1
00:00:00,396 --> 00:00:03,310
Næsten alle i verden er
en del af et samfund,

2
00:00:03,310 --> 00:00:04,952
stort eller lille.

3
00:00:04,976 --> 00:00:07,998
Og disse samfund har fælles behov.

4
00:00:08,022 --> 00:00:09,202
De har brug for lys.

5
00:00:09,226 --> 00:00:10,390
varme,

6
00:00:10,414 --> 00:00:11,760
klimaanlæg.

7
00:00:11,784 --> 00:00:14,979
Mennesker fungerer ikke optimalt,
når det er for varmt eller koldt.

8
00:00:15,003 --> 00:00:19,449
De har brug for mad der dyrkes,
leveres og opbevares sikkert.

9
00:00:19,473 --> 00:00:23,553
Der er brug for at affald
indsamles og bortskaffes.

10
00:00:23,577 --> 00:00:27,004
Folk skal transporteres
fra sted til sted

11
00:00:27,028 --> 00:00:28,202
hurtigst muligt.

12
00:00:28,226 --> 00:00:31,548
Alle disse aktiviteter kræver energi.

13
00:00:31,572 --> 00:00:34,902
Energi i form af elektricitet
til lys og aircondition.

14
00:00:34,926 --> 00:00:36,900
Energi i form af varme.

15
00:00:36,924 --> 00:00:39,970
Og kemisk bundet energi
i gødning eller brændstof

16
00:00:39,994 --> 00:00:42,799
til landbrugsmaskiner
og anden transport.

17
00:00:42,823 --> 00:00:44,793
Jeg har arbejdet 10 år hos NASA.

18
00:00:44,817 --> 00:00:47,528
I starten, tilbage i år 2000,

19
00:00:47,552 --> 00:00:49,552
var jeg meget interesseret i fællesskaber.

20
00:00:49,576 --> 00:00:52,211
Men det var denne slags fællesskab,
jeg tænkte på ...

21
00:00:52,225 --> 00:00:53,466
en månebase.

22
00:00:53,500 --> 00:00:56,802
Beboerne vil have de samme behov,
som folk på Jorden har,

23
00:00:56,826 --> 00:00:59,378
og samtidig unikke begrænsninger.

24
00:00:59,402 --> 00:01:01,933
Og vi tænkte over hvordan,
vi kunne levere energi

25
00:01:01,957 --> 00:01:03,475
til dette unikke fællesskab.

26
00:01:03,499 --> 00:01:04,971
Der er ingen kul på Månen.

27
00:01:04,995 --> 00:01:06,333
Der er ingen olie.

28
00:01:06,357 --> 00:01:08,034
Der er ingen naturgas.

29
00:01:08,058 --> 00:01:09,241
Der er ingen atmosfære

30
00:01:09,265 --> 00:01:10,526
Heller ingen vind.

31
00:01:10,550 --> 00:01:12,604
Og solenergi har ét stort problem:

32
00:01:12,628 --> 00:01:15,115
Månen kredser om Jorden
en gang om måneden.

33
00:01:15,139 --> 00:01:17,140
I to uger er solen væk,

34
00:01:17,164 --> 00:01:19,378
og dine solpaneler laver ingen strøm.

35
00:01:19,402 --> 00:01:22,670
At forsøge at lagre energi nok
til to uger ved hjælp af batterier

36
00:01:22,694 --> 00:01:24,187
er ikke en praktisk løsning.

37
00:01:24,211 --> 00:01:26,335
Så atomkraft var det eneste valg.

38
00:01:26,359 --> 00:01:29,742
Tilbage i 2000 vidste jeg ikke
ret meget om atomkraft,

39
00:01:29,766 --> 00:01:31,156
så jeg forsøgte at lære mere.

40
00:01:31,180 --> 00:01:34,536
Næsten al den atomkraft vi bruger
her på Jorden i dag bruger vand

41
00:01:34,560 --> 00:01:35,846
til køling.

42
00:01:35,870 --> 00:01:38,920
Der er der visse fordele ved,
men også en masse ulemper.

