WEBVTT

00:00:01.819 --> 00:00:08.340
DEL II. En rejse til BROBDINGNAG.

00:00:08.340 --> 00:00:11.620
KAPITEL I.

00:00:11.370 --> 00:00:18.880
En stor storm, der er beskrevet, den lange båd sendt til at hente vand, forfatteren går med det til

00:00:18.880 --> 00:00:19.680
opleve landet.

00:00:19.429 --> 00:00:24.699
Han er tilbage på land, er beslaglagt af en af de indfødte, og transporteres til en landmands

00:00:24.699 --> 00:00:29.029
hus. Hans modtagelse, med flere ulykker, der

00:00:29.029 --> 00:00:30.019
skete der.

00:00:30.019 --> 00:00:31.910
En beskrivelse af indbyggere.

00:00:31.660 --> 00:00:37.989
Efter at være blevet fordømt af natur og lykke, til aktivt og rastløse liv i

00:00:37.989 --> 00:00:43.020
to måneder efter min hjemkomst, igen, jeg forlod mit fædreland, og tog skibstrafikken i

00:00:43.020 --> 00:00:47.609
Nedture, den 20. dag i juni, 1702, i

00:00:47.609 --> 00:00:52.640
Adventure, kaptajn John Nicholas, en Cornish mand, kommandant, på vej til Surat.

00:00:52.640 --> 00:00:59.579
Vi havde en meget velstående Gale, indtil vi ankom til Kap det Gode Håb, hvor vi

00:00:59.579 --> 00:01:04.110
landede for frisk vand, men opdager en lækage, vi unshipped vores varer og overvintrede

00:01:04.110 --> 00:01:07.159
der, for kaptajnen syg af en

00:01:07.159 --> 00:01:11.180
Koldfeber, kunne vi ikke forlade Kap indtil udgangen af marts.

00:01:11.180 --> 00:01:15.180
Vi derefter indstille sejl, og havde en god rejse, indtil vi passerede strædet Madagaskar;

00:01:15.180 --> 00:01:21.430
men har fået nord for øen, og til omkring fem grader sydlig bredde,

00:01:21.430 --> 00:01:24.009
de vinde, som i disse farvande overholdes

00:01:24.009 --> 00:01:27.820
at blæse en konstant lig storm mellem nord og vest, fra begyndelsen af

00:01:27.820 --> 00:01:32.110
December til begyndelsen af maj, den 19 april begyndte at blæse med meget

00:01:32.110 --> 00:01:34.299
mere vold, og mere vestlig end

00:01:34.299 --> 00:01:40.619
sædvanlige, fortsatte så for 20 dage sammen: I løbet af den tid, blev vi kørt

00:01:40.619 --> 00:01:44.719
lidt til den østlige del af Molukkerne, og omkring tre grader nord

00:01:44.719 --> 00:01:47.880
af den linje, som vores kaptajn fundet af en

00:01:47.880 --> 00:01:52.869
observation tog han den 2. maj, på hvilket tidspunkt Vinden lagde sig, og det var en

00:01:52.869 --> 00:01:56.599
fuldkommen rolig, whereat jeg var ikke så lidt jublede.

00:01:56.600 --> 00:02:01.469
Men han, at være en mand, godt med erfaring i sejlads på de hav, byder os alle

00:02:01.469 --> 00:02:06.819
forberede sig mod en storm, som derfor skete dagen efter: for

00:02:06.820 --> 00:02:11.890
sydlige vind, der kaldes den sydlige monsun, begyndte at sætte i.

00:02:11.890 --> 00:02:16.700
Finde det var sandsynligt, at overblow, tog vi i vores sprydstagen-sejl, og stod ved at udlevere

00:02:16.700 --> 00:02:22.530
derfor-sejl, men gør dårligt vejr, så vi kanonerne var alle hurtigt og rakte

00:02:22.530 --> 00:02:23.910
den Mizen.

00:02:23.910 --> 00:02:28.130
Skibet lå meget bredt ud, så vi tænkte det bedre spooning før havet, end

00:02:28.130 --> 00:02:29.470
prøver eller hulling.

00:02:30.360 --> 00:02:35.050
Vi rebet i forgrunden-sejl og satte ham, og halede agter i forgrunden-ark; roret blev

00:02:35.050 --> 00:02:37.640
hårdt a-vejr. Skibet gik tappert.

00:02:37.910 --> 00:02:44.170
Vi belayed i forgrunden ned til fjerne, men sejlet var delt, og vi halede ned i gården, og

00:02:44.170 --> 00:02:47.370
fik sejlet ind i skibet, og ubundet alle de ting fri af det.

00:02:47.370 --> 00:02:51.780
Det var en meget voldsom storm, havet brød mærkelige og farlige.

00:02:51.780 --> 00:02:56.530
Vi slæbte ud på laniard af pisk-personale, og hjalp manden ved roret.

00:02:56.530 --> 00:03:02.220
Vi ville ikke komme ned vores topmastens, men lad alt stå, fordi hun scudded før

00:03:02.220 --> 00:03:06.820
havet meget godt, og vi vidste, at top-masten bliver oppe, skibet blev

00:03:06.880 --> 00:03:10.660
wholesomer, og gjorde en bedre vej gennem havet, ser vi havde hav-værelse.

00:03:10.660 --> 00:03:16.540
Da stormen var forbi, satte vi forgrunden-sejl og hoved-sejl, og bragte skibet til.

00:03:16.540 --> 00:03:21.540
Så vi indstille Mizen, hoved-top-sejl, og i forgrunden-top-sejl.

00:03:21.540 --> 00:03:26.010
Vores kursus var øst-nord-øst, vinden var i sydvest.

00:03:26.010 --> 00:03:32.780
Vi fik styrbord stifter ombord, vi luk vores vejr-seler og elevatorer, vi sætter i

00:03:32.780 --> 00:03:37.700
læ-seler, og halede frem af vejret-bowlings, og slæbte dem stramt,

00:03:37.700 --> 00:03:40.260
og belayed dem, og halede over Mizen

00:03:40.260 --> 00:03:44.720
tack til luvart, og holdt hende fuldt ud og med så nær som hun ville lyve.

