Plum Village, Frankrig, maj 2014
Zenmester Thich Nhat Hanh besvarer spørgsmål
Hvordan kan jeg hindre min vrede i at
eksplodere og såre andre?
Kære Thay, kære Sangha
Af og til mærker jeg
en del vrede komme op.
Jeg holder den inde, men så
eksploderer den pludseligt.
Jeg lukker det hele ud på en gang,
uden at vide hvorfor og uden at være
i stand til at kontrollere det.
Når hele min vrede eksploderer,
sårer jeg den anden person
og mig selv meget.
Og så har jeg ikke medfølelse for den
anden, fordi jeg ikke er mig bevidst om det.
Når jeg så er faldet ned, efter min vrede
er eksploderet, og jeg har lukket den ud,
så har jeg medfølelse og er mig bevidst om,
at jeg har forvoldt ham lidelse.
Men lige når det sker,
kan jeg intet gøre.
Hvordan kan det være?
Kære Thay, vores veninde siger...
Det er et til spørgsmål om vrede.
Hun føler megen vrede komme op til tider,
og hun ønsker ikke, at den skal komme ud.
Så hun prøver, at kontrollere den,
at holde den inde.
Men så eksploderer den og
kommer ud lige pludseligt
og hun kan komme til at såre
den anden person.
Hun fortryder, at have såret den anden.
Hun har medfølelse for den lidelse
hun har forvoldt ham.
Og hun ønsker at vide, hvordan hun bedre
kan tage sig af situationen.
Er hun i stand til at se
lidelsen i den anden person?
(FRANSK)
Kan hun se lidelsen i den anden person?
Og hvornår?
Før eller efter eksplosionen?
Jeg ser den andens lidelse,
men den stærke følelse kommer
stadigt op.
Hvad kan jeg stille op med den?
At kontrollere er ikke nok.
At kontrollere kan være at undertrykke.
At undertrykke er ikke godt,
fordi den stadigt er der,
du holder den nede
men den er der stadigt.
Så, at undertrykke er ikke godt.
Vi må forandre.
Og for at forandre har du brug for
medfølelse.
Det eneste middel mod vrede,
aggressivitet er medfølelse.
Der findes ingen anden vej.
Men hvordan skaber man medfølelse?
Hvordan skaber man medfølelsens energi?
Det er det egentlige spørgsmål.
Og i denne retreat har vi lært,
at ved at erkende lidelsen...
Fordi en persons lidelse er
årsagen til personens handling
eller ord, der kan såre os.
Vreden i ham gøder
vreden i os.
Aggressiviteten i ham gøder
aggressiviteten i os.
Og derfor... må vi trække vejret mindful
og se efter, for at se, at den anden
person er offer
for sin egen aggressivitet, sin egen
lidelse, sin egen mangel på forståelse.
Dette er meget vigtigt.
Dette er Buddhas lære:
at se lidelsen og at forstå lidelsen.
Hvis du forstår din egen lidelse,
kan du forstå den anden persons lidelse.
At forstå lidelse fører altid
til medfølelse.
Og kun medfølelse kan forandre
vrede og aggression.
Der er dem, der tror vi kan...
vi kan fjerne vreden,
som ved en operation.
Men det kan man ikke med vrede.
Du kan ikke tage vreden ud af dig selv.
Du kan kun transformere den.
Vrede kan forandres til noget andet indeni.
Vrede kan blive forandret til
forståelse og medfølelse.
Og det er den praktiserendes arbejde:
at se ind i lidelsen,
din egen lidelse og den anden
persons lidelse,
og prøve at forstå årsagen.
Sådan skaber man medfølelsens energi.
Og når der er medfølelse,
transformerer den vreden.
Du behøver ikke at fjerne den.
Der er dem, der prøver at fjerne den.
Der er dem, der råder dig at
fjerne den via såkaldt 'ventilation'.
Som om der var røg i dit værelse
og du vil lufte ud for at fjerne røgen.
