det er ikke en vej, der skal nå nogen destination. Det er en "vej-løs" vej, en fjernelse af illusion for at ankomme præcis dér, hvor du er i nuet. Mit navn er Rupert Spira. Jeg taler om den essentielle non-dual forståelse, der ligger bag alle de store religiøse og spirituelle traditioner. Og jeg skriver og leder guidede meditationer og har samtaler, hvis formål det er at lede til en erfaringsbaseret erkendelse af denne forståelse. Forstå, at freden og lykken, vi alle længes efter fremfor alt andet, aldrig kan, per definition blive fundet i objektiv oplevelse. Det kan aldrig komme fra objekter, susbtanser, aktiviteter og forhold. Jeg foreslår, at forstå dette tydeligt og ikke bruge resten af ens liv søgende efter fuldbyrdelse,, hvor det ikke kan findes. Alle der ser denne film, gør det præcist, fordi de har enten forstået eller intuitivt forstået, at den fred og lykke, som de længes efter, ikke kan findes i objektive oplevelser Og er påbegyndt denne undersøgelse af deres sande natur. Dette er den vigtigste undersøgelse man kan gennemføre og det er undersøgelsen, som vores lykke afhænger af. Det største spørgsmål i mit liv er selvsagt, som jeg tror er spørgsmålet, flest mennesker før eller siden stiller er "Hvad er formålet, i virkeligheden?" "Hvad er formålet med livet?" Det jeg, til min store overraskelse, blev fortalt var formålet med livet havde intet at gøre med noget af det, jeg foretog mig. Det handlede ikke om mit arbejde. Det handlede ikke om min karriere. Det havde strengt taget intet at gøre med noget i mit fysiske liv. Det var aspekter af mit liv, og ikke formålet med livet. Formålet med mit liv, som jeg nu forstår det handlede om, at jeg skulle opleve udtrykke, vise og opfylde min sande identitet, hvem jeg i virkeligheden er Jeg mener, at det største spørgsmål, de fleste mennesker møder, er et spørgsmål som nærmest ingen nogensinde stiller dem selv, endsige besvare. Det største spørgsmål i livet er, min forståelse af "hvem er jeg?" Hvem er jeg? Er jeg simpelthen et fysisk væsen? som en fugl på himlen eller en fisk i havet? du ved, måske mere sofistikeret, men dog et fysisk væsen. Jeg fødes, jeg lever, jeg dør. Det er begyndelsen og slutningen på det. Eller er det muligt, simpelthen muligt, at jeg er mere end det? Er det muligt, at jeg er et åndeligt væsen, der ganske enkelt har en fysisk oplevelse? Alle oplevelser i dit liv har bragt dig til dette ene universelle spørgsmål. Hvem er du? Led ikke efter et svar med sindet. Lad alting være præcist, som det er. Hvem er bevidst om sindet? Mærk alt der dukker op. Hvem er bevidst om de følelser? Ha' en total oplevelse af alt der dukker op som et resultat af din undersøgelse. Jeg er Donald Hoffman og jeg er Professor Emeritus af Kognitive Videnskaber på University of California på Irvine. Mit arbejde har været at undervise studerende, selvom jeg nu som Emeritus ikke underviser. Jeg udfører forskning, netop nu forsker jeg i bevidsthed matematiske bevidsthedsmodeller og hvordan det fysiske og rumtid muligvis stammer fra en teori for bevidsthed, der er helt præcis matematisk. Min egen rejse har været både fra en spirituel vinkel og fra en videnskabelig vinkel. Min far var en prædikant, en kristen fundamentalistisk prædikant. Så det fik jeg ind på søndage Jeg lærte videnskab i skolen og det var modstridende, ik'? Fortællingerne jeg fik var modstridende. Derfor indså jeg, som ung, at jeg selv var nødt til at finde ud af det. Og jeg besluttede, at spørgsmålet, jeg ville besvare var er vi maskiner? Er mennesker blot maskiner eller ej? Jeg mener, fra et fysisk synspunkt, ville vi blot være maskiner Fra et spirituelt synspunkt ville vi ikke være maskiner. Det var ikke præcist nok til at kunne sige, hvad vi kunne være. Så derfor besluttede jeg mig for at stille spørgsmålet - videnskabeligt er vi blot maskiner? Og den bedste måde tænkte jeg var at forske kunstig intelligens (KI). Og derfor drog jeg til MIT (Massachusetts Institute of Technology) placeret i laboratoriet for KI, forskende i kunstig intelligens Og i det der nu er hjerne og kognitiv videnskabelig afdeling, forskende i den menneskelige side af tingene. Da jeg ville gøre begge dele. Hvad maskiner kunne gøre og hvad der er specielt, om noget, ved mennesker og deres nuerovidenskab For at besvare det, lige dette spørgsmål, er den spirituelle lære korrekt? Er vi mere end blot maskiner? eller er det fysiske, videnskabelige synspunkt korrekt? Og vi er blot maskiner, og bevidsthed er blot et resultat af hjerneaktivitet. Det sidste århundredes dominerende videnskabelig materialistiske paradigme, afviser eksistensen af noget ud over det fysiske Alt der ikke kan verificeres af den videnskabelig metode Videnskab er ved en blindgyde. Det kan ikke komme ud over paradokset som er fundamentalt i quantum fysik som bragte det ansigt til ansigt af observanten med bevidstheden selv. På samme vis fungerer religioner, for det meste, ud fra ren tro. De har mistet deres oprindelige formål som