43
00:01:38,944 --> 00:01:42,542
Hvis du vil lave elektricitet,
skal vandet være meget varmere

44
00:01:42,566 --> 00:01:43,732
end det normalt er.

45
00:01:43,756 --> 00:01:47,255
Under normale omstændigheder
koger vand ved 100 grader Celsius.

46
00:01:47,279 --> 00:01:51,005
Det er langt fra varmt nok til
effektivt at lave elektricitet.

47
00:01:51,029 --> 00:01:54,320
Så vandkølede reaktorer må
køre med langt højere tryk

48
00:01:54,344 --> 00:01:55,836
end vores atmosfæriske tryk.

49
00:01:55,860 --> 00:01:59,955
Visse vandkølede reaktorer kører
med over 70 atmosfærers tryk,

50
00:01:59,979 --> 00:02:03,614
og andre bliver nødt til at køre
med helt op til 150 atm. tryk

51
00:02:03,638 --> 00:02:05,131
Der er ingen vej udenom;

52
00:02:05,155 --> 00:02:08,363
du bliver simpelthen nødt til det,
hvis du vil lave elektricitet

53
00:02:08,387 --> 00:02:09,795
med en vandkølet reaktor.

54
00:02:09,820 --> 00:02:12,308
Det betyder du må bygge
din vandkølede reaktor

55
00:02:12,332 --> 00:02:13,491
som en trykkoger

56
00:02:13,515 --> 00:02:15,889
med vægge af stål
over 20 cm tykke.

57
00:02:15,913 --> 00:02:18,175
Hvis det lyder tungt,
så har du ret.

58
00:02:18,199 --> 00:02:20,387
Det kan gå grueligt galt
hvis der sker et uheld

59
00:02:20,411 --> 00:02:22,484
hvor trykket forsvinder i reaktoren.

60
00:02:22,508 --> 00:02:25,346
Hvis du har flydende vand
der er 300 grader varmt,

61
00:02:25,370 --> 00:02:27,043
og du fjerner trykket

62
00:02:27,067 --> 00:02:28,857
forbliver det ikke flydende længe;

63
00:02:28,881 --> 00:02:30,083
det forvandles til damp.

64
00:02:30,107 --> 00:02:34,077
Så vandkølede reaktorer bygges
ind i store, tykke betonbygninger

65
00:02:34,101 --> 00:02:35,529
kaldet indeslutningsbygninger,

66
00:02:35,553 --> 00:02:39,103
hvis formål er at holde på al den damp,
der vil vælte ud af reaktoren,

67
00:02:39,127 --> 00:02:41,348
hvis du ved et uheld mister trykket.

68
00:02:41,372 --> 00:02:45,097
Damp fylder ca. 1000 gange
mere end flydende vand,

69
00:02:45,121 --> 00:02:47,611
så indeslutningsbygningen
ender med at blive enorm

70
00:02:47,635 --> 00:02:49,361
i forhold til reaktorens størrelse.

71
00:02:49,385 --> 00:02:51,561
En anden negativ ting
når du mister trykket,

72
00:02:51,585 --> 00:02:53,119
og vandet forvandles til damp;

73
00:02:53,143 --> 00:02:56,098
Hvis du ikke får køling frem til
brændstoffet i reaktoren,

74
00:02:56,122 --> 00:02:57,560
kan det overophede og smelte.

75
00:02:57,584 --> 00:03:01,388
Vore dages reaktorer bruger
uranoxid som brændstof.

76
00:03:01,412 --> 00:03:03,776
Det er et keramisk materiale
med egenskaber

77
00:03:03,800 --> 00:03:06,753
i stil med den keramik vi laver
kaffekrus og kogegrej af

78
00:03:06,777 --> 00:03:08,893
eller de mursten vi bygger ildsteder af.

79
00:03:08,917 --> 00:03:10,178
De er kemisk stabile,

80
00:03:10,202 --> 00:03:12,408
men ikke gode til at
at transportere varme.

81
00:03:12,432 --> 00:03:14,459
Hvis du mister trykket, mister du vandet,

82
00:03:14,483 --> 00:03:16,082
og så nedsmelter dit brændstof

83
00:03:16,106 --> 00:03:18,707
og frigiver radioaktive fissionsprodukter.

