Fire år efter at jeg ankom til USA,
ville jeg have kørekort
ligesom alle andre 16-årige.
Da jeg viste mine papirer og mit Green Card
til personen bag skranken,
fortalte hun mig, at de var falske.
"Kom ikke tilbage," sagde hun.
Det var sådan jeg fandt ud af,
at jeg var illegal immigrant.
Hvilket jeg stadigvæk er.
Jeg er journalist og producer.
Jeg lever af at fortælle historier.
Og jeg har fundet ud af,
at hvad mange ikke forstår om
immigration er,
hvad de ikke forstår om sig selv:
Deres families historie som indvandrere
og hvad de skulle igennem
før der fandtes Green Card og mure,
eller hvad der skabte deres forståelse
af statsborgerskab i sig selv.
Jeg blev født i Filippinerne.
Da jeg var 12 år, sendte min mor
mig til sine forældre,
mine bedsteforældre,
eller - som vi siger på tagalog -
lolo og lola.
Lolos navn var Teofilo.
Da han lovligt emigrere til USA
og blev statsborger,
ændrede han sit navn fra Teofilo til Ted
efter Ted Danson fra tv-serien
"Cheers."
Så bliver det ikke mere amerikansk.
Lolos yndlingssang var
Frank Sinatras "My Way,"
og da han skulle finde ud af, hvordan
hans eneste barnebarn, mig, kom til USA,
besluttede han sig for
at gøre det på sin egen måde.
Ifølge Lolo, var der ingen nemt måde
at få mig hertil på,
så han sparede 4.500 dollars op --
hvilket er mange penge for en vagt,
der ikke tjente mere end
otte dollar i timen --
for at få et falskt Green Card
og få mig smuglet til USA.
Det var sådan, jeg kom hertil.
Folk har ofte fortalt mig om,
hvordan deres forfædre
kom hertil på "den rigtige måde,"
hvorefter jeg minder dem om,
at USA's opfattelse af "den rigtige måde"
har ændret sig lige siden
det første skib kastede anker.
USA, som vi kender det,
er mere end blot et stykke land,
især fordi det område, der nu omfattes af
Amerikas Forenede Stater,
plejede at tilhøre andre folk
i andre lande.
USA, som vi kender det, er altså
mere end en nation af immigranter.
Der er to amerikanske grupper,
som ikke er immigranter:
De indfødte amerikanere,
der oprindeligt boede her,
og som blev underkuet af folkedrab;
og afroamerikanere, der blev
kidnappet og fragtet hertil
for at bygge landet som slaver.
USA er, mest af alt, en idé,
hvor end urealiseret og fejlbarlig,
der kun eksisterer fordi
de første bosættere ankom
uden at skulle tænke på statsborgerskab.
Så, hvor kom du fra?
Hvordan kom du hertil?
Hvem betalte?
Over hele USA har jeg spurgt
forskelligt publikum --
konservative og progressive,
gymnasieelever og
pensionister --
disse spørgsmål.
Som farvet bliver jeg altid spurgt om,
hvor jeg kommer fra,
som i, "Hvilket land kommer du fra?"
Så jeg har også spurgt hvide personer om,
hvor de er fra.
Da jeg spurgte en studerende på
University of Georgia
hvor han var fra,
sagde han, "Jeg er amerikaner."
"Det ved jeg godt," sagde jeg,
"men hvor er du fra?"
"Jeg er hvid," svarede han.
"Men hvid er ikke et land," sagde jeg.
"Hvor kommer dine forfædre fra?"
Da han trak på skuldrene som svar,
spurgte jeg,
"Så, hvor kom du fra?"
"Hvordan kom du hertil?
Hvem betalte?"
Det kunne han ikke svare på.
Jeg tror ikke, at man kan snakke om
USA som USA
uden at besvare de tre
spørgsmål.
USA består af immigranter.
Det er sådan det er vokset
i århundreder,
fra bosættere og revolutionære
i de oprindelige 13 kolonier
til de millioner af immigranter,
hovedsageligt fra Europa,
der ubarmhjertigt koloniserede
dette land.
Selvom de indfødte amerikanere
allerede boede her
og havde deres egne stammeidentiteter
og ideer om statsborgerskab,
blev de ikke anset som amerikanske
borgere før Indian Citizenship Act i 1924.
