Vi ved alting i universet består af atomer men ikke alle atomer er de samme. Der er mange forskellige typer af atomer, kaldet grundstoffer, hver med et særligt sæt af fysiske og kemiske egenskaber. Du kender nok mange af disse grundstoffer. Oxygen (ilt) og carbon (kulstof) er for eksempel grundstoffer og det er guld også. Der er andre der er mindre kendte, som bismuth, xenon og osmium. Et grundstof kan identificeres ud fra antallet af protoner i dets atomer. Antallet af protoner i kernen af et atom svarer til atomnummeret, repræsenteret ved symbolet Z. Helium har for eksempel atomnummeret 2. Det betyder, at hvert helium atom har 2 protoner. Her er et andet eksempel, jern. Det har atomnummeret 26, så hvert jern atom har 26 protoner. Grundstoffets atomnummer kan også fortælle os antallet af elektroner i et neutral atom af samme grundstof. Husk modsatte ladninger udligner hinanden. For at være neutral må atomet derfor have det samme antal protoner, der har en ladning på +1, og elektroner, der har en ladning på -1. Det betyder, at vores helium atom må have 2 elektroner og vores jern atom må have 26 elektroner. Alle kendte grundstoffer er arrangeret i det periodiske system efter atomnummer. Det periodiske system viser alle grundstoffer i rækkefølge med stigende atomnummer, når du går fra venstre til højre og oppe fra og ned. Grundstofferne er ydermere organiseret i kolonner ud fra deres egenskaber. Grundstofferne i den samme kolonne har lignende fysiske og kemiske egenskaber. Hvert grundstof er repræsenteret af et atomsymbol, en unik forkortelse med ét eller to bogstaver, der ses nedenunder grundstoffets atomnummer i det periodiske system. Mange atomsymboler er baseret på det engelske navn for grundstoffet. For eksempel er symbolet for hydrogen (brint) H og symbolet for aluminium er Al. Men nogle atomsymboler er baseret på det latinske navn for grundstoffet. For eksempel er symbolet for bly Pb, som kommer fra det latinske navn plumbum. Bemærk, når atomsymbolet for et grundstof består af to bogstaver så er det andet bogstav et lille bogstav. Alt denne information er vist i feltet for hvert grundstof i det periodiske system. Her er for eksempel feltet for grundstoffet nitrogen (kvælstof). Øverst i feltet er nitrogens atomnummer, som er 7. Husk det er lig antallet af protoner samt elektroner i hvert nitrogen atom. Nedenunder er nitrogens atomsymbol N og dets navn. Ofte vil du også se endnu et tal i bunden af feltet for grundstoffet, som har med atommassen at gøre. Det skal vi snakke mere om i en anden video. Det smarte ved at have alt denne information ét sted er, når vi kender én ting om et grundstof, enten dets atomnummer, atomsymbol eller navn, så kan vi bruge det periodiske system til at finde de andre oplysninger. Lad os se på et par eksempler. Lad os tage grundstoffet fosfor. Hvad er dets atomnummer og atomsymbol? Vi kan finde fosfor i det periodiske system og se, at dets atomnummer er 15 og dets atomsymbol er P. Lad os lave endnu et eksempel. Lad os sige, vi kender atomsymbolet Hg. Hvilket navn har dette grundstof og hvor mange protoner har det? Her er symbolet Hg i det periodiske system. Dets navn er kviksølv og det har atomnummeret 80. så det har 80 protoner. Lad os sammenfatte. Universet er lavet af forskellige typer af atomer kaldet grundstoffer og disse grundstoffer er arrangeret efter atomnummer i det periodiske system. Næste gang du kigger op på stjernehimlen, så ved du at alting derud er lavet af grundstoffer.