Find varriationsbredden og midrange i det følgende talsæt. Det variationsbredden i virkeligheden fortæller os, er spredningen på disse tal. Vi regner variationsbredden ud ved at finde forskellen mellem det største og det mindste af de her tal. Først skal vi finde det største tal. Vi tegner en rød cirkel omkring tallet - det ser ud til at være 94. 94 er større end noget andet tal her. Så det er det største af de her tal. Fra 94 skal vi trække det mindste af tallene fra. Det mindste tal af de her tal er 65. Det tegner vi en grøn cirkel rundt om. Vi skal altså sige 94 minus 65 for at finde svaret. Hvis vi skulle regne 95 minus 65 ville det være lig med 30. Da 94 er netop 1 mindre end 95, må svaret på vores regnestykke være netop 1 mindre end 30 - nemlig 29. Jo større det her tal er, jo større er forskellen mellem det største og det mindste af tallene altså. Tallet bliver stort, når der er stor forskel på det største tal og det mindste tal. Jo mindre variationsbredden er, jo mindre er forskellen mellem det største og det mindste tal. "Mid-range" er en måde, hvorpå man i et vist omfang kan finde midten af talsættet. Måden man finder mid-range på, er ved at beregne gennemsnittet af maksimumværdien - det største tal - og minimumsværdien - det mindste tal. Her fandt vi altså FORSKELLEN på de to tal. Mid-range er GENNEMSNITTET af de to tal. Vi skal altså sige 94 plus 65 og dividere det med 2 for at finde gennemsnittet af de her to tal. 90 plus 60 giver 150. 150 plus 4 plus 5 giver 159. 159 divideret med 2 er det samme som følgende: 150 divideret med 2 er lig med 75. 9 divideret med 2 er lig med 4,5. Vi har opdelt regnestykket og skal nu samle det igen: 75 plus 4,5 er lig med 79,5. Svaret er altså 79,5. Det her er altså én måde at finde midten af talsættet. En anden måde er at finde middelværdien - eller gennemsnittet. Vi kan selvfølgelig også finde median og typetal og på den måde beskrive vores talrække. Forhåbentlig ved du nu, hvad variationsbredde og mid-range er.