var at lede til en direkte oplevelse sandheden om hvem og hvad vi er Adskillelsen mellem videnskab og spiritualitet har efterladt begge fattigere. Religioner og spirituelle systemer har desparat brug for omhyggelige metoder der kan skabe grundlaget for at opvågning kan ske. Og videnskaben har desparat brug en åbning omkring muligheden for eksistensen af noget ud over det fysiske. Det handler ikke om at opgive religion eller videnskab, men om at gå dybere, være villige til at ændre os selv så vi bliver et bedre værktøj for efterforskningen. Det er os der udfører eksperimentet og eksperimentet selv. Religion har været sproget og beholderen af disse traditioner omkring meditation, spiritualitet som er nedskrevede og videregivet gennem generationerne Der er med sikkerhed sprog der er meget bogstaveligt som adskiller religioner og adskiller kulturer, når tingene opfattes bogstaveligt Men hvis du mærker ånden i religion, så kan du følge tråden tilbage til den autentiske opvågning. Enhver har potentialet hvadenten de tror på noget eller ej, fordi opvågning er indlejret I vores menneskelige bevidsthed, blot via vores menneskelige fødsel. Så hvad du end kalder det og uanset hvornår sprog bruges er der bestemte principper, som synes at være identiske. på tværs af disse forskellige religioner spirituelle og meditative traditioner. Da jeg var yngre, var denne lærdom hovedsageligt tilgængelig I Østen's traditioner. Det var tilgængeligt i den Vestlige tradition, men det var så skjult og kodificeret i disse traditioner, at det nærmest var utilgængeligt. Så mange, i min generation, tog fysisk til, eller i det mindste intellektuelt, til Østen for at finde denne forståelse og Østen's kultur er, I sammenligning med Vesten's kultur eksotisk Så denne lærdom tillagde sig en smag af det eksotiske fra de kulturer, som den blev udtrykt i. Mange mennesker, mig selv inkluderet tænkte, som et resultat af dette, at der var noget eksotisk ved non-dualitet forståelsen, at det krævede en usædvanlig livsførelse du måtte opgive familielivet eller lade dit hår vokse får et særligt navn eller følge en slags lærer eller tradition eller indgå i besynderlige øvelser. Alle den slags ting, som intet havde at gøre med kernen i forståelsen. De kom fra den kultur som lærdommen var udtrykt gennem i en bestemt tid. Så nu er lærdommen fuldstændig frakoblet fra den traditionelle kulturelle indpakning som de fleste af os mødte i starten. Så nu er blot selve den essentielle lærdom tilgængelig på en måde, der sætter os i stand til at leve vores liv præcist som de er. Familielivet, arbejdslivet... Det er ikke nødvendigt at foretage nogle eksterne ændringer i ens liv Udfordringen vi har på denne planet er, at vi tror, der er flere end én essens Vi lever i en verden som jeg ville kalde dualitet. Der er mandlig og kvindlig, sort og hvid, stor og lille, hurtig og langsom, op og ned, her og der, før og efter, men reelt er der kun én ting. Alle ting er én ting. Der er kun én ting. Det viser sig, når vi ser grundigt efter så ser vi, at her og der, stor og lille, hurtig og langsom, op og ned, venstre og højre mandlig og kvindlig, alle er samme ting, simpelthen udtryk for forskellige karakteristika, men på ingen måde separate fra hinanden. Jeg mener, at vi alle er individualiseringer af Gud Jeg tror, at Gud eksisterer i, som og gennem hvert eneste menneske og for den sags skyld ethvert sansende væsen i kosmosset. Så på denne måde ser jeg, at jeg er i forhold til Gud, som en bølge er i forhold til havet. En bølge er ikke forskellig fra havet; Den er simpelthen en tilblivelse fra havet, en individuel form. Og når denne individualiserede form er færdig trækker bølgen sig tilbage i havet, hvorfra den stammede, for at fremkomme igen en anden dag. Så jeg tror, at vi alle er individualiseringer af guddommelighed og når vi ser alt som guddommeligt ændrer vi vores forhold til alting. Alt bliver anderledes I vores oplevelse. Det er sådan verden ændres. Hvad er Bevidsthed? Bevidsthed er den ultimative virkelighed ved universet, så vi kunne spørge "hvis bevidsthed er den ultimative virkelighed ved universet" og hermed åbenlyst alting og alle, hvordan kan det så være, at verden forekommer os at bestå af en multiplicitet og diversitet af afgrænsede og uafhængigt eksisterende mennesker og dyr og ting, alt sammen lavet og noget stof kaldet materie Hvordan kan vi forlige os med denne mening, at bevidsthed er den ultimative virkelighed ved universet, når det fremstår som en multiplicity og diversitet af objekter lavet af materie? Så bevismaterialerne jeg bruger til at foreslå at bevidsthed er fundamentalt har mange aspekter ved sig. Et er at fysikken selv siger, at rum-tid ikke er fundamentalt og Evolutionsteorien er enige i, at rum-tid og fysiske objekter ikke er fundamental virkelighed. Så begge disse teorier fortæller os kun det, at rum-tid ikke er fundamental. De fortæller os ikke, hvad der så er udenfor rum-tid. Så mit argument bygger på, at det