I månederne efter Irans præsidentvalg i 2009 udbrød der protester landet over. Den iranske regering undertrykte med vold det, der blev kendt som Den Grønne Bevægelse. De blokerede endda mobilsignaler for at forhindre demonstranterne i at kommunikere. Mine forældre, som emigrerede til USA sidst i 60'erne, tilbragte lang tid der, hvor hele min store, udvidede familie bor. Når jeg ringede til min familie i Teheran under de mest brutale overgreb på demonstranterne, turde ingen af dem diskutere begivenhederne med mig. Vi skiftede hurtigt emne i vores samtaler. Vi forstod alle, hvad konsekvenserne kunne være af anklagen om systemkritik. Men jeg ønsker stadig, jeg kunne vide, hvad de tænkte, eller hvad de følte. Hvad hvis jeg kunne det? Eller endnu mere skræmmende, hvad hvis den iranske regering kunne? Ville de have arresteret dem på grund af deres tanker? Den dag er måske nærmere, end man tror. Med fremgangen i neuroforskning, kunstig intelligens og maskinlæring, vil vi snart vide mere om, hvad der sker i vores hjerner. Som bioetiker, advokat, filosof og iransk-amerikaner er jeg dybt bekymret for, hvad det betyder for vores frihed, og hvilken beskyttelse, vi har brug for. Jeg mener, vi har ret til kognitiv frihed som en menneskerettighed, der skal beskyttes. Hvis ikke, vil vores tankefrihed, adgang og kontrol over vores egne hjerner og vores mentale privatliv komme under pres. Overvej dette: I gennemsnit tænker man tusindvis af tanker hver dag. Ved hver en tanke, som et regnestykke, et tal eller et ord, interagerer neuroner i hjernen og skaber en lille, elektrisk udladning. Når hjernen er optaget af en ting, for eksempel afslapning, er tusindvis af neuroner aktive i hjernen og skaber elektriske udladninger i karakteristiske mønstre, der kan måles med elektroencefalografi, eller EEG. Det er faktisk det, I ser lige her. I ser min hjerneaktivitet, der blev registreret i realtid. med et simpelt apparat, jeg havde på hovedet. Her er min hjerneaktivitet, mens jeg var afslappet og nysgerrig. For at dele dette med jer, brugte jeg et nyt, lettilgængeligt EEG-apparat som det her, der registrerede min hjerneaktivitet i realtid. Det er ligesom de fitnesstrackere, nogle af jer måske bruger til at måle jeres puls eller jeres skridt eller endda jeres søvnmønster. Det er ikke den mest sofistikerede hjerneskannings-teknologi. Men det er allerede den mest bærbare, som nok vil få stor indflydelse på vores hverdag. Det er utroligt. Med et simpelt, bærbart apparat kan vi bogstaveligt talt se ind i vores hjerner og aflæse vores mentale landskab uden at sige et eneste ord. Selvom vi ikke kan aflæse komplekse tanker endnu, kan vi allerede vurdere en persons humør, og med hjælp fra kunstig intelligens kan vi endda afkode enkelte cifre, former eller simple ord, som en person tænker, hører eller ser. Trods nogle indbyggede begrænsninger i EEG, kan man roligt sige, at med vores teknologiske fremskridt vil mere og mere af, hvad der sker i vores hjerner, blive afkodet med tiden. Med sådan et apparat, kan en epileptiker allerede vide, hvornår de vil få et anfald, før det sker. Personer med lammelse kan skrive på computer med tankerne. Et amerikansk firma har udviklet teknologien til at indbygge disse sensorer i nakkestøtten i biler, så de kan registrere førerens koncentration, distraktion og kognitive belastning, under kørslen. Nissan, forsikringsselskaber og AAA følger udviklingen. Man kan endda se en film, hvor man selv vælger handlingen, "The Moment," som med et EEG-headset ændrer filmen baseret på din hjernes reaktioner og giver dig en ny slutning, hver gang du bliver distraheret. Det lyder måske fantastisk, og som bioetiker er jeg en stor fortaler for at hjælpe mennesker med at få kontrol over deres sundhed og velvære ved at give dem adgang til informationer om sig selv med denne utrolige, nye, hjerne-aflæsende teknologi. Men jeg er bange. Jeg er bange for, at vi, frivilligt eller ej, vil opgive vores sidste bastion af frihed, vores mentale privatliv. At vi vil give vores hjerneaktivitet mod at få rabat på forsikringen eller gratis adgang til sociale medier ... eller endda beholde vores jobs. I Kina skal togførerne på Beijing-Shanghai-ruten, den travleste af sin slags i verden, bære EEG-apparater, der registrerer deres hjerneaktivitet, under kørslen. Ifølge nogle nyhedskilder skal arbejderne i Kinas statskontrollerede fabrikker bære EEG-sensorer, der overvåger deres produktivitet og sindstilstand på arbejdet. Arbejdere bliver endda sendt hjem, hvis deres hjerner viser dårlig koncentration på jobbet Eller følelsesmæssig uro. Det vil ikke ske i morgen, men vi er på vej mod en verden, hvor hjernen kan aflæses. Jeg tror ikke, folk forstår, at det kan ændre alting. Lige fra definitionen af datasikkerhed til vores love, til vores forestillinger