00:03:44.720 --> 00:03:50.020
I løbet af denne storm, som blev efterfulgt af en stærk vind vest-syd-vest vi var

00:03:50.020 --> 00:03:54.610
ladning, efter min beregning, omkring 500 ligaer mod øst, således at

00:03:54.610 --> 00:03:58.590
ældste sømand om bord kunne ikke fortælle i hvilken del af verden, vi var.

00:03:58.590 --> 00:04:03.690
Vores bestemmelser holdt godt ud, vores skib var trofast, og vores besætning alle ved godt helbred;

00:04:03.690 --> 00:04:07.370
men vi lå i den yderste nød for vand.

00:04:07.370 --> 00:04:12.340
Vi troede, det var bedst at holde på den samme bane, i stedet dreje mere mod nord,

00:04:12.340 --> 00:04:16.728
som kunne have bragt os til den nord-vestlige del af Great Tartary, og ind i

00:04:16.728 --> 00:04:19.870
Frosne hav.

00:04:19.870 --> 00:04:26.280
På den 16. dag i juni, 1703. En dreng på top-masten opdaget jord

00:04:26.270 --> 00:04:31.520
Den 17. kom vi i fuld visning af en stor ø, eller kontinent (for vi vidste ikke,

00:04:31.520 --> 00:04:37.400
om;) på sydsiden heraf var en lille hals af jord strækker sig ud i

00:04:37.400 --> 00:04:41.570
havet, og en bæk for lavvandet til at holde et skib på over hundrede tons.

00:04:41.570 --> 00:04:47.410
Vi kastede anker i en liga for denne Creek, og vores kaptajn sendte en halv snes af hans

00:04:47.410 --> 00:04:52.280
mænd godt rustet på lang båd, med skibe til vand, hvis der kunne findes.

00:04:52.280 --> 00:04:58.430
Jeg ønskede ham lov til at gå med dem, så jeg kunne se landet, og gøre hvad

00:04:58.430 --> 00:05:01.930
opdagelser jeg kunne. Da vi kom til jord, vi så ingen vandløb eller

00:05:01.930 --> 00:05:04.180
foråret, eller nogen tegn på indbyggere.

00:05:04.180 --> 00:05:10.310
Vores mænd, derfor gik på stranden for at finde ud af nogle friske vand tæt ved havet, og

00:05:10.310 --> 00:05:14.770
Jeg gik alene omkring en mile på den anden side, hvor jeg observerede landet alle

00:05:14.770 --> 00:05:15.020
goldt og stenet.

00:05:14.910 --> 00:05:21.750
Jeg nu begyndte at blive trætte, og se noget at underholde min nysgerrighed, jeg vendte tilbage

00:05:21.750 --> 00:05:26.350
forsigtigt ned mod åen, og havet er fuld efter min mening, jeg så vores mænd

00:05:26.350 --> 00:05:30.580
allerede kom ind i båden, og roning for livet til skibet.

00:05:30.580 --> 00:05:36.840
Jeg ville Holla efter dem, selv om det havde været noget formål, når jeg

00:05:36.840 --> 00:05:42.740
observerede et kæmpe væsen gå efter dem i havet, så hurtigt han kunne: han vadede

00:05:42.740 --> 00:05:45.240
ikke meget dybere end hans knæ, og tog

00:05:45.240 --> 00:05:50.390
uhyre fremskridt: men vores mænd havde i starten af ham en halv mil, og havet

00:05:50.390 --> 00:05:55.140
deromkring at være fuld af spidse sten, det monster var ikke i stand til at overhale

00:05:55.140 --> 00:05:56.780
båden.

00:05:56.780 --> 00:06:01.190
Dette var jeg bagefter at vide, for jeg turde ikke blive at se på spørgsmålet om eventyret, men

00:06:01.190 --> 00:06:05.940
løb så hurtigt jeg kunne den måde, jeg første gang tog, og derefter klatrede op ad en stejl bakke,

00:06:05.940 --> 00:06:08.330
som gav mig nogle udsigten til landet.

00:06:08.330 --> 00:06:14.370
Jeg fandt det helt opdyrket, men at der først overraskede mig, var længden af

00:06:14.370 --> 00:06:19.660
græs, som i disse præmisser, der syntes at blive holdt for hø, blev omkring tyve meter

00:06:19.660 --> 00:06:21.530
højt.

00:06:21.530 --> 00:06:26.190
Jeg faldt i en stor vej, så jeg tog det at være, selvom det serveres til beboerne

00:06:26.190 --> 00:06:29.810
kun som en mund-sti gennem et felt af byg.

00:06:29.810 --> 00:06:34.730
Her gik jeg i nogen tid, men kunne se lidt på begge sider, det er nu

00:06:34.730 --> 00:06:37.229
tæt på høst, og kornet stiger mindst fyrre fødder.

00:06:37.430 --> 00:06:42.120
Jeg var en time til fods til slutningen af dette felt, som blev indhegnet med et hegn af

00:06:42.120 --> 00:06:46.930
mindst 120 meter høje, og træerne så høje, at jeg kunne gøre noget

00:06:46.930 --> 00:06:48.080
beregning af deres højde.

00:06:48.080 --> 00:06:52.770
Der var en stil til at passere fra dette område i den næste.

00:06:52.770 --> 00:06:57.479
Det havde fire trin, og en sten til at krydse over, når man kom til den øverste.

00:06:57.480 --> 00:07:02.330
Det var umuligt for mig at klatre denne stil, fordi hvert skridt var seks meter

00:07:02.330 --> 00:07:04.800
høj, og den øverste sten omkring tyve.

00:07:06.200 --> 00:07:10.669
Jeg var bestræber sig på at finde nogle hul i hækken, da jeg opdagede en af de

00:07:10.669 --> 00:07:15.490
indbyggere i det næste felt, fremskridt i retning af stil, af samme størrelse med

00:07:15.520 --> 00:07:19.700
ham, som jeg så i havet forfølger vores båd.