fysikerne finder udenfor rum-tid er matematiske strukturer, men hvad de handler om er ikke helt klart. Hvad handler denne virkelighed udenfor rum-tid om? Så jeg foreslår, at virkeligheden udenfor rum-tid, handler om bevidsthed Og jeg foreslår at uendelig bevidsthed har evnen til at lokalisere sig selv som talrige oplevende separate subjekter det vil sige alle sansende væsner, alle mennesker, alle dyr Vi er alle lokaliseringer af uendelig bevidsthed, I uendelig bevidsthed udelukkende lavet af uendelig bevidsthed fra hvis perspektiv den observerer sin egen aktivitet som verden omkring os. Så det der, for os, ligner en verden lavet af materie fra vores lokaliserede synspunkt, er fra virkelighedens synspunkt ganske enkelt aktiviteten fra denne ene uendelige bevidsthed. med andre ord - i den ultimative analyse er der ikke nogle afgrænsede eller uafhængigt eksisterende ting eller mennesker. Der er ét uendeligt, udeleligt hele Eksistensens helhed er kun udskilt til en tilsyneladende multiplicitet og diversitet af objekter og ting. Når Den Ene beskuer sin egen aktivitet gennem de sansende fakulteter i det afgrænsede sind. Hvis vi er vågne erkender vi, at der er én bevidsthed der er forklædt som alle disse forskellige væsner på planeten, én bevidsthed, skinnende gennem alles øjne. Så ser vi, bogstaveligt talt, os selv i andre, og tendensen til at opføre os som et ego tendensen til at tage til sig selv falder væk fordi vi erkender sandheden direkte. Sandheden er, at vi alle er én bevidsthed Oplevelsen af mit spirituelle selv var kun mulig i den fysiske verden af en meget god grund Fordi kun i den fysiske verden er modsætninger tilgængelige. Med andre ord, et simpelt eksempel hvis jeg ville opleve mig selv, metaforisk talt, som lyset, så kunne jeg ikke opleve at være lyset, hvis jeg kun var i lyset med intet andet omkring mig end lyset, hvilket er en perfekt definition af den spirituelle verden Så jeg ville komme til en verden, som jeg kalder den fysiske verden, hvor der er noget andet end lyset. Fordi, hvis jeg vil opleve mig selv som andet end lyset, ikke blot kende mig selv som det, men reelt opleve det så kunne jeg kun gøre det, hvis modsætningen til lyset var der, I det her tilfælde mørke. Så jeg tog denne mulighed til det fysiske plan, hvor både lyset og mørket sameksistere. og så i dette udadrettede udtryk af mig selv som lyset, kunne jeg være den jeg i virkeligheden er. Denne lærdom foreslår, at bag vores forskelle, er vi alle det samme eksistens, ikke en lignende eksistens, men vi er alle reelt én - den samme eksistens. Og kærlighed er den følte oplevelse af denne "enhed" eller fælles eksistens. Det er en læresætning i vores teori, at der ultimativt er én bevidsthed. Så vi har denne dynamik af mange, mange bevidste aktører. Men teorien fortæller os, at ultimativt er alle disse bevidste aktører reelt kun projektioner af en enkelt bevidsthed. Det nuværende paradigme indenfor videnskab er, og har været for århundreder, er, at rum og tid er den fundamentale natur af virkeligheden. de er ikke-reducérbare og de er fundamentet for alting. Før Einstein blev rum og tid anset for at være separate. Nu sættes rum og tid sammen, så en samlet "rumtid" anses for at være den fundamentale natur af virkeligheden. Videnskaben har derfra antaget, at rumtid og objekter i rumtid, er den grundliggende virkelighed og derfor, som eksempel, når vi taler om bevidsthed, så må bevidstheden selv, på en vis være et produkt af objekter i rum tid. I denne fysik-baserede struktur er rum og tid og fysiske objekter uden bevidsthed den fundamentale virkelighed. Og bevidsthed kommer senere I udviklingen af universet, ikke sandt? Så; the Big Bang - der var ingen bevidsthed, der var kun rumtid og energi. Energien samlede sig i massive partikler og til sidst fremkom liv efter hvem ved hvor mange millioner, hundreder af millioner eller milliarder af år og endnu senere herefter opstod bevidsthed. Fra det synspunkt medfører døden, at den fysiske kompleksitet, der skabte bevidsthed, bliver opløst og derfor opløses din bevidsthed. Derfor eliminerer denne fysiske rammeforståelse totalt bevidsthed som noget fundamentalt og fortæller, at når din krop dør, så dør din bevidsthed med den. Fra dette andet synspunkt... det jeg har lavet med mine kolleger, har vi brugt en evolutionær tori for at pointere, at der er indforstået i evolutionær teori, at rum og tid ikke er fundamentale, derfor er den fysisk baserede fortolkning af evolutionen forkert. Idéen om, at rum og tid og partikler på en eller anden måde udviklede sig til menneske organisme er det forkerte grundlag, fordi rum og tid ikke er fundamentalt. Vi fremviser dynamikker ud over rumtid, som er meget bedre. Bevidsthedens dynamikker. Det vi IKKE gør er at smide de gamle teorier ud. Når fysikerne siger, at rumtid er dømt til at mislykkes betyder det ikke, at vi ikke længere lytter til Einstein. Overhovedet ikke. Vi er opmærksomme på Einstein. Enhver ny teori, ud over