Vi ved alting i universet består af atomer
men ikke alle atomer er de samme.
Der er mange forskellige typer af atomer,
kaldet grundstoffer,
hver med et særligt sæt af
fysiske og kemiske egenskaber.
Du kender nok mange af disse grundstoffer.
Oxygen (ilt) og carbon (kulstof) er
for eksempel grundstoffer
og det er guld også.
Der er andre der er mindre kendte,
som bismuth, xenon og osmium.
Et grundstof kan identificeres ud fra
antallet af protoner i dets atomer.
Antallet af protoner i kernen af et atom
svarer til atomnummeret,
repræsenteret ved symbolet Z.
Helium har for eksempel atomnummeret 2.
Det betyder, at hvert helium
atom har 2 protoner.
Her er et andet eksempel, jern.
Det har atomnummeret 26,
så hvert jern atom har 26 protoner.
Grundstoffets atomnummer kan også
fortælle os antallet af elektroner
i et neutral atom af samme grundstof.
Husk modsatte ladninger udligner hinanden.
For at være neutral må atomet derfor have
det samme antal protoner,
der har en ladning på +1,
og elektroner, der har en ladning på -1.
Det betyder, at vores helium
atom må have 2 elektroner
og vores jern atom må have 26 elektroner.
Alle kendte grundstoffer er arrangeret i
det periodiske system efter atomnummer.
Det periodiske system
viser alle grundstoffer
i rækkefølge med stigende atomnummer,
når du går fra venstre til højre
og oppe fra og ned.
Grundstofferne er ydermere organiseret
i kolonner ud fra deres egenskaber.
Grundstofferne i den samme kolonne har
lignende fysiske og kemiske egenskaber.
Hvert grundstof er repræsenteret af
et atomsymbol,
en unik forkortelse
med ét eller to bogstaver,
der ses nedenunder grundstoffets
atomnummer i det periodiske system.
Mange atomsymboler er baseret på
det engelske navn for grundstoffet.
For eksempel er symbolet
for hydrogen (brint) H
og symbolet for aluminium er Al.
Men nogle atomsymboler er baseret
på det latinske navn for grundstoffet.
For eksempel er symbolet for bly Pb,
som kommer fra det latinske navn plumbum.
Bemærk, når atomsymbolet for et
grundstof består af to bogstaver
så er det andet bogstav et lille bogstav.
Alt denne information er vist i feltet for
hvert grundstof i det periodiske system.
Her er for eksempel feltet for
grundstoffet nitrogen (kvælstof).
Øverst i feltet er nitrogens atomnummer,
som er 7.
Husk det er lig antallet af protoner
samt elektroner i hvert nitrogen atom.
Nedenunder er nitrogens
atomsymbol N og dets navn.
Ofte vil du også se endnu et tal
i bunden af feltet for grundstoffet,
som har med atommassen at gøre.
Det skal vi snakke mere om
i en anden video.
Det smarte ved at have alt
denne information ét sted er,
når vi kender én ting om et grundstof,
enten dets atomnummer,
atomsymbol eller navn,
så kan vi bruge det periodiske system
til at finde de andre oplysninger.
Lad os se på et par eksempler.
Lad os tage grundstoffet fosfor.
Hvad er dets atomnummer og atomsymbol?
Vi kan finde fosfor i det
periodiske system og se,
at dets atomnummer er 15
og dets atomsymbol er P.
Lad os lave endnu et eksempel.
Lad os sige, vi kender atomsymbolet Hg.
Hvilket navn har dette grundstof
og hvor mange protoner har det?
Her er symbolet Hg
i det periodiske system.
Dets navn er kviksølv og
det har atomnummeret 80.
så det har 80 protoner.
Lad os sammenfatte.
Universet er lavet af forskellige typer
af atomer kaldet grundstoffer
og disse grundstoffer er arrangeret
efter atomnummer i det periodiske system.
Næste gang du kigger op på stjernehimlen,
så ved du at alting derud
er lavet af grundstoffer.