Og måden er, at du går på dit værelse
og låser døren
og prøver at slå i en pude,
at slå i ti minutter, femten minutter,
og på den måde få vreden ud af dig.
'Jeg er mig bevidst om, at der er vrede.'
'Jeg vil fjerne den.'
Fordi de tror, at det er sikrere
at slå i en pude,
end at slå den anden person direkt.
Og det kaldes for at 'få det ud
af systemet'.
Men det virker ikke.
Det virker ikke.
Det kan forstærke din vrede.
Det er som at øve sig i at være vred.
Og det kaldes for 'at komme i kontakt
med ens vrede'.
Det er godt at komme i kontakt
med ens vrede.
Buddha råder os også til at ånde ind
og til at gå hjem og komme i kontakt
med vores vrede
og omfavne den blidt
og se dybt ind i den.
Men ved denne praksis af at slå
i puden,
kommer du ikke virkeligt i kontakt
med din vrede.
Du bliver et offer for din vrede.
Du kommer ikke i kontakt.
Ikke engang med puden...
(Publikum griner)
selvom du slår i den.
Fordi hvis du virkeligt er i kontakt
med din pude,
ved du, at det bare er en pude.
(Publikum griner)
Det er sjovt, at slå i en pude.
Puden er uskyldig.
(Publikum griner)
Så, hvis du ikke kan komme i kontakt
med puden,
kan du ikke komme i kontakt med din vrede.
Og hvis du bliver ved med det,
og du en dag måske møder den anden person
på gaden, får du lyst til at
slå til, og så ryger du i fængsel.
Så denne metode ser ikke ud til at hjælpe
dig med at få vreden ud.
Så, enligt den praksis,
som Buddha anbefaler,
skal du komme hjem og erkende vreden
og holde den med mindful energi.
Det hedder 'at være mindful overfor
vreden'.
Mindfulness er altid
mindfulness overfor noget.
Når jeg drikker min te og er mig bevidst
om at jeg her og nu drikker min te,
det er mindfulness overfor det
at drikke te.
Og når jeg trækker vejret mindful,
er det mindfulness overfor vejrtrækningen.
Når jeg går mindful,
er det mindfulness overfor det at gå.
Så når jeg kommer hjem til mig selv
og erkender og holder min vrede,
bliver vreden genstand for
min mindfulness.
Det hedder mindfulness overfor vreden.
Der er to energier på spil.
Den første er vredens energi.
Den anden energi er energien af
mindfulness.
For at have den energi,
er du nødt til at øve dig i at trække
vejret og gå mindful.
Og med den anden energi erkender du den
første og omfavner den blidt.
Du undertrykker den ikke,
men omfavner den blidt,
som en mor,
der omfavner sin grædende baby.
Og når energien af mindfulness
omfavner vredens energi,
lider du mindre.
Det er som solskinnet, der omfavner
lotusblomsten.
Lotusblomsten får varmen og energien,
så den kan blomstre.
Så hvis du bruger mindfulness' energi
til at omfavne din vrede,
lider du mindre,
du bliver lettet.
Du lider mindre.
Og når du ser endnu nærmere efter,
kan du identificere årsagen til din vrede.
Der kan være tale om en forkert forståelse.
Måske mangler du evnen til at se
den anden persons lidelse.
Og hvis du erkender din forkerte forståelse,
eller kan se den anden persons lidelse,
får denne erkendelse pludseligt
medfølelse til at opstå.
Og når medfølelse opstår,
er det en slags nektar, der med det samme
får dig til at lide mindre.
Du er lettet.
Og du kan transformere det.
Og...
Denne...
Denne praksis fungerer altid.
Før i tiden plejede vi at sponsorere
grupper af palæstinensere og israelere
i Plum Village, så de kunne komme
og praktisere.
Og der var en del misforståelser,
vrede og mistro i begge grupper.
Og hvis de blev i to uger
var forandring og healing muligt.