rumtid, som fysikerne kommer med, skal indeholde rumtid og give os Einstein tilbage og give os kvanteteori tilbage ellers tager man fejl. Alle vores gamle teorier er ganske vidunderlige venner og vi kommer til at beholde dem som særlige tilfælde af en dybere teori. I vores teori om bevidsthed, skal vi gøre det samme. Vi kan ikke bare foreslå alt, vi ønsker. Vi er nødt til at have en teori om bevidsthed, der fremstiller og giver os rum tid tilbage. og giver os kvantum teori tilbage, giver os særlig og generel relativitet og giver os evolution via naturlige udvælgelse. Hvis vi ikke kan det i præcise matematisk detaljer, så er der ikke grund for videnskabsfolk, til at tage vores bevidsthedsteori alvorligt Det er som om uendelig bevidsthed tager et "Virtual Reality" headset på. Uendelig bevidsthed tager et VR sæt på, bestående af tænkning og opfattelse. Og ved at gøre dette, i det øjeblik VR sættet kommer på, lokaliserer bevidstheden sig selv, inde i sig egen aktivitet. Og gennem det headset ser bevidstheden ud gennem de opfattende sanser i det begrænsede sind; seende, hørende, følende, smagende og lugtende. Og bevidstheden fragmentere enheden I sin egen væren og får det til at ligne 10.000 ting. Det jeg foreslår er, at der er meget mere ved universet end det begrænsede sind. Jeg siger ikke, at universet kun frem- kommer i hver tag vores begrænsede sind. Universet eksisterer ud over vores sind, men inden i bevidsthed. Men det er begrænsningerne ved det begrænsede sind der giver universet sit udseende. Så når vi kigger ud i universet, så ser vi på virkeligheden, som eksisterede før det blev opfattet Men vi ser gennem linserne af vores opfattelsesevner, Som så giver det sit udseende. Så idéen om opvågning (vækkelse) har i mange spirituelle traditioner været, at det, vi har opfattet som virkelighed objekter i rum og tid, vores fysiske krop osv. er ikke den egentlige virkelighed, der er en meget mere grundliggende virkelighed en virkelighed af bevidsthed, der går ud over rum og tid og fysiske objekter, samt at vi ikke er adskilt fra denne virkelighed. Den virkelighed er, i nogen forstand, essencen af det vi er. Så Opvågning er opvågningen fra illusionen om at "jeg er blot en krop i rum og tid", men i realiteten er jeg forfatteren af alting jeg opfatter indenfor rum og tid. Jeg skaber det samtidigt med at jeg ser og opfatter. Hvordan vågner jeg op? Man vågner op ved at erkende, at det vi essentielt er, allerede er fuldt opvågnen, fuldt bevidst, komplet, hel, fuldbyrdet og fredfyldt. Det er ligesom et spørge, hvordan bliver Solen oplyst? Lys er dens natur. Den er allerede fuldt oplyst. Vores essentielle væsens natur er allerede fred og lykke. Det er ikke klart for os alle, da vores essentielle væsen er så grundigt iblandet indholdet af vores oplevelser, at dets indlejrede fred og lykke er overskygget af vores oplevelser. Og af den grund tror vi, at vores essentielle væsen kræver at blive Oplyst. Nej, vores essentielle væsen kræver ikke at blive oplyst ikke mere end, at Solen kræver, at blive lyst op om morgenen. Solen skinner altid med den samme klarhed. Vores essentielle væsen skinner altid med den samme fred og glæde. Men den fred og glæde er overskygget af den uro og følelsen af at mangle, som karakteriserer vores tanker og følelser. Der ér ikke nogen person, der vågner. Så Jeg'et, der vågnede... Jeg vågnede fra denne "Dan" struktur på et meditationscenter Det var et Zen center Vi udførte en Zen sesshin som er en lang periode med intensiv træning. Zen er fantastisk til at skabe dette rum, hvor forholdende sikrer, at man ikke kan undslippe. Så Dan rollen, som havde lært sig meditation, Dan rollen havde udført al denne meditation, Denne "udfører" af meditation, erkendte, at den ikke kunne "vågne". Det er som om, at alle meditations tricks'ne alle øvelserne, der var lært, ikke havde nogen anvendelse Det kom til det punkt, hvor den rolle der prøvede at vågne op, mislykkedes med at vågne og nødvendigvis måtte fejle. At den rolle, jeg havde udlevet, rollen jeg havde spillet hele mit liv, var nødt til at slippe taget eller dø og hvad var så tilbage? Hvad var der tilbage, hvis der ikke var nogen "udfører" når der ikke var nogen mediterende mediterende eller gjorde noget kaldt meditation, Hvad der var tilbage, var min sande natur eller mig... bare mig. Når vi vågner op fra denne lille, adskilte følelse af Selv, vi hverken slår ego'et ihjel eller kæmper med det. Der er faktisk, at vi tillader det at gå delvis "på pension" fra dets job, der handler om ego identiteten og derefter slapper af og lade det være en del af holdet, del af vores bevidsthed. Og dette giver os en følelse af frihed med det samme ved at vi ikke længere ser verden gennem en smal linse vi er åbenhjertede og med åbne sind på en måde der er ekspansiv og samtidigt mere intimt forbundet. Oplysning er ikke et spørgsmål om at blive vækket eller vågne op Ingen vågner op, bliver vækket eller bliver oplyst. Det er en genkendelse at