00:07:19.700 --> 00:07:24.320
Han syntes lige så høj som en almindelig spir spir, og tog omkring ti meter på hvert

00:07:24.320 --> 00:07:27.250
skridtlængde, så tæt som jeg kunne gætte.

00:07:27.250 --> 00:07:32.490
Jeg blev slået med den største frygt og forbavselse, og løb for at skjule mig selv i

00:07:32.490 --> 00:07:36.240
majs, hvorfra jeg så ham i toppen af stenten ser tilbage i det næste felt på

00:07:36.240 --> 00:07:38.460
højre hånd, og hørte ham tilkalde en

00:07:38.460 --> 00:07:43.970
stemme mange grader højere end en tale-trompet: men støjen var så høj i

00:07:43.970 --> 00:07:48.669
luft, der ved første jeg bestemt troede, det var torden.

00:07:48.669 --> 00:07:52.930
Hvorpå syv monstre, ligesom han kom hen imod ham med at høste-kroge i

00:07:52.930 --> 00:07:57.960
deres hænder, hver krog om largeness af seks leer.

00:07:57.960 --> 00:08:02.419
Disse mennesker var ikke så godt klædt som de første, hvis ansatte eller arbejdere, de

00:08:02.419 --> 00:08:07.760
syntes at være, for efter nogle ord han talte, gik de til at høste kornet i

00:08:07.760 --> 00:08:08.110
område, hvor jeg lå.

00:08:08.110 --> 00:08:14.550
Jeg holdt af dem på så stor en afstand, som jeg kunne, men blev tvunget til at flytte med

00:08:14.550 --> 00:08:18.199
meget stort besvær, for stilke af Kornet var undertiden ikke over en fod

00:08:18.260 --> 00:08:23.280
fjernt, så jeg kunne næsten ikke presse min krop imellem! dem.

00:08:23.280 --> 00:08:27.080
Men, jeg lavede et skift til at gå fremad, indtil jeg kom til en del af det område, hvor

00:08:27.080 --> 00:08:29.300
Kornet var blevet lagt af den regn og vind.

00:08:29.300 --> 00:08:34.349
Her var det umuligt for mig at gå et skridt, for stænglerne, så var forbundne,

00:08:34.349 --> 00:08:38.850
at jeg ikke kunne krybe igennem, og skæg af de faldne ører, så stærk og

00:08:38.849 --> 00:08:42.159
påpegede, at de trængte igennem mit tøj ind i mit kød.

00:08:42.159 --> 00:08:46.900
Samtidig hørte jeg Høstfolkene ikke hundrede meter bag mig.

00:08:47.089 --> 00:08:53.150
At være ganske modløs med slid, og helt overvældet af sorg og fortvivlelse, jeg lå

00:08:53.150 --> 00:08:56.699
ned mellem to højdedrag, og inderligt ønskede jeg der måske ende mine dage.

00:08:56.700 --> 00:09:00.850
Jeg klagede min øde enke og faderløse børn.

00:09:00.850 --> 00:09:06.279
Jeg klagede min egen dårskab og egenrådighed, i forsøget på en anden rejse, mod

00:09:06.279 --> 00:09:10.120
råd fra alle mine venner og bekendte.

00:09:10.120 --> 00:09:14.290
I denne forfærdelige uro i sindet, kunne jeg ikke lade være at tænke på Lilliput, hvis

00:09:14.290 --> 00:09:19.720
indbyggere kiggede på mig som den største vidunderbarn, der nogensinde har optrådt i verden;

00:09:19.720 --> 00:09:21.400
hvor jeg var i stand til at tegne en kejserlig flåde

00:09:21.400 --> 00:09:26.070
i min hånd, udføre og de andre tiltag, som vil blive optaget i nogensinde i

00:09:26.070 --> 00:09:30.120
The Chronicles af denne imperium, skal mens eftertiden næsten ikke tro dem,

00:09:30.120 --> 00:09:31.470
selv bekræftet af millioner.

00:09:31.470 --> 00:09:37.200
Jeg tænkte sikke en skuffelse det skal bevise for mig, at optræde som ringe i

00:09:37.200 --> 00:09:40.050
denne nation, vil som én enkelt lilleput være blandt os.

00:09:40.050 --> 00:09:46.810
Men dette har jeg tænkt skulle være den mindste af mine ulykker, for, som menneskelige væsener er

00:09:46.810 --> 00:09:51.360
observeret til at være mere vild og grusom i forhold til deres bulk, hvad kunne jeg

00:09:51.360 --> 00:09:53.210
forvente, men at være en bid i munden

00:09:53.210 --> 00:09:56.710
den første blandt disse enorme barbarer, der skulle ske at gribe mig?

00:09:56.710 --> 00:10:03.740
Utvivlsomt filosoffer er i den rigtige, når de fortæller os, at intet er stor eller

00:10:03.740 --> 00:10:06.029
lidt anden måde end ved en sammenligning.

00:10:06.029 --> 00:10:12.720
Det kunne have glæde formue, for at have lade lilleputter finde nogle nation, hvor

00:10:12.720 --> 00:10:15.949
Folket var som diminutiv i forhold til dem, som de var for mig.

00:10:15.950 --> 00:10:21.630
Og hvem ved, men at selv denne uhyre race af dødelige kan være lige så

00:10:21.630 --> 00:10:25.950
overmatched i en fjern del af verden, hvoraf vi har endnu ingen opdagelse.

00:10:25.950 --> 00:10:31.890
Bange og forvirrede som jeg var, kunne jeg ikke lade være at gå videre med disse refleksioner,

00:10:31.890 --> 00:10:37.380
da en af de Høstfolkene, nærmer sig inden for ti meter af den højderyg, hvor jeg lå, gjorde mig

00:10:37.380 --> 00:10:39.430
fatte, at med det næste skridt jeg skulle

00:10:39.430 --> 00:10:43.220
blive mast til døde under sin fod, eller skåret i to med sin høster-krog.