Den vigtige Civil Rights Act fra 1964,
som sorte amerikanere sloges for,
inspirerede Immigration and
Nationality Act fra 1965,
der stoppede USA's racebaserede
udelukkelsessystem,
som havde varet i 40 år.
Jeg kunne fortsætte,
men min egentlige pointe er:
Hvor meget ved vi,
nuværende eller tidligere immigranter,
om disse vigtige dele af USA's historie?
Hvor meget af denne historie findes i
den amerikanske statsborgertest?
Har du nogensinde set den?
Det er mest en mundtlig test,
hvor ansøgere stilles op til
10 af de 100 spørgsmål.
For at bestå, skal man have
mindst seks rigtige svar.
Jeg så testen for nyligt,
og blev forfærdet over spørgsmålene
og hvad der accepteres som svar
på de mangelfulde spørgsmål.
Der er et spørgsmål om Frihedsgudinden
og hvor den står henne.
Der er intet spørgsmål om Ellis Island,
om USA som en nation af immigranter
og de mange anti-immigrant love,
der blev vedtaget.
Der er intet om de
indfødte amerikaneres historie.
Der et et spørgsmål om, hvad
Martin Luther King Jr. gjorde,
men generelt set er der mangelfulde
og uansvarlige kontekster
om afroamerikanere.
Her er et eksempel.
Spørgsmål nummer 74
under amerikansk historie
beder ansøgeren om at nævne
"et problem, der førte til borgerkrigen."
Der er tre acceptable svar:
Slaveriet,
staternes rettigheder og
økonomiske årsager.
Fik min Lola og Lolo det spørgsmål?
Og hvis de gjorde,
forstod de overhoved historien bag?
Hvad med mine familiemedlemmer
og millioner af andre immigranter,
der har taget testen
for at blive amerikanere?
Hvad ved immigranter om USA,
før vi kommer hertil?
Hvilket slags statsborgerskab ansøger
vi om?
Og er det en slags statsborgerskab,
vi ønsker at være en del af?
Jeg har tænkt en del på netop dette:
Hvad er et værdigt statsborgerskab?
Hvordan kan jeg bede om det,
når jeg kun ankom for 26 år siden,
mens sorte og indfødte folk,
der har været i USA i århundreder,
stadig venter på deres?
En af mine yndlingsforfattere
er Toni Morrison.
I 1996, året før jeg opdagede,
at jeg var illegal immigrant,
skulle jeg i 8. klasse læse
"The Bluest Eye,"
Morrisons første bog.
Bogen fik mig straks til
at stille svære spørgsmål.
Hvorfor ønsker Pecola Breedlove,
den sorte pige, som bogen handler om,
at hun havde blå øjne?
Hvem sagde, at hun skulle have det?
Hvorfor troede hun på dem?
Morrison fortalte, at hun skrev bogen
for at vise, hvad der sker,
når en person overgiver sig til
"den store fortælling."
"Definitioner," sagde Morrison, "tilhører
den, der definerer, ikke den definerede."
Da jeg opdagede, at jeg var her ulovligt,
sagde jeg til mig selv, at hvis ikke
jeg var legal via fødsel eller lov,
kunne jeg opnå en anden slags
statsborgerskab.
Statsborgerskab gennem deltagelse:
Jeg engagerer mig.
Jeg engagerer mig med alle slags
amerikanere, selv dem, der ikke vil have mig her.
Statsborgerskab gennem bidrag:
Jeg bidrager til mit fællesskab,
så meget jeg kan.
Som en udokumenteret entreprenør --
og ja, det findes --
har jeg ansat
mange amerikanske statsborgere.
Statsborgerskab gennem uddannelse:
Vi kan ikke vente på, at andre
lærer os om fortiden
og hvordan vi nåede i dag.
Vi skal uddanne os selv og folk
omkring os.
Statsborgerskab som noget, der er større
end mig selv:
Jeg tror, at vi individuelt og kollektivt
er ved at omskrive USA's store fortælling.
Dem, der før blev defineret,
er nu dem, der definerer.
De stiller de spørgsmål,
som vi ikke kan undgå.
En vigtig del af denne redefinition
er ikke kun, hvordan vi definerer,
hvem der er amerikaner,
men også hvad statsborgerskab betyder.
Hvilket, synes jeg, er vores ansvar
til hinanden.
Så tænk på din egen personlige historie
og spørg dig selv:
Hvor kom du fra?
Hvordan kom du hertil?
Hvem betalte?