lyset, lyset i ren erkendelse hvis natur er fred og lykke det som vi altid og allerede er. Mit navn er Lisa Natoli, og jeg kendes som en spirituel lærer. Jeg underviser i healing og opvågning og transformation. Opvågning er genkendelsen af din sande natur og det er erkendelsen af det du virkeligt er, som er bevidsthed. og bevidsthed er blot ét ord af mange som folk bruger for at være bevidst, liv, kærlighed, Gud, lys Så at vågne op til erkendelsen af 'jeg er ikke denne krop'. Jeg er det, der aldrig dør og det som aldrig er født, og det var en meget svær idé for mig. Jeg har været på den spirituelle vej siden 1992. Jeg startede med "A Course in Miracles". Jeg studerede det altid intenst. jeg mener, jeg var én der forpligtede mig selv til at kende Selvet kende Gud, vågne op. ... jeg kunne ikke forstå det, fordi jeg var under indtryk af at opvågning var et eller andet mystisk, at et eller andet ville ske, noget ville hænde, og det ville være ligesom Jesus eller Buddha eller alle disse oplyste mestre og det skete ikke for mig. Jeg kunne ikke forstå hvorfor. Hvorfor er jeg så engageret og jeg har disse dybe øjeblikke med fred og lykke og glæde... og jeg kæmper stadig. Jeg begyndte at erkende enkeltheden I vores sande natur, som er at være bevidst Så... til dem der lytter til mig lige nu bevidstheden der hører denne stemme, dét er dét, vi er. Og det har ingen placering, det har ikke noget køn, det har ikke nogen farve, det har ikke nogen krop, og det er fuldstændig ubegrænset. Så opvågning er, når vi vågner op til vores sande natur. Vi vågner op til erkendelsen af, at jeg er bevidstheden af denne oplevelse, lige nu, da jeg er her. Og det er så ordinært, at vi overser det. Vi tænker, at så simpelt kan det ikke være. Genkendelsen af vores sande natur, det fører os ikke til lykke. Det er lykke... 'væren's' natur er lykke i sig selv. Så genkendelsen af vores sande natur er oplevelsen af lykke. Hvem er bevidst i dette øjeblik? Sindet vil lede efter noget. eller forsøge at komplicere det. Du er allerede det, som sindet leder efter. Sindet vil altid gå fejl af det. Så led ikke efter svaret i dit sind. Skub ikke dine tanker væk og blive ikke opslugt i dine tanker Mist simpelthen interessen eller tilknytningen til tanker, idéer og overbevisninger, Hav som intention direkte at opleve hvem du er. Prøv ikke at afvise sindet eller prøve at opnå en eller anden tilstand. Alt ageren, al manipulation al bevægelse er mere kontrolleren fra sindet. Tillad sindet at være, som det er. Nogle gange vågner folk op blot hverdagslivet. De behøver ikke nødvendigvis at træne. Så nogle gange sker der ting i livet, hvor der opstår en afbrydelse i det mønster der er dig. Og der kan ske en spontan opvågen. Men hvis et liv blot fortsætter i en form for robot-mønster eller gentaget mønster, så kan en slags intervention være nødvendig. Hvis nogen kaldes til opvågning og det afbryder med dit livsmønster kaldes til tider sadhana eller spirituel øvelse og disse øvelser er altid tillærte. Det er noget vi lærer, med det trænede sind Det kan gøre det mere sandsynligt, for at opvågning sker på en måde ved at løsne båndet I selvets struktur. Nogle gange siger man, at opvågning sker tilfældigt, men at træningen gør dig mere tilfældigheds-klar. Teknikkerne, øvelserne kan være meget anvendelige til at gøre dig mere tilfældigheds-klar. Men på et vist tidspunkt, skal det efterlades. Fordi, hvis sindet kontinuerligt udfører nogle øvelser eller noget, så er det sindet, der har styringen, sindet fører bilen. Så øvelserne er anvendelige, meget anvendelige som trin til at gøre selvets struktur så at sige mindre bastant eller til at oplyse selvets struktur så det bliver mere modtageligt for vores sande natur. Paradokset med øvelser er, at når du endelig vågner op, så indser du, at alle øvelserne blev udført af et falsk selv, rollen i VR spillet og at DU, dit sande selv, aldrig var fanget. Alt du skal gøre er, at opgive egoets preferencer, opgive fikseringen på ting. Alt indenfor feltet af foranderlige fænomener er ikke det sande selv, det 'du', som du tror, du er, som du altid har været identificeret med, vil aldrig vågne op du vågner op fra den rolle. Du vågner fra den vrangforestilling, at du var denne optrænede rolle. Så når folk kommer til disse retræter (selvreflektionskurser), så tænker de Jeg, dette lille 'mig', vil vågne, noget stort kommer til at ske. Men på et bestemt tidspunkt, dette lille mig kommer aldrig til det. Det er nødt til at give op, det er nødt til at fejle. Og det er kun i denne fejlen, at vi indser, hvem vi er, at vi har altid været 'bevidst', vi har altid været her. Vi blev blot lokket ind i den her rolle og vi troede, at vi var den. Den Direkte Vej Jeg begyndte min spirituelle søgen med den klassiske Advaite Vedanta tradition, som var en vej af hengivenhed, som involverede mantra meditation, som jeg praktiserede med stor omhu i 20 år. Og Mantra meditation involverer fokusering af din opmærksomhed på en lyd herefter