00:10:44.810 --> 00:10:49.330
Og derfor, da han igen var ved at bevæge sig, jeg skreg så højt som angst kan gøre

00:10:49.330 --> 00:10:55.230
mig: hvorefter den store væsen betrådte kort, og ser rundt omkring under ham for nogle

00:10:55.230 --> 00:10:58.610
tid, til sidst espied mig, da jeg lå på jorden.

00:10:58.360 --> 00:11:04.710
Han anses for en stund, med forsigtighed af en, der forsøger at gribe en lille

00:11:04.710 --> 00:11:09.529
farlige dyr på en sådan måde, at det ikke skal være i stand til enten at ridse eller bide

00:11:09.680 --> 00:11:13.770
ham, som jeg selv har det undertiden sker med en væsel i England.

00:11:13.770 --> 00:11:19.760
Til sidst vovede han at tage mig bag ved den midterste, mellem hans forgrunden-finger og

00:11:19.760 --> 00:11:25.080
tommelfinger, og bragte mig inden for tre meter fra hans øjne, så han kunne se min form

00:11:25.080 --> 00:11:26.010
mere perfekt.

00:11:26.010 --> 00:11:32.440
Jeg gættede hans mening, og min lykke gav mig så megen åndsnærværelse, at jeg

00:11:32.440 --> 00:11:36.540
besluttet ikke at kæmpe i det mindste, da han holdt mig i luften over tres fod fra

00:11:36.540 --> 00:11:38.970
jorden, selv om han svarlig klemt

00:11:38.970 --> 00:11:42.620
min sider, af frygt for jeg skulle glide gennem fingrene.

00:11:42.620 --> 00:11:47.649
Alt hvad jeg vovede var at øge mine øjne mod solen, og placere mine hænder

00:11:47.649 --> 00:11:52.830
sammen i en bedende stilling til og tale nogle ord i en ydmyg melankoli

00:11:52.830 --> 00:11:55.870
tone, som passer til den tilstand, jeg dengang var

00:11:55.870 --> 00:12:01.160
i: for jeg pågrebet hvert øjeblik, at han ville Dash mig mod jorden, som vi

00:12:01.160 --> 00:12:04.370
plejer at gøre enhver lille hadefulde dyr, som vi har et sind til at ødelægge.

00:12:04.370 --> 00:12:09.779
Men min gode stjerne ville have det, at han syntes tilfreds med min stemme og

00:12:09.779 --> 00:12:15.670
gestus, og begyndte at betragte mig som en kuriositet, meget undrende at høre mig

00:12:15.670 --> 00:12:18.120
udtale velformulerede ord, selv om han ikke kunne forstå dem.

00:12:18.120 --> 00:12:24.260
I mellemtiden var jeg ikke i stand til at lade være stønnende og fælde tårer, og dreje min

00:12:24.260 --> 00:12:29.310
hovedet mod mine sider; at lade ham vide, så godt jeg kunne, hvor grusomt jeg blev såret af

00:12:29.310 --> 00:12:32.060
trykket af hans tommelfinger og pegefinger.

00:12:32.060 --> 00:12:37.000
Han syntes at opfatte min mening, for, at løfte op lappet af hans frakke, han satte

00:12:37.000 --> 00:12:41.779
mig blidt ind i det, og straks løb sammen med mig til sin herre, som var en

00:12:41.779 --> 00:12:46.040
betydelige landmand, og samme person, jeg havde første gang set i området.

00:12:46.040 --> 00:12:51.860
Landmanden, der (som jeg formoder ved deres snak) modtog en sådan konto af mig som sin

00:12:51.860 --> 00:12:57.020
Tjener kunne give ham, tog et stykke af et lille strå, på størrelse med en gå-

00:12:57.020 --> 00:12:59.029
medarbejdere, og dermed løftede lappets

00:12:59.029 --> 00:13:03.910
af min frakke, som det synes han menes at være en slags for, at naturen havde givet

00:13:03.910 --> 00:13:05.990
mig. Han blæste mit hår til side til at træffe bedre

00:13:05.990 --> 00:13:08.690
billede af mit ansigt.

00:13:08.690 --> 00:13:13.640
Han kaldte sin Hinds om ham, og spurgte dem, som jeg bagefter har lært, hvad enten de

00:13:13.640 --> 00:13:16.430
nogensinde havde set på de områder, enhver lille væsen, der lignede mig.

00:13:18.029 --> 00:13:22.730
Han satte mig blidt på jorden på alle fire, men jeg fik øjeblikkeligt op, og

00:13:22.730 --> 00:13:26.610
gik langsomt frem og tilbage, at lade disse mennesker ser jeg ikke havde nogen hensigt til at køre

00:13:26.610 --> 00:13:26.860
væk.

00:13:26.779 --> 00:13:32.930
De sad alle ned i en rundkreds om mig, for bedre at kunne observere mine bevægelser.

00:13:32.930 --> 00:13:37.220
Jeg trak min hat, og lavede en lav bue mod landmanden.

00:13:37.220 --> 00:13:43.050
Jeg faldt på mine knæ og løftede mine hænder og øjne, og talte flere ord så højt

00:13:43.050 --> 00:13:48.420
som jeg kunne: Jeg tog en pung af guld ud af min lomme, og ydmygt præsenterede den for ham.

00:13:48.420 --> 00:13:53.800
Han modtog den på sin hule hånd, så gælder det tæt på øjet for at se

00:13:53.800 --> 00:13:59.710
hvad det var, og bagefter vendte det flere gange med spidsen af en knappenål

00:13:59.709 --> 00:14:03.529
(Som han tog ud af ærmet), men kunne gøre noget af det.

00:14:03.529 --> 00:14:06.990
Hvorpå jeg lavede et tegn på at han skulle lægge sin hånd på jorden.

00:14:06.990 --> 00:14:13.600
Jeg tog tasken, og åbne den, hældte alt guldet i hans håndflade.