84
00:03:18,731 --> 00:03:21,836
At lave atombrændstof i fast form
er en kompliceret og dyr proces.

85
00:03:21,860 --> 00:03:25,392
Og vi høster mindre end én procent
af energien gemt i det,

86
00:03:25,416 --> 00:03:27,572
før det må ud af reaktoren.

87
00:03:27,596 --> 00:03:30,332
Vandkølede reaktorer har
en yderligere udfordring;

88
00:03:30,356 --> 00:03:32,661
de skal ligge nær
store vandmasser,

89
00:03:32,685 --> 00:03:35,474
hvor dampen kan køles ned
og blive til vand igen.

90
00:03:35,498 --> 00:03:37,760
Ellers kan de ikke lave elektricitet.

91
00:03:37,784 --> 00:03:39,886
Der er bare ingen søer
eller floder på Månen,

92
00:03:39,910 --> 00:03:42,719
så hvis du synes at vandkølede reaktorer

93
00:03:42,743 --> 00:03:44,846
ikke rigtigt passer til en månebase,

94
00:03:44,870 --> 00:03:46,359
er vi nok ret enige.

95
00:03:46,383 --> 00:03:47,434
(Latter)

96
00:03:47,458 --> 00:03:50,928
Til mit store held stødte jeg på
en anden form for atomkraft,

97
00:03:50,952 --> 00:03:52,727
som ikke har alle disse problemer

98
00:03:52,751 --> 00:03:53,983
af en simpel årsag:

99
00:03:54,007 --> 00:03:57,064
Den er ikke baseret på vandkøling
og bruger ikke fast brændstof.

100
00:03:57,088 --> 00:03:59,306
Overraskende nok er den baseret på salt.

101
00:03:59,330 --> 00:04:01,416
En dag jeg besøgte en ven på hans kontor

102
00:04:01,440 --> 00:04:04,297
bemærkede jeg denne bog på hylden:
"Fluid Fuel Reactors"

103
00:04:04,321 --> 00:04:06,782
Jeg blev nysgerrig og spurgte
om jeg måtte låne den.

104
00:04:06,806 --> 00:04:09,784
I den bog lærte jeg om forskningen i USA

105
00:04:09,808 --> 00:04:10,975
tilbage i 1950'erne,

106
00:04:10,999 --> 00:04:13,556
i en slags reaktor, der ikke var
baseret på fast brændstof

107
00:04:13,580 --> 00:04:14,751
eller vandkøling.

108
00:04:14,775 --> 00:04:17,440
Den havde ingen af den
vandkølede reaktors problemer

109
00:04:17,464 --> 00:04:19,213
og årsagen var ligetil.

110
00:04:19,237 --> 00:04:22,448
Den brugte en blanding af
fluoridsalte som brændstof,

111
00:04:22,472 --> 00:04:25,891
konkret flourider af lithium,
beryllium, uran og thorium.

112
00:04:25,915 --> 00:04:28,306
Flouridsalte er yderst
kemisk stabile.

113
00:04:28,330 --> 00:04:30,519
De reagerer ikke med luft eller vand.

114
00:04:30,543 --> 00:04:33,392
De skal varmes op til
omkring 400 grader Celsius

115
00:04:33,416 --> 00:04:34,570
før de smelter.

116
00:04:34,594 --> 00:04:37,237
Men det er faktisk perfekt
til at lave strøm

117
00:04:37,261 --> 00:04:38,415
med en atomreaktor.

118
00:04:38,439 --> 00:04:39,600
Det bedste ved det hele:

119
00:04:39,624 --> 00:04:41,903
de behøver ikke køre med højt tryk.

120
00:04:41,927 --> 00:04:44,058
Og det gør en kæmpe forskel.

121
00:04:44,082 --> 00:04:47,550
Det betyder at de ikke skal indkapsles
i massive stålkonstruktioner,

122
00:04:47,574 --> 00:04:49,502
de behøver ikke vand til køling

123
00:04:49,526 --> 00:04:51,155
og der er intet i reaktoren

124
00:04:51,179 --> 00:04:53,899
der markant kan ændre massefylde,
ligesom vand kan.