forsvinder lyder gradvist. I hvert fald, så var det da, jeg kom i kontakt med med den direkte vej, at min spirituelle søgen kulminerede. Fordi i denne direkte tilgang, giver vi ikke vores opmærksomhed til noget objekt uanset, hvor subtilt det er, for eksempel et mantra, en lyd, vejrtrækningen Vi lader vores opmærksomhed synke indad eller baglæns ind i dens kilde. Lad os bruge en analogi. Forestil dig, at du ser dit liv på en TV skærm. Du identificerer dig med rollen på skærmen. Dag efter dag, år efter år indlever du dig med rollens historie, så vågner du pludselig op fra 'historien' og bemærker skærmen, som rollen forekommer på og du indser nu, at du ikke er rollen, som du har kigget på. Objekter kan komme og gå på skærmen Roller kommer og går, men skærmen forbliver uforandret. Personen kan blive våd, men skærmen bliver ikke våd. Personen kan blive forstyrret, men skærmen bliver ikke forstyrret. Uden skærmen ville rollerne ikke eksistere, men samtidigt bemærkes skærmen ikke. Rollerne lever deres tilrettelagte liv. Bevidsthed er ligesom skærmen. Det er ligesom det 'rum', hvori alle tanker, bevægelser, alle bevidsthedstilstande kommer og går. Tanker, sanseoplevelser og hele den udvendige verden forekommer på skærmen, konstant foranderlig. Men skærmen ændre sig ikke. Det er sindet, der skifter tilstand gennem den menneskelige erfaring. Men der er noget, dét som du er, som forbliver. Noget der altid er tilstede, som er bevidst om disse foranderlige tilstande og dét er bevidsthed eller vores sande natur. Så længe der er tilknytning til rollen på skærmen, en følelse af, at jeg er den rolle, så vil der være lidelse; Maya - illusionen om 'selvet'. Der er intet du kan gøre, som den drømte' rolle, for at frigøre dig. Uanset om du følger manuskriptet I dit livs drama eller gør oprør mod manuskriptet, hvis du handler ud fra rollens sysnspunkt, så er du fanget i illusionen. For at vågne op, stop med at identificere dig med det, der forekommer på skærmen. Indse, at det hele er forgængeligt. Stop reaktionen på tanker og med at behandle 'filmen' som ægte. Hvis jeg fjerne opmærksomheden fra skærmen og skifter opmærksomheden mod sig selv, sker en ubegribelig ting Selve bevidstheden vågner op. Det er ikke noget, der 'sker'. Alt der 'sker', sker på skærmen. Opvågning er simpelthen anerkendelsen af skærmen, som allerede altid er der. Tro ikke på din næste tanke I stedet for - skift bevidsthed mod bevidsthed selv. Jeg har altid været 'mig selv'. Min følelse af mig selv løber gennem hele mit liv. Den vedbliver altid at være tilstede. gennem hele mit liv. Hvad er det, der er tilstede i mig nu, der var tilstede igår, sidste år, for 10 år siden, og da jeg var et 2 år gammelt barn? Hvad er dette essentielle 'jeg' eller selv for hvem alle mine oplevelser sker? Genkendelsen af dennes natur er livets store hemmelighed. Det er den direkte vej til fred og lykke. Det er ikke noget som en person sætter gang i. Det er noget en person genkender. At gen-kende det betyder at kende, igen. Det vi har vidst fra starten af, men simpelthen er glemt eller benægtet eller misset at tro på. Så vi kan ikke igangsætte tæthed til Gud. Vi kan ganske enkelt genkende, at gen-kende, at det altid har været der og altid vil være der. Det var kun denne direkte vejvisning til opvågning, denne åbnen op til det der allerede er her, som tillod mig at finde frem til en ny måde at være på et nyt trin af udvikling. Mange mennesker tror, at det er ganske umuligt eller et udenfor rækkevidde mål at kende en selv og mit eget ligesom formål som lærer, kun på grund af min egen opvågning, har været at gøre det meget håndtérbart, meget nede på jorden. Jeg elsker at undervise folk, det er tilgængeligt for alle. Hvis vi tror og føler, at vi er et midlertidigt, begrænset, separat 'selv', så søger vi, uagtet om vi ved det eller ej efter fred og lykke. sagt med andre ord, er det ikke muligt at være et separat 'selv', at føle sig selv som et separat 'selv' og ikke lede efter lykke. Så det der kræves, i dette tilfælde, er at ændre retningen for ens søgen efter lykke, I stedet for at søge lykke i det objektive indhold af vores oplevelser, så søg efter lykken i én selv. Så den spirituelle øvelse, der er påkrævet er, at rette éns opmærksomhed, eller mere præcist, at lade éns opmærksomhed synke ned i sit udspring, ren bevidsthed, i stedet for at være rettet mod et objekt, en substans, aktivitet eller forhold og så videre. Så den spirituelle træning, hvis vi kan kalde det 'træning', ville være at lade denne 'synken ned' af opmærksomheden, denne nedsynkning af opmærksomheden ind i hjertet af bevidsthed, hvilende i 'væren' som 'væren'. Kærlighed. Ren kærlighed er mit sande selv. Det er min sande natur. Ren kærlighed til alle og alting, til alle aspekter af livet. Selv med de ting, jeg er uenige i. For én, der har genkendt deres eget væsens natur, de kender deres væsen, som værende kilden til den fred og lykke som de længes efter. Så verden bliver ikke