00:14:13.600 --> 00:14:19.830
Der var seks spanske stykker af fire Guldstykker hver, ved siden af tyve eller tredive

00:14:19.830 --> 00:14:22.440
mindre mønter.

00:14:22.440 --> 00:14:27.060
Jeg så ham våd spidsen af sin lille finger på hans tunge, og tage en af mine

00:14:27.060 --> 00:14:32.010
største stykker, og derefter en anden, men han syntes at være helt uvidende om, hvad de

00:14:32.010 --> 00:14:32.470
var.

00:14:32.470 --> 00:14:38.529
Han gjorde mig et tegn til at sætte dem igen ind i min pung, og den pung igen i min lomme,

00:14:38.529 --> 00:14:42.570
, der efter at tilbyde det til ham adskillige gange, tænkte jeg det bedst at gøre.

00:14:42.570 --> 00:14:48.230
Den landmand, på dette tidspunkt, overbevist blev jeg må være et rationelt væsen.

00:14:48.230 --> 00:14:55.750
Han talte ofte til mig, men lyden af hans stemme gennemboret mine ører som den om en vand-

00:14:55.750 --> 00:14:58.820
Mill, men hans ord var veltalende nok.

00:14:58.820 --> 00:15:03.350
Jeg svarede så højt jeg kunne på flere sprog, og han ofte lagde øret inden

00:15:03.350 --> 00:15:10.580
to alen af mig: men alle forgæves, for vi var helt uforståelige for hinanden.

00:15:10.580 --> 00:15:14.720
Han sendte sine tjenere til deres arbejde, og tager sit lommetørklæde ud af hans

00:15:14.720 --> 00:15:19.540
lommen, han fordoblet og sprede det på hans venstre hånd, som han placerede fladt på

00:15:19.540 --> 00:15:22.140
jorden med håndfladen opad, hvilket gør mig en

00:15:22.140 --> 00:15:26.709
tegn til at træde ind i den, da jeg sagtens kunne gøre, for det var ikke over en fod i tykkelsen.

00:15:26.709 --> 00:15:34.690
Jeg troede det min side at adlyde, og af frygt for at falde, jeg selv lagt i fuld længde på

00:15:34.690 --> 00:15:38.779
lommetørklædet, med den resterende del af, som han lappede mig op til hovedet for

00:15:38.779 --> 00:15:42.920
yderligere sikkerhed, og på denne måde bar mig hjem til sit hus.

00:15:42.920 --> 00:15:48.910
Der kaldte han sin kone, og viste mig til hende, men hun skreg og løb tilbage, som

00:15:48.910 --> 00:15:53.369
kvinder i England gør ved synet af en skrubtudse eller en edderkop.

00:15:53.370 --> 00:15:57.079
Men da hun havde et stykke tid set min opførsel, og hvor godt jeg observerede

00:15:57.079 --> 00:16:01.959
skilte hendes mand gjorde, blev hun snart forsonede, og lidt efter lidt voksede ekstremt

00:16:01.959 --> 00:16:05.700
udbud af mig.

00:16:05.700 --> 00:16:09.399
Det var omkring tolv ved middagstid, og en tjener kom i middagen.

00:16:09.399 --> 00:16:14.190
Det var kun en stor skål af kød (egnet til almindelig betingelse for en

00:16:14.190 --> 00:16:18.020
Agerdyrker) i en skål på omkring fire og tyve meter i diameter.

00:16:19.779 --> 00:16:24.709
Virksomheden var landmanden og hans kone, tre børn, og en gammel bedstemor.

00:16:24.709 --> 00:16:29.839
Da de var satte sig ned, landmanden satte mig i nogen afstand fra ham på bordet,

00:16:29.839 --> 00:16:33.680
der var tredive meter højt fra gulvet.

00:16:33.680 --> 00:16:38.060
Jeg var i en forfærdelig forskrækket, og holdes så vidt jeg kunne fra kanten, af frygt for

00:16:38.060 --> 00:16:38.310
faldende.

00:16:39.690 --> 00:16:43.339
Hustruen hakket lidt af kød, så er smuldret nogle brød på en rendegraver, og

00:16:43.339 --> 00:16:44.490
placeret det før mig.

00:16:45.230 --> 00:16:50.579
Jeg har gjort hende til en lav bue, tog min kniv og gaffel, og faldt til at spise, hvilket gav dem

00:16:50.579 --> 00:16:51.569
mere end glæde.

00:16:52.970 --> 00:16:57.300
Fruen sendte sin tjenestepige for en lille dram kop, som holdt omkring to gallon, og

00:16:57.300 --> 00:17:03.339
fyldte det med drikke, jeg tog op fartøj med meget besvær i begge hænder, og i

00:17:03.339 --> 00:17:05.630
en meget respektfuld måde drak til hende

00:17:05.630 --> 00:17:10.659
Naade helbred, at udtrykke de ord, så højt jeg kunne på engelsk, hvilket gjorde

00:17:10.659 --> 00:17:14.618
Virksomheden griner så hjerteligt, at jeg var næsten døv med støj.

00:17:14.618 --> 00:17:19.799
Denne spiritus smagte som en lille cider, og var ikke ubehageligt.

00:17:19.799 --> 00:17:26.159
Så herre tog mig et tegn på at komme til hans rendegraver side, men da jeg gik på

00:17:26.159 --> 00:17:30.320
tabel, er i store overraskelse hele tiden, da overbærende læseren vil nemt

00:17:30.320 --> 00:17:33.080
udtænke og undskylde, jeg kom til at snuble

00:17:33.080 --> 00:17:38.720
mod en skorpe, faldt og fladt på mit ansigt, men fik ikke noget ondt.

00:17:38.720 --> 00:17:43.929
Jeg stod op med det samme, og at iagttage de gode folk til at være i meget bekymring, jeg tog

00:17:43.929 --> 00:17:49.109
min hat (som jeg havde under min arm ud af gode manerer,) og vinkede det over mit hoved,

00:17:49.450 --> 00:17:53.919
lavet tre huzzas, at vise, jeg havde fået nogen fortræd af mit fald.