Vi praktiserer ro,
at give slip på spændinger
Vi praktiserer at komme i kontakt
med livets mirakler for at nære os.
Og vi praktiserer også vejrtrækning,
så vi kan se vores mistro,
vores frygt, vores vrede.
Og så sidder vi ned og forsøger
at lytte til hinanden.
Og vi fortæller den anden gruppe om
vores egen lidelse, vores egen frygt.
Vi bruger den fjerde
mindfulnesstræning:
Kærlig Tale og Dyb Lytning.
Du kan fortælle de andre alt:
din lidelse, din frygt, din vrede.
Men du fortæller på en måde,
så den anden person, den anden gruppe
kan forstå dig.
Du hjælper dem til at forstå.
Så mens du taler,
fordømmer og bebrejder du ikke.
Du prøver bare at hjælpe de andre til at
forstå, hvor meget du lider,
du, dit folk og dine børn.
På den måde hjælper du de andre til at
forstå din lidelse.
Og bagefter er det din tur til at sidde
og lytte til deres lidelse.
De vil fortælle dig
om deres lidelse, deres frygt,
deres vrede, deres desperation.
Og du skal lytte.
Og mens de fortæller,
bemærker du måske, at de har
forkerte forestillinger om dig
Og du vil gerne korrigere dem.
Men ifølge denne praksis,
bør du ikke korrigere dem.
Fordi hvis du korrigerer dem
mens de taler,
laver du sessionen om til en debat.
Det er ikke, hvad dyb lytning handler om.
Du siger:
"Åh, de siger forkerte ting,
fordi de ikke har set sandheden.
Men om et par dage har jeg tid til at
hjælpe dem med at korrigere deres
opfattelser,
fordi de skal være her endnu en uge.
Så efter et par dage får vi mulighed
for at fortælle dem,
for at give dem den information,
der kan hjælpe dem
at korrigere deres opfattelser.
Men ikke nu.
Nu skal vi lytte,
lytte opmærksomt."
At lytte på denne måde hedder
'medfølende lytning'.
Og hvis du forstår at lytte i en time
med medfølelse,
vil de andre lide mindre.
Så, vi praktiserer medfølelse.
Vi giver dem muligheden
for at lide mindre.
Og det er at praktisere den fjerde
mindfulnesstræning:
at lytte med medfølelse for at hjælpe
andre til at lide mindre.
Du kan gøre det med din mand, din kone,
med din søn, din datter,
med din far eller mor.
Og lyt, så de har en chance til
at lette deres hjerte.
Det er medfølelse.
Og efter en uge med denne praksis,
formår vi at fjerne mange misforståelser.
Vi øger vores gensidige forståelse
Og de to grupper kan sidde ned,
kan holde i hånd under en gående
meditation, og dele et måltid sammen.
Broderskab, søsterskab er født.
Så det er en meget vigtig praksis.
Og...
Vi tænker, at politikere bør lære
denne praksis.
Når de mødes til fredsforhandlinger,
burde de følge instruktionerne til
at skabe ro,
til at give slip,
til at erkende lidelsen indeni,
erkende lidelsen i den anden person.
Og hvis de tilbringer en eller to uger
med at praktisere dette,
kommer deres fredsforhandlinger til
at bære frugt.
Og jeg tænker, at studerende af
politikvidenskaben
bør lære denne praksis.
Man behøver ikke at være buddhist,
for at lære det.
Det her er anvendt etik, der kan læres
i alle slags skoler,
også i folkeskolen.
Så børn kan lære denne praksis
og blive gode venner med deres
brødre og søstre,
og deres forældre igen,
og endda hjælpe deres forældre.
Der organiseres mange retreats
for unge, for børn.
Og børnene forandrer sig,
når de kan se
lidelsen i deres far, i deres mor.
Og de kommer hjem efter en retreat,
lytter til deres far og deres mor
og hjælper dem til at lide mindre.
Det er et mirakel.
Det sker altid i vores retreats.