længere stedet, hvor de søger efter lykke, søger efter fuldbyrdelse. Det betyder ikke, at en sådan person ikke længere har ønsker, men ønskerne handler ikke længere om at fjerne følelsen af 'at mangle', som er karakteristisk for det separate selv. Derfor vil en person, der har fundet kilden til lykke i sig selv og hvis ønsker kommer fra denne kilde til lykke, de går ikke efter det. For eksempel, indenfor menneskelige forhold, gør det en stor forskel for selve forholdet. Vi leder ikke længere efter en anden for at opfylde vores egne behov. Vi søger en anden for at dele oplevelsen af lykke, som vi allerede oplever. og dette frisætter vores kære for den umulige byrde af at skabe lykke for et glubsk, utilffreds 'selv'. Intet sker i mit liv der ikke har bragt eller vil bringe mig noget godt, i den betydning, at ethvert øjeblik, enhver aktivitet, ethvert udkomme flytter mig fremad I processen af udviklingen af min sjæl. Og det var derfor, jeg kom her til den fysiske verden for at udvikle mig. Forbliv åben. Føl dit indre 'væren i live' Lad energien cirkulere frit. Prøv ikke at få noget til at ske. Hvem er bevidst om denne energi, denne indre 'væren i live'? Bemærk sindets tendens til at kontrollere og manipulere, at blive involveret. Uden brug af din hukommelse eller sprog, Hvem er du? Ud over sindet og sanserne, hvem er du? Hvem er bevidst? Forandre Verden Mange mennesker, som hører disse idéer for første gang, de har aldrig hørt om denne idé om 'selvet'. I mine tanker er der to forskellige lejre af folk. Der er dem, der er på en spirituel vej og de har hørt om denne idé. De prøver at nå til selvet, de prøver at været 'selvet'. De søger og leder efter. Og så er der andre folk, der blot har levet deres liv. De har aldrig hørt om disse idéer før. De har aldrig hørt om "Kend Dig Selv". Mange folk tror, at 'kend dig selv' handler om kroppen, kend dig selv, vær dig selv, vær ægte. Hvad det i virkeligheden betyder, 'at kende dig selv', er at vide, hvad du er, at vide, hvad du i sandhed er og virkelig kende din sande natur. Ordene 'kend dig selv' var hugget ud over indgangen på Apollo's Tempel i Delfi, og står som sådan, som en invitation til menneskeden ved den vestlige civilisations daggry, antydende, at 'Kend Dig Selv' reelt er fundamentet for al civilisation. Hvorfor? Fordi vores 'selv', står i centrum af alt, vi oplever Uanset hvad vi oplever, så er det 'os', der oplever det. uanset hvad vi tænker og føler, så opstår vores tanker og følelse på vegne af vores 'selv'. Uanset hvilke aktiviteter eller forhold vi er en del af, så går vi ind i disse aktiviteter og forhold på vegne af vores 'Selv'. Så vores Selv står i centrum af vores oplevelser. Så hvad kunne være vigtigere end at kende vores Selv's natur? og ville det være muligt at kende noget som helst andets natur, hvis vi ikke først kender naturen bag 'den der ved det''? Jeg mener opvågning handler om at afslutte mareridtet og træde ind i drømmen. Med det mener jeg vi efterlader eller endelig forlader mareridtet om det vi er blevet fortalt omkring livet, om Gud og om os selv. Og vi træder ind i drømmen om vores største idé. Jeg spørger ofte, Hvordan tror du, dit liv ville være, hvis du fandt dig selv gående ind i den højeste, mest storslåede, mest vidunderlige tanke du nogen sinde har haft om Gud, om livet og om dig selv? Så denne genkendelse af vores sande natur, er ikke bare genkendelsen der bringer vores ønske om lykke i verden til en afslutning. Det er også genkendelsen, der sætter os i stand til at leve på en måde, som er i overensstemmelse med forståelsen af, at på det dybeste niveau er alting og alle én. Denne forståelse ville bibringe venlighed, medfølelse, retfærd, tolerance, forståelse ind i vores samfund. Vores samfund ville blive revolutioneret af denne forståelse. Som menneskeheden forlader ego-baserede tilgange vil videnskab, religion, politik og økonomi begynde at afspejle den eviggyldige visdom. Hvad enten det er oprindelige folks traditioner som indser Stor Ånd i alle ting, eller de egyptiske/kemitiske traditioner, der beskriver den menneskelige evolutionære rejse fra den laveste bille til den 'Eneste Kilde', eller når vi hører ordene fra mystikerne, de kristne, Hinduerne Muslimerne eller Buddhistiske tradioner, eller læresætningerne fra Platon eller Plotin, så finder vi ud af, at de, der har indset deres sande natur, taler om grupperinger af bevidste aktører. De brugte selvsagt sproget fra deres egen kulturer og tider til at udtrykke denne ene eviggyldige sandhed. Videnskaben begynder nu at se, ikke en verden af ubevidste partikler og felter, men et univers bestående af bevidste aktører. Noget nyt springer frem i videnskabens verden. Som Nikola Tesla sagde, den dag videnskaben begynder at undersøge ikke-fysiske fænomener, vil det gøre større fremskridt på ét årti end alle de tidligere samlede århundreder af dens virken. Den dag er i dag. Hver eneste gang vi har haft et matematisk præcist fremskridt indenfor