00:17:53.919 --> 00:17:59.879
Men fremskridt frem mod min herre (som jeg nu skal kalde ham), hans yngste

00:17:59.879 --> 00:18:05.710
søn, der sad ved siden af ham, en bue dreng på omkring ti år gammel, tog mig op af

00:18:05.710 --> 00:18:08.070
ben, og holdt mig så højt i luften, at

00:18:08.070 --> 00:18:13.379
Jeg skælvede alle Lemmer: men hans far snuppede mig fra ham, og på samme tid

00:18:13.379 --> 00:18:17.690
gav ham en kasse på venstre øre, som der ville have fældet en europæisk flok

00:18:17.749 --> 00:18:21.029
hest til jorden, beordrede ham til at blive taget fra bordet.

00:18:21.029 --> 00:18:27.029
Men det at være bange for, at drengen måske skylder mig en trods, og godt huske, hvordan drilagtig

00:18:27.029 --> 00:18:31.509
Alle børn iblandt os naturligt til spurve, kaniner, killinger og hvalpe

00:18:31.509 --> 00:18:34.720
hunde, faldt jeg på mine knæ, og peger på

00:18:34.720 --> 00:18:39.769
drengen, gjorde min herre at forstå, så godt jeg kunne, at jeg ønskede hans søn

00:18:39.769 --> 00:18:42.110
kan blive benådet.

00:18:41.869 --> 00:18:46.659
Faderen overholdt, og drengen tog sin plads igen, hvorefter jeg gik hen til ham, og

00:18:46.659 --> 00:18:50.590
kyssede hans hånd, som min herre tog, og gjorde ham slagtilfælde mig blidt med den.

00:18:52.029 --> 00:18:55.830
Midt i middagen, sprang min elskerinde yndlings kat i hendes skød.

00:18:55.830 --> 00:19:01.090
Jeg hørte en lyd bag mig, som af et dusin strømpe-vævere på arbejdspladsen og dreje

00:19:01.090 --> 00:19:05.850
mit hoved, fandt jeg det var af den spindende af dette dyr, der syntes at være

00:19:05.850 --> 00:19:08.570
tre gange større end en okse, som jeg

00:19:08.570 --> 00:19:13.460
beregnes af udsigt over hendes hoved, og en af hendes poter, mens hendes elskerinde var fodring

00:19:13.460 --> 00:19:16.219
og strøg hende.

00:19:15.970 --> 00:19:20.070
Vildskab af dette væsen Ansigt helt discomposed mig;

00:19:20.070 --> 00:19:25.789
selvom jeg stod ved den fjerneste ende af bordet, over halvtreds meter væk, og selv

00:19:25.789 --> 00:19:28.190
min elskerinde holdt hende fast, af frygt for hun

00:19:28.190 --> 00:19:30.989
kan give en fjeder, og gribe mig i hendes kløer.

00:19:30.989 --> 00:19:36.129
Men det skete der ingen fare var, for at katten ikke tog mindst meddelelse om mig

00:19:36.129 --> 00:19:39.190
når min Herre satte mig inden for tre meter fra hende.

00:19:39.190 --> 00:19:45.369
Og som jeg har altid fortalt, og fundet sand gennem erfaring i mine rejser, at

00:19:45.369 --> 00:19:50.659
fører, eller opdage frygt før en voldsom dyr, er en bestemt måde at gøre det forfølge

00:19:50.659 --> 00:19:53.799
eller angribe dig, så jeg besluttede, i dette

00:19:53.799 --> 00:19:57.959
farlig situation, for at vise ingen måde giver anledning til bekymring.

00:19:57.960 --> 00:20:03.109
Jeg gik med Uforfærdethed fem eller seks gange, før selve hovedet af katten, og kom

00:20:03.109 --> 00:20:07.919
inden for et halvt værftet af hende, hvorefter hun trak sig tilbage, som om hun var mere

00:20:07.919 --> 00:20:11.159
bange for mig: jeg havde mindre pågribelse

00:20:11.159 --> 00:20:17.129
om hunde, kom hvoraf tre eller fire ind i værelset, som det er sædvanligt i

00:20:17.129 --> 00:20:22.380
landmændenes huse, hvoraf den ene var en Mastiff, lige i løs vægt til fire elefanter,

00:20:22.669 --> 00:20:29.509
og en anden en greyhound, noget højere end den Mastiff, men ikke så store.

00:20:29.519 --> 00:20:34.440
Da middagen var næsten færdig, sygeplejersken kom ind med et barn på et år gammel i hendes arme,

00:20:34.440 --> 00:20:37.940
som straks spioneret mig, og begyndte en byge, som du måske har hørt fra

00:20:37.940 --> 00:20:41.039
London Bridge til Chelsea, efter den sædvanlige

00:20:41.039 --> 00:20:43.820
talegaver af spædbørn, at få mig til et stykke legetøj.

00:20:43.820 --> 00:20:50.509
Moderen, ud af ren nydelse, tog mig op og satte mig over for barnet, der

00:20:50.509 --> 00:20:55.450
øjeblikket greb mig i midten, og fik mit hoved ind i munden, hvor jeg brølede så

00:20:55.450 --> 00:20:57.580
højt, at Urchin blev forskrækket, og lad

00:20:57.580 --> 00:21:02.710
mig drop, og jeg vil uvægerligt have brækkede min nakke, hvis moderen ikke havde holdt hende

00:21:02.710 --> 00:21:03.710
forklæde under mig.

00:21:05.690 --> 00:21:10.869
Sygeplejersken, at berolige hende babe, gjort brug af en rangle, som var en slags hule fartøj

00:21:10.869 --> 00:21:16.769
fyldt med store sten, og fastgøres med et kabel til barnets taljen: men alle i

00:21:16.769 --> 00:21:20.429
forgæves, så hun var tvunget til at anvende den sidste afhjælpe ved at give det suger.

00:21:21.979 --> 00:21:26.080
Jeg må tilstå noget objekt nogensinde forarget mig så meget som synet af hendes monstrøse

00:21:26.080 --> 00:21:31.019
bryst, som jeg kan ikke fortælle hvad man skal sammenligne med, for at give den nysgerrige læser en

00:21:31.019 --> 00:21:34.190
idé af sine store, form og farve.

00:21:34.190 --> 00:21:38.429
Den stod fremtrædende seks meter, og kunne ikke være mindre end seksten i omkreds.

00:21:38.700 --> 00:21:44.809
Brystvorten var omkring halvdelen af bigness af mit hoved, og den nuance både af denne og gravede,

00:21:44.809 --> 00:21:49.419
så varieret med pletter, bumser, og fregner, kunne det ikke virker mere

00:21:49.419 --> 00:21:53.529
kvalme: for jeg havde en nær synet af hende,

00:21:53.529 --> 00:21:58.149
hun sidder ned, jo mere bekvemt at give sutte, og jeg stående på bordet.

00:22:00.159 --> 00:22:04.979
Dette fik mig til at reflektere over den rimelige skind af vores engelske damer, der synes så smuk

00:22:04.979 --> 00:22:10.729
for os, blot fordi de er af vores egen størrelse, og deres fejl ikke at blive set, men

00:22:10.729 --> 00:22:13.190
gennem et forstørrelsesglas, hvor vi finder

00:22:13.190 --> 00:22:18.330
ved eksperiment, den blødeste og hvideste skind ser rå og grov, og

00:22:18.330 --> 00:22:21.240
syge-farvet.

00:22:20.989 --> 00:22:24.649
Jeg husker, da jeg var på Lilliput, teint af disse diminutive mennesker

00:22:24.649 --> 00:22:31.019
viste sig for mig den skønneste i verden, og taler om dette emne med en person

00:22:31.019 --> 00:22:33.190
af læring der, var der en intim

00:22:33.190 --> 00:22:37.999
af mine venner, han sagde, at mit ansigt viste sig langt mere retfærdig og blødere, når han

00:22:37.999 --> 00:22:42.580
kiggede på mig fra jorden, end det gjorde på et nærmere udsigt, da jeg tog ham op i

00:22:42.580 --> 00:22:45.659
min hånd, og bragte ham tæt, som han

00:22:45.659 --> 00:22:48.459
tilstod, blev i første omgang en meget chokerende syn.

00:22:50.479 --> 00:22:55.970
Han sagde, "han kunne opdage store huller i min hud, at stumper af mit skæg blev

00:22:55.970 --> 00:23:00.489
ti gange stærkere end de børster af en orne, og min teint, der består af flere

00:23:00.489 --> 00:23:03.799
farver helt ubehageligt: "Selv om

00:23:03.799 --> 00:23:09.109
Jeg må bede om tilladelse til at sige for mig selv, at jeg er så retfærdig som det meste af mit køn og land,

00:23:09.109 --> 00:23:11.630
og meget lidt solbrændt af alle mine rejser.

00:23:12.769 --> 00:23:17.299
På den anden side, discoursing af damerne i kejserens hof han plejede at

00:23:17.299 --> 00:23:24.409
fortæl mig, "man havde fregner, en anden for stor en mund; tredjedel for stor en næse;"

00:23:24.409 --> 00:23:26.309
intet, som jeg var i stand til at skelne.

00:23:26.309 --> 00:23:32.539
Jeg må indrømme denne refleksion var tydeligt nok, som dog kunne jeg ikke

00:23:32.539 --> 00:23:38.539
lade være, måske at ikke læseren tror, at disse store væsener var faktisk deforme: for

00:23:38.539 --> 00:23:40.899
Jeg skal gøre dem retfærdighed til at sige, de er

00:23:40.899 --> 00:23:45.739
en godt race af mennesker, og især de elementer i min Herres ansigt,

00:23:45.739 --> 00:23:51.119
selv om han var, men en landmand, da jeg så ham fra højden af tres fødder, dukkede

00:23:51.119 --> 00:23:52.159
meget velproportioneret.

00:23:52.159 --> 00:23:59.789
Da middagen var færdig, min herre gik ud til sine arbejdere, og som jeg kunne opdage ved

00:23:59.789 --> 00:24:03.450
hans stemme og gestus, gav hans kone strenge opladning til at tage sig af mig.

00:24:05.159 --> 00:24:09.799
Jeg var meget træt, og bortskaffes til at sove, som min elskerinde opfatte, hun

00:24:09.799 --> 00:24:15.330
satte mig på hendes egen seng, og dækket mig med et rent hvidt lommetørklæde, men større og

00:24:15.330 --> 00:24:17.580
grovere end storsejlet på en mand-of-krig.

00:24:17.580 --> 00:24:23.960
Jeg sov omkring to timer, og drømte jeg var hjemme hos min kone og børn, som

00:24:23.960 --> 00:24:28.599
forværret min sorg, når jeg vågnede, og befandt mig alene i et stort rum, mellem

00:24:28.599 --> 00:24:31.460
to og tre hundrede meter bred, og over

00:24:31.460 --> 00:24:35.239
200 høj, liggende i en seng tyve meter bred.

00:24:35.239 --> 00:24:39.419
Min elskerinde var væk om hendes husstand anliggender, og havde låst mig ind

00:24:39.419 --> 00:24:43.200
Sengen var otte meter fra gulvet.

00:24:43.200 --> 00:24:49.440
Nogle naturlige nødvendigheder kræves mig at komme ned, jeg turde ikke formoder at ringe, og hvis jeg

00:24:49.440 --> 00:24:53.580
havde, ville det have været forgæves, med sådan en stemme som mit, med så stor en afstand

00:24:53.580 --> 00:24:57.090
fra det værelse, hvor jeg lå i køkkenet, hvor familien holdt.

00:24:57.090 --> 00:25:03.249
Mens jeg var under disse omstændigheder, to rotter krøb op i gardinerne, og løb

00:25:03.249 --> 00:25:04.909
ildelugtende frem og tilbage på sengen.

00:25:04.909 --> 00:25:10.509
En af dem kom op næsten til mit ansigt, hvorefter jeg rejste i en forskrækkelse, og trak ud

00:25:10.509 --> 00:25:12.260
min bøjle til at forsvare mig selv.

00:25:13.239 --> 00:25:17.869
Disse forfærdelige dyr havde den dristighed at angribe mig på begge sider, og en af dem

00:25:17.869 --> 00:25:22.109
holdt sine forben på mit halsbånd, men jeg var så heldig at rippe op maven før

00:25:22.109 --> 00:25:25.019
han kunne gøre mig nogen fortræd.

00:25:25.019 --> 00:25:29.340
Han faldt ned på mine fødder, og den anden, ser skæbne hans kammerat, fik sin

00:25:29.340 --> 00:25:35.070
undslippe, men ikke uden en god sår på ryggen, som jeg gav ham, da han flygtede, og

00:25:35.070 --> 00:25:37.090
gjorde blodet løbe rislende fra ham.

00:25:37.090 --> 00:25:44.109
Efter denne exploit, gik jeg forsigtigt frem og tilbage på sengen, for at genvinde min ånde og

00:25:44.109 --> 00:25:45.100
tab af spiritus.

00:25:46.659 --> 00:25:50.809
Disse skabninger var på størrelse med en stor mastiff, men uendeligt mere adræt og

00:25:50.809 --> 00:25:56.669
hård, så hvis jeg havde taget mit bælte, før jeg faldt i søvn, må jeg have

00:25:56.669 --> 00:25:59.109
ufejlbarligt blevet revet i stykker og fortæret.

00:25:59.109 --> 00:26:03.989
Jeg målte halen af den døde rotte, og fandt det at være to meter lange, der ønsker en

00:26:03.989 --> 00:26:09.809
tommer, men det gik imod min mave til at trække kroppen ud af sengen, hvor den lå

00:26:09.809 --> 00:26:12.559
stadig bløder, jeg observerede det havde endnu nogle

00:26:12.559 --> 00:26:18.119
liv, men med en stærk skråstreg over nakken, jeg grundigt afsendt det.

00:26:18.119 --> 00:26:22.739
Kort efter min elskerinde kom ind i stuen, der ser mig hele blodig, løb og tog mig

00:26:22.739 --> 00:26:23.590
op i hendes hånd.

00:26:23.590 --> 00:26:29.729
Jeg pegede på den døde rotte, smilende, og gøre andre tegn at vise, var jeg ikke ondt;

00:26:29.729 --> 00:26:34.729
whereat hun var meget glad, kaldte pigen til at tage den døde rotte med en

00:26:34.729 --> 00:26:37.870
tang, og smide den ud af vinduet.

00:26:37.869 --> 00:26:43.029
Så satte hun mig på et bord, hvor jeg viste hende min bøjle alle blodig, og tørrer det på

00:26:43.029 --> 00:26:46.049
the lappet af min frakke, returnerede det til skeden.

00:26:47.450 --> 00:26:51.779
Jeg var presset til at gøre mere end én ting, som en anden ikke kunne gøre for mig, og

00:26:51.779 --> 00:26:55.749
derfor forsøgt at gøre min elskerinde forstå, at jeg ønskede at blive fastlagt

00:26:55.749 --> 00:26:58.200
på gulvet, der efter at hun havde gjort, min

00:26:58.200 --> 00:27:02.629
blufærdighed ville ikke lide mig at udtrykke mig længere, end ved at pege på

00:27:02.629 --> 00:27:04.429
døren, og bukkende flere gange.

00:27:04.419 --> 00:27:10.169
Den gode kvinde, med meget besvær, til sidst opfattede, hvad jeg ville være på, og

00:27:10.169 --> 00:27:15.289
tage mig op igen i hånden, gik ind i haven, hvor hun satte mig ned.

00:27:15.289 --> 00:27:20.039
Jeg gik på den ene side omkring to hundrede meter, og vinkede ad hende ikke at se eller

00:27:20.039 --> 00:27:24.989
følg mig, jeg gemte mig mellem to blade af syre, og der afladet

00:27:24.989 --> 00:27:30.229
fornødenheder af naturen.

00:27:30.229 --> 00:27:34.340
Jeg håber, den blide læseren vil undskylde mig for at dvæle ved disse og lignende oplysninger,

00:27:34.340 --> 00:27:39.849
, der dog ubetydelige de måtte synes at krybende vulgære sind, vil endnu

00:27:39.849 --> 00:27:42.129
helt sikkert hjælpe en filosof til at udvide sit

00:27:42.129 --> 00:27:46.460
tanker og fantasi, og anvende dem til gavn for såvel offentlige som private

00:27:46.460 --> 00:27:50.669
liv, som var min eneste design i fremlæggelsen af denne og andre konti i mit

00:27:50.669 --> 00:27:54.129
rejser til verden, hvori jeg har været

00:27:54.129 --> 00:27:57.849
først og fremmest flittig af sandheden, uden at påvirke nogen ornamenter af læring eller

00:27:57.849 --> 00:27:58.539
stil.

00:27:58.289 --> 00:28:03.849
Men hele skueplads for denne sejlads gjorde så stærkt indtryk på mit sind, og er så

00:28:03.849 --> 00:28:10.820
dybt fast i min hukommelse, at det i den forpligtede sig til papiret jeg ikke undlade at offentliggøre en

00:28:10.820 --> 00:28:13.219
materielle omstændigheder: dog på en

00:28:13.219 --> 00:28:16.039
streng kontrol, jeg udslettede flere passager.

00:28:16.179 --> 00:28:21.409
Af mindre øjeblik, der var i min første eksemplar, af frygt for at blive censureret som kedelig og

00:28:21.409 --> 00:28:26.369
ubetydelige, hvoraf rejsende er ofte, måske ikke uden retfærdighed, anklaget.