om frihed. På mit laboratorium på Duke University udførte vi for nylig et landsdækkende studie i USA for at se, om folk værdsatte følsomheden af deres hjerneinformationer. Vi bad folk vudere deres opfattelse af følsomheden af 33 forskellige slags informationer, fra deres personnumre til indholdet af deres mobilsamtaler, deres tidligere parforhold, deres følelser, deres bekymringer, deres mentale billeder og deres tanker. Overraskende var folk mere følsomme over for deres personnumre end noget som helst andet, inklusive deres hjernedata. Jeg tror, det skyldes, at folk endnu ikke forstår eller tror på konsekvenserne af den nye hjerneteknologi. For hvis vi kan læse et menneskes inderste tanker, så er vores personnumre vores mindste bekymring. (Latter) Tænk over det. I en verden, hvor hjerner kan aflæses, hvem ville så vove at tænke systemkritisk? Eller kreativt? Jeg er bange for, at folk vil censurere sig selv af frygt for at blive udstødt af samfundet, eller at folk vil miste jeres job på grund af dårlig koncentration eller følelsesmæssig ustabilitet. Eller for at overveje at organisere sig på arbejdspladsen. At det ikke længere vil være mulig at springe ud, fordi folks hjerner for længst vil have afsløret deres seksualitet, deres politiske ideologi eller deres religiøse overbevisning, længe før de var klar til at dele de oplysninger med andre mennesker Jeg er bange for, at vores love ikke kan holde trit med teknologien. Tag det første tillæg til USA's forfatning, der beskytter ytringsfriheden. Beskytter den også tankefrihed? Og betyder det i så fald, at vi må tænke, hvad vi vil? Eller må staten og samfundet bestemme, hvad vi må med vores egne hjerner? Må NSA overvåge vores hjerner med de ny bærbare enheder? Må firmaer, der indsamler de data gennem deres apps, sælge informationerne til tredjeparter? Det er der ingen love imod lige nu. Det kunne være endnu mere problematisk i lande, der ikke har de samme friheder som her i USA. Hvad ville der være sket under Irans Grønne Bevægelse, hvis regeringen havde overvåget min families hjerneaktivitet og vurderet, at de stod på demonstranternes side? Er det så langt ude at forestille sig et samfund, hvor folk bliver arresteret på grund af deres tanker om at begå en forbrydelse, ligesom det dystopiske samfund i sci fi-filmen "Minority Report", I Indiana i USA blev en 18-årig tiltalt for at forsøge at true sin skole ved at uploade en video, hvor han skød folk på gangene. Bortset fra, at folkene var zombier, og i videoen spillede han et computerspil, der blev fortolket som en projektion af hans subjektive hensigter. Derfor har vores hjerner brug for særlig beskyttelse. Hvis vores hjerner udsættes for overvågning og dataindsamling ligesom vores økonomiske transaktioner, hvis vores hjerner kan hackes og overvåges ligesom vores aktiviteter på nettet, mobilen og apps, står vi over for en farlig trussel mod hele menneskeheden. Nu må I ikke gå i panik. Jeg tror, der findes løsninger på disse problemer, men vi må begynde med at fokusere på det rigtige. Når det kommer til beskyttelse af privatlivet, så kæmper vi forgæves, når vi forsøger at begrænse strømmen af information. I stedet bør vi fokusere på at sikre rettigheder og sanktioner for at misbruge vores oplysninger. Hvis folk havde ret til at vælge, hvordan deres oplysninger blev delt, og vigtigere endnu, havde juraen på deres side, hvis deres oplysninger blev misbrugt til at diskriminere på arbejdspladsen eller i sundhedssystemet eller skolen, ville det skabe grobund for tillid. I nogle tilfælde vil vi gerne dele flere personlige oplysninger Ved at studere store mængder data kan vi lære så meget om vores sundhed og velvære, men for sikkert at kunne dele vores oplysninger har vi brug for særlig beskyttelse af vores mentale privatliv. Derfor har vi brug for en ret til kognitiv frihed. Det ville sikre, vores tankefrihed, vores ret til selvbestemmelse, og det ville sikre, at vi selv ville kunne bestemme, om andre kunne få adgang til vores hjerner. Den rettighed kunne anderkendes som del af de universelle menneskerettigheder, der har etableret systemer til at håndhæve den slags sociale rettigheder. Under Irans Grønne Bevægelse kommunikerede demonstranterne via internettet og fra mund til mund, når de planlagde deres protester. Og nogle af de mest undertrykkende love i Iran blev ophævet på grund af det. Men hvad hvis Irans regering havde brugt hjerneovervågning til at opdage og forhindre protesterne? Ville verden nogensinde have hørt demonstranternes råb? Det er på tide, at vi kræver en kognitiv frihedsrevolution. At vi udvikler teknologien på en ansvarlig måde, så vi kan omfavne fremtiden og samtidig beskytte os alle mod mennesker, firmaer eller stater, der uretmæssigt forsøger at blande sig i vores inderste indre. Tak. (Klapsalver)