125
00:04:53,923 --> 00:04:56,084
Så reaktorens indeslutningsbygning

126
00:04:56,108 --> 00:04:57,967
kan laves langt mindre og tætsluttende.

127
00:04:57,991 --> 00:05:01,162
Modsat faste brændstoffer som
nedsmelter, hvis du ikke køler dem,

128
00:05:01,186 --> 00:05:03,401
så er flydende flouridsalte
allerede smeltet

129
00:05:03,425 --> 00:05:05,066
ved en langt lavere temperatur.

130
00:05:05,090 --> 00:05:07,381
Under normal drift,
er der en lille prop her

131
00:05:07,405 --> 00:05:09,121
i bunden af reaktorkammeret.

132
00:05:09,145 --> 00:05:11,745
Proppen er lavet af
et stykke frosset salt

133
00:05:11,769 --> 00:05:13,795
som du holder frosset
ved at blæse kold gas

134
00:05:13,819 --> 00:05:15,209
på ydersiden af røret.

135
00:05:15,233 --> 00:05:17,874
Hvis der opstår en nødsituation
og du mister al strøm

136
00:05:17,898 --> 00:05:19,276
til dit atomkraftværk,

137
00:05:19,300 --> 00:05:20,980
så stopper den lille blæser,

138
00:05:21,004 --> 00:05:22,792
den frosne prop smelter,

139
00:05:22,816 --> 00:05:25,180
og det flydende fluorid-
brændstof i reaktoren

140
00:05:25,204 --> 00:05:27,235
løber ud af kammeret,
gennem røret

141
00:05:27,259 --> 00:05:29,369
og ind i en afløbstank.

142
00:05:29,393 --> 00:05:33,279
Afløbstanken er designet til at
flytte store mængder varme,

143
00:05:33,303 --> 00:05:35,600
så saltet køles passivt,

144
00:05:35,624 --> 00:05:37,496
mens varmeudviklingen daler over tid.

145
00:05:37,520 --> 00:05:39,177
I vandkølede reaktorer

146
00:05:39,201 --> 00:05:41,466
skal du typisk sikre dig
strøm til kraftværket

147
00:05:41,490 --> 00:05:44,178
for at holde vandet i gang
og forhindre nedsmeltning

148
00:05:44,202 --> 00:05:45,621
som vi så i Japan.

149
00:05:45,645 --> 00:05:48,885
Men mister du strømmen til denne reaktor,

150
00:05:48,909 --> 00:05:52,170
så lukker den selv ned
uden menneskelig indgriben

151
00:05:52,194 --> 00:05:54,814
og overgår til en sikker
og stabil tilstand.

152
00:05:54,838 --> 00:05:56,822
Det lød ret godt i mine ører

153
00:05:56,846 --> 00:06:00,260
og jeg var spændt på potentialet i
at bruge en flydende fluorid-reaktor

154
00:06:00,284 --> 00:06:01,609
til strøm på månebasen

155
00:06:01,633 --> 00:06:04,662
Men så hørte jeg om thorium
og historien blev endnu bedre.

156
00:06:04,686 --> 00:06:06,809
Thorium er et naturligt
forekommende stof,

157
00:06:06,833 --> 00:06:09,898
som er fire gange mere udbredt
end uran i jordskorpen.

158
00:06:09,922 --> 00:06:12,351
Det kan bruges i flydende
fluorid thorium-reaktorer

159
00:06:12,375 --> 00:06:15,958
til at lave elektrisk energi, varme
og andre værdifulde produkter.

160
00:06:15,982 --> 00:06:19,730
Dets høje energitæthed gør at du kan holde
et livs forbrug af thorium-energi

161
00:06:19,754 --> 00:06:20,996
i håndfladen.

162
00:06:21,020 --> 00:06:23,568
Thorium er også udbredt på Månen
og nemt at finde.

163
00:06:23,592 --> 00:06:26,647
Her er et kort over hvor
Månens thorium findes.

