Det var i Påsken, og vi var

i et loftsværelse i Jerusalem.

Vi var alle i bøn,
som med én stemme.

Vi bad for omvendelse
og ydmyghed,

og vi bekendte vores synder.

Vi søgte også
Herrens åsyn

styrke, og Helligånden.

Der var en utrolig følelse
af enhed

og vi bad sammen i oprigtighed.

Pludselig var der en lyd af en voldsom vind

som fyldte hele rummet,
hvor vi sad.

Tungerne af ild kom ned
og ilden tog ophold i folk.

Alle i rummet
blev fyldt med Helligånden.

Husk nu på,
at i Påsketiden

kom mennesker fra mange lande
for at tilbede,

og nu kunne de pludselig høre
evangeliet på deres eget sprog.

På grund af dette,
blev 3.000 mennesker føjet til

de troende på én dag.

Folk hengav sig selv

til apostlenes lære
og til fællesskabet -

til at bryde brødet
og til bøn.

Hver dag ville de mødes
i templets gårde.

I deres hjem, de brød brødet
og spiste sammen,

og antallet af de som blev frelst
voksede dagligt.