videnskaben, åbnet op for nye teknologier, der ligner magi, sammenlignet med det vi havde før. Så jeg tror, at denne teori om 'bevidste aktører' udenfor rumtid vil give os teknologier der i sandhed vil være forbløffende. For eksempel, lige nu, de fleste af de galakser vi ser, jeg tror 97% af de galakse vi ser, kan vi aldrig rejse til. De trækker sig væk fra os hurtigere end lyset. Så de bevæger sig ikke gennem rummet hurtigere end lyset. Det er selve rummet, der udvider sig, så hurtigt, at den hastighed de bevæger sig væk fra os, er hurtigere end lyset. Så vi ville aldrig kunne rejse gennem rummet til 97% af alle de galakser, som vi kan se. Så der er alt det 'land' derude, som vinker til os og siger hej, vi er her ude og du kan aldrig komme ud til os. Det er, hvis du bevæger dig gennem rumtid. Men hvad hvis vi indser, at rumtid kun findes i vores "headset"? Det er bare formatet på 'spillet' og du er ikke fanget inde i headsettet. Du kan lege med softwaren, som kører spillet. Så det er som om nogen er i Grand Theft Auto og du er en Grand Theft Auto troldmand, så du ved, hvordan bilen bruges og kører på vejene og du kan vinde over alle i spillet. Men forestil dig, at du faktisk kender softwaren, der kører Grand Theft Auto. Så træder du ud af Grand Theft Auto headsettet og du kan lege med softwaren. du kan endda tage benzinen ud af troldmandens tank Du kan give dem et fladt dæk. Du kan ændre vejenes geometri. Du kan gøre lige, hvad du vil. Så når vi en gang forstår vores rumtid headset, så behøver vi ikke rejse til Andromeda Galaksen gennem rumtid, hvilket ville tage os 2,4 millioner år Vi går bare udenom rumtid Jeg ser verden omkring mig som at træde ind i et mere stille udtryk og oplevelse af, hvad det vil sige at være menneske og hvad det betyder at være et aspekt af guddommelighed. Men jeg tænker ikke, at vi har en ubegrænset mængde tid. Jeg får følelsen af, at tiden er ved at løbe ud, og at der er en 'nu eller aldrig' tid. Jeg tror, vi er på den rigtige vej. Jeg har en følelse af optimisme som, på grund af de muligheder vi i dag har i verden mht. til at kommunikere kraftfulde og vigtige idéer måder vi ikke havde, for blot få år siden de skaber muligheden for, at vi kan nå til et sted med kritisk masse at vi kan nå kritisk masse før vores tid løber ud. Men vi ville tage fejl, hvis vi tror, at vi har uendelige mængder tid på denn planet. Når ethvert individ af-identificerer fra deres tillærte rolle så handler de ikke længere som et ego-baseret væsen. Og det vil frembringe en transformation på planeten. Det frembringer en ny Jord. Livet, som vi kender det lige nu, på denne planet, jeg tror vi er nødt til af lave ændringer og foretage dem hurtigt, dramatisk og radikalt hvis vi gerne vil se morgendagen, som vi alle har drømt om. så kunne denne forståelse blive main-stream i vores livstid? Hvorfor ikke? Ja. Udfordringen vi har lige nu er, at intet virker og tiden er kommet til vi står frem og siger det, der er sandt. Vi kan helt sikkert gøre det bedre end nu. helt sikkert, Vi kan udvide vores forståelse af hvem vi er og udvide udtrykket af vores sande natur. Vi er nødt til at være opmærksomme på vores miljø og omgivelser på vores politikker, vores økonomier og på vores åndelige proces på denne planet. Fordi problemet i verden i dag er ikke et politisk problem. Det er ikke et økonomisk problem. Det er ikke et socialt problem. Det er et åndeligt problem. Det har med at gøre, hvor forpligtede vi er med at træde ind i de højeste åndelige sandheder. Dette er ikke en New Age filosofi. Disse idéer har været her I tusinder af år. Den eviggyldige visdom, har været udtrykt gennem utallige traditioner og kulturer og som bevidsthed selv har det altid ligget skjult for alle at se. Indenfor Kristendom I det Gnostiske Thomas evangelie peges der direkte til vores sande natur. De disciple spørger Jesus, 'Hvornår vil Himmeriget komme?' Jesus sagde, det kommer ikke ved at vente på det Det vil ikke være et spørgsmål om at sige 'Her er det' eller 'dér er det'. Snarere, Faderens Himmerige er spredt ud over hele Jorden og folk ser det ikke. Himmeriget er ikke her eller der. Bevidsthed er ikke her eller der. Det er ikke fastsat i tid og rum. Hvis du venter på, at noget skal ske en eller anden udefrakommende begivenhed tilstand eller opstigning noget helbredelse eller energi, så er dit tillærte sind stadigt søgende. Det har stadig indflydelse på din oplevelse af nuet. I Buddhismen har de Samsara, verden af lidelse og Nirvana, verden af frigørelse er ikke to adskilte verdener. De er én og den samme. Vi manipulere eller ændrer ikke på ting for at ankomme til en eller anden mystisk virkelighed. Når vi vågner op, er verdens perfektion afsløret direkte, som den er. Er det muligt blot 'at være' her og nu I dette øjeblik, uforstyrret af det søgende sind? Er det muligt at være okay med øjeblikket, som det er? Simpelthen bare 'at være' oversat til dansk af Martin Søegaard Den Direkte Vej, Danmark, www.dendirektevej.dk