164
00:06:26,671 --> 00:06:29,887
Thorium har en elektromagnetisk
signatur, der gør det nemt at finde

165
00:06:29,911 --> 00:06:31,072
selv fra et rumskib.

166
00:06:31,096 --> 00:06:34,189
Med energien fra en flydende
fluorid thorium-reaktor

167
00:06:34,213 --> 00:06:36,904
kunne vi rense og genbruge
al luften, vandet og affaldet

168
00:06:36,928 --> 00:06:38,234
på månebasen.

169
00:06:38,258 --> 00:06:41,229
Faktisk ville det være en nødvendig
forudsætning for succes.

170
00:06:41,253 --> 00:06:44,467
Vi kunne dyrke livsvigtige afgrøder
til at brødføde indbyggerne,

171
00:06:44,491 --> 00:06:46,313
selv gennem en to uger lang månenat

172
00:06:46,337 --> 00:06:48,254
med strømmen fra reaktoren.

173
00:06:48,278 --> 00:06:51,130
Det så ud til at den flydende fluorid
thorium-reaktor (LFTR)

174
00:06:51,154 --> 00:06:54,623
kunne være den strømkilde der gjorde
en selvforsynende månebase

175
00:06:54,647 --> 00:06:55,806
til virkelighed.

176
00:06:55,830 --> 00:06:57,180
Men så spurgte jeg mig selv;

177
00:06:57,204 --> 00:06:59,899
hvis det var det helt rette
for en månebase

178
00:06:59,923 --> 00:07:02,733
hvorfor så ikke også på Jorden
i fremtidens samfund,

179
00:07:02,757 --> 00:07:04,779
selvforsynende og energi-uafhængigt?

180
00:07:04,803 --> 00:07:07,968
De selvsamme teknikker til at
lave energi og genbruge affald,

181
00:07:07,992 --> 00:07:11,038
som kan have stor betydning
i forhold til at overleve på Månen,

182
00:07:11,062 --> 00:07:14,112
kan også have stor betydning
i forhold til at overleve på Jorden.

183
00:07:14,136 --> 00:07:15,934
I dag bruger vi fossile brændstoffer,

184
00:07:15,958 --> 00:07:18,258
fordi de er nemme at finde
og fordi vi kan.

185
00:07:18,282 --> 00:07:21,999
Desværre får de visse dele
af vores planet til at ligne Månen.

186
00:07:22,023 --> 00:07:24,409
Fossile brændstoffer
fører os ind i konflikter

187
00:07:24,433 --> 00:07:26,041
i ustabile områder af verden

188
00:07:26,065 --> 00:07:27,978
og koster penge og liv.

189
00:07:28,002 --> 00:07:30,636
Alt det kunne ændre sig,
hvis vi brugte thorium.

190
00:07:30,660 --> 00:07:34,119
Forstår I, i en LFTR kunne vi bruge
thorium 200 gange mere effektivt

191
00:07:34,143 --> 00:07:35,584
end vi bruger uran nu.

192
00:07:35,608 --> 00:07:38,642
Og fordi en LFTR er i stand til
at frigive næsten al

193
00:07:38,666 --> 00:07:39,828
energien i thorium,

194
00:07:39,852 --> 00:07:43,946
reduceres affaldsmængden med en faktor
flere hundrede i forhold til uran

195
00:07:43,970 --> 00:07:46,580
og med flere millioner
i forhold til fossilt brændstof.

196
00:07:46,604 --> 00:07:49,751
Vi får stadig brug for flydende brændstof
til køretøjer og maskiner

197
00:07:49,775 --> 00:07:53,659
men vi kunne lave dette brændstof
ud af atmosfærens CO2

198
00:07:53,683 --> 00:07:55,512
og vand, næsten som naturen selv gør.

199
00:07:55,536 --> 00:07:57,673
Vi kunne lave brint ved at spalte vand

200
00:07:57,697 --> 00:08:01,156
og kombineret med kulstof høstet
fra atmosfærens CO2, kunne vi lave

201
00:08:01,180 --> 00:08:04,712
brændstoffer såsom methanol,
ammoniak og dimethylæter,

202
00:08:04,736 --> 00:08:07,271
som direkte kan erstatte
dieselbaserede brændstoffer.

203
00:08:07,295 --> 00:08:10,455
Forestil jer CO2-neutral benzin og diesel

204
00:08:10,479 --> 00:08:12,922
bæredygtigt og selvskabt.

205
00:08:12,946 --> 00:08:14,301
Har vi nok thorium?

206
00:08:14,325 --> 00:08:15,480
Ja, vi har.

207
00:08:15,504 --> 00:08:19,467
I USA er der over 3.200 tons thorium

208
00:08:19,491 --> 00:08:21,267
opmagasineret for 50 år siden

209
00:08:21,291 --> 00:08:23,838
som ligger begravet i en kløft i Nevada.

210
00:08:23,862 --> 00:08:26,103
Hvis dette thorium blev brugt i LFTR'er,

211
00:08:26,127 --> 00:08:29,766
så kunne det producere næsten lige så meget
energi som USA bruger på 3 år.

212
00:08:29,790 --> 00:08:31,993
Og thorium er ikke et sjældent stof.

213
00:08:32,017 --> 00:08:34,116
Der er mange områder,
såsom dette i Idaho,

214
00:08:34,140 --> 00:08:38,023
på størrelse med en fodboldbane, der
kan levere thorium nok årligt til at dække

215
00:08:38,047 --> 00:08:39,323
verdens behov for energi.

216
00:08:39,347 --> 00:08:41,312
Med flydende fluorid thorium-teknologi

217
00:08:41,336 --> 00:08:44,234
kan vi bevæge os væk fra de
dyre og besværlige aspekter

218
00:08:44,258 --> 00:08:47,097
ved den nuværende vandkølede
uran-baserede atomkraft

219
00:08:47,121 --> 00:08:50,015
Vi ville ikke behøve de store 
højtryks-atomreaktorer

220
00:08:50,039 --> 00:08:52,197
og de endnu større bygninger de kræver.

221
00:08:52,221 --> 00:08:54,829
Vi ville ikke behøve de store
ineffektive dampturbiner.

222
00:08:54,853 --> 00:08:56,039
Vi ville ikke behøve

223
00:08:56,063 --> 00:08:58,751
de mange lange højspændingskabler

224
00:08:58,775 --> 00:09:01,234
for thorium er en meget mobil energikilde,

225
00:09:01,258 --> 00:09:03,564
som kan placeres tæt på hvor den behøves.

226
00:09:03,588 --> 00:09:06,803
En LFTR er en kompakt enhed,

227
00:09:06,827 --> 00:09:08,769
meget energieffektiv og sikker,

228
00:09:08,793 --> 00:09:11,269
som kan lave al den energi
vi behøver døgnet rundt

229
00:09:11,293 --> 00:09:13,349
uden hensyntagen til vind og vejr.

230
00:09:13,373 --> 00:09:16,347
i 2007 brugte hele verden
5 milliarder tons kul,

231
00:09:16,371 --> 00:09:18,085
31 milliarder tønder olie,

232
00:09:18,109 --> 00:09:20,342
5 billioner kubikmeter naturgas,

233
00:09:20,366 --> 00:09:23,444
og 65.000 tons uran

234
00:09:23,468 --> 00:09:25,351
til at dække behovet for energi.

235
00:09:25,375 --> 00:09:27,314
Med thorium kan vi nøjes

236
00:09:27,338 --> 00:09:30,574
med 7.000 tons, som kan udvindes
indenfor et enkelt område.

237
00:09:30,598 --> 00:09:34,134
Hvis du synes dette lyder interessant
så besøg vores hjemmeside,

238
00:09:34,158 --> 00:09:37,444
hvor et voksende, entusiastisk fællesskab
af fortalere for thorium

239
00:09:37,468 --> 00:09:41,152
arbejder på at fortælle verden hvordan
vi kan opnå en ren, sikker og

240
00:09:41,176 --> 00:09:42,920
bæredygtig energi-fremtid,

241
00:09:42,944 --> 00:09:44,539
baseret på energien i thorium.

242
00:09:44,563 --> 00:09:46,277
